(219) (219) Den 11. maj, 1877, forlod vi Oakland, Cal., for at tage til Battle Creek, Mich. Min mand havde fået et telegram, der bad ham om at blive i Battle Creek, og tage sig af nogle vigtige forretningssager om sagen. Som svar på denne stævning, rejste han, og prædikede alvorligt, skrev, og holdt bestyrelsesmøder på Review-kontoret, på colleget og på sanatoriet, og ofte arbejde ud på natten. Dette sled forfærdeligt på ham. Hans stadige mentale ængstelse banede vejen for et nedbrud. Vi mærkede begge vor fare, og besluttede at tage til Colorado for at nyde tilbagetrækkelsen og hvile. ret
(219) Medens vi planlagde rejsen, var det som om en stemme sagde til mig: "Tag rustningen på. Jeg har et arbejde du skal gøre i Battle Creek." Stemmen virkede klar, så jeg vendte mig uvilkårligt om for at se hvem talede. Jeg så ingen; og i fornemmelse for Guds nærhed var mit hjerte brudt i ømhed for Ham. Da min mand kom ind i lokalet, fortalte jeg hvad der skete i mit sind. Vi grad og bad sammen. Vi havde arrangeret at rejse om tre dage; men nu blev alle vore planer ændret. ret
(219) Særlig gudstjeneste for collegets studerende
Skoleåret på Battle Creek-colleget nærmede sig sin afslutning. Jeg var meget ivrig for de studerende, mange af dem var hverken uomvendte eller faldet bort fra Gud. Jeg brugte en uge på at arbejde for dem, holdt møder, hver aften og om sabbaten og den første dag. Mit hjerte var berørt over at se bedehuset næsten fyldt med studerende (220) fra vor skole. Jeg prøvede at indprente i dem at, et liv i renhed og bøn ikke ville være hindring for at opnå videnskabskundskaber, men det ville fjerne mange forhindringer for at komme til kundskab. Ved at blive knyttet til Frelseren, bringes de ind i Kristi skole, og hvis de er ihærdige studerende i denne skole, vil laster og umoralitet uddrives af deres midte. Disse ting fortrænges, og større kundskab vil være resultatet. ret
(220) Vor skole skal tage et højere stade på uddannelsesområdet end andre læreanstalter gør, ved at åbne ædle syn, mål og livsformål for de unge, og uddanne dem til en korrekt kundskab om menneskers pligt og evige interesser. Det store formål med oprettelsen af vort college er at give et korrekt syn, vise videnskabens og bibelreligionens harmoni. ret
(220) Herren har styrket mig og velsignet de anstrengelser der er gjort for de unges skyld. Et stort antal kom frem for bøn. Nogle af disse havde mistet deres tro og bevis på deres forbindelse med Gud på grund af manglende årvågenhed og bøn. Mange bevidnede at når de tager dette skridt modtager de Guds velsignelse. Som resultat af møderne, overgav ganske mange sig selv til dåb. ret
(220) Afholdsmøder
Min mit arbejde var endnu ikke gjort i Battle Creek. Vi anmodede alvorligt om at deltage i en række afholdsmøder, et meget prisværdig tiltag at have gang i, iblandt den bedre del af Battle Creeks borgere. Denne bevægelse omfattede Battle Creek reform-klubben, seks hundrede stor, og "Kristne kvinders Afholdsunion", to hundrede og tres (221) stor. Gud, Kristus, Helligånden og biblen var fortrolige ord hos disse alvorlige medarbejdere. Der var allerede udrettet meget godt, og medarbejdernes aktivitet, og systemet som de havde arbejdet i, og ånden ved møderne, lovede godt fremover. ret
(221) Der blev anledning til at besøge Barnums store menageri i denne by, den 28. juni, da damerne fra "Kristne kvinders afholdsunion" slog et stort slag for mådehold og reform, ved at organisere en fremragende afholdsrestaurant, der gav husly for folk, der var samlet fra hele landet, for at besøge menageriet, og derved forhindre dem fra at besøge barer og drikkesteder, hvor de ville udsættes for fristelse. Det kæmpestore telt som kunne rumme fem tusinde folk, der blev brugt af Michigankonferensen til deres lejrmøder, blev brugt til denne anledning. Under dette enorme lærredstempel blev der rejst femten eller tyve borde til beværte gæsterne med. ret
(221) På invitation talte jeg i teltet søndag aften, den 1. juli, over emnet kristen afholdenhed, til hele fem tusinde personer. ret
(221) På Indiana lejrgrunden
Den 9.–14. august, deltog jeg i lejrmødet nær Kokomo, Ind., ledsaget af min svigerdatter, Mary K. White. Min mand fandt det umuligt at kunne forlade Battle Creek. Ved dette møde styrkede Herren mig til at arbejde meget alvorligt. Han gav mig klarhed og kraft til appellere til folk. Da jeg så på de mænd og kvinder der var forsamlet her, så nogle velsorrignerde og indflydelsesrige ud, og sammenlignede dem med den lille gruppe der var samlet for (222) tres år siden, som mest var fattige og ikke uddannede, kunne jeg kun udbryde: "Hvad har Herren ikke udrettet!" ret
(222) Der kom her et meget godt eksempel på den rensende indflydelse som sandheden har på deres liv og karakter, som tager imod sandheden. Under talen spurgte vi dem som var blevet forfalden til tobak, men som helt aflagde brugen af den på grund af det lys de har fået gennem sandheden, om at de ville rejse sig. Som svar rejste mellem femogtredive og fyrre sig op på deres fødder, ti eller tolv af dem var kvinder. Dem som vi indbød til at rejse sig, var blevet fortalt af læger at det var fatalt for dem at stoppe med brugen af tobak, fordi de var blevet vandt til dens falske stimulanser, så de ikke kunne leve uden dette. Som svar rejste otte personer sig op på deres fødder, hvis ansigter indikerede sindets og kroppens sundhed. Hvor underfuld er den helliggørende indflydelse, som denne sandhed har på menneskelivet, og gør mennesker pålideligt mådeholdne, som ellers havde føjet sig for tobak, vin og andre moderne udskejelser. ret
(222) Om Søndagen talte ældre J. H. Waggoner med stor frihed om eftermiddagen til en pæn forsamling, om sabbats-spørgsmålet. Her sendte tre ekskurtionstog deres levende gods til pladserne. Folkene her var meget entusiastiske over afholdenhedsspørgsmålet. Klokken 2:30 om eftermiddagen talte jeg til omkring otte tusinde folk over afholdenhedsemnet, set ud fra en moralsk og et kristent ståsted. Jeg blev velsignet med bemærkelsesværdig klarhed og frihed, og blev hørt med største opmærksomhed fra de mange tilstedeværende tilhørere. ret
(222) Vi forlod den populære forelæsers slående spor, og opsporede oprindelsen af den fremherskende umådeholdenhed (223-224) til hjemmet, familiekredsen, og appetittens eftergivenhed i barnet. Stimulerende mad skaber et ønske for endnu stærkere stimulanser. Den dreng, hvis smag ødelægges sådan, og som ikke lærer selvkontrol, er dranker eller tobakkens slavere højere oppe i alderen. Det blev påpeget at forældres pligt at opdrage deres børn til de rette livssyn og til ansvarlighed, og lægge fundamentet for deres oprigtige kristne karakter. Afholdsarbejdets store arbejde, som skal være en gennemgribende succes, må begynde hjemmefra. ret
(224) Om aftenen talte ældre Waggoner om tidernes tegn, til en stor og opmærksom tilhørerskare. Mange lagde mærke til denne prædiken, og hans prædiken om sabbaten, har vækket nye tanker i deres sind, og at de var besluttede på at undersøge disse emner. ret
(224) Om mandagen appellerede jeg til folk at give deres hjerter til Gud. Omkring halvtreds kom frem til forbøn. Den dybeste interesse blev tilkendegivet. Femten blev begravet med Kristus i dåben, som resultat af mødet. ret
(224) Gå ud i tro
Vi havde planlagt at deltage i Ohio og veststaternes lejrmøder; men vore venner tænkte at det ville være mere overmodigt, da de tænkte på min sundhedstilstand. Således besluttede vi at blive i Battle Creek. Da jeg led meget, det meste af min tid, underlagde jeg mig selv Sanatoriets behandling. ret
(224) Min mand arbejdede uophørligt for at fremme interesserne i Guds sag i værkets forskellige afdelinger omkring Battle Creek. Før vi blev klar over dette, var han meget træt. En tidlig morgen blev han angrebet af svimmelhed, (225) og blev truet af lammelse. Vi frygtede meget for denne frygtelige sygdom; men Herren var barmhjertig, og sparede os for pinsler. Ikke desto mindre blev hans angreb efterfulgt at stor fysisk og mental udmattelse; og nu virkede det faktisk umuligt for os at deltage i øststaternes lejrmøder, eller om jeg kunne deltage i dem, og efterlade min mand i nedtrykt sindstilstand og med et svagt helbred. ret
(225) Ikke desto mindre kunne jeg ikke finde hvile og frihed når jeg tænkte at jeg var borte fra arbejdsmarken. Vi bragte sagen frem for Herren i bøn. Vi vidste at den mægtige Helbreder kunne både genoprette min mand og jeg selv, til sundhed, hvis det var til Hans ære at gøre dette. Vi besluttede begge at gå i tro, og satse på alle Guds løfter. ret
(225) Øststaternes lejrmøder
Da vi kom til lejrpladsen i Groveland, Mass., fandt vi at møderne forløb fremragende. Der var syvogfyrre telte på pladsen, derudover tre store telte, det ene til forsamlingen på 25 x 38 meter. Sabbatsmøderne havde den dybeste interesse. Menigheden fik nyt liv og styrket, medens syndere og frafaldne blev vækket til en fornemmelse af deres fare. ret
(225) Søndag morgen udgød både og toge deres levende fragt på pladsen i tusindtal. Ældre Smith talte om morgnen over spørgsmålet med øststaterne. Emnet havde en særlig interesse, og folk lyttede med den største opmærksomhed. ret
(225) Om eftermiddagen var det vanskeligt at bane vej op til talerstolen igennem den stående menneskeskare. Da jeg nåede den stod et hav af hoveder foran mig. Det store telt var fyldt, og tusindvis stod uden for, og dannede en levende mur på flere decimeters tykkelse. Det gjorde meget ondt i mine (226) lunger og strupe; alligevel troede jeg at Gud ville hjælpe mig ved denne betydningsfulde anledning. Herren gav mig frihed til at tale til den umådelig store skare over emnet Kristen afholdenhed. Medens jeg talte, var min træthed og smerte glemt, og jeg erkendte at jeg talte til et folk som ikke betragtede mine ord som tom tale. Prædikenen varede over en time, og helt igennem den allerbedste opmærksomhed. ret
(226) Mandag morgen havde vi en bønnestund i vort telt, for min mand. Vi bragte hans sag frem for den Store Læge. Det var en dyrebar stund; himlens fred hvilede over os. Disse ord blev magtpåliggende for mit sind: "Og dette er den sejr, som har sejret over verden: Vor tro." 1. Joh. 5,4. Vi mærkede alle Guds velsignelse hvile over os. ret
(226) Så forsamlede vi os I det store telt; min mand mødtes med os, og talte i en kort time, sagde nogle dyrebare ord fra et blødgjort hjerte og glødende af en dyb fornemmelse af Guds barmhjertighed og godhed. ret
(226) Så tog vi det arbejde op vi havde efterladt om sabbaten, og morgnen blev særlig brugt på at arbejde for syndere og frafaldne, af hvilke to hundrede kom frem til bøn, fra et barn på ti år til gråhårede mænd og kvinder. Mere end en snes af disse satte deres fødder på livets vej for første gang. Om eftermiddagen blev otteogtredive personer døbt; og ganske mange ventede med dåb indtil de kom til deres hjem. ret
(226) Mandag aften stod jeg på tribunen ved et i gangværende teltmøde Danvers, Mass. En stor forsamling stod foran mig. Jeg var for træt til at ordne mine tanker til sammenhængende ord; jeg følte at jeg måtte have hjælp, og jeg bad for det, af hele mit hjerte. Jeg vidste at (227) skulle der være en vis succes med i mit arbejde, måtte det være ved styrke fra den Mægtige deroppe. ret
(227) Herrens ånd hvilede over mig idet jeg prøvede at tale. Det var ligesom et elektricitetsstød i mit hjerte, og al smerte var straks væk. Jeg havde lidt af stor smerte omkring hjernen; dette var også helt væk. Min irriterede strube og ømme lunger var lindret. Min venstre arm og hånd var blevet næsten ubrugelig på grund af mine hjertelidelse; men nu var den naturlige følelse genoprettet. Mit sind var klart; min sjæl var fuld af Guds lys og kærlighed. Det var som om at Guds engle var på begge sider, ligesom en ildmur. ret
(227) Foran mig var et folk som jeg ikke ville mødes igen med før dommen; og ønsket for deres frelse fik mig til at tale alvorligt og i Gudsfrygt, så jeg kunne befries fra deres blod. Jeg havde stor frihed i mine anstrengelser, som tog en time og ti minutter. Jesus var min hjælper, og Hans navn skal have al herlighed. Tilhørerne var meget opmærksomme. ret
(227) Vi vendte tilbage til Groveland om tirsdagen for at være med i lejrombruddet, telte var blevet slået sammen, vore brødre sagde farvel, og parat til at gå op deres vogne og tage hjem igen. Det var et af de bedste lejrmøder jeg nogensinde har deltaget i. ret
(227) Om eftermiddagen tog ældre Haskell os med i sin vogn, og vi kørte mod South Lancaster, for at hvile i hans hjem i en tid. ret
(227) På en del af vejen mod Vermontmødet besluttede vi os for at rejse med privattransport, da vi mente dette vil være til gavn for min mand. Om eftermiddagen stoppede vi ved vejkanten, tændte en ild, og tilberedte middag, og fik en bedestund. Disse dyrebare stunder, som vi tilbragte i selskab med bror og (228) søster Haskell, søster Ings, og søster Huntley, vil aldrig blive glemt. Vore bønner gik op til Gud hele vejen fra South Lancaster til Vermont. Efter at have rejst i tre dage, tog vi den offentlige transport, og fuldendte rejsen derved. ret
(228) Dette møde var til særlig gavn for sagen i Vermont. Herren gav mig styrke til at tale til folk så ofte som en gang hver dag. ret
(228) Vi tog direkte fra Vermont til New York lejemødet. Herren gav mig frihed til at tale til folk. Men nogle var ikke forberedt på at få noget ud af mødet. De erkendte ikke deres tilstand, og søgte ikke Herren alvorligt, bekendte deres frafald, og bortlagde ikke deres synder. Et af de store formål med at holde lejrmøder er at vore brødre kan mærke den fare de er udsat for, at blive overbebyrdet med dette livs bekymringer. De lider et stort tab, når disse privilegier ikke udnyttes. ret
(228) Tilbage til Michigan og Californien
Vi vendte tilbage til Michigan, og efter nogle få dage tog vi vil Lansing for at deltage i lejrmødet der, som fortsatte i to uger. Her arbejdede jeg meget alvorligt, og blev understøttet af Herrens Ånd. Jeg blev stærkt velsignet da jeg talte til de studerende, og arbejdede for deres frelse. Det var et bemærkelsesværdigt møde. Guds Ånd var til stede fra begyndelsen til afslutningen. Som resultat af mødet, blev et hundredeogtredive døbt. En stor del af disse studerende var fra vort college. Vi glædede os over at se Guds frelse ved dette møde. Efter at have brugt nogle få uger i Battle Creek, besluttede vi at krydse sletterne mod Californien. ret