Kristi illustrerende lektier kapitel 4fra side70

tilbage

Rajgræs

(70)  Dette kapitel er baseret på Mattæus 13,24-30; Mattæus 13,37-43.
“Han fortalte dem en anden lignelse: »Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem.” ret

(70)  “Marken,” sagde Kristus, “er verden.” Men vi må forstå at dette gælder Kristi kirke i verden. Lignelsen er en beskrivelse af det som angår Guds rige, Hans frelsesarbejde for mennesker; og dette arbejde udrettes gennem kirke. Ganske vidst, er Helligånden gået ud til hele verden, overalt bevæger den menneskenes hjerter, men det er i menigheden at vi skal vokse og modnes til Guds forrådskammer. ret

(70)   “Den, der sår den gode sæd, er Menneskesønnen.... den gode sæd er Rigets børn. Men ukrudtet er den Ondes børn.” Den gode sæd repræsenterer dem som er født af Guds ord, sandheden. Rajgræsset repræsenterer en klasse som er vildfarelsen frugt eller legemliggørelse, for falske principper. ”Fjenden, der såede det, er Djævelen.” Hverken Gud eller Hans engle har nogen sinde sået en sæd, der vil lave rajgræs. Rajgræsset udsås altid af Satan, Guds og menneskets fjende. ret

(71)  I Østen, hævnede en fjende sig nogle gange ved at udstrø hans nysåede marker med skadelig ukrudt, så når det vokede op, lignede det hveden meget. Når det voksede op med hveden, skadede det afgrøden og gav markens ejer problemer og tab. Således er det fra evigheden af med Kristus, at Satan spreder sin onde sæd blandt Riget gode frøkorn. Frugten af hans udsåning tilægges Guds Søn. Ved at sætte dem, der bærer Kristi navn ind i menigheden, skønt de fornægter Hans karakter, bevirker at det onde vanærer Gud. Frelsens arbejde fremstilles forkert, og sjæle bringes i fare. ret

(71)  Kristi tjenere såres når de ser sande og falske troende blandet sammen i menigheden. De længes efter at gøre noget der kan rense menigheden. Ligesom husbondens tjenere, er de parate til at rykke rajgræsset op med rode. Men Kristus siger til dem: ”Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten.” ret

(71)  Kristus har lært klart, at de som fastholder åbenlys synd, må skilles ud fra kirken, men Han har ikke givet os lov til at dømme karakter og motiv. Han kender vor natur ganske godt, om dette arbejde skal betros os. Skal vi prøve at rykke dem op af rode fra kirken som vi tror er falske kristne, så er vi sikre på at fejle. Vi betragter ofte de mennesker som håbløse som Kristus drager til sig. Skulle vi behandle disse sjæle efter vor ufuldkomne bedømmelse, ville det måske udslukke deres sidste håb. Mange som selv tror de er Kristus, vil til sidst findes for lette. Mange vil komme til himlen, som deres nærmeste medmennesker troede aldrig ville komme. Mennesker dømmer efter udseende, men Gud dømmer fra hjertet. Rajgræsset og hveden skal vokse sammen indtil høsten; og høsten er afslutningen af prøvetiden. ret

(72)  Der er en anden lektie i Frelserens ord - en lektie om forunderlig overbærenhed og nænsom kærlighed. Idet rajgræsset står rødder, tæt infiltreret med det gode korn, ligeså må falske brødre i menigheden være tæt forbundet med sande disciple. Disse foregivne troende menneskers virkelige karakter, vises ikke til fulde. Skulle de adskille fra kirken, får andre lov at snuble, som ville være forblevet standhaftige om de var i denne verden. ret

(72)  Læren i denne lignelse illustreres med Guds egen behandling af mennesker og engle. Satan er en bedrager. Når han syndede i himlen, så at endog de loyale engle ikke så hans karakter til fulde. Det er derfor Gud ikke straks udslettede Satan. Gjorde Han dette, ville hellige engle ikke kunne se Guds retfærdighed og kærlighed. Blev Guds godhed draget i tvivl, ville den være som ond sæd, der ville give syndens og veernes bitre frugt. Derfor blev det ondes ophavsmand sparet, der udvikler hans karakter til fulde. Gennem lange tider har Gud båret smerte ved at beskue det ondes gerninger, Han har givet Golgatas uendelige Gave, frem for at lade nogen bedrage ved den ondes forkerte fremstillinger; for rajgræsset kunne rives op uden fare for at rive det dyrebare korn op også. Og skal vi ikke være ligeså overbærende mod vore medmennesker, som himlens og jordens Herre er imod Satan? ret

(72)  Verden har ikke ret til at betvivle kristendommens sandhed, fordi der er uværdige medlemmer i kirken! Kristne bør ej heller blive modløse på grund af disse falske brødre. Hvordan var det så med den første menighed? Ananias og Safira sluttede sig selv til disciplene. Simon Magus blev døbt. Demas, som svigtede Paulus, blev regnet som troende. Judas Iskariot blev regnet sammen med apostlene. Genløseren ønsker ikke at miste en eneste sjæl; Hans erfaring med Judas står nedskrevet for at vise Hans lange tålmodighed med den hårdnakkede menneskenatur, og Han påbyder os at bære over, ligesom Han har båret over. Han har sagt at falske brødre vil være i menigheden indtil endens tid. ret

(74)  På trods af Kristi advarsel, har mennesker forsøgt at rykke rajgræsset op med rode. For at straffe dem som man mente gjorde ondt, har menigheden tyet til civil magtudøvelse. De som skiller sig ud fra de fastsatte læresætninger er blevet fængslet, tortureret og henrettet, ved de menneskers indgriben som hævder at handle under Kristi billigelse. Men det er Satans ånd, ikke Kristi Ånd, som indgyder til sådanne handlinger. Det er Satans egen metode at føre verden under hans herredømme. Gud er blevet fremstillet forkert når kirken har behandlet de formodede kættere på denne måde. ret

(74)  Det er ikke andres bedømmelse og fordømmelse, men selvets ydmygelse og mistillid, der er læren i Kristi lignelse. Ikke alt som udsås i marken er god afgrøde. Det at der er mennesker i kirken, beviser ikke at de er kristne. ret

(74)  Rajgræsset ligner nøje hveden, når bladene er grønne, men når marken bliver hvid til høst, ligner det værdiløse ukrudt ikke hveden, som bøjede sig under vægten af dets fyldte, modnede hoveder. Syndere som foregiver sig at være fromme, blander sig for en tid med Kristi sande efterfølgere, og kristendommen kommer til at se ud til at bedrage mange; men ved verdens høst vil der ikke være nogen lighed mellem godt og ondt. Så vil de som har forenet sig med kirken, som ikke har forenet sig med Kristus, blive tydelige. ret

(74)  Rajgræsset får lov at gro blandt hveden, og få al solskinnets og regnens fordele; men ved høsttiden skal I ”atter skelne retfærdig fra uretfærdig, ham, der tjener Gud, fra ham, der ikke gør det.” Malakias 3,18. Kristus vil selv afgøre hvem er værdig til at bo hos himlens familie. Han som vil dømme enhver efter hans ord og hans gerninger. Bekendelse betyder ikke noget på den skala. Det er karakteren der afgør skæbnen. ret

(75)  Frelseren peger ikke frem til et tidspunkt hvor rajgræsset bliver til hvede. Hveden og rajgræsset vokser sammen, indtil høsten, ved verdens ende. Så skal rajgræsset bindes i knipper og brændes, og hveden skal samles til Guds lade. ”Da skal de retfærdige skinne som solen i deres Faders rige.” Da skal ”Menneskesønnen skal sende sine engle, og fra hans rige skal de tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild. Dér skal der være gråd og tænderskæren.” ret

næste kapitel