Kristi illustrerende lektier kapitel 7fra side95

ren side - tilbage

Som en surdej

(95)  Dette kapitel er baseret på Mattæus 13,33; Luk. 13,20. 21.
Uddannede og indflydelsesrige mænd var kommet for at høre Galilæas profet. Nogle af disse så med nysgerrig interesse på den skare der havde samlet sig omkring Kristus, da Han underviste ved havet. Alle samfundsklasser var repræsenteret i denne store skare. Der var fattige, analfabeten, den usle tigger, røveren med skyldens segl på sit ansigt, dem lemlæstede, den udsvævende person, købmanden og den belæste mand, høj og lav, rig og fattig, alle samlede sig om hinanden, for at finde et sted at kunne høre Kristi ord. Idet disse kultiverede mænd stirrede på den besynderlige skare, spurgt de sig selv: Består Guds rige af en sammensætning som denne? Atter svarede Frelseren med en lignelse: ret

(95)  “Himmeriget ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.” ret

(95)  Hos jøderne blev surdejen nogle gange brugt som et symbol på synd. Ved påsketid blev folk bedt om at fjerne surdejen fra deres huse, at de skulle tage den bort fra deres hjerter. Kristus advarede Sine disciple: ”Tag jer i agt for farisæernes surdej, deres hykleri.” Lukas 12,1. Og apostlen Pauls taler om ”en slet og ond surdej.” 1 Korinter 5,8. Men i Frelserens lignelse, bruges surdejen til at repræsentere himmeriget. Det illustrer Guds Nådes opildende og gennemstrømmende kraft. ret

(96)  Ingen er så nedrige, ingen har faldet så lavt, at det går ud over denne arbejdende kraft. Alle som vil underlægge sig selv Helligånden, får indlagt et nyt livsprincip; Guds tabte billede skal genoprettes i menneskeheden. ret

(96)  Men mennesker kan ikke forvandle sig selv ved bevidst viljeudøvelse. De har ingen kraft, som denne forandring kan effektueres ved. Surdejen – noget helt udefra kommende – må lægges i måltidet før den ønskede forandring kan udføres i denne. Således må enhver synder modtage Guds nåde før han kan udrustes til herlighedens rige. Al den kultur og uddannelse som verden kan give, vil ikke gøre det fornedrede syndens barn til et himlens barn. Den fornyede kraft må komme fra Gud. Forandringen kan kun gøres ved Helligånden. Alle som vil frelses, høje eller lav, rig eller fattig, må underlægges denne krafts virke. ret

(97)  Ligesom surdejen, der blandes med måltidet og virker indefra og udad, således er det med hjertets fornyelse, at Guds nåde arbejder på at forvandle livet. En ydre forandring er ikke nok for at bringe os i harmoni med Gud. Der er mange som prøver på at forvandle og rette den ene eller anden dårlige vane, og på den måde håber de at blive kristne, men de begynder på et forkert sted. Vort første arbejde sker i hjertet. ret

(97)  At have en trosbekendelse og så det at besidde sandheden i sjælen, er to forskellige ting. Blot en kendskab til sandheden er ikke nok. Vi må besidde denne, men vore tankebaner forandres nok ikke. Hjertet må omvendes og helliggøres. ret

(97)  Det menneske som forsøger at holde Guds bud, blot af pligtfølelse – fordi han er pålagt os at gøre dette – vil aldrig indbyde lydighedens glæde. Han adlyder ikke. Når Guds krav regnes som en byrde, fordi det går på tværs af menneskers tilbøjeligheder, ved vi at livet ikke er et kristent liv. Sand lydighed er det udvirkende princip inde i. Det udspringer af en kærlighed til retfærdighed, kærlighed til Guds lov. Det væsentlige ved al retfærdighed er loyalitet til vor Genløser. Dette vil lede os til at gøre ret, fordi det er rigtigt – for det rigtige er at behage Gud. ret

(98)  De store sandheder ved hjerteomvendelse ved Helligånden, fremkommer i Kristi ord til Nikodemus: ”Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige. . . . Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.” Joh. 3,3-8 ret

(98)  Apostlen Paulus, der skriver ved Helligånden, siger dette: “Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus - af nåde er I frelst - og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds." Efeserne 2,4-8. ret

(98)  Surdejen der skjules i melet arbejder usynlig på at få hele massen underlagt sin gennemsyrende proces; således arbejder sandhedens surdej hemmeligt, stille og stadigt på at forvandle sjælen. De naturlige tilbøjeligheder blødgøres og underlægges. Nye tanker, nye følelser, nye motiver implanteres. En ny karakterstandard sættes op – Kristi liv. Tankesindet ændres; evnerne vækkes til at handle på nye linjer. Mennesker begaves ikke med nye evner, men evnerne helliggøres. Samvittigheden vækkes. Vi begaves med nye karaktertræk, som sætter os i stand til at tjene for Gud. ret

(99)  Spørgsmålet rejser sig ofte: Hvorfor er der så mange, der hævder at tro Guds ord, hvor der ikke ses en reformation af ord, ånd og karakter? Hvorfor er der så mange som ikke kan klare modstand mod deres hensigter og planer, som viser et uhelligt temperament, og hvis ord er hårde, undertrykkende og lidenskabelige? I deres liv ses den samme kærlighed til selvet, den samme føjelighed for selvet, det samme temperament og hurtige tale, som ses i verdsliges liv. Der er den samme ømtålelige stolthed, og stoltheden får de samme naturlige tilbøjeligheder, den samme forvanskede karakter, som om de ikke kendte helt til sandheden. Grunden er at de ikke er omvende. De har ikke sandhedens surdej i hjertet. Den har ikke fået anledning til at gøre sit arbejde. Deres naturlige og opdyrkede tendenser til ondt er ikke blevet underlagt dens forvandlende kraft. Deres liv åbenbarer Kristi nådes fravær, en vantro på Hans kraft til at forvandle karakteren. ret

(100)  “Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.” Romerne 10,17. Bibelens Skrifter er det store redskab der forvandler karakteren. Kristus bad: ”Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.” Joh. 17;17. Studeres og adlydes Guds ord af hjerte, vil alle uhellige egenskaber blive holdt nede. Helligånden kommer for at overbevise om syn og troen springer op i hjertes gerninger, i kærlighed til Kristus, tilpasser os i legeme, sjæl og ånd til Hans eget billede. Da kan Gud bruge os til at gøre Hans vilje. Den kraft vi har fået ind udefra, får os til at viderebringe sandheden til andre, sådan som den er kommet til os. ret

(100)  Guds ord sandheder dækker det mest praktiske hos mennesker – sjælens omvendelse ved tro. Disse store principper kan ikke anses for rene og hellige til at komme ind i dagligdagen. De er sandheder som når himlen og går over i evigheden, alligevel indvæves deres vitale indflydelse i menneskenes rutine. De skal gennemstrømme alle livets store og små ting. ret

(101)  Modtages sandhedens surdej i hjerte, vil den styre ønskerne, rense tankerne, og formildne temperamentet. Det opildner sindets evner og sjælens energi. Den gør større plads til følelser - til kærlighed. ret

(101)  Verden betragter det menneske som et mysterium, som er besjælet med dette princip. Det selviske og pengekære menneske lever kun for at sikre sig selv rigdomme, ære og denne verdens fornøjelser. Han mister den evige verden af syne. Men sammen med Kristi efterfølgere, vil disse ting ikke være ikke være altafgørende. Han vil for Kristi skyld arbejde og fornægte sig selv, så han kan hjælpe til i det store frelsesarbejde af sjæle, som er uden Kristus og uden håb i verden. Et sådant menneske kan verden ikke forstå; for han har de evige realiteter for øje. Kristi kærlighed kommer ind i hjertet med sin forløsende kraft. Denne kærlighed mestrer ethvert andet motiv, og rejser ham, der har fået denne, over verdens fordærvede indflydelse. ret

(101)  Guds ord skal have en helliggørende indflydelse på vor omgang med alle menneskeslægtens medlemmer. Sandhedens surdej er ikke rivaliserende, egenkærlig, ønske om at live den første. Denne himmelskfødte kærlighed er virkelig ikke selvisk og foranderlig. Den er ikke afhængig af menneskers ros. Hans hjerte, som modtager Guds nåde, flyder over med kærlighed til Gud og til dem som Kristus døde for. Selvet kæmper ikke for anerkendelse. Han elsker ikke andre fordi de elsker og behage ham, fordi de påskønner hans fortjenester, men fordi de er Kristi indkøbte ejendom. Bliver hans motiver, ord eller handlinger misforstået og fremstillet forkert, tager han ikke anstød, men følger den lige bane på hans vej. Han er venlig eftertænksom, og tænker ydmygt om sig selv, alligevel fuld af håb, stoler altid på Guds barmhjertighed og kærlighed. ret

(102)  Apostlen formaner os: “Ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.” 1 Peter 1,15. 16. Kristi nåde skal kontrollere temperamentet og stemmen. Dens virke vil kunne ses i den indlevelse og de ømme hensyn der vises mellem broder og broder, med venlige og opmuntrende ord. En engel er til stede i hjemmet. Livet udånder en liflig duft, som stiger op til Gud som hellig røgelse. Kærligheden viser sig i form af venlighed, høflighed, overbærenhed og langmodighed. ret

(102)  Ansigtsminen ændrer sig. Med Kristus i hjerte, skinner det ind i deres ansigter, som elsker Ham og holder Hans bud. Der står sandheden skrevet. Himlens liflige fred er åbenbaret. Venligheden udtrykkes vaneligt, mere end menneskers kærlighed. ret

(102)  Sandhedens surdej virker på at forandre hele mennesket, gør det grove fint, det rå mildt, gøre det selviske generøst. Derved renses de urene tanker, vaskes rene i Lammets blod. Ved dets livgivende kraft bringer det harmoni med guddommeligt liv ind i hele tankesindet, sjælen og styrken. Med sin menneskenatur, får mennesket del i guddommelighed. Kristus bliver æret ved karakterudmærkelse og perfektion. Idet disse forandringer sættes ind, bryder engle ud i henrykt sang, og Gud og Kristi fryd for sjæle afpasses efter den guddommelige lighed. ret

næste kapitel