(369) Kapitlet er bygget op over Matt 19,13-15; Mark 10,13-16; Luk 18,15-17.
Jesus havde altid elsket børn. Han holdt af deres barnlige tillid og deres frimodige, uforbeholdne kærlighed. Den taknemmelige lovprisning fra deres læber var som musik i hans ører og forfriskede hans sind, når det var knuget af samvær med listige og hykleriske mennesker. Hvor Frelseren end gik hen, vandt han med sit milde ansigt og sin blide, venlige væremåde børnenes kærlighed og tillid. ret
(369) Blandt jøderne var det almindeligt at bringe børnene til en rabbiner, for at han kunne lægge sine hænder på dem og velsigne dem; men Frelserens disciple mente, at hans gerning var alt for vigtig til at blive afbrudt på denne måde. Da mødrene kom til ham med deres små børn, betragtede disciplene dem med misbilligelse. De mente, at disse børn var for små til at have gavn af at komme til Jesus og konkluderede, at han ikke ville synes om det. Men det var disciplene, han var misfornøjet med! Frelseren havde forståelse for omsorgen og ansvarsfuldheden hos de mødre, som forsøgte at opdrage deres børn i overensstemmelse med Guds ord. Han havde hørt deres bønner. Han havde selv påvirket dem til at komme. ret
(369) Jesus velsigner børnene
En mor var med sit barn taget af sted for at opsøge Jesus. På vejen fortalte hun en nabo om sit ærinde, og naboen ville gerne have, at Jesus også skulle velsigne hendes børn. På denne måde samledes adskillige mødre med deres små børn. Nogle af dem var ikke spæde mere, men større børn og unge mennesker. Da mødrene fremkom med deres ønske, hørte Jesus med venlighed på deres frygtsomme, tårefyldte bøn. Men han ventede for at se, hvordan disciplene ville behandle dem. Da han så dem sende mødrene bort, i den tro at de gjorde ham en tjeneste, gjorde han dem opmærksom på deres fejltagelse og sagde: „Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.“ Og han tog børnene i sin favn, lagde hænderne på dem og gav dem den velsignelse, som de var kommet for at få. ret
(369) Mødrene var fortrøstningsfulde. De vendte tilbage til deres hjem, styrket og velsignet ved Kristi ord. De blev opmuntret til at bære deres byrder med fornyet glæde og til at arbejde fyldt af håb for deres børn. Mødre af i dag skal tage imod hans ord med den samme tro. Kristus er i sandhed en personlig Frelser i dag, ligesom da han levede blandt mennesker. Han er i sandhed mødrenes hjælper i dag ligesom dengang, hvor han tog de små i sin favn i Judæa. Vore børn er lige så vel købt med hans blod, som børnene dengang var det. ret
(370) Jesus ved, hvad der tynger enhver moders hjerte. Han, som selv havde en mor, der kæmpede med fattigdom og afsavn, føler med enhver mors indsats. Han, som foretog en lang vandring for at lette en kananæisk kvindes ængstelige sind, vil gøre det samme for mødrene i dag. Han, som gav enken i Nain hendes eneste søn tilbage, og som i sin dødskamp på korset huskede på sin egen mor, bevæges også i dag ved en mors sorg. I enhver sorg og i enhver nød vil han bringe trøst og hjælp. ret
(370) Lad mødre komme til Jesus med deres rådvildhed. De vil finde nåde; tilstrækkeligt til at hjælpe dem med at vejlede deres børn. Døren står åben for enhver moder, der ønsker at lægge sin byrde ved Frelserens fødder. Han, som sagde: „Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i,“ indbyder stadig mødrene til at komme med deres små for at blive velsignet af ham. Selv det spæde barn i moderens arme omfattes af den Almægtiges skygge ved den bedende moders tro. Johannes Døber var fyldt af Helligånden lige fra sin fødsel. Hvis vi lever i Guds fællesskab, har vi også lov til at forvente, at den guddommelige Ånd vil virke i vore små, lige fra deres allerførste øjeblik. ret
(370) I de børn, der blev bragt til ham, så Jesus de mænd og kvinder, der skulle blive arvinger til hans nåde og borgere i hans rige, og af hvem nogle ville blive martyrer for hans skyld. Han vidste, at disse børn ville lytte til ham og tage imod ham som deres Frelser langt mere beredvilligt end de voksne mennesker, hvoraf mange var verdsligt sindede og hårdhjertede. Han underviste dem på deres niveau. Han, som var Himmelens Majestæt, afviste ikke at besvare deres spørgsmål, men forenklede sin betydningsfulde lære for at imødekomme deres barnlige forståelse. Han såede sandhedens sæd i deres hjerter, så den senere i livet kunne spire frem og bære frugt til evigt liv. ret
(370) Børn påvirkes både af det gode og af det onde
Det er stadig sådan, at børn er de mest modtagelige for evangeliets lære. De er åbne for guddommelig påvirkning, og er gode til at huske, hvad de har lært. Små børn kan godt være kristne og have erfaringer, der står i forhold til deres alder. De har behov for at blive oplært i åndelige forhold, og forældrene bør støtte dem på alle måder, så deres karakter kan formes efter Kristi karakter. ret
(370) Fædre og mødre skal betragte deres børn som yngre medlemmer af Herrens familie, som det er blevet betroet dem at opdrage til Himmelen. Det, som vi selv lærer af Kristus, skal vi give videre til vore børn, efterhånden som de unge sjæle kan tage imod det, og lidt efter lidt give dem et indblik i skønheden ved de himmelske principper. På denne måde bliver det kristne hjem en skole, hvor forældrene fungerer som hjælpelærere, mens Kristus selv er den øverste lærer. ret
(371) Når vi arbejder på vore børns omvendelse, skal vi ikke forvente voldsomme følelser som det væsentlige udtryk for syndsbevidsthed. Det er heller ikke nødvendigt at kende det nøjagtige tidspunkt for deres omvendelse. Vi må lære dem at komme til Jesus med deres synder og bede ham om tilgivelse og tro på, at han tilgiver dem og tager imod dem, som han tog imod børnene, da han selv levede på jorden. ret
(371) Når en moder lærer sine børn at adlyde hende, fordi de elsker hende, lærer hun dem de første lektioner i det kristne liv. Moderens kærlighed bliver for barnet et billede på Kristi kærlighed, og de små, der stoler på og adlyder deres moder, lærer at stole på og adlyde Frelseren. ret
(371) Jesus var et eksempel for børnene, lige som han var et eksempel for fædrene. Han talte med autoritet, og hans ord havde magt; men i samvær med uforskammede og voldelige mennesker brugte han aldrig et eneste uvenligt eller uhøfligt ord. En ægte, kristen tankegang vil give en naturlig værdighed og forståelse af korrekt optræden. Den vil blødgøre, hvad der måtte være hårdt, og neddæmpe alt, hvad der er groft og uvenligt. Den vil hjælpe fædre og mødre til at behandle deres børn som fornuftvæsener, sådan som de selv gerne ville behandles. ret
(371) Når I forældre skal opdrage jeres børn, tag så ved lære af det, som Gud har givet i naturen. Hvis I skulle dyrke en nellike, en rose eller en lilje, hvordan ville I så bære jer ad? Spørg gartneren, hvad han gør for at få hver eneste stilk og hvert blad til at udvikle sig og blomstre så harmonisk og smukt. Han vil sige dig, at det ikke skete ved nogen voldsom berøring eller ved store anstrengelser; for dette ville blot knække de sarte stængler. Det skete ved små virkemidler, som ofte blev gentaget. Han vandede jorden og beskyttede de spirende planter mod den kolde blæst og den brændende sol, og Gud fik dem til at trives og blomstre i al deres skønhed. Når I opdrager jeres børn, så følg gartnerens anvisning. Søg ved blid behandling, ved kærlig omsorg at forme deres karakterer efter Kristi eksempel. ret
(371) Ethvert udtryk for kærlighed til Gud og til hinanden skal opmuntres. Årsagen til, at der findes så mange hårdhjertede mænd og kvinder i verden, er, at sand kærlighed er blevet betragtet som svaghed, der er blevet holdt nede og behandlet med afstandtagen. Disse menneskers bedre natur blev kvalt i barndommen, og medmindre lyset fra Guds kærlighed smelter deres kolde egoisme bort, vil deres lykke for evigt være tilintetgjort. Hvis vi ønsker, at vore børn skal besidde Jesu blide sind og den forståelse, som englene har for os, må vi opmuntre barnesindets gavmilde og kærlige tilskyndelser. ret
(371) Lær børnene at se Kristus i naturen. Tag dem med ud i den friske luft under havens smukke træer, og lær dem at se et udtryk for hans kærlighed i alt det smukke, han har skabt. Lær dem, at det var ham, som skabte de love, der behersker alt levende, at han har skabt love for os, og at disse love er skabt til vor lykke og glæde. Lad være med at trætte dem med lange bønner og kedelige formaninger, men lær dem gennem naturens anskuelsesundervisning lydighed mod Guds lov. ret
(372) Efterhånden som de får tillid til jer som Kristi disciple, vil det være let for jer at lære dem om den store kærlighed, hvormed han elskede os. Når I prøver at forklare børnene frelsens sandheder og viser dem Kristus som deres personlige Frelser, vil englene stå ved jeres side. Herren vil hjælpe forældre til at skabe interesse hos børnene for den dyrebare beretning om det lille barn i Betlehem, som i sandhed er hele verdens håb. ret
(372) Lad de små børn komme til mig
Da Jesus sagde til sine disciple, at de ikke måtte hindre børnene i at komme til ham, talte han til sine efterfølgere gennem alle tider — til kirkens embedsmænd, præster, medhjælpere og alle kristne. Jesus kalder børnene til sig, og han befaler os: Dem må I ikke hindre! Som om han ville sige: De ville komme, hvis I ikke hindrede dem! ret
(372) Lad ikke dit ukristelige sind fremstille Jesus forkert. Hold ikke de små borte fra ham ved din kulde og hårdhed. Giv dem aldrig grund til at føle, at Himmelen ikke vil være et rart sted at være. Lad være med at tale om religion, som noget børn ikke kan forstå, eller handle som om du ikke regner med, at de kan tage mod Kristus i deres barndom. Giv Dem ikke det forkerte indtryk, at kristendom er en trist religion, og at man for at komme til Frelseren må opgive alt det, der gør livet rart. ret
(372) Når Helligånden påvirker børnene, prøv så at samarbejde med den! Lær dem, at Frelseren kalder på dem, og at intet kan bringe ham større glæde, end hvis de overgiver sig til ham nu, hvor de er så unge og friske. ret
(372) Frelseren ser med uendelig ømhed på disse små, som han har købt med sit eget blod. Gennem sin kærlighed har han krav på dem. Han betragter dem med længsel. Han kalder ikke blot på de mest velopdragne børn, men også på børn med nedarvede utiltalende karaktertræk. Mange forældre forstår ikke, i hvor høj grad de er ansvarlige for disse karaktertræk hos deres børn. De mangler den kærlighed og visdom, der skal til for at tage sig af de vildfarne små, som de selv har gjort til det, de er. Men Jesus ser med medynk på disse børn. Han ser vejen fra årsag til virkning. ret
(372) Den kristne arbejder kan være Kristi medhjælper til at lede disse børn til Frelseren. Han kan med klogskab og forståelse knytte dem til sig, han kan give dem mod og håb, og ved Kristi nåde får han dem måske at se med en forvandlet karakter, så man kan sige om dem: „Guds rige er deres.“ ret