(122) Dette kapitel er baseret på Mattæus 13,47-50.
”Himmeriget ligner et vod, der kastes i søen og samlede fisk af enhver art; da det var fyldt, trak de det op på bredden og satte sig og samlede de gode fra i tønder og kastede de dårlige ud. Således skal det gå ved verdens ende: Englene skal gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren.” ret
(122) Nettet der kastes ud er evangeliets forkyndelse. Dette samler både god tog ondt i menigheden. Når evangeliets mission er fuldendt, vil dommen udrette adskillelsesarbejdet. Kristus så hvordan falske brødres tilstedeværelse i menigheden ville lave dårlig omtale af sandhedens vej. Verden ville forhåne evangeliet fordi dem der bekender evangeliet fører et selvmodsigende liv. Endog kristne bliver anstødsstene, når de ser at mange, med Kristennavnet ikke bliver kontrolleret af Hans Ånd. Fordi disse syndere var i menigheden, vil mennesker være i fare for at tro at Gud undskylder deres synder. Derfor løfter Kristus sløret til fremtiden og byder alle at se det er karakteren og ikke positionen, som afgør menneskets skæbne. ret
(123) Både lignelsen om rajgræsset og den med voddet lærer tydeligt at der ikke er tid, når alle de onde vil vende sig til Gud. Hveden og rajgræsset vokser sammen til høsten. De gode og dårlige fisk trækkes sammen op ad vandet, for at blive skilt til sidst. ret
(123) Disse lignelser lærer at der ikke er nogen prøvetid efter dommen. Når evangeliets arbejde er til ende, finder der straks en adskillelse sted, mellem godt og ondt, og enhver klasses skæbne fastlægges for altid. ret
(123) Gud ønsker ikke at nogen bliver udslettet. “Så sandt jeg lever, siger Gud Herren: Jeg ønsker ikke den uretfærdiges død, men tværtimod at den uretfærdige vender om fra sin vej, så han bevarer livet. Vend om, vend om fra jeres onde veje!” Ezekiel 33,11. Igennem prøvetiden bønfalder Hans Ånd mennesker om at tage imod livets gave. Det er kun dem som afviser hans anmodninger, som får lov til at gå til. Gud har erklæret at synden må udslettes, som den onde ødelægger af universet. De som klynger sig til synd, vil gå tabt i sin udslettelse. ret