(5) I den lille by Nazaret mellem Galilæas høje boede Josef og Maria, der senere blev kendt som Jesu jordiske forældre. Josef var af Davids hus og slægt, og da der udgik en befaling, at al verden skulle skrives i mandtal, måtte han drage op til Betlehem, Davids by, for at lade sig indskrive. På den tid var en sådan rejse meget besværlig, og Maria, som ledsagede sin mand, var meget træt, da hun gik op ad højen til Betlehem. ret
(5) Hvor hun dog længtes efter et behageligt sted at hvile! Men herbergerne var allerede overfyldt. Der blev sørget godt for de rige og mægtige, medens disse fattige rejsende måtte søge ophold i en tarvelig bygning, hvor kvæget lå i ly. Josef og Maria havde kun lidt af denne verdens rigdom, men i deres hjerter ejede de Guds kærlighed og var rige på tilfredshed og fred. De var børn af Himmelens Konge, som nu ville vise dem stor ære. ret
(6) Engle havde våget over dem på hele deres rejse, og da natten faldt på og de gik til ro, var de ikke alene. Englene var stadig hos dem. Her i dette usle skur blev Jesus, verdens frelser, født og lagt i en krybbe. I denne simple vugge lå den Allerhøjestes Søn han, hvis tilstedeværelse havde fyldt hele Himmelen med herlighed. ret
(6) Før Kristus kom til Jorden, var han fyrsten over Herrens hær. De herligste og ypperste af morgenrødens sønner forkyndte hans pris ved skabelsen. De skjulte deres ansigter, når han sad på sin trone. De lagde deres kroner for hans fødder og istemte hans pris, når de skuede hans storhed. Men dette herlige væsen elskede arme syndere og tog tjenerskikkelse på for at lide og dø for os. Jesus kunne være blevet ved Faderens side med kongekronen og kongekåben på. Men for vor skyld valgte han at ombytte Himmelens herlighed med jordisk fattigdom. ret
(7) Han valgte at forlade sin ophøjede stilling, forlade de engle, som elskede ham. Han valgte at ombytte de himmelske engles tilbedelse med onde menneskers spot og mishandling. Af kærlighed til os påtog han sig et liv i genvordigheder og en forsmædelig død. Alt dette gjorde Jesus for at vise, hvor højt Gud elsker os. Han levede her på Jorden for at vise os, hvordan vi kan ære Gud ved at gøre hans vilje. Han gjorde det, for at vi ved at følge hans eksempel til sidst kunne bo hos ham i hans himmelske hjem. ret
(7) Præsterne og rådsherrerne blandt jøderne var ikke rede til at tage imod Jesus. De vidste, at Frelseren snart skulle komme, men de ventede ham som en stor konge, der skulle give dem rigdom og magt. De var for stolte til at forestille sig Messias som et lille hjælpeløst barn. Da Jesus var født, åbenbarede Gud det derfor ikke for dem, men forkyndte det glædelige budskab for nogle hyrder, som vogtede deres får på Betlehems høje. ret
(8) Det var gode mennesker, og medens de holdt nattevagt over deres hjord, samtalede de om den lovede frelser og bad så inderligt om hans komme, at Gud udsendte strålende sendebud fra sin herligheds trone for at undervise dem. Og en Herrens engel stod for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men engelen sagde til dem: Frygt ikke; thi se, jeg forkynder Eder en stor glæde, som skal være for hele folket. Thi Eder er i dag en frelser født i Davids by; han er Kristus. Herren! ret
(8) Og dette skal være jer et tegn: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe. Og i det samme var der med engelen en mangfoldig himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sagde: "Ære være Gud i det højeste! og på Jorden fred i mennesker, der har hans velbehag. Og det skete, da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til Himmelen, sagde hyrderne til hverandre: "Lad os dog gå til Betlehem og se det, som der er sket, og som Herren har kundgjort os". ret
(9) Og de skyndte sig derhen og fandt Maria og Josef tillige med barnet, som lå i krybben. Da de havde set det, fortalte de, hvad der var blevet sagt til dem om dette barn. Og alle, som hørte det, undrede sig over det, som hyrderne sagde til dem. Men Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Luk. 2,9-19. ret