Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 60fra side287

tilbage

Medarbejdere til udenlandske missioner

(287)  Kære brødre og søstre in Amerika,
Jeg er dybt oprørt over vor nuværende situation, og erkender hvor langt hende vi er i den profetiske historie, så nær tidens afslutning, og der er så meget ugjort arbejde som må udrettes, for at berede et folk til at stå på Herrens store dag. Alle tings ende er nær. Vor tid til arbejde er kort, og der er en verden der skal advares. Der er brug for et mere grundigt missionsarbejde. Der er mere indtrængende kald efter medarbejdere, men hvor er lysbærerne til verden? Gud har sendt sandheden til vore døre, men gør vi alt i vor magt for at sende den ud til jordens mørke afkroge? ret

(287)  Idet vi ser ud over de umådelige arbejdsmark her i Europa, kan vi visselig sige: ”Høsten er stor, men arbejderne er få.” Vi opmuntres over at se nogle tage ståsted for sandheden; men hvor lidt gøres der i sammenligning med det store arbejde der er foran os. Der er hundredevis af store byer, som endnu ikke er blevet indtaget af den levende forkynder; men den tavse budbringer har udøvet sin indflydelse, og nu kommer spørgsmålet: Skal disse marker indtages? Guds engle forbereder ørene og hjerter til at modtage advarslen. Folk gribes af en dyb længsel, et ønske om lys og sandhed som de ikke har. Mange kalder på hjælp, for nogle af dem åbnes Skrifterne for dem. Europa rækker sine hænder ud, og det makedonske råb høres over de brede vande: ”Kom over og hjælp os.” ret

(287)  Arbejdet har her gået meget langsomt på grund af mangel på medarbejdere og midler. Jeg pines i mit hjerte når jeg tænker hvad der burde være gjort i de forløbne år, og hvor langt arbejdet kunne være fremme, hvis menighederne var tro mod deres betroelse. Havde de arbejdet sådan som Gud havde gjort det til deres pligt til, kunne vi i dag have set tusindvis glæde sig i sandheden, og der ville være lysbærer i alle dele af Europa. ret

(287)  Der er ganske få forskellige nationaliteter blandt vore folk i Amerika, som bærer arbejdets byrde. Der er stor mangel på missionsånd blandt dem der kan arbejde på tysk, fransk og andre sprog. Hvordan kan I som har modtaget sandheden, føle så lille en byrde for dem i jeres eget tungemål i andre lande? Har I lukket jeres interesse selvisk inde i jeres egen familie eller til jeres egen menighed. Gud ønskes over jeres snæverhed! I burde have den utrættelige iver, den vidtrækkende kærlighed som omkranser verden. Der er hundrede af millioner mænd, kvinder og børn, som aldrig har hørt sandheden, og skarer går hele tiden ned i graven, uden nogen ansvarsfornemmelse over for Gud. Hvordan kan du gentage Herrens bøn: ”Komme dit rige, din vilje ske på jorden som den sker i himlen”, og så sidde mageligt i jeres hjem uden at hjælpe med at fremføre sandhedens fakkel til andre? Hvordan kan I opløfte jeres hænder over for Gud og bede om hans velsignelse over jer selv og jeres familier, når I gør så lidt for at hjælpe andre? ret

(288)  Da Jesus steg op til himle, betroede han sit arbejde på jorden til dem, der havde modtaget evangeliets lys. De skulle fremføre værket til fuldendelse. Han har ikke skaffet andre agenter til at proklamere sin sandhed med. ”Gå derfor ud i alverden, og forkynd evangeliet for al skabningen.” ”Og se, jeg er med jer alle dage, helt til verdens ende.” Dette højtidelige hverv når op til vor tid. Gud overlader ansvaret til sin menighed at tage imod dette eller afvise det. ret

(288)  Livets fyrste kom engang fra himlen til jorden, og bære hån, skam og død for vor skyld. Du beredes der en regering i himlen i herlighed, og budskabet må proklamere for alle folkeslag, tungemål og folk. Mange lader til at hvile fuldstændigt mageligt, som om himmelske budbringere kom til jorden for at proklamere advarselsbudskabet med hørbar røst; men så længe engle har deres arbejde at gøre, skal vi gøre vort med at åbne Guds ord for dem som er i mørke. ret

(288)  De himmelske budbringere gør deres arbejde, men hvad gør vi? Brødre og søstre, Gud kalder på jer, for at genløse tiden. Drag nær til Gud. Oprør den gave som er inden for jer. Lad dem som har fået mulighed for det blive fortrolig med vor tros begrundelser, nu bruge deres kundskaber til et vist formål. ret

(288)  Hvor er vore unge? Søger de alvorligt Herren, bestræber de sig på at få kendskab til sandheden som den er i Jesus, så de kan blive lysbærere for verden? Hvad er deres mål som nyder godt af vore skolers, bibelundervisninger og sabbatsskolers muligheder? Du som har dyrebare anledninger og privilegier, som fæstner sig ved sandheden, hvilken gavn har du af disse velsignelser? Arbejder du på at forene dig med Kristus i hans arbejde? Får du en grundig sandhedskundskab, som du kan tildele den til andre? ret

(288)  Hvad vore unge behøver nu er en byrde for missionsarbejdet, hvad er det sikre resultat af en sandt omvendt sjæl. Jeg vil fortælle dem om himlens Majestæts ofre, vedholdende og utrættelige arbejde, for at han kan frelse faldne mennesker. På Golgatas kors betalte han genløsningsprisen for en tabt verden. Det var verden som han elskede, det ene tabte får som han ville føre tilbage til sin Faders fold. Om I dog ville påskønne den guddommelige medfølelses styrke og inderlighed. ret

(288)  Unge venner, hvis I vil gribe fat i arbejdet lige hvor I er lige nu, gøre hvad I kan, så kan I være sikre på at I vil få hjælp fra Jesus. Begynd arbejdet for jeres venner. Prædikanter, eller menighedsmedlemmer oppe i årene, kan ikke få den halve indflydelse over jeres unge venner, så I kan udøve; og I bør føle et ansvar der hviler over jer til at gøre alt hvad I kan, for deres frelse. De som selv har smagt den genløsende kærligheds lifligheder, vil ikke, og kan ikke hvile før alle de omgås, kender til frelsesplanen. Oh, om I vil bruge jeres tankekraft til at nærme jer syndere, så I vil vinde dem til retfærdighedens sti! ret

(289)  Vore missioners arbejde i fremmede lande må udvides; og hvis Guds omvendende kraft skal komme over vore unge, ser vi dem presse sig ind i medarbejdernes rækker. Der bør arbejdes hårde på at give dem faciliteter der bereder dem til disse udenlandske marker. Der bør rejses en fond til at hjælpe dem til at berede sig for arbejde, som giver sig uforbeholdent til Gud og hans sag, og som vil arbejde, ikke for store lønninger, men for Kristi kærlighed, for at redde de sjæle som han døde for. Der bør være en skole til at oplære medarbejdere på enhver mission. De allerbedste talenter blandt tyskerne, franskmændene og skandinaverene bør uddannes til lovende unge mænd og kvinder af forskellige nationaliteter. Og på alle vore uddannelsesinstitutioner bør der tilvejebringes særlige faciliteter til at undervise og optræne de, der mangler som missionærere blandt deres egne folk i udenlandske lande. ret

(289)  På kontoret i Battle Creek, i Basel, og i Kristiania, er der presserende behov for oversættere til forskellige sprog, og arbejdes forskellige grene, forkrøbles af mangel på kompetente og erfarne medarbejdere. Der mangler gudfrygtige medarbejdere i vore forlagshuse, i vore missioner og i vore kirker. Der er behov for personer der er uddannet i engelsk, fransk, tysk og skandinavisk. Vi mangler hundredvis medarbejdere hvor der nu er én. De tunge ansvar må ikke alene hvile på enkeltpersoner i nogen gren af arbejdet. To eller tre bør udrustes til at dele byrden, så at hvis en skal kaldes til en anden pligtpost, kan andre beredes til at dække han sted. Der er ikke gjort det halve af det som der burde, for at imødekomme en presset situation. ret

(289)  Der bør udvises omhu for at udvælge de rigtige mænd som lærere på missionsskolerne. Der er ikke brug for unge mænd som selv mangler kristen erfaring. Vort arbejde skal ikke gøres på en vilkårlig måde. Satan går sammen med menneskelige agenter for at udnytte ethvert fejltrin. Urene hænder og urene hænder kan ikke betros dette hellige arbejde. De, hvis læber og hjerter ikke er blevet berørt med levende kul fra Guds alter, bør ikke få lov at knytte sig til hans arbejde, før de er omvendte. ”Tvæt jer, I, som bærer Herrens kar!” ret

(289)  Vi behøver mænd der frygter Gud, mænd som har i sinde at lære, og som vil arbejde med hans herlighed for øje. Medarbejdere behøver at komme tættere til Gud, end de nogensinde har gjort. De må have hans omvendende kraft i hjertet, for at han kan tildele dem visdom og kundskab som han gjorde med Daniel, og gøre dem til lyskanaler for andre. Lad dem som uddanner andre søge Gud dagligt for denne himmelske begavelse, så de kan få en hurtig og klar forståelse, og at hellighedens skønhed kan åbenbares i karakteren. Gud vil hjælpe dem hvis de søger ham, de som har været under deres instruktion kan fremvises for Gud som rede til at gøre hans arbejde grundigt og flittigt. ret

(289)  Vi har i det hele taget for snævre tanker. Gud kalder os til at gå stadig frem og sprede lys. Vi må finde bedre metoder og midler til at nå folk på. Med troens øre må vi må høre Hærskarenes Hærføre sige: ”Gå fremad.” Vi må handle, og Gud vil ikke svigte os. Vi vil gøre hans del, når vi gør vort i tro. Brødre og søstre, som længe har været i sandheden: I har ikke gjort det arbejde Gud kalder jer til. Hvor er jeres kærlighed for sjæle? ret

(290)  Vildfarelsen er fremherskende overalt. Den store sjælefjende mønstre sine hære. Han sætter alle påfund i gang for at forvirre menneskenes tankesind med listige vildfarelser, og derved ødelægge sjæle. De som Gud har betroet med sin sandheds rigdomme skal lade lyset skinne midt i moralsk mørke. ret

(290)  Syvendedags adventister går fremad, fordobler deres antal, opretter missioner, og udfolder sandhedens banner på jordens mørke steder; og alligevel gør arbejdet langt mere langsomt, end Gud vil have det til. Menighedens medlemmer vækkes ikke enkeltvis til at anstrenge sig så meget de kan, og alle værkets grene forkrøbles af mangel på inderlig kærlighed og fromhed, og helligede, ydmyge Gudfrygtige medarbejdere. Hvor er soldaterne af Kristi kors? Lad de gudfrygtige, ærlige, trofaste, som ser målrettet på Guds herlighed, berede sig til kamp mod vildfarelse. Der er for mange afmægtige og kujonagtige menneskehjerter i denne åndelige konfliktstund. Oh om de må blive stærke af svagheden, og blive tapre til kamp, og få de fremmede hære til at flygte! ret

(290)  Der er en klasse som Meroz fremstiller. Den missionsånd har aldrig grebet deres sjæle. Kaldene fra udlandsmissionerne har aldrig oprørt dem til handling. Hvilken regnskab skal de aflægge til Gud, som ikke gør noget i hans sag, - intet for at vinde sjæle til Kristus? Disse vil modtage dommen: ”Du dårlige og dovne tjener” ret

(290)  Menighedens interesse og arbejde må udbredes mere seriøst og bestemt til både hjemme og udlandsmissioner. De som har brugt deres talenter succesrigt for at få jordiske rigdomme, bør nu bruge disse evner til at fremme Guds sag og opbygge hans rige. Deres taktfølelse og dygtighed som helliges Gud, vil blive accepteret, og han vil gøre det virkningsfuldt i det store arbejde at vende mennesker fra vildfarelse til sandhed. Der bør ske en dyb hjerteransagelse hos vore unge mænd og kvinder for at s om de ikke har et arbejde at gøre for Mesteren. Der er et arbejde at udrette som penge ikke kan gøre. Nødlidende arbejdsmarker må forsynes med seriøse medarbejdere, hvis hjerter er varme med Kristi kærlighed, og med kærlighed for sjæle. Alle som går ind på missionsmarken, vil få vanskeligheder og trængsler at klare; de vil få et hårdt arbejde, og masser af det; men de med det rigtige karakterpræg vil holde ud under vanskeligheder, modløshed, og afsavn, holde fast i Herrens arm. De vil vise en iver som ikke standser, en tro som ikke opgives, en beslutsomhed der ikke svækkes. De gør ikke mere end hvad Gud forlanger, når de helliger sig selv, sjæl, krop og ånd til hans tjeneste, får del med Kristus i hans lidelser. Hvis de deler hans selvfornægtelse og kors, vil de også få del i hans glæde, - glæden over at se sjæle frelst ved deres hjælp i herlighedens rige. ret

næste kapitel