(115) Dette kapitel er baseret på Mattæus 13,45. 46
Vor Frelsers genløsende kærligheds velsignelser sammenlignes med en dyrebar perle. Han illustrerede sin lektie ved lignelsen om købmanden der ledte efter prægtige perler ”da han fandt én særlig kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han ejede, og købte den.” Kristus Selv er perlen til den høje pris. Al Faderens herlighed er samlet, Guddommens fylde. Han er Faderens herligheds glans og Hans væsens udtrykte billede. Herligheden ved Guds egenskaber udtrykkes i Hans karakter. Hver side de Hellige Skrifter skinner med Hans lys. Kristi retfærdighed, som en ren, hvid perle, har ingen defekter, ingen plet. Intet menneskearbejde kan udnytte Guds store og dyrebare gave. Det er uden revne. I Kristus er ”alle visdommens og kundskabens skatte er skjult.” Kolossenserne 2,3. Ham ”skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning”. 1 Korinter 1,30. Alt hvad kan mætte menneskesjælens behov og længsel, for denne verden og for den kommende, findes i Kristus. Vor Forløser er så dyrebar en perle, at alt andet i sammenligning, regnes som tab. ret
(116) Kristus “kom til Sine egne, og Hans egne tog ikke imod Ham.” Joh. 1,11. Guds lys skinnede i verdens mørke, og ”mørket begreb det ikke.” Joh. 1,5. Men ikke alle var ligeglade med himlens gave. Købmændene i lignelsen repræsenterer en klasse som ønskede sandheden oprigtigt. Hos de forskellige folk var der alvorlige og eftertænksomme mænd, som havde søgt i litteratur, videnskaber og i hedningeverdens religioner, efter det som de kunne få som sjælens skat. Blandt jøderne var der dem, som søgte efter det de ikke havde. Utilfreds med en formel religion, længes de efter det som var åndeligt og opløftende. Kristi udvalgte disciple tilhørte den sidste klasse, Kornelius og den Etiopiske hofmand tilhørte den første. De havde længes og bedt efter lys fra himlen; og da Kristus blev åbenbaret for dem, tog de gladelig imod Ham. ret
(116) I lignelsen fremstilles perlen ikke som en gave. Købmanden købte den for alt han havde. Mange betvivler betydningen af dette, eftersom Kristus fremstilles i Skrifterne som en gave. Han er en gave, men kun for dem, der giver sig selv uforbeholdent med sjæl, legeme og ånd til Ham. Vi skal give os selv til Kristus, og leve et liv i villig lydighed mod alle Hans krav. Alt det vi er, alle de talenter og evner vi har, er Herrens, der skal helliges til Hans tjeneste. Når vi således giver os selv helt til Ham, giver Kristus, sammen med alle himlens skatte, Sig Selv til os. Vi får perlen for en stor pris. ret
(116) Frelsen er en gratis gave, og alligevel er den købt og solgt. Den dyrebare perle fremvises som købt uden penge og uden pris på et marked hvor guddommelig nåde leder. På dette marked kan alle opnå himlens goder. Sandhedsjuvelernes forrådskammer er åbne for alle. ”Jeg har lukket en dør op for dig,” erklærer Herren, ”som ingen kan lukke i.” Ingen svært bevæbnede får adgang gennem denne dør. Røsten indefra og ved døren siger: Kom! Frelserens røst indbyder os alvorligt og kærligt: ”Så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig.” Åbenbaringen 3,8. 18. ret
(117) Kristi evangelium er en velsignelse som alle må besidde. Den fattigste kan lige så godt som den rigeste købe frelsen; for ingen verdslig velstand kan sikre sig denne. Den opnås ved villig lydighed, ved at give os selv til Kristus, som Hans egen købe besiddelse. Uddannelse, endog af højeste klasse, kan ikke i sig selv, bringe mennesket nærmere til Gud. Farisæerne blev begunstiget med alle timelige og åndelige muligheder, og de sagde i pralende stolthed: Vi ”er rige, har samlet til huse og mangler intet,” alligevel var de ”elendige og ynkelige og fattige og blinde og nøgne”. Åbenbaringen 3,17. Kristus ofrede dem perlen til en stor pris, men de ringeagtede at tage imod dem, og Han sagde til dem: ”Toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før jer.” Mattæus 21,31. ret
(117) Vi kan ikke fortjene frelsen, men vi skal søge ligeså interesseret og udholdne efter den, som om vi ville opgive alt i verden for denne. ret
(117) Vi skal søge efter perlen med den store pris, men ikke på verdslige markedsplaser eller efter verdslige metoder. Den pris vi skal betale, er ikke guld eller sølv, for dette tilhører Gud. Læg den tanke bort fra dig, at timelige eller åndelige muligheder vil vinde din frelse. Gud forlanger villig lydighed af dig. Han beder dig at opgive dine synder. ”Den, der sejrer,” erklærer Kristus, ”vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone.” Åbenbaringen 3,21. ret
(118) Der er nogle som altid lader som om de leder efter den himmelske perle. Men de opgiver ikke deres forkerte levevaner helt. De dør ikke i selvet, så Kristus kan leve i dem. Derfor finder de ikke den dyrebare perle. De har ikke overvundet uhellig ærgerrighed og deres kærlighed til verdslige forlokkelser. De tager ikke korset op og følger Kristus på selvfornægtelsens og opofrelsens sti. Næsten kristne, men ikke helt kristne, de virker næsten nær himmeriget, men de kan ikke komme derind. Næsten, men ikke frelst til fulde, betyder ikke at være næsten - men helt – fortabt. ret
(118) Lignelsen om købmanden der søger prægtige perler har en dobbelt betydning: det gælder ikke kun mennesker som søger himmeriget, men Kristus som søger Sin mistede arv. Kristus, den himmelske købmand søger prægtige perler, og han så perlens pris i den fortabte menneskehed. Han så muligheder for genløsning i mennesket, der er besmittet og fordærvet af synd. Hjerter som har konflikternes slagmark med Satan, og som er blevet reddet af kærlighedens kraft, er mere dyrebar for Genløseren, end dem som aldrig er faldet. Gud så ikke på menneskeheden som modbydelige og værdiløse; Han så på den i Kristus, så dem som de kunne blive ved forløsende kærlighed. Han samlede alle universets rigdomme, og lagde dem ned for at købe perlen. Og Jesus har fundet den, og indsætter den i Sit eget diadem. ”Ja, de er funklende juveler i hans land.” Zarkarias 9,16. “Skal de være min ejendom; siger Hærskares Herre, på den dag vil jeg gøre mine juveler.” Malakias 3,17. ret
(118) Men Kristus som den dyrebare perle, og vort privilegium at besidde denne himmelske skat, er temaet som vi behøver at dvæle ved. Det er Helligånden som åbenbarer den prægtige perles værdifuldhed for mennesker. Tiden for Helligåndens magt er i en særlig forstand tidspunktet hvor den himmelske gave eftersøges og findes. På Kristi tid hørte mange evangeliet, men deres tanker var formørket af falsk lære, og de anerkendte ikke at den ydmyge galilæiske lærer var sendt af Gud. Men efter Kristi himmelfart, blev Hans tronbestigelse i Hans formidler-rige fremhævet ved Helligåndens udgydelse. Ånden blev givet på pinsefestens dag. Kristi vidner proklamerede den opstande Frelsers kraft. Himlens lys trængte ind i deres formørkede sind, som var blevet bedraget af Kristi fjender. Nu så de Ham som ”ophøjet til fyrste og frelser ved sin højre hånd for at give Israel omvendelse og syndsforladelse.” Apg. 5,31. De så at han var omgivet af himlens herlighed, med uendelige rigdomme i Hans hænder, til at give alle, som vil vende bort fra deres oprør. Idet apostlene fremsatte den Faderens Enbårne, blev tre tusinde sjæle overbevist. De kom til at se sig selv som de var, syndige og besmittede og Kristus som deres ven og Genløser. Kristus blev opløftet, Kristus blev forherliget, ved at Helligåndens kraft hviler over mennesker. Disse troende så Ham i tro som Ham, der bar ydmygelsen, lidelse og død så de ikke går fortabt, men får evigt liv. Kristi åbenbaring ved Ånden, fik dem til at erkende fornemmelsen af Hans kraft og majestæt, og de rakte deres hænder ud til ham, og sagde: ”Jeg tror.” ret
(120) Så blev de glade nyheder om en opstanden Frelser ført ud til den befolkede verdens yderste grænser. Kirken så hvordan nyomvendte flokkede sig omkring den i alle retninger. Troende blev omvendt igen. Syndere gik sammen med kristne for at finde perlen til den høje pris. Profetien blev opfyldt: De svage skal være som David, og Davids hus ”som Herrens engel.” Zakarias 12,8. Enhver kristen så godgørenhedens og kærlighedens guddommelige lighed i sin bror. Én interesse fik overhånd. Det ene mål blev opslugt af alle andre. Alle hjerter mødtes i harmoni. Det eneste mål de troende havde, var at åbenbare Kristi karakters lighed, og arbejde for at gøre Hans rige større. ”Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind. . . . . Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest.” Apg 4,32. 33. “Og Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.” Apg 2,47. Kristi Ånd besjælede hele forsamlingen; for de havde fundet den meget værdifulde perle. ret
(121) Disse scenerier skal gentages, og med stor kraft. Helligåndens udgydelse på Pinsefestens dag var tidligregnen, men sildigregnen vil blive mere overvældende. Ånden afventer at vi påkalder den og tager imod den. Kristus skal åbenbares igen i Sin fylde ved Helligåndens kraft. Mennesker vil se værdien af den dyrebare perle, og med apostlen Paulus vil de sige: ”Dog, hvad jeg havde af fortjeneste, det regner jeg nu på grund af Kristus for tab. Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre.” Filipperne 3,7. 8. ret