Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 36fra side216

ren side - tilbage

Omdele det trykte blad

(216)  [Disse rågivende ord om at omdele litteratur var et af de første kald efter oplærte kolportør-evangelister.] (Fra Reviev and Herald 4. november 1875) ret

(216)  Flere talere havde talt til store og opmærksomme forsamlinger ved lejrmødet i Rome, N. Y., på den første dag, d. 23. september, 1875. Efterfølgende nat drømte jeg at en ung velsorrigneret mand kom op i rummet hvor jeg var, umiddelbart efter at jeg havde talt. Han sagde: ret

(216)   “Du har henledt folks opmærksomhed til vigtige emner, som er fremmede og nye for mange. Nogle er meget interesserede. Arbejderne i ord og lære har gjort hvad de kunne for at overbringe sandheden. Men anstrenges ikke grundigere for at fæstne disse indtryk på folks sind, vil dine anstrengelser vise sig næsten frugtesløse. Satan har mange ting der spreder tankerne; og dette livs bekymringer og rigdommens bedrag vil til sammen kvæle sandhedens frø der sås i hjertet. ret

(216)   "Alle de anstrengelser du gør dig nu, vil der komme meget mere ud af dit arbejde hvis du havde gjort læsestoffet klar til omdeling. Traktater om så vigtige sandhedspunkter for den nærværende tid bør gives frit ud til alle som vil acceptere dem. Du skal så ved alle vande. ret

(216)   “Trykkeriet er et kraftfuldt middel til at bevæge folks sind og hjerter med. Denne verdens mennesker bemægtiger sig pressen, og bruger enhver anledning til at bringe skadelig litteratur frem for folk. Hvis mennesker, under verdens og Satans indflydelse, er ivrige efter at sprede bøger, traktater (217) og blade af fordærvende art, bør I være mere alvorlig for at få læsemateriale af ophøjende art frem til folk. ret

(217)   "Gud har givet Sit folk muligheder for presse og trykkeri, som kombineret med andre organer, vil udbrede sandhedenskundskaben med succes. Traktater, blade og bøger bør omdeles i alle landets byer og landsbyer, efter hvad sagen fordrer. ret

(217)   “Der bør oplæres mennesker til denne arbejdsgren, som vil være missionærere, og vil omdele publikationer. De burde være gode til at henvende sig, som ikke vil bortdrive andre, eller lade sig bortdrive. Dette arbejde vil berettige dem til at give hele deres tid og energi, efter hvad lejligheden kræver. Gud har betroet Sit folk stort lys. Dette er ikke noget de skal nyde for sig selv, men lade dets stråler skinne ud til andre, som er i vildfarelsens mørke. ret

(217)   "Som et folk gør I ikke en tyvendedel af det som kunne være gjort, for at sprede kundskab til sandheden. Den levende forkynder kan udrette rigtig meget mere ved at runddele blade og traktater end ved at forkynde ordet uden publikationer. Trykmaskinen er et kraftfuldt redskab som Gud har forordnet skal kombineres med den levende forkynders kraft, til at bringe sandheden frem for alle folkeslag, stammer, tungemål, og folk. Mange mennesker kan ikke nås på andre måder. ret

(217)   "Her er et sandt missionsarbejde, hvori der kan investeres arbejde og midler, med de bedste resultater. Faren har været for stor, for at turde løbe en risiko, og handle i tro, og så ved alle vande. Der har været anledninger som ikke (218) er blevet grebet og fået det meste ud af. Faren for at vove noget, har været for stor. Sand tro er ikke formastelse, men den sætter meget på spil. Der må uden tøven frembringes et dyrebart lys og en kraftfuld sandhed ud i vore publikationer." ret

(218)  Han sagde: "Din mand må ikke miste modet når han prøver at opmuntre mennesker til at blive medarbejdere, og tage ansvar for det vigtige arbejde. Ethvert menneske som Gud vil acceptere, vil Satan angribe. Hvis de afbryder forbindelsen fra himlen, og bringer sagen i fare, vil deres fejl ikke drage ham eller dig til ansvar, men drage naturen hos de knurrende hårdnakkede til ansvar, som de ikke vil forstå og overvinde. Disse mennesker som Gud har prøvet at bruge i Sit værk, og som har svigtet, og bragt store byrder over dem, som var uselviske og sande, har forhindret og tage mere modet fra end alt det gode de har gjort. Og alligevel bør dette ikke forhindre Guds mål at få dette værk til at vokse, som dets byrder fører med sig, delt i forskellige grene, og lagt på mennesker som bør gøre deres del, og løfte byrder hvor de burde løfte. Disse mennesker må være villige lade sig undervise, og så kan Gud udruste dem og helliggøre dem, og tildele dem hellig dømmekraft, at de kan påtage sig det, som de måtte fremføre i Hans navn." ret

næste kapitel