(140) Fredag formiddag, 25. september.
“I er,” siger Kristus, “verdens lys.” Når solen går sit nådige og kærlige æriende, idet dagens gyldne stråler oversvømmer himmelhvælvingen og forsømmer skove og bjerge, vækker verden op ved at sprede nattens mørke, ligeså skal Kristi efterfølgere gud på deres kærlighedsmission. Samle guddommelige lysstråler fra verdens store Lys, skal de lade dem skinne ud i gode gerninger, over dem som er i vildfarelsens mørke. ret
(140) Indser I ikke, mine brødre og søstre, at I er verdens lys? Efterlader I ikke et klart spor mod himlen, ved jeres ord og optræden? Hvad vil det sige at være verdens lys? Det er at have Gud som din vejleder, at have hellige engles ledsagelse, og genspejle det lys der sikker på dig oven fra videre til andre. Men hvis I ikke udviser kristen belevenhed, overbærenhed og kærlighed i jeres familier, bedrøves Gud og hellige engle, og i stedet for at være verdens lys, er I mørkets legemer. ret
(140) Det er muligt gennem Kristi nåde, at få kontrol over jer selv til enhver tid. Hvis en kær ven, én som du virkelige ønsker med en god mening, kommer ind i dit hjem, vil du ikke oplever ærgrer sig og skælder ud; men du vil kontrollere dine ord og handlinger, og du vil optræde på enhver måde, at du finder hans respekt og tillid. Skal vi ikke være mere omhyggelige i forholdsvis fremmedes selskab, end over for dem der er så dyrebare for os med naturens bånd; eller i Jesu og hellige engles nærvær? Gud forbyde det; for gør vi dette så imødekommer vi ikke den høje himmels krav på os. ret
(140) Det er ikke Guds vilje at vi skal være tungsindige og utålmodige; eller at vi skal være letsindige og smålige. Det er Satans udsøgte plan at presse personer fra den ene yderlighed til den anden. Som lysets børn, vil Gud have os til at opelske en glæde og lykkelighed, så vi kan femvise hans pris, som har kaldt os ud af mørke til hans forunderlige lys. En gang levede en kvinde i vor familie i ni år, og i den tid hørte vi ikke et utålmodigt ord eller letsindig udtryk fra hendes læber; og han var dog den mest glade person jeg nogen sinde har set. Hendes liv var ikke i mørke og tungsind, ej heller let og overfladisk. I denne henseende burde vore liv være som hendes. Gud vil ikke have at vi lever under en sky, men som i lyset af hans ansigtsudtryk. ret
(141) Nogle har af naturen en reserveret natur; et smil ses sjældent i deres ansigter, og de virker mere som statuer end som mennesker. Disse bør åbne deres hjerter for retfærdighedens Sol, og samle lysstråler fra Jesus, så de kan genspejle dem til andre. Gud ønsker at I, brødre og søstre, skal have dette lys i jeres hjerter, så vil I være lyskanaler hvor du end er. Ligesom solsikken, som hele vender sig mod solen, må I hele tiden vende jer mod lysets Kilde, så du kan gribe alt lys der er muligt. ret
(141) Mange som bekender at være Kristi efterfølgere er som verdener uden sol. Hvis disse vil forlade deres mørke og vantro, og presse sig frem i tro, vil de blive lys i Herren. Hvem vil mistænke en kær ven, som har lovet at hvis vi vil følge ham, vil han lede os sikkert gennem den mørke skov? Vi bør betvivle Jesu ord meget mindre, som har sagt: ”Han som følger efter mig, skal ikke vandre i mørke, men få livets lys.” Han vil ikke forlade dem som stoler på ham, for at ikke falde for Satans fristelser. Der er ikke den måde han behandler sine børn på. Han har lovet at opløfte dem med hans ansigts lys. ret
(141) I landet sættes Guds lov ud af kraft, men der er en lille gruppe som er draget ud af verden, og står som forsvarer af denne lov. Til disse siger Jesus: ”I er verdens lys.” Hvis I nu tænker jer at jeres tanker dvæler over selvet og jeres mørke; hvordan kan I så være lys for verden? I forbliver i mørke ved at se på jeres egne ufuldkommenhed, i stedet for Jesu villighed og kraft til at frelse til det yderste, hvor alle kommer til ham i tro. I omfavner jeres mørke så tæt, at der ikke er en chance for at lyset kommer ind. ret
(141) Jeg ønsker at sige til dem som har været fortvivlede: Når Satan kommer ind for at friste jer, og I ikke har bevis for at Herren accepterer jer, så prøv ikke at se hvor meget I er i mørke, men se op mod lyset. Begynd at pris Gud for frelsesplanen, og bevar alle sejre der er vundet gennem Kristus. Idet I gentager tillid I har til Jesus, vil Satan flygte; for han kan ikke bære Jesu navn. Derved kan I skridt for skridt kæmpe troens strid. Husk på at Jesus har båret længe over med jer, og han ønsker ikke at I skal gå tabt. Han siger: ”Se jeg stor ved døren og banker. Hvis nogen hører min røst, og åbner døren, vil jeg komme til ham og holde nadver med ham, og han med mig.” Derved viser han at han ønsker at tage jeres hjerter i besiddelse. ret
(141) Satan kan sige til jer at I ikke kan velsignes; men Jesus siger at han vil komme ind, hvis I vil åbne døren for jeres hjerter. Hvem vil du tro? Her er et andet dyrebart løfte som alle kan påberåbe sig. Det gælder ikke dem som er fuldkomne, men for syndere; for dem som er drevet bort fra Kristus. ”Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.” Er der nogen her som ikke tør forlange dette løfte? Er der nogen som vil sige: “Jeg er så syndig at dette ikke gælder mig”? Læg disse tanker bort. Kristus vil acceptere jer, om du så er besmittet af synd, hvis du vil komme til ham med sjælsbrødre. Han indbyder alle at komme ind i hans nærværs lys. Hvorfor skal du da blive borte? Vi ønsker at disse tvivlende mennesker skal forlade dette møde stærke i Herren og i Hans krafts styrke. ret
(142) I Guds ord står der: ”Hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer!” Det vil kræve anstrengelser fra din side af at vandre med Gud. Jesus agde til manden med den visne hånd: ”Ræk din hånd ud.” Da Jesus befalede at række den ud brugte han sin viljes kraft i stedet for, og bevøgede dem præcis som om det var godt. Udøvelsen af viljekraften var bevis for at Jesus at manden troede; og hans hånd blev helbredt idet hand rakte den ud. Gud vil have at du aflægger dit mørke, og viser at der er en kraft i den kristne religion, som ikke er i verden. Han ønsker at I skal være hele lys i ham; han ønsker at fylde jeres hjerter med kærlighed, fred og håb. Hvis du da fortsætter med at klynge jer til jeres mørke, vanærer I ham; for du fremstiller ikke en syndstilgivende Frelser for verden rigtigt. Hvis du er i tungsind, fortvivlelse og håbløshed, er du en dårlig repræsentant for den kristne religion. Kristus døde for alle. Ofret var fuldstændigt. Det er dit privilegium og pligt at vise for verden at du har en fuldstændig og almædig Frelser. Det Var Guds uendelige Søn som døde for at købe en fuld og gratis frelse til alle, som vil acceptere den. Hvorfor ikke tage ham som din Frelser? Han dadler din vantro; han ærer din tro. ret
(142) Gå ind i en celle, og du kan nok tale om mørke, og sige: “Jeg kan ikke se; jeg kan ikke se.” Men kom frem til det øvre kammer, hvor lyset skinner, og du behøver ikke være i mørke. Kom hvor Kristus er, og du vil få lys. Tal om vantro, og du vil få vantro, men tal om tro, og du vil få tro. Sådan som frøene sås ud, sådan vil høsten være. Hvis du taler om himlen og den evige løn, vil du blive lysere og lysere i Herren, og din tro vil vokse, fordi den bruges. Fæstne dine øjne på Jesus, kære venner, og ved at beskue ham vil I blive optaget i hans billede. Lad ikke jeres tanker hele tiden dvæle ved jordens ting, men sæt dem på de ting som er himmelske, og så vil du, hvor du end er, være et lys for verden. ret
(142) Lev troens liv dag for dag. Bliv ikke bekymret og fortvivlet om trængselstiden, og få derved en trængselstid på forhånd. Bliv ikke ved at tænke: ”Jeg er bange for at jeg ikke skal bestå på den store prøvedag.” Du skal leve i nutiden, kun for en dag ad gangen. Morgendagen er ikke din. I dag skal du fastholde sejren over selvet. I dag skal du leve et bønnens liv. I dag skal du tro at Gud velsigner dig. Og når du vinder sejr over mørke og vantro, vil du kunne imødekomme Mesterens krav, og vil blive en velsignelse blandt dem omkring dig. ret
(143) Et stadigt lys burde skinne ud fra ethvert menighedsmedlem ud til verden, så at de ikke forledes til at spørge: ”Hvad gør disse folk bedre end andre?” Religion holdes ikke som en dyrebar rigdom, der samles ivrigt på, og som kun ejeren nyder. Sådan kan sand religion ikke holdes; for det vil være imod evangeliets ånd. ”I har fået det for intet, giv det for intet,” er Mesterens ord. Så længe Kristus bor i hjertet med sin Ånd, er det umuligt at skjule hans tilstedeværende lys eller omtåge det. Tværtimod, vil det blive klarere, og klare, som selviskheden sløres dag efter dag og synd som indhyller sjælen spredes ved de klare stråler fra retfærdighedens Sol. ret
(143) Kristne må lære en lektie af en fyrpassers pålidelighed. ”En herre besøgte engang et fyrtårn som stod et meget farligt sted, for at advare mennesker som de farer der truer dem på det vejløse hav. Fyrpasseren pralede over hvor meget hans lys skinnede, som kunne ses ti engelske mil ude på havet, hvor den besøgende sagde til ham: Du taler meget entusiastisk, sire, og det er godt. Det er godt for mig at høre mennesker fortælle hvad de helt sikkert ved; men hvad hvis en af lysene går ud? ret
(143) “Aldrig, aldrig” det er absurd! umuligt” svarede den følsomme fyrmester, i bestyrelse over at det blot skulle ske. ”Hvorfor, sire”, fortsatte han, og pegede ud på oceanet, ”derude hvor ingen ting kan ses, er der skibe der sejler mod alle havne i verden. Hvis en af mine lys i nat skulle gå ud, skulle der inden for seks komme komme et brev, måske fra Indien, måske fra Australien, måske fra en havn jeg aldrig har hørt om før, - en brev der fortæller at der i denne nat, i denne stund, og i dette minut, svækkes lyset på det tidspunkt ned og omtåges; at vagtmanden ikke passer sin post, og at skibene soledes kommer i fare under stærk søgang. Åh, sire, og hans ansigt skinnede af ængstelse over sin tanke, ”nogle gange ser jeg i de mørke nætter, og det stormfulde vejr, ud på havet og føler som om hele verdens øjne ser på mit lys? gå ud? blive svag? Flammen brænder ned eller svigter? ”Nej, sire, aldrig!” ret
(143) ”Og skal kristne, der skinner for fristede syndere, lade deres lys svigte? For der er altid sjæle ude på livets bølgefyldte hav, som vi ikke kan se, fremmede sømænd i det mørke gå forbi, kæmpe, om det så er midt i blandt fristelsens brodsøer. Kristus er det største lys, og kristne er bestemt til at genspejle det lys. Oceanet er umådeligt, der er mange farer, og langtursrejsendes øjne vender sig mod fyrtårnet, - Jesu Kristi kirke.” Hvis verden lægger sig imellem kirken og Kristus, dets lys vil blive svagere, og sjæle vil gå tabt på grund af manglende lys. Skal det ikke være ethvert hjertes sprog denne formiddag: Skal vi så lade det lys som er i mig gå ud eller blive svag! Aldrig! aldrig! ret
(143) Vi er vævet helt sammen i det store net af mennesker, og Gud drager os til ansvar for den indflydelse vi udøver over andre. Kast en glat sten i syn, og en bølge dannes, og endnu e og endnu en; og efterhånden som de bliver større, spreder ringene sig, indtil de når kysten. Således kan vor indflydelse, selvom den virker ubetydelig, fortsætte med at brede sig langt end hvad vi ved eller kan kontrollere. Det er lige så umuligt for at afgøre resultatet som det var for fyrmesteren at se de skibe der lå spredt ud over havet. ret
(144) I sit forsyn lader Gud os ikke kende enden fra begyndelsen; men han giver os sit ords lys for at vejlede os, idet vi færdes, og påbyder os at holde vore tanker fæstnet på Jesus. Uanset hvor vi er, hvilken beskæftigelse vi har, opløftes vore hjerter til Gud i bøn. Dette er øjeblikket i bøn. Vi behøver ikke at vente før vi kan falde på vore knæ, før vi beder. En gang da Nehemias kom frem for kongen, spurgte kongen hvorfor han så så bedrøvet ud, og hvad han måtte spørge om. Men Nehemias turde ikke svare straks. Vigtige interesser står på spil. Et folks skæbne hang på det indtryk som blev givet i monarkens tankesind; og Nehemias kastede sig i bøn for himlens Gud, før han turde svare kongen. Det resultat var at han fik alt hvad han spurgte om eller endog ønskede. ret
(144) Dette er den måde som Gud vil have os til at handle på under alle omstændigheder. Han ønsker at vi skal være minutiøse mænd og kvinder. Han ønsker at vi skal altid skal være parate til at give alle mennesker svar når de spørger om en grund til håb, som er inden for os med sagtmodighed og frygt. Hvorfor med frygt? Det er med frygt for at vi ikke giver det rigtige indtryk på ham der spørger; med en frygt for at selvet ikke lades ude af syne, og sandheden ikke gøres synlig, sådan som den er i Jesus. ret
(144) Jeg nærer et intens ønske for at vore brødre og søstre skal være korrekte repræsentanter af Jesus. Gennembor ikke hans sår på ny, og læg ham til åben skam, ved et upålideligt liv. Bliv grundigt bekendt med vor tros grundprincipper, og vis ved ord og handling at Jesus bor i jeres hjerter ved tro. ret
(144) Måtte Gud hjælpe dig til at vandre med Jesus. Gør du dette, vil du være verdens lys, og han vil samtidig sige i trængslens stund: ”Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over.” ret