(138) Torsdag formiddag, 24. september.
”Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle.” – Åbenbaringen 3,5 ret
(138) Hvis vi skal vinde sejr, må vi ransage vore hjerter og være sikre på at vi ikke gemmer på noget der er imod Gud. Er vid et, kan vi ikke bære den hvide klædning som udloves her. Hvis vi skal stå over for Gud i hvide linnedklæder, som er de helliges retfærdighed, må vi nu arbejde med besejringen. ret
(138) Kristus siger om sejrherren: “Jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog”. Alle deres navne som tidligere har givet sig selv til Gud, står skrevet i livets bog, og deres karakter bliver nu gennemgået af ham. Guds engle vejer den moralske værdi. De overvåger deres karakterudvikling som nu lever, for at se om deres navne kan forblive i livets bog. Vi får tilstået en prøvetid til at vaske vore karakterklæder og gøre dem hvide i Lammets blod. Hvem udretter dette arbejde? Hvem adskiller sig selv fra synd og selviskhed? “I er jo døde,” siger apostlen Paulus om Kristis ande efterfølgere, “og jeres liv er skjult med Kristus i Gud.” Når vi er levende over for Gud, er vi døde over for selvet. Måtte Gud hjælpe os til at dø i selvet. Hvis navne vil ikke blive udslettet af livets bog? Kun deres navne som har elsket Gud af alle deres kræfter, og dere næste som sig selv. ret
(138) Mange af os har et stort arbejde at gøre. Vort sindelag og vor karakter må blive ligesom Kristi sindelag og karakter. Selviskheden er vævet helt ind i hele vor tilværelse. Det er som gået i arv for os, og mange af os værner om dette som en dyrebar rigdom. Der kan ikke udrettes noget særligt arbejde for Gud, før selvet og selviskheden overvindes. Hos mange har alt, der er knyttet til selvet, stor betydning. Selvet er et centrum, som alt andet åbenbart drejer sig om. Var Kristus på Jorden nu, ville han sige til disse: ”Læg ud på dybet.” Plej ikke jer selv så meget. Der er tusinde som har ligeså dyrebare liv som jeres. Hvorfor pakker I jer ind i kåber, og holder jer nær til kysten? Vågn op til pligt og til nyttighed! Hvis I vi lægge fra og ud til dybet, og kaste jeres net ud, vil Mesteren samle fiskene ind, og I vil se Guds mægtige arbejde. ret
(139) Blev ikke hjemme, mine tjenende brødre for at varte op ved bordene, og blev ikke i nærheden af kirkerne, prædike for dem som allerede er fuldt befæstede i troen. Lær folk at have lyset selv, og ikke være afhængige af prædikanter. De bør have Kristus som deres hjælper, og bør uddanne sig selv for at hjælpe hinanden, så at prædikanten være fri til at indtage nye marker. Et vigtigt arbejde skal udrettes i verden. Nye marker må åbnes; og der er brug for den missionsånd og iver som Kristus udviste. Oh, hvilken Guds kraft ville føre sandheden ind i hvert hjerte! Oh om alle kunne se det nødvendige i at få en levende forbindelse med Gud, og vide og gøre hans vilje fra dag til dag! ret
(139) Nogles navne vil slettes af livets bog. Hvem vil det være? Lad os hver i sær undersøge os selv nøje, for at se om vi har troen; lad os være ihærdige for at forvisse os værket for evighed. Jesus siger at han vil bekende sejrherrens navn for sin Fader, og for de hellige engle. Hvis vi vil have vore navnet æret over for den himmelske hær på Guds dag, må vi opnå den hvide klædning nu. Vi må iklæde os selv med ydmyghed ligesom en klædning. Hvert skridt mod himlen må være et skridt i ydmyghed. ret
(139) Det Sande Vidne har sagt: ”Købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar.” Hvad er denne nøgenheds og armodets skam? Det er Den selvretfærdigheds-skam vi iklæder os selv med, og skiller os selv fra Gud, skønt har har banet god vej for os alle til at få hans velsignelse. ret
(139) Oh om Guds kraft måtte hvilke over os, før vi går hjemmefra og forlader vore arbejdsmarker! Oh om vi må overveje vigtigheden af at udnytte enhver dag så vi kan få et godt handlingsreferat i himlen! Kristus har sagt: ”Den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd, og den, som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.” Mit hjerte skælver når jeg ser at nogle af mine brødre alvorligt overveje om de skal gøre et lille offer for Kristi sag eller ej. Det virker som en stor ting i deres øjne, at fornægte tilbøjeligheden. ret
(139) Ser vi tilbage i historien, vil vi finde de missionærere som er begyndt at arbejde blandt de vilde og brutale, følte ikke at de har gjort et halvt så stort et offer, som mange der nu går ud for at arbejde på en veltilrettelagt mark til dem. Mange viser at de ved for lidt om Kristi lidelser. De har ikke drukket af hans lidelsers bæger, ej heller blevet døbt af hans døb. Guds Ånd og kraft har ikke grebet fat i deres forståelse; deres forædlende ild har ikke blødgjort og renset deres hjerter; og sandhedens frelsende budskab som de skal føre til dem i mørke, skal ikke lukkes inde i deres hjerter som ild inden i dem. I stedet for at gå gladelig uden for lejren, og bære skammen, vælger nogle at blive i deres hjem, og derved ikke få den dyrebareste erfaring med Guds sager. ret
(140) Når vore hjerter gløder helt af kærlighed for Jesus, og de sjæle som han døde for, vil der følge en succes med vort arbejde. Mit hjerte råber efter den levende Gud. Jeg ønsker en tættere forbindelse med ham. Jeg ønsker at erkende hans styrkende kraft, så jeg kan arbejde mere effektivt i hans sag; og jeg ønsker at mine brødre og søstre som er her skal velsignes åndeligt og fysisk. Jeg beder jer indstændigt at vær bønnens mænd og kvinder. Søg ikke jeres eget behag og bekvemmelighed, men forsøg at kende og gøre Guds vilje. Lad enhver spørge: Kan jeg ikke føre sjæle til Guds Lam, som bærer alverdens synd bort? Kan jeg ikke trøste nogle fortvivlede mennesker? Kan jeg ikke være middel til at frelse nogle sjæle i Guds rige? Vi ønsker Guds Ånds dybe bevægelser i vore hjerter, så vi ikke blot selv kan sikre os de hvide klæder, men så vi kan få indflydelse på andre at deres navne kan gå ind i livets bog, og aldrig slettes ud. ret