Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner kapitel 7fra side136

tilbage

Enighed blandt forskellige nationaliteter

(136)  Onsdag formiddag, 23. september.
”Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!” ”Men den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kilde spring til evigt liv.” Joh. 7,37; 4,14. ret

(136)  Hvis vi, med disse løfter foran os, vælger at forblive afsvedede og udtørret af mangel på livets vand, så er det vor egen skyld. Hvis vi vil komme til Kristus ligesom et barn kommer til sine jordiske forældre i enfoldighed, og spørger efter de ting han har lovet, tror på at vi får dem, så vil vi få dem. Hvis vi alle udøvede den tro vi burde, ville vi velsignes langt mere med Guds Ånd til vore møder end vi hidtil har modtaget. Jeg er glad for de få dage der er tilbage af mødet. Nu lyder spørgsmålet: Vil vi komme til kilden og drikke? Vil sandhedens lærere sætte eksempelet? Gud vil gøre store ting for os, hvis vi tro tager ham på hans ord. Oh, om vi her måtte kunne se en generel hjerteydmygelse over for Gud! ret

(136)  Siden disse møder begyndte, følte jeg mig meget tilskyndet af at dvæle ved kærlighed og tro. Dette er fordi du behøver dette vidnesbyrd. Nogle som har indtaget disse missionsmarker, har sagt: ”Du forstår ikke det franske folk; du forstår ikke tyskerne. De må mødes på en bestemt måde.” Men, jeg spørger, forstår Gud dem ikke? Er det ikke ham som giver sine tjenere et budskab til folk? Han ved præcis hvad de behøver; og hvis budskabet kommer direkte fra ham, gennem hans tjenere til folk, vil det udrette det arbejde, det er blevet sendt for; det vil gøre alle til ét i Kristus. Selvom nogle er helt franske, andre helt tyske, og andre helt amerikanske, vil de være ligeså afgjort Kristus lig. ret

(136)  Det jødiske tempel blev bygget af huggede sten, udmålt fra bjergene; og enhver sten passede til sit sted på templet, udhugget, slebet til og afprøvet, før den kom til Jerusalem. Og når alle kom til stedet, blev bygningen sat sammen uden lyden af øksehug eller hammerslag. Denne bygning repræsenterer Guds åndelige tempel, som består af materiale der samles fra alle folkeslag, tungemål og folk af alle grader, høje og lave, rige og fattige, lærte og ulærte. Dette er ikke dødt materiale, der skal tilpasses af hammer og mejsel. De er levende stene, der er gravet ud fra verden ved sandheden; og den store Bygmester, templets Herre, tilhugger og polerer dem nu, og udruster dem til deres respektive steder i det åndelige tempel. Når dette er færdigt, vil templet være fuldkomment i alle dets dele, til beundring for engle og mennesker; for dets bygmester og skaber er Gud. ret

(137)  Ingen må tro at der ikke er behov for at han bliver hugget til. Der er ingen person, intet folk, som er fuldkommen i alle levevaner og tænkemåder. Den ene må lære af den anden. Derfor ønsker Gud forskellige nationaliteter blive blandet sammen, for at blive ét i dømmekraft og målsæt. Den union som er i Kristus vil sætte eksemplet. ret

(137)  Jeg var næsten bange for at komme til dette land, fordi jeg hørte så mange sige at Europas forskellige nationaliteter var specielle, og måtte nås på en bestemt måde. Men Guds visdom er blevet udlovet til dem som mærker sit behov for den og som beder om den. Gud kan bringe folk hvor de vil modtage sandheden. Lad Herren tage dit tankesind i besiddelse, og forme det som leret formes i pottemagerens hænder, og disse forskelle vil ikke eksistere. Se på Jesus, brødre; kopier hans optræden og ånd, og I vil ikke få problemer med at nå disse forskellige klasser. Vi har ikke seks forbilleder at følge, ejheller fem. Vi har kun et, og det er i Kristus Jesus. Hvis de italienske brødre, franske brødre og tyske brødre prøver at være som ham, vil de plante deres fødder på det samme sandhedsfundament; den samme ånd der bor i den ende, vil bo i den anden, - Kristus i dem, herlighedens håb. Jeg advarer jer brødre og søstre, byg ikke en skillemur mellem forskellige nationalitet. Prøv tværtimod at nedbryde hvad der end eksisterer. Vi bør bestræbe os på at føre alle der er i Jesus, i harmoni, arbejde med det ene mål, - medmenneskers frelse. ret

(137)  Vil I, mine tjenende brødre, gribe Guds løfter? Vil I tage jer selv ud af syne, og lade Jesus stå frem? Vi I se bort fra selvet og lade Jesus blive synlig? Selvet må dø før Gud kan arbejde gennem jer. Jeg foruroliges når jeg ser selvet gnave sig ud hos den ene og anden her og der. Jeg fortæller jer, i Jesu af Nazarets navn, jeres vilje må dø; de må blive som Guds vilje. Han ønsker at smelte jer ned, og rense jer fra al urenhed. I har et stort arbejde at gøre med jer, får I kan fyldes med Guds kraft. Jeg bønfalder jer indstændigt at drage nær til ham, så I kan inse hans rige velsignelse, før disse møder slutter. ret

(137)  Her er der nogen, hvorpå et stort lys har skinnet i advarsler og irettesættelser. Hvor der end er givet irettesættelser, forsøger fjenden at skabe et ønske om menneskelig forståelse, hos dem der er blevet irettesat. Derfor vil jeg advare jer mod at ikke appellere til andres forståelse, og tage tidligere prøvelser op, vil I begå de samme fejl for at opbygge jer selv. Herren fører sine fejlende børn over den samme grund igen og igen; men hvis de fortsætter med at ikke tage sig noget af hans Ånds formaninger, hvis de ikke reformerer sig på alle punkter hvor de har fejlet, vil han til sidst forlade dem i deres egen svaghed. ret

(137)  Jeg beder jer indstændigt, brødre, kom til Kristus og drik, drik frit af frelsens vand. Appeller ikke til jeres egne følelser. Tro ikke at sentimentalisme (følsomhed) er religion. Afryst jer enhver menneskelig afstivning, og læn tæt op ad Kristus. I behøver at udruste jer før I kan gå ind i sjælevindingsarbejdet. Jeres ord, jeres handlinger har indflydelse på andre; og I vil kunne møde denne indflydelse på Guds dag. Jesus siger: “Se, jeg har stillet dig foran en åben dør, som ingen kan lukke”. Der skinner lys af den dør, og det er vort privilegium at modtage den hvis vi vil. Lad os lede vore øjne inden for den åbne dør, og prøve at få at det som Kristus vil give os. ret

(138)  Enhver har en svær kamp med at overvinde synd i sit eget hjerte. Til tider er det et meget smerteligt og modløst arbejde; fordi vi, når vi ser manglerne i vor karakter, bliver ved at se på dem, skønt vi bør se på Jesus og tage hans retfærdighedsklædning på. Enhver som går ind af perleportene til Guds stad, vil gå ind som sejrherre, og hans største sejr vil være over selvet. ret

(138)   “For denne sags skyld bøjer jeg mine knæ for Faderen, efter hvem ethvert faderforhold i Himmel og på jord har sit navn; og jeg beder om, at han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske, at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Gudsfylde.” ret

(138)  Nå der arbejdes sammen for Gud, brødre og søstre, så læn tæt op af den Mægtiges arm. Arbejd i enighed, arbejd for kærlighed, og I vil blive en kraft i verden. ret

næste kapitel