Kristus vor Frelser kapitel 3fra side16.     Fra side 21 i den engelske udgave.

tilbage

Vismændenes besøg

(16)   Gud ønskede, at menneskene skulle være underrettet om, at Kristus kom til Jorden. Præsterne burde have lært folket at forvente Frelseren; men de kendte ikke selv hans komme. Derfor udsendte Gud engle til at forkynde hyrderne, at Kristus var født, og hvor de kunne finde ham. Derfor var der også nogle, der tog imod Jesus som Frelseren, da han blev fremstillet i templet. Gud havde holdt Simeon og Anna i live, og de fik den herlige forret at vidne om, at Jesus var den lovede Messias. ret

(16)   Gud ønskede også, at andre end jøderne skulle vide, at Kristus var kommet. I et fjernt land imod øst var der vismænd, som havde gransket profetierne om Messias og troede, at hans komme var nær. Jøderne kaldte disse mænd hedninger; men de var ikke afgudsdyrkere. De var hæderlige mænd, som ønskede at kende sandheden og adlyde Guds vilje. ret

(17)   Gud ser på hjertet, og han vidste, at disse mænd var pålidelige. De var bedre skikkede til at modtage lys fra Himmelen end de jødiske præster, som var så selvtilfredse og stolte. Disse vismænd var filosoffer. De havde betragtet Guds gerninger i naturen og derved lært at elske ham. De havde studeret stjernerne og kendte deres bevægelser. De holdt af at iagttage himmellegemerne på deres baner. Og når en ny stjerne kom til syne, hilste de dens fremkomst som en stor begivenhed. ret

(17)   Samme nat, som englene havde besøgt hyrderne ved Betlehem, havde vismændene bemærket et sælsomt lys på himmelen. Det var den herlighed, der omgav engleskaren. Da dette lys var svundet bort, havde de set noget, der lignede en ny stjerne. Straks erindrede de profetien, som sagde: "En stjerne opgår af Jakob, et herskerspir løfter sig fra Israel!." 4Mos. 24,17. Var denne stjerne et tegn på, at Messias var kommet? De bestemte sig for at følge den og se, hvor den ville føre dem hen. Den ledte dem til Judæa. Men da de nærmede sig Jerusalem, blev stjernen utydelig og de kunne ikke følge den længere. ret

(18)   I håb om, at jøderne straks kunne vise dem, hvor Frelseren var, gik vismændene ind i Jerusalem og spurgte: Hvor er jødernes nyfødte konge? thi vi har set hans stjerne i østen og er kommet for at tilbede ham. Men da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham; og han samlede alle folkets ypperstepræster og skriftkloge og søgte hos dem at få at vide, hvor Kristus skulle fødes. Og de sagde til ham: I Betlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved profeten. Matt. 2,2-5. ret

(18)   Herodes var ikke glad for at høre om en konge, som måske en dag ville indtage hans trone. Derfor lod han hemmeligt vismændene kalde og søgte nøje besked om, hvornår de første gang havde set stjernen. Så sendte han dem til Betlehem med de ord: Gå hen og forhør jer nøje om barnet; og når I har fundet det, så lad mig det de, for at også jeg kan komme og tilbede det. ret

(19)   Da vismændene havde hørt disse ord, begav de sig atter på vej. Og se, stjernen, som de havde set i østen, gik foran dem, indtil den kom og stod over det sted, hvor barnet var. Og de gik ind i huset og så barnet med dets moder Maria; da faldt de ned og tilbad det, og de lukkede op for deres skatte og bragte det gaver: guld, røgelse og myrra. Matt. 2,6-11. De kostbareste skatte vismændene ejede, bragte de Frelseren. Heri har de vist os et eksempel. Mange giver deres jordiske venner gaver, men har intet til den himmelske ven, som har skænket dem alle velsignelserne. Sådan burde vi ikke gøre. Kristus skulle vi give alt det bedste, vi har af vor tid, vore penge og vor kærlighed. ret

(20)   Vi kan give til Jesus ved at give til de fattige og til udbredelsen af evangeliet om Frelseren. Således kan vi hjælpe til med at frelse dem, som han ofrede sit liv for. Sådanne gaver behager Frelseren. ret

næste kapitel