Kristi illustrerende lektier kapitel 29fra side405

tilbage

“Gå brudgommen i møde”

(405)  Dette kapitel er baseret på Matthæus 25,1-13.
Kristus sad med Sine disciple på Oljebjerget. Solen var gået ned bag bjergene, og himlene kastede sine aftensskygger. Et beboelseshus kunne tydelig ses oplyst; som om der var en fest. Lyset strømmede ud fra åbningerne, og en afventende gruppe stod udenfor, viste at en bryllupsprossession snart ville vise sig. I mange dele i Østen, blev bryllupsfesterne holdt om aftnen. Brudgommen går ud for at møde sin brud og bringe hende ind i hans hus. I fakkelskær gik bryllupsselskabet fra hendes faders hus til hans eget, hvor der var gjort rede til fest for indbudte gæster. Det sceneri som Kristus beskuer, ventede en gruppe på at bryllupsselskabet skulle komme, for at slutte sig til processionen. ret

(405)  Nær burdens hus, står ti unge kvinder unge kvinder, iklædt hvidt. Hver bærer hver en oplyst lampe og en lille flaske med olie. De ventede længselsfuldt på at brudgommen skulle komme. Men det blev sent eftersom timerne gik; de ventende blev trætte og faldt i søvn. Ved midnatstid kunne råbet høres: ”Se, brudgommen kommer; gå ud for at møde ham” Da vågnede de sovende pludseligt op, og rejste sig op. De ser processionen bevæge sig, strålende med fakler og glad musik. De hører brudgommens stemme og brudens stemme. De ti piger griber deres lamper og begynder at fylde dem, i hast for at gå ud. Men fem har ikke fået fyldt deres flasker med olie. De havde ikke regnet med så stor en forsinkelse, og de havde ikke forberedt sig til nødssituationen. I fortvivlelse appellerede de til deres klogere ledsagere og sagde: “Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud.” Men de fem der ventede, med deres fyldte lamper, havde tømt deres flasker. De havde ikke nogen olie at dele, og de svarede: ”Nej, der er ikke nok til både os selv og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv.” ret

(406)  Medens de gik ud for at købe, bevægede processionen sig, og lod dem blive bagud. De fem med lys på lamperne sluttede sig til skaren og gik ind i huset med brudetoget, og døren blev lukket. Da de tåbelige piger nåede festsalen, fik den uforventede afvisning. Festens herre erklærede, ”Jeg kender jer ikke.” De fik lov at stå udenfor, på den tomme gade, i nattens mørke. ret

(406)  Idet Kristus så på at selskabet ventede på brudgommen, fortalte Han Sine disciple beretningen om de ti piger, som med deres erfaring illustrerer menighedens erfaring, som er lige før Hans genkomst. ret

(406)  De to klasser af vagtfolk viser de to klasser der bekender at vente på deres Herre. De kaldes jomfruer fordi de bekender en ren tro. Guds ord repræsenteres ved lamper. Salmisterne siger: “Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.” Salme 119,105. Olien er et symbol på Helligånden. Således fremstilles Ånden ved profeten Zakarias. “Den engel, der talte med mig, vækkede mig igen, som man vækker en mand af søvne, og sagde til mig: »Hvad ser du?« Jeg svarede: »Jeg ser en lysestage helt af guld med en skål på toppen. Den har syv lamper, og der er syv vægeholdere oven på hver lampe. Ved siden af den er der to oliventræer, et til højre og et til venstre for skålen.« Jeg spurgte den engel, der talte med mig: »Hvad betyder det, herre?« . . . Dette er Herrens ord til Zerubbabel: Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre! . . . .Så spurgte jeg ham: »Hvad betyder de to oliventræer til højre og til venstre for lysestagen?« Jeg spurgte ham igen: »Hvad betyder de to olivengrene, der er ved siden af de to guldrør, som tømmer olien ud fra dem?« . . . . . Da svarede han: »Det er de to, der er salvet med olie. De står foran hele jordens Herre.«” Zakarias 4,1-14. ret

(408)  Den gyldne olie blev tømt fra de to oliventræer gennem to guldrør til ned i lysestagens kar, og derfra oplyste guldlamperne helligdommen. Således får de hellige, der står i Guds nærvær, tildelt Hans ånd til de menneskelige agenter, som indvies til Hans tjeneste. De to salvedes mission er at viderebringe den himmelske nåde til Guds folk, som alene kan gøre Hans ord til en lampe for fødderne og et lys for stien. “Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!” Zakarias 4,6. ret

(408)  I lignelsen, gik alle de ti piger ud for at møde brudgommen. Alle havde lamper og flasker til olien. I en tid kunne der ikke ses forskel mellem dem. Sådan er det med den menighed der lever lige før Kristi genkomst. Alle har et kendskab til skrifterne. Alle har hørt budskabet om at Kristus nærmer sig, og er overbevist om at han viser sig. Men ligesom i lignelsen, sådan er det nu! En ventetid lægger lige imellem, troen prøves; og når råbet høres, ”Brudgommen kommer, gå ud og mød ham!” er mange ikke rede. De har ingen olie i deres flasker hos deres lamper. De er blottet for Helligånden. ret

(408)  Uden Guds Ånd vil et kendskab til Hans ord ikke nytte noget. Sandhedens teori, der ikke ledsages af Helligånden, kan ikke opildne sjælen eller helliggøre hjertet. Man kan nok være fortrolig med Bibelens bud og løfter, men bringer Guds Ånd ikke sandheden hjem, vil karakteren ikke forvandles. Uden Åndens oplysning, vil mennesker ikke kunne skelne sandhed fra vildfarelse, og de vil falde under Satans mesterlige fristelser. ret

(411)  Den klasse der repræsenteres ved de tåbelige jomfruer er ikke hyklere. De respekterer sandheden, de har forsvaret sandheden, de har tiltrukket dem der tror sandheden, men de har ikke overgivet sig selv til Helligåndens arbejde. De er ikke faldet på Klippen Kristus Jesus, og ladet deres gamle natur blive brudt. Denne klasse repræsenteres også ved dem, der hører som en stengrund. De tager hurtigt imod ordet, men de tager ikke dets principper til indtægt. Dets indflydelse er ikke vedvarende. Ånden arbejder på menneskets hjerte, efter hans ønske og tilladelse til at implantere en ny natur i ham; men klassen de tåbelige jomfruer repræsenterer, var tilfreds med et overfladisk arbejde. De kender ikke Gud. De har ikke studeret Hans karakter, de har ikke haft fællesskab med Ham; derfor ved de ikke hvordan de skal have tillid, afvente og leve. Deres tjeneste for Gud degenereres til det formelle. ”Så stimler de sammen hos dig, og mit folk sætter sig foran dig; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem, for de handler efter deres egne elskovsord; de jager efter vinding.” Ezekiel 33,31. Apostlen Paulus påpeger, at dette vil være deres særlige karaktertræk, som lever lige før Kristi genkomst. Han siger, ”I de sidste dage skal der komme hårde tider. For da vil mennesker blive egenkærlige, . . . . . i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft.” 2 Timotius 3,1-5. ret

(411)  Dette er den klasse som i farens stund vil råbe: Fred og ingen fare. De sløver deres hjerte med en sikkerhed, og drømmer om ingen fare. Når de vækkes op af deres sløvhed, ser de deres armod, og beder andre om at dække deres mangel; men når det gælder åndelige ting kan ingen dække andres mangler. Guds nåde gives frit til enhver sjæl. Evangeliets budskab bebudes: ”Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.” Åbenbaringen 22,17. Men karakteren kan ikke overføres. Ingen kan tro for en anden. Ingen kan modtage Ånden for en anden. Ingen kan give andre den karakter, som er frugten af Åndens virke. ”Så kunne Noa, Daniel og Job, så sandt jeg lever, siger Gud Herren, hverken redde søn eller datter; men ved deres retfærdighed havde de reddet deres eget liv.” Ezekiel 14,20. ret

(412)  Det er i en krise at karakteren åbenbares. Når den alvorlige røst proklameres ved midnatstide, ”Brudgommen kommer, gå ud og mød ham!, og de sovende jomfruer blev vækket op af deres slummer, vil det kunne det ses hvem, der bereder sig for den begivenhed. Begge partier blev taget på sengen; men én af dem for forberedt på situationen, og andre havde ikke forberedt sig. Så nu vil en pludselig og uforudselig katastrofe, noget der stiller sjælen ansigt til ansigt med døden, vil vise om der er en virkelig tro på Guds løfter. Det vil vise sig om sjælen understøttes af nåde. Den store endelige prøve kommer ved slutningen af menneskers prøvetid, hvor det vil være for sent at få dækket sjælens behov. ret

(412)  De ti brudepiger våger til aftnen for denne jords historie. Alle hævder at være kristne. Alle har et kald, et navn, en lampe, og alle bekender at gøre Guds tjeneste. Alle venter tilsyneladende på Kristi tilsynekomst. Men fem er ikke rede. Fem vil overraskende og forfærdede findes uden for festsalen. ret

(412)  På den sidste dag, vil mange kræve adgang til Kristi rige, og sige: “Vi har spist og drukket sammen med dig, og du har undervist i vore gader.” “Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn?” Men svaret er, “Jeg ved ikke, hvor I er fra. Bort fra mig, alle I, som øver uret!” Lukas 13,26; Mattæus 7,22; Lukas 13,27. I dette liv er de ikke gået ind i fællesskab med Kristus; derfor kender de ikke himlens sprog, de er fremmede for dets glæde. “For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds Ånd, hvad der bor i Gud.” 1 Korinterbrev 2,11. ret

(413)  Det sørgeligste ord der nogensinde er faldt for dødelige menneskers øre er disse domsord: “Jeg kender jer ikke.” Åndens fællesskab, som du har svigtet, kunne alene gøre dig til eet med den glade skare ved bryllupsfesten. Du kan ikke deltage i denne. Dine blinde øjne vil ikke kunne klare festens lys, dens melodier for døve øren. Dens kærlighed og glæde vil ikke vække genklang i det verdens-lammede hjerte. Du udelukkes fra himlen fordi du ikke egner dig til dens kammeratskab. ret

(413)  Vi kan ikke være rede til at møde Herren ved at gå, når råbet lyder, ”Se, brudgommen kommer!” og så samle de tomme lamper op og få dem genopfyldt. Vi kan ikke holde Kristus borte fra vore liv her, og alligevel udmærke sig til kammeratskab i himlen. ret

(414)  I lignelsen havde de kloge brudepiger olie i deres flakser hos deres lamper. Deres lys brændte med en klar flamme gennem nattens vagt. Det hjalp at gøre lyset stærkere til brudgommens ære. Når det skinnede ud i mørket, hjalp det med at oplyse vejen til brudgommens hjem, ved bryllupsfesten. ret

(414)  Således skal Kristi efterfølgere sprede lys ud i verdens mørke. Gennem Helligånden, er Guds ord et lys, som bliver en forvandlende kraft i hans liv, der modtager lyset. Ved at implantere Hans ords principper i deres hjerter, udvikler Helligånden Guds egenskaber i mennesket. Hans herligheds lys – hans karakter – skal skinne ud hos Hans efterfølgere. Således skal de forherlige Gud, oplyse vejen til Brudgommens hjem, til Guds stad, til Lammets bryllupsmåltid. ret

(414)  Brudgommens ankomst var ved midnatsstide – den mørkeste time. Således vil Kristi komme finde sted i den mørkeste periode af jordens historie. Noas og Lots dage skildrede verdens tilstand lige før Menneskesønnens komme. Skrifterne pegede frem til den tid hvor Satan vil arbejde med al magt og ”al uretfærdighedens bedrag.” 2 Tessaloniker 2,10. Hans arbejde åbenbares tydeligt ved at det bliver hurtigt mørkt, masser af vildfarelser, kætterier og bedrag i de sidste dage. Satan tager ikke kun verden til fange, men hans bedrag gennemsyrer de bekendende menigheder af vor Herre Jesus Kristus. Det store frafald vil udvikles i ligeså dybt mørke om midnatten er, ikke til at trænge igennem som en sæk hår. For Guds folk vil det være en prøvelsens nat, en nat i gråd, en nat med forfølgelse for sandhedens skyld. Men ud af den mørke nat vil Guds lys skinne. ret

(415)  Han får “lys til at skinne ud i mørket.” 2 Korinter 4,6. Da “Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet,” “Guds Ånd svævede over vandene. Gud sagde: "Der skal være lys!" Og der blev lys.” 1 Mosebog 1,2. 3. Således udgik Guds Ord i det åndelige mørkes nat: “Lad der blive lys.” Til sine folk siger Han: “Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet Herrens herlighed er brudt frem over dig.” Esajas 60,1. ret

(415)  “For se,” siger skriften, ”mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.” Esajas 60,2. ret

(415)  Det er Guds mishags mørke der omgiver verden. Mennesker mister kendskabet til Hans karakter. Den misforstås og mistolkes. I denne tid skal et budskab proklameres, et budskab der oplyses i sin indflydelse og frelser med sin kraft. Hans karakter skal gøres kendt. Hans herlighedslys skal spredes ud i verdens mørke; Hans godheds, barmhjertigheds og sandheds lys ret

(415)  Dette er det arbejde profeten Esajas ridser op, med ordene: ”Jerusalems budbringer, råb uden frygt! Sig til Judas byer: Her kommer jeres Gud! Gud Herren kommer i styrke, han hersker med sin arm. Hans løn er med ham, hans fortjeneste går foran ham.” Esajas 40,9. 10. ret

(415)  De som venter på Brudgommens komme skal sige til folket: “Se din Gud.” De sidste nådige stråler af lys, sidste nådesbudskaber skal gives til verden, og en åbenbaring af Hans kærlige karakter. Guds børn skal manifestere Hans herlighed. I deres eget liv og karakter skal de åbenbare hvad Guds nåde har gjort for dem. ret

(416)  Lyset fra Retfærdighedens Sol, skal skinne ud i gode gerninger – sandhedens ord og hellige gerninger. ret

(416)  Kristus, afglansen Faderens herlighed, kom til verden som dets lys. Han kom for at præsentere Gud for mennesker, og om Ham står der skrevet at han blev salvet ”med Helligånden og med kraft,” og ”gik omkring og gjorde godt.” Apg.10,38. I Nazarets synagoge sagde han: ”Herrens Ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.” Lukas 4,18. 19. Dette var det arbejde Han hvervede Sine disciple at gøre. ”I er verdens lys”, sagde Han. ”Lad jeres lys skinne for menneskene, så de kan se jeres gode gerninger, og ære jeres Fader som er i himlene.” Mattæus 5,14. 16. ret

(417)  Dette er det arbejde som profeten Esajas beskriver når han siger: ”Ja, at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne. Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, og dit sår skal hurtigt læges; din retfærdighed går i spidsen for dig, og Herrens herlighed er bag dig.” Esajas 58,7.8. ret

(417)  Således skal Guds herlighed skinne ud i det åndelige mørke, igennem Hans kirke, og opløfte de nedbøjede og trøste dem der knurrer. ret

(417)  Alle omkring os hører gråden fra en verdens sorg. Overalt er der trængende og fortvivlede. Det er op til os at afhjælpe og blødgøre livets vanskeligheder og ulykker. ret

(417)  Praktisk arbejde vil have langt mere effekt end blot prædikener. Vi skal give de sultne mad, klæde de nøgne, og give den hjemløse ly. Og vi kaldes til at gøre mere end dette. Sjælens behov, hvor kun Kristi kærlighed kan dække. Hvis Kristus bliver i os, vil vore hjerter fyldes af guddommelig sympati. De beseglede kilder af Kristuslignende kærlighed vil få brudt seglet. ret

(418)  Gud kalder ikke kun på vore gaver til trængende, men på vore glade ansigter, vor håbefulde ord, vort venlige klap på skulderen. Da Kristus helbredte den syge, lagde han Sine hænder på dem. Således kommer vi i berøring med dem, som vi prøver at hjælpe. ret

(418)  Der er mange hvor håbet er væk hos. Bring solskinnet tilbage til dem. Mange har mistet deres mod. Sig glade ord til dem. Bed for dem. Der er dem, som behøver livets brød. Læs Guds ord for dem. Mange har en sjæls sygdom, som ingen jordisk balsam kan nå eller læge kan helbrede. Bed for disse sjæle, bring dem til Jesus. Fortæl dem, at der er en balsam i Gilead og en Læge er der. ret

(418)  Lys er en velsignelse, universel velsignelse, der udgyder sine rigdomme i en utaknemmelig, uhellig og demoraliseret verden. Sådan er det med lyset fra Retfærdighedens Sol. Hele jorden, som er indpakket i synd, sorg og smerte, vil oplyses med kundskaben om Guds kærlighed. Lyset der skinner fra himlens trone udelukker ikke nogen sekt, rang, eller folkeklasse. ret

(418)  Håbets og nådens budskab skal føres ud til jordens ender. Enhver som vil, kan række ud og gribe fat i Guds styrke og få fred med Ham, og han vil få fred. Hedninge skal ikke længere indhylles i midnattens mørke. Tungsindet forsvinder af Retfærdighedens Sols klare stråler. Helvedets kræfter er blevet overvundet. ret

(418)  Ingen kan videregive noget som de ikke selv har fået. I Guds arbejde kan medmenneskelighed ikke skabe noget. Ingen kan gøre sig selv til lysbærer for Gud, ved egen anstrengelse. Det var den gyldne olie de himmelske budbringere tømte i guldrørene, der skulle føre dem ned i guldkarne til helligdommens lys, som vedvarende lyste klart og skinnende. Det er Guds kærlighed der overføres til mennesker som sætter ham i stand til at bibringe lys. Den gyldne kærlighedsolie flyder frit til alles hjerter, som er forenet med Gud i tro, for at skinne frem i gode gerninger, i en virkelig og hjertefølt tjeneste for Gud. ret

(419)  Alle himlens ressourcer er i Helligåndens store og uendelige gave. Det er ikke bare en begrænsning fra Guds side, at Hans nådes rigdomme ikke flyder mod Jorden til mennesker. Hvis alle var villige til at modtage, vil alle blive fyldt med Hans Ånd. ret

(419)  Det er ethvert menneskesjæls privilegium at være en levende kanal, hvorigennem Gud kan give verden Sin nådes rigdomme, Kristi uransagelige rigdomme. Der er intet Kristus ønsker mere, som agenter der vil bringe Hans Ånd og karakter til verden. Der er intet som verden har mere brug for end at manifestere sig gennem Frelserens kærligheds menneskelighed. Hele himlen venter på kanaler hvorigennem den hellige olie kan udgydes til glæde og velsignelse for menneskers hjerter. ret

(419)  Kristus har frembragt alt, så Hans kirke kan blive en forvandlet krop, oplyst med verdens lys, besidde Emmanuels herlighed. Det er enhver kristens målsætning at blive omgivet af en åndelig atmosfære af lys og fred. Han der ønsker at vi skal åbenbare Hans egen glæde i vore liv. ret

(419)  Åndens iboen vil vises ved at himmelsk kærlighed flyder ud. Den guddommelige fylde vil flyde gennem den hellige menneskeagent, for at gives videre til andre. ret

(419)  Under Retfærdighedens Sols ”vinger er der helbredelse.” Malakias 4,2. Således spreder der sig en indflydelse af liv, mod, hjælpsomhed og sand helbredelse fra enhver sand discipel. ret

(419)  Kristi religion betyder mere end syndstilgivelse; det betyder at tage vore synder bort, og fylde tomrummet med Helligåndens nådegaver. Det betyder guddommelig oplysning, glæde i Gud. Det betyder et hjerte der tømmes af selvet, og velsignes af Kristi blivende tilstedeværelse. Når Kristus regerer i sjælen, er der renhed, frihed fra synd. Evangelie-planens herlighed, fylde og fuldkommenhed opfyldes i livet. Frelserens accept giver en glød af fuldkommen fred, fuldkommen kærlighed, fuldkommen forvisning. Kristi karakters skønhed og vellugt åbenbares i livet, bevidner at Gud faktisk har sendt Sin Søn til verden, for at blive dets Frelser. ret

(420)  Kristus påbyder ikke Sine efterfølgere at kæmpe for at skinne. Han siger: Lad jeres lys skinne. Hvis I har fået Guds nåde, er lyset i jer. Fjern forhindringerne, og Herrens herlighed vil åbenbares. Lyset vil skinne ud og trænge ind og sprede mørket. Du kan ikke fremhjælpe det skinnende lys inden din indflydelseskreds. ret

(420)  Åbenbarelsen af Hans egen herlighed i menneskeskikkelse vil bringe himlen så nær til mennesker, at den skønhed der besmykker det indre tempel vil ses i enhver sjæl, som Frelseren bebor. Mennesker vil indfanges af en forblivende Kristi herlighed. Og med strømme af pris og taksigelse fra de mange sjæle, som er blevet vundet til Gud, vil herlighed flyde tilbage til den store Giver. ret

(420)  “Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet Herrens herlighed er brudt frem over dig.” Esajas 60,1. De som går ud for at møde Brudgommen har fåret dette budskab. Kristus kommer med kraft og megen herlighed. Han kommer med Sin egen herlighed og med Faderens herlighed. Han kommer med alle de hellige engle med Sig. ret

(420)  Han kommer med alle hellige engle med Sig. Medens hele verden er kastet ud i mørke, vil der være lys i alle de helliges boliger. De vil gribe det første lys for Hans anden tilsynekomst. Det utilslørede lys vil skinne fra Hans glans, og Genløseren Kristus vil beundres af alle, som har tjent Ham. Medens de onde flyer fra Hans nærhed, vil Kristi efterfølgere glæde sig. Patriarken Job, ser ned til tiden for Kristi genkomst og sagde: ”Ham skal jeg skue, ham og ingen anden skal mine øjne se.” Job 19,27. Kristus har været en daglig ledsager og fortrolig ven for hans trofaste efterfølgere. De har levet i tæt kontakt, i kontakt med Gud. Over dem har herlighedens Herre rejst sig. I dem genspejles kundskabens lys fra Guds herlighed fra Jesu Kristi ansigt. Nu glæder de sig i de utilslørede lysstråler fra Kongens klarhed og herlighed i Hans majestæt. De er beredt til himlens nadver; for de har himlen i deres hjerter. ret

(421)  De går ud, med opløftede hoveder, med Retfærdighedens Sols klare stråler over sig, med glæde over at deres genløsning drager nær, går de ud for at møde Brudgommen, der siger: ” Han er vor Gud, vi satte vort håb til ham, og han frelste os.” Esajas 25,9. ret

(421)   “Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde: Halleluja! Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten, lad os glæde os og juble og lovprise ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede, . . . . englen sagde til mig: Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.” ”Det er herrernes Herre og kongernes Konge, og sammen med det sejrer de kaldede og udvalgte og trofaste.” Åbenbaringen 19,6-9; 17,14. ret