(103) Dette kapitel er baseret på Mattæus 13,44.
“Himmeriget ligner en skat, der lå skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og køber den mark.” ret
(103) I gamle dage var det skik at folk skjuler deres skatte i jorden. Der var ofte tyve og røvere. Hvor der end var en chance for en huserende magt, var de, der havde mange besiddelser, ofte underlagt tunge skatte. Derudover var landet hele tiden i fare for at blive invaderet af plyndringstogter. Således bestræbte de velhavende sig for at beholde deres velstand ved at skjulte den, og jorden blev anset for at være et sikkert skjulested. Men ofte glemte man skjulestedet; døden gjorde krav på ejermanden, fængsling eller eksil kunne skille ham fra sin skat, og de skatte havde gjort så meget for at bevare, blev overladt til den heldige findemand. På Kristi tid var det ikke ualmindeligt at opdage gamle mønter, guld- og sølvsmykker i det forsømte land. ret
(103) En mand lejer en jord til opdyrkning, og idet oksen pløjer i jorden, kommer den nedgravede rigdom frem. Hans familie og naboer tror at han handler som en vanvittig. Idet de ser på marken, ser de ingen værdi i den forsømte jord. Men manden ved hvad han gør; og når han får ejendomsret over marken, søger han i alle dele af den for at finde den skat, som han har sikret sig. ret
(104) Denne lignelse illustrer værdien af den himmelske skat, og arbejdet med at sikre sig denne. Ham der finder skatten i marken var parat til at skille sig af med alt han har, parat til at arbejde utrætteligt, for at sikre sig de skjulte skatte. Således regner findemanden af den himmelske skat, at ofret ikke er for stort og for dyrebart, for at kunne opnå sandhedens skat. ret
(104) Lignelsen med marken der har skatten, repræsenter de hellige Skrifter. Og evangeliet er skatten. I sig selv er jorden ikke indblandet med gyldne årer og fyldt med dyrebare ting, som det er i Guds ord. ret
(104) Hvordan skjult
Det siges at evangeliets rigdomme er skjulte. De som selv mener de er kloge, som er opblæste af tom filosofi, forstår ikke genløsningsplanens skønhed, kraft og hemmelighed. Mange har øjne - men de ser ikke; de har hører men de hører ikke; de har forstand, men de ser ikke de skjulte skatte ret
(104) En mand kunne være gået over det sted hvor skatten er blevet skjult. Af træthed måtte han sætte sig for at hvile ved et træs fod, uden at kende til de skjulte rigdomme ved dets rødder. Sådan er det med jøderne. Sandheden er blevet betroet de hebræiske folk som en gylden rigdom. Den jødiske husholdning bærer præg af Himlen, som blev indført af Kristus Selv. Genløsningens store sandheder blev tilsløret i billeder og symboler. Alligevel genkendte jøderne ikke Kristus da Han kom, som disse symboler pegede hen til. De fik Guds ord i deres hænder; men de traditioner, som var blevet rakt ned fra slægt til slægt, og menneskers fortolkning af Skriften, skjult sandheden for dem, sådan som den er i Jesus. Den åndelige vigtighed af de hellige skrifter gik tabt. Skattekammeret for al kundskab stod åbent for dem, men de vidste det ikke. ret
(105) Gud skjuler ikke Sin sandhed for mennesker. Ved deres egen handlemåde sætter de hindringer i vejen for sig selv. Kristus gav det jødiske folk et overmådeligt bevis på at Han var Messias; men Hans lære krævede en afgjort ændring af deres liv. De så, at hvis de tog imod Kristus, måtte opgive de sæder og traditioner de værnede om, og deres selviske og ugudelige levemåde. Det krævede et offer at få den uforanderlige evige sandhed. Derfor ville de ikke indrømme det mest afgørende bevis Gud ville på, at lægge troen på Kristus. De bekendte at tro de gammeltestamentlige skrifter, alligevel nægtede de at acceptere vidnesbyrdet deri om Kristi liv og karakter. De var bange for at blive overbevist, at de ikke blev overbevist og tvunget til at opgive deres forudfattede meninger. Evangeliets skat, Vejen, Sandheden og Livet, var blandt dem, men de afviste den største gave som Himlen kunne give. ret
(105) “Mange, endog af Rådets medlemmer, kom til tro på ham.” læser vi; ”Men på grund af farisæerne bekendte de det ikke, for ikke at blive udelukket af synagogen.” Joh. 12,42. De blev overbeviste; de troede at Jesus er Guds Søn; men det stemte ikke med deres ærgerrige ønsker, at bekende sig til Ham. De fik ikke den tro, der ville sikre dem den himmelske skat. De søgte efter verdslige skatte. ret
(106) Og i dag er mennesker ivrige efter at søge efter jordiske rigdomme. Deres sind fyldte med selviske og ærgerrige tanker. For at opnå verdslige rigdomme, ære eller magt, sætter de menneskers skikke, traditioner og krav over Guds krav. For dem var Hans ords rigdomme skjult. ret
(106) “Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok.” 1 Korinter 2,14. ret
(106) “Og er vort evangelium tilhyllet, er det kun tilhyllet for dem, der fortabes, for dem, der ikke tror; deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede.” 2 Korinter 4,3. 4. ret
(106) Skattens værdi
Frelseren så at mennesker blev optaget af at skaffe vinding, og mistede de evige realiteter af syne. Han påtog sig dette onde. Hans forsøg at bryde den forblindende fortryllelse som lammede livet. Han hævede sin røst og råbte: ”For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv? Heller hvad kan et menneske give som vederlag for sit liv?” Mattæus 16,26. Han præsenterer den ædlere verden for faldne mennesker, som de har mistet af syne, så at de kan se den evige virkelighed. Han tager dem til den uendelighedens tærskel, overstrømmet med Guds ubeskrivelige herlighed, og viser dem skatten der. ret
(107) Værdien af denne skat er mere guld eller sølv. Rigdommene i jordens miner kan ikke sammenlignes med det. ret
(107) “Dybet siger: "Den er ikke hos mig!"
Havet siger: "Hos mig er den ikke!"
Den kan ikke fås for rent guld
og ikke betales med sølv,
den kan ikke erhverves for Ofir-guld,
for kostbare shoham?sten eller safirer.
Hverken guld eller glas står mål med den,
den kan ikke byttes ud med kar af det reneste guld,
for ikke at tale om koraller og bjergkrystal;
den, der har visdom, har mere end perler.”
Job 28:14-18. ret
(107) Denne er den skat som findes i Skrifterne. Bibelen er Guds store lærebog, Hans store underviser. Grundlaget for al sand videnskab indeholdes i Bibelen. Alle kundskabsgrene findes ved at ransage Guds ord. Og frem for alt andet, indeholder den videnskaben over alle videnskaber, frelsens videnskab. Bibelen er uransagelig mine af Kristi rigdomme. ret
(107) Den sande høje uddannelse, fås ved at studere og adlyde Guds ord. Men når Guds ord lægges til side for bøger, der ikke fører til Gud og himmeriget, vil den uddannelse der fås være en forvanskning af navnet. ret
(107) Der er forunderlige sandheder i naturen. Jorden, havet himlen er fuld af sandhed. De er vore lærere. Naturen giver sin stemme i lektier med himmelsk visdom og evig sandhed. Men det faldne menneske vil ikke forstå. Synd har fordunklet hans udsyn, og han kan ikke selv forklare naturen, uden at sætte den over Gud. De rigtig lektier kan ikke gøre indtryk hos dem som forkaster Guds ord. For dem er naturens lære så forvansket at det vender tankerne bort fra Skaberen. ret
(107) For mange anses menneskers visdom som højere end den guddommelige Lærers visdom, og Guds lektiebog anses som gammel, hengemt og uinteressant. Men sådan ser de ikke på det, som er blevet oplivet af Helligånden. De ser den uvurderlige rigdom, og vil sælge alt for at købe den mark som har denne. I stedet for bøger med anerkendte store forfatteres gætterier, vælger de Hans ord som er den største forfatter og den størst lærer, verden nogen sinde har kendt, som gav Sit liv til os, så vi gennem Ham kan få evigt liv. ret
(108) Resultatet af at forsømme skatten
Satan arbejder med menneskers tankesind, får dem til at tro, at man kan få en fantastisk kundskab uden for Gud. Han ledte Adam og Eva til at betvivle Guds ord ved bedragerisk tankegang, og sætte en teori, der fører til ulydighed, i stedet. Og det sofisteri han gjorde i edens have, gør han i dag. Lærere som blander hedenske forfatteres læresætninger med den uddannelse de giver, planter tanker i de unges sind, som vil få dem til at have mistillid til Gud og overtræde Hans lov. De ved kun lidt om hvad de gør. De indrømmer kun en smugle af resultatet af deres arbejde. ret
(108) En studerende kan gennemgå alle skolernes grader i dag. Han kan bruge alle kræfter på at få kundskaber. Men kender han ikke til Gud, adlyder han ikke de love som hersker over ham, vil han ødelægge sig selv. Ved forkerte levevaner mister han sit selvværd. Han mister selvkontrol. Han kan ikke tænke korrekt om ting som angår ham så allermest. Han bliver rastløs og behandler sit tankesind og sin krop irrationelt. Han forliger sig selv med forkerte levevaner. Han kan ikke blive lykkelig; for når han ikke opelsker de rene og sunde grundprincipper, kommer hans vaner under en styring, som ødelægger hans fred. De år han har brugt på at studere er spildt, for han har ødelagt sig selv. Han har misbrugt sine fysiske og mentale kræfter, og kroppens tempel er i fordærv. Han er ødelagt for dette liv og for det kommende liv. Ved at få jordiske kundskaber, mente han at han fik en skat, men da han lagde sin Bibel til side, ofrede han en skat, der er mere værd end alt andet. ret
(109) Søge efter Skatten
Guds ord skal være vort studium. Vi skal opdrage vore børn i de sandheder, som findes der. Det er en uudtømmelig skat; men mennesker finder ikke denne rigdom fordi de ikke søger, indtil de har den i besiddelse. Rigtig mange er tilfredse med en formodning om sandheden. Det er nok med et overfladisk arbejde, tager det for givet at alt de har er det væsentlige. De tager andres udsagn for sandhed, er for magelige til at selv arbejde flittigt og alvorligt, som Ordet viser, at der graves efter en skjult skat. Men menneskers påfund er ikke kun upålidelige, de er også farlige; for de sætter mennesker der, hvor Gud burde være. De sætter menneskers udsagn der, hvor der burde være et ”Så siger Herren”. ret
(110) Kristus er sandheden. Hans ord er sandhed, og de har en dybere betydning end det ser ud på overfladen. Og Alle Kristi udsagn har større værdi, end de beskedne ord ser ud til. Tankesind som opildnes af Helligånden vil kunne se disse udsagns værdi. De vil kunne se sandhedens dyrebare perler, skønt de er nedgravede skatte. ret
(110) Menneskers teorier og spekulationer vil aldrig føre til en forståelse af Guds ord. De som tror at de forstår filosofi, tror at deres forklaringer er nødvendige for at åbne op for kundskabsrigdomme, og forhindre kættere i at komme ind i kirken. Men det er disse forklaringer som har indført falske teorier og kættere. Mennesker har arbejdet desperat på at forklare hvad de anser for at være komplicerede Skriftsteder; men ofte har deres anstrengelser formørket det som de prøvede at gøre klart. ret
(110) Præster og farisæere mente at de, som lærere, gjorde store ting ved at tillægge Guds ord deres egen fortolkning, men Kristus sagde om dem: ”I hverken kender Skrifterne eller Guds magt”. Mark 12,24. Han anklagede dem for skyldig i at “det, de lærer, er menneskebud.” Markus 7,7. Selv om de underviser i Guds orakler, selvom det formodes at de forstår Hans ord, var de ikke ordets gørere. Satan havde forblindet deres øjne så de ikke kunne se dets vigtige betydning. ret
(110) Dette er manges opgave i vor tid. Mange menigheder er skyldige i denne syd. Der er fare - stor fare - for at nutidens formodede kloge mennesker vil gentage de jødiske lederes erfaring. De fortolker de guddommelige orakler forkert, og sjæle bliver forvirrede og omhylles i mørke, på grund af deres misforståelse af guddommelig sandhed. ret
(111) Skrifterne behøver ikke at blive læst af traditionernes tågeskær eller menneskers spekulationer. Ligesom vi prøver at sprede lys på solen med en lille lommelygte, ligeså forklares Skriften ved menneskers tradition eller fantasi. Guds hellige ord behøver ikke Jordens fakkelskær for at dens herligheder vil kunne ses. Det er lyset i sig selv – Guds herlighed som er åbenbaret, og ved siden af dette, er alt andet lys, tågeskær. ret
(111) Men der må studeres alvorligt og undersøges nøje. En skarp, klar sandhedserkendelse vil aldrig være dovenskabens løn. Der kan ikke opnås nogen jordisk velsignelse uden alvorligt, tålmodigt og udholdende arbejde. Hvis mennesker vil have succes med forretningsarbejdet, må de have en vilje til at gøre det, og tro på resultaterne. Og vi kan ikke forvente at få åndelige kundskaber uden alvorligt slid. De som ønsker at finde sandhedens skatte, må grave efter dem, som minearbejderen graver efter skjulte rigdomme i jorden. Intet halvhjertet og ligegyldigt arbejde vil være til nytte. Det er væsentlig for unge og ældre, at de ikke blot læser Guds ord, men studerer det i helhjertet alvor, beder og søger efter sandhed, som efter skjulte skatte. De som gør dette vil belønnes, for Kristus vil opildne forståelsen. ret
(111) Vor frelse beror på en kundskab til den sandhed, der er indeholdt i Skrifterne. Det er Guds vilje at vi besidder dette. Søg, oh søg i den dyrebare Bibel med hungrende hjerter. Undersøg Guds ord ligesom minearbejderen undersøger jorden for guldårer. Opgiv aldrig søgningen før du har forvisset dig om dit forhold til Gud og Hans vilje med dig. Kristus erklærede: ”Hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det.” Joh. 14,13. 14. ret
(112) Fromme og talentfulde mennesker får øje på evighedens virkelighed, men de vil ofte ikke forstå det, fordi de synlige ting overskygger den usynlige herlighed. Han som søger succesrigt efter skjulte rigdomme, må stræbe højere end denne verdens ting. Al hans kærlighed og alle hans evner må bruges på eftersøgningen. ret
(112) Ulydighed har lukket døren for umådelig megen kundskab, som man kunne have fået fra Skrifterne. Forståelse betyder at Guds bud overholdes. Skriften er ikke til for at imødekomme menneskers fordomme og jalousi. Det er kun dem som kan forstå den, som søger ydmygt efter en sandhedskundskab, så at de kan adlyde den. ret
(112) Du kan spørge: Hvad skal jeg gøre for at blive frelst? Du må lægge dine forudfattede meninger, dine nedarvede og oparbejde tanker frem for ransagelsens dør. Hvis du ransager Skrifterne for at forsvare dine egne meninger, vil du aldrig nå sandheden. Søg for at erfare hvad Herren siger. Hvis du bliver overbevist idet du søger, hvis du ser at dine hengemte meninger ikke er i harmoni med sandheden, så tyd ikke sandheden forkert, for at passe din egen tro igennem, men acceptere det lys som er givet. Åben sind og hjerte for at du kan se de forunderlige ting ud fra Guds ord. ret
(112) Tro på Kristus som verdens Genløser kræver at den oplyste forstand anerkendes, som kontrolleres af et hjerte der kan se og påskønne den himmelske skat. Denne tro hænger uadskilleligt sammen med anger og karakterforvandling. Man må have tro til at finde og acceptere evangeliets skat, med alt som dertil hører. ret
(112) “Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.” Joh. 3,3. Han kan gætte og fantasere, men uden troens øjne kan han ikke se skatten. Kristus gav Sit liv for at sikre os denne uvurderlige rigdom; men sker der ingen fornyelse gennem tro på Hans blod, er der intet sonemiddel for synder, ingen skat til nogen fortabt sjæl. ret
(113) Vi behøver Helligåndens oplysning for at kunne se sandhederne i Guds ord. De elskelige ting i den naturlige verden kan ikke ses før solen spreder mørket, oversvømmer dem med lys. Således påskønnes Guds ords rigdomme ikke før de åbenbares i de klare stråler fra Retfærdighedens Sol. ret
(113) Helligånden udsendes fra himlen ved den uendelige kærligheds godhed, tager Guds sager og åbenbarer dem for enhver sjæl, som har en ubetinget tro på Kristus. Ved Hans kraft gør de vitale sandheder som sjæles frelse beror på, indtryk på vore tankesind, og livets vej gøres så tydelig at ingen skal gå fejl derved. Idet vi studerer Skrifterne, bør vi bede om, at Guds Helligånds lys må skinne på ordet, så vi kan se og påskønne dets rigdomme. ret
(113) Belønne ransagelsen
Ingen må tro at de ikke kan få flere kundskaber. Menneskeforstandens dybder kan måles; menneskelige forfatteres værker kan beherskes; men den højeste dybeste, bredeste flugttur i fantasien kan ikke måle sig med Gud. Der er en uendelighed udover det vi kan fatte. Vi har kun set den guddommelige herligheds glans af uendelig kundskab og visdom; vi har, som vi gjorde, arbejdet på minens overflade, skønt de rige guldårer er under overfladen, og belønner ham som vil grave efter den. Skaftet må gå endnu dybere i minen, og resultatet vil blive en herlig skat. For ham med en rigtig tro, vil den guddommelige kundskab blive til menneskers kundskab. ret
(114) Ingen kan søge Skrifterne i Kristi ånd, uden at blive belønnet. Når mennesker gerne vil lade sig undervise som et lille barn, når han underlægger sig helt under Gud, vil han finde sandheden i Hans ord. Hvis mennesker vil være lydige, vil de forstå planen for Guds regering. Den himmelske verden vil åbne sine nådes og herligheds-kamre til granskning. I det hele taget, vil mennesker blive anderledes fra det de er nu, for når sandhedens miner udforskes, vil menneskers liv forædles. Genløsningens mysterium, Kristi inkarnation, Hans sonoffer, vil ikke være utydelige for os, som det er nu. De vil ikke kun blive forstået, men i det hele taget påskønnes meget mere. ret
(114) I Sin bøn til Faderen, gav Kristus verden en lektie som burde indgraveres i sind og sjæl: ”Og dette er det evige liv,” sagde han, ”at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” Joh. 17,3. Dette er sand uddannelse. Det bibringer kraft! Den erfaringsmæssige kundskab til Gud og Jesus Kristus som Han har sendt, forvandler mennesket til Guds billede. Det giver mennesket herredømmet over sig selv, bringer al den lavere naturs indskydelser og lidenskab under den højere tankekrafts kontrol. Ham der har denne, gøres til en Guds søn og arving til himlen. Den fører ham i fællesskab, sammen med den Almægtiges sindelag, og åbner universets rige rigdomme for ham. ret
(114) Dette er den kundskab man får af at ransage Guds ord. Og denne skat kan enhver sjæl finde, som vil give alt for at få den. ret
(114) “Hvis du råber på indsigt og løfter din røst efter forstandighed, hvis du leder efter den som efter sølv, søger efter den som efter skatte, da forstår du, hvad det er at frygte Herren, da opnår du kundskab om Gud.” Ordsp. 2,3-5. ret