(17) I Kristi forlignelige lære ses det samme princip som er i Hans egen mission for verden. At vi må kende til Hans guddommelige karakter og liv, at Kristus tog vor natur og boede blandt os. Guddommelighed blev åbenbaret i menneskelighed; den usynlige ære i synlig menneskelig skikkelse. Menneskene kunne lære det ukendte ved det som er bekendt; himmelske ting blev åbenbaret gennem det jordiske; Gud blev gjort tydelig i menneskelig lighed; himmelske ting blev åbenbaret gennem det jordiske; Gud blev gjort tydelig ved menneskelig lighed. Således var det med Kristi lære: det ukendte blev illustreret ved det kendte; guddommelige sandheder ved jordiske ting, som folk var fortrolige med. ret
(17) Skriften siger: “Alt dette sagde Jesus i lignelser til skarerne, . . . . for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Jeg vil åbne min mund med lignelser, jeg vil fremføre det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt.” Mattæus 13,34. 35. Naturlige ting skal være medium for det åndelige; naturens ting og hans tilhøreres erfaring blev forbudet med det skrevne ords sandheder. Således ledes der fra det naturlige til det åndelige rige, Kristi lignelser er led i den sandhedskæde der forener mennesker med Gud, og jorden med himlen. ret
(18) Med sin undervisning fra naturen, taler Kristus om de ting som Hans egne hænder har gjort, og som havde kvaliteter og kræfter, som Han Selv har tildelt. De skabte tings oprindelige fuldkommenhed var et udtryk for Guds tanke. For i deres Edenhjem, kendte Adam og Eva helt til Gud, fyldt med guddommelig belæring. Visdommen talte til øjet og blev taget til hjerte; for de havde samkvem med Gud i Hans skaberværker. Ligeså snart at det hellige par overtrådte den Allerhøjestes lov, forlod stråleglansen fra Guds ansigt, naturens ansigt. Jorden er nu ødelagt og besmittet af synd. Alligevel er der meget af de af den strålende skønhed tilbage. Kristi forbilledlige lektioner er ikke udslettet; forstås de rigtigt, taler naturen om sin Skaber. ret
(18) På Kristi tid var disse lektioner mistet af syne. Mennesket ophørte næsten med at kunne se Gud i hans gerninger. Menneskehedens syndighed havde kastet et sort ligklæde over skabelsens virkelige ansigt; og i stedet for at manifestere Gud, blev Hans værker til en barriere der skjulte Gud. Mennesket ”ærede og dyrkede skabningen fremfor Skaberen”. Således blev hedningenes ”tanker tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket.” Romerne 1,25. 21. Således var menneskenes lære blevet sat i stedet for Guds i Israel. Det var ikke kun naturens ting, men også offertjenesten og Skrifterne selv – alt kom for at åbenbare Gud – som blev så fordrejet at de snarere skjule Ham. ret
(18) Kristus prøvede at fjerne det som tilslørede sandheden. Det slør som synd havde kastet over naturens ansigt, kom han for at trække til side, at det er til, at få øje på den åndelige herlighed, som alle ting var skabt, for at genspejle. Hans ord satte naturens lære såvel som Bibelen i et nyt aspekt, og gav dem en ny åbenbaring. ret
(19) Jesus plukkede den smukke lilje, og lagde den i børns og unges hænder; og da de så hans eget unge ansigt, frisk med sollys fra Hans Faders ansigt, gav Han lektien: ”Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem.” Derefter kom den liflige forvisning og vigtige lektie: ”Klæder da Gud således græsset på marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende?” ret
(19) I Bjergprædikenen blev disse ord sagt til andre, udover børn og unge. De blev talt til skarerne, hvoriblandt der var mænd og kvinder fulde af bekymringer og forviklinger, og kede af skuffelser og sorg. Jesus fortsatte: ”Derfor må I ikke være bekymrede og sige: »Hvad skal vi spise?« eller: »Hvad skal vi drikke?« eller: »Hvad skal vi klæde os i?« Thi efter alt dette søger hedningerne, og jeres himmelske Fader ved, at I trænger til alt dette.” Så rakte han Sine hænder ud til skaren rundt om ham, og Han sagde: ”Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.” Mattæus 6,28-33. ret
(19) Så fortolkede Kristus det budskab, som Han selv havde givet om markens linjer og græs. Han ønsker at vi skal læse det i alle liljer og hvert græsstrå. Hans ord er fulde af forvisning, og ønsker at bekræfte tilliden til Gud. ret
(20) Så udbredt var Kristi syn på sandheden, så omfangsrig var Hans lære, at alle dele i naturen gav en illustrerende sandhed. Alle de scenerier som øjnene dagligt hviler på, var knyttet til nogle åndelige sandheder, således blev naturen iklædt Mesterens lignelser. ret
(20) I den første del af Kristi forkyndertjeneste, talte Han til folk med så tydelige ord, at alle Hans tilhørere kunne gribe de sandheder, som han vil gøre dem vise på frelsen med. Men sandheden slog ikke rod i mange hjerter, og den blev hurtigt forkastet. ”Derfor taler jeg til dem i lignelser,” sagde Han, ”fordi de ser og dog ingenting ser, og hører og dog ingenting hører eller forstår.. . . »I skal høre og høre og dog intet fatte, I skal se og se og dog intet øjne.” Mattæus 13,13-15. ret
(20) Jesus ønskede at vække til spørgsmål. Han forsøgte at vække ubekymrede, og indprente sandheden i hjertet. Undervisning i lignelser var populært, og indgød respekt og opmærksomhed, ikke kun hos jøderne, men også hos andre folkeslag. Han kunne ikke bruge mere effektive undervisningsmetoder. Hvis Hans tilhørere ønskede kendskab til guddommelige ting, kunne de have forstået Hans ord; for han var altid villig til at forklare, for ham der lytter i oprigtighed. ret
(21) Desuden havde Kristus sandheder at bringe, som folk ikke var forberedt på at modtage eller endog forstå. Af den grund underviste han dem i lignelser. Ved at knytte Sin lære med livets scenerier, erfaringer eller natur, fik Han deres opmærksomhed og gjorde indtryk på deres hjerter. Derefter kunne de genkalde den guddommelige Lærers ord, idet de så de ting der illustrerede Hans lektier. De mennesker sind, som var åbne for Helligånden, foldede betydningen i Frelserens lære sig mere og mere ud. Mysterier blev klare, og det som var blevet opfanget, blev tydeligt. ret
(21) Jesus søgte en adgangsvej til ethvert hjerte. Ved at give forskellige illustrationer, gav han ikke blot sandheder i forskellige afskygninger, men appellerede også til forskellige tilhørere. Deres interesse blev vækket ved billeder fra det, som omgav deres dagligdag. Ingen som lyttede til Frelseren kunne føle at de blev forsømt og glemt. Den ydmygste og mest syndige hørte en røst i Hans lære, som talte sympatisk og ømt til dem. ret
(22) Og Han fik en anden grund til at undervise i lignelser. Blandt de skarer og var samlet omkring Ham, var der præster og rabbiner, skriftlærte og ældste, heoridanere og herskere, verdenskærlige, fanatiske og ærgerrige mennesker, der frem for alt ønskede noget at anklage imod Ham. Deres spioner fulgte Hans skridt dag for dag, for at gribe noget fra Hans læber som ville fælde Hans dom, og fortie Ham for altid, som lod til at trække verden efter sig. Frelseren forstod disse mænds karakter, og han bragte sandheden på en sådan måde at de ikke kunne finde noget som førte Ham for Sanhedrin. Han irettesatte deres hykleri og onde gerninger med lignelser, som havde høje stillinger, og iklædte sandheden med en så skærende karakter med billedligt sprog, at den blev sagt i direkte anklager, ellers ville de ikke lytte til Hans ord, og ville hurtigt have gjort ende på Hans forkyndertjeneste. Men medens Han undgik spionerne, gjorde Han sandheden så klar, at vildfarelse viste sig, og den mest ærlige i hjerter fik udbytte af Hans lektier. Den guddommelige visdom og uendelige nåde blev tydeliggjort ved tingene i Guds skaberværk. Mennesker lærte af Gud gennem naturen og livets erfaringer. ”Hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger.” Romerne 1,20 ret
(22) I Frelserens lignelseslære er en antydning af hvad der er den sande ”højere lære.” Kristus kunne have åbnet videnskabens dybeste sandheder for mennesker. Han kunne have løst mysterier som kræver flere hundrede års slid og studium at trænge ind i. Han kunne foreslå videnskabelige retninger, som ville være til føde for tanker og fremme påhit til endens tid. Men det gjorde han ikke. Han sagde intet der stiller nysgerrigheden, eller menneskers ærgerrighed der åbner døre for verdslig storhed. I al Sin lære, bragte Kristus menneskenes tanker i forbindelse med det Almægtiges Tanker. Han ledte ikke folk til at studere menneskers teorier om Gud, om Hans ord eller om Hans gerninger. Han ledte dem til at beskue Ham, som manifesterede Sine gerninger, med Sit ord og med Sit fremsyn. ret
(23) Kristus beskæftigede sig ikke med abstrakte teorier, men med det som er væsentlig for karakterudviklingen, det som vil forøge menneskers evner til at kende Gud, og blive bedre til at gøre godt. Han fortalte mennesker om sandheder som forholder sig til livsførelsen, og som griber fat i evigheden. ret
(23) Det var Kristus som ledte uddannelsen i Israel. Efter Herrens bud og forordninger, sagde han: ”Du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. Du skal binde dem om din hånd som et tegn, de skal sidde på pande som et mærke, og du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte.” 5.Mos.6,7-9. Med Sin egen lære, viste Jesus hvordan denne befaling skal opfyldes – hvordan Guds rigs love og grundprincipper kan bringes, så de åbenbarer deres skønhed og værdifuldhed. Da Herren oplærte Israel til at være Hans særlige repræsentanter, gav han dem boliger blandt bakker og dale. De skulle hele tiden være i kontakt med naturen og med Guds ord i deres liv og religiøse tjeneste. Således underviste Kristus Sine disciple ved søen, på bjergsiden, og på marker og i lunde, hvor de kunne se på naturens ting, som han illustrerede sin undervisning med. Og idet de lærte af Kristus, brugte de deres kundskab, ved at samarbejde med Ham i Hans værk. ret
(24) Gennem skabelsen bliver vi bekendt med Skaberen. Naturens bog er en stor lærebog, så at vi, sammen med Bibelen, kan undervise andre om Hans karakter, og lede tabte får tilbage til Guds fold. Når Guds værker studeres, opblusser Helligånden en overbevisning i sindet. Overbevisninger kommer ikke af logisk tænkning; men for at tankegangen ikke bliver for mørk til at kende Gud, og øjnene for omtågede til at se Ham, øret for døvt til at høre Hans røst, så gribes der en dybere mening, og det skrevne ords ophøjne sandheder gør indtryk på hjertet. ret
(24) Der er en enkelthed og renhed i disse lektier fra naturen, som gør dem til de mest værdifulde. Alle behøver den lære som stammer fra den kilde. Naturens skønheder leder i sig selv sjælen bort fra synd og verdslig forlokkelser, og mod renhed, fred og Gud. De studerendes tanker er for ofte optaget af menneskers teorier og spekulationer, falskneri der kaldes for videnskab og filosofi. De behøver at komme i tæt kontakt med naturen. Lad dem lære at skabelsen og kristendom har én Gud. De må lære at se den naturlige harmoni med det åndelige. Alt som deres øjne ser eller deres hænder håndterer må være en lektie til karakteropbyggelsen. Således vil de mentale kræfter styrkes, karakteren udvikles og hele livet forædles. ret
(25) Kristi formål med at undervise i lignelser, var direkte i linje med Sabbatens formål. Gud gav mennesker et mindesmærke for Hans skaberkraft, så de kunne se Ham i Hans hænders værker. Sabbaten påbyder os at se Skaberens herlighed i Hans skabte værker. Og det var fordi Han ønskede at vi skal gøre det, at Jesus knyttede Sine dyrebare lektier med naturlige tings skønhed. Vi bør studere de budskaber Gud har skrevet til os i naturen, på den hellige hviledag, frem for de andre dage. Vi bør studere Frelserens lignelser, dér hvor han fortalte dem, på marker og i lunde, under den åbne himmel, blandt græsset og blomsterne. Når vi kommer tæt på naturens hjerte, virkeliggør Kristus sin tilstedeværelse for os, og taler om Sin fred og kærlighed til vore hjerter. ret
(25) Og Kristus har ikke kun kædet Sin lære til hviledagen, men også kædet med en slidsom uge. Han har givet ham visdom, som driver ploven og udsår sæden. Ved pløjning og tilsåning, dyrkning og høst, lærer Han os at se en illustration på Hans nådesværk i hjertet. Så i alle nyttige arbejdsgrene og alle livets forbindelser, ønsker Han at vi får en lektie i guddommelig sandhed. ret
(26) Han ønsker at vi, i alle nyttige arbejdslinjer, og alle livets forbindelser, skal modtage lektier om guddommelig sandhed. Så vil vi i vort daglige slid, ikke længere være så optaget og komme til at glemme Gud; den vil hele tiden minde os om vor Skaber og Genløser. Tankerne om Gud vil gå som en gylden tråd gennem alle vore hverdagsbekymringer og det vi er optaget af. For os vil Hans ansigts herlighed igen hvile over naturens udseende. Vi vil altid lære nye lektier om himmelsk sandhed, og vokse i Hans renheds billede. Såedes skal vi ”undervises af Herren”; og vi skal ”blive hos Gud”, på den lod vi er sat.” Esajas 54,13; 1 Korinter 7,24. ret