(241) (241) Den 23. oktober 1879, omtrent klokken to om morgenen, hvilede Herrens ånd over mig og jeg så tildragelser om den tilkommende dom. Jeg savner ord til at give en fyldestgørende beskrivelse af de scener, der oprulledes for mig, og af det indtryk de gjorde på mit sind. ret
(241) Den store dag for fuldbyrdelsen af Guds dom syntes at være kommet. Ti tusind gange ti tusind var forsamlede foran en stor trone, hvorpå der sad en person af majestætisk udseende. Foran ham lå flere bøger og på bindet af hver, var der med guldbogstaver, der så ud som brændende ildflammer, skrevet: "Himmelens dagbog." ret
(241) Een af disse bøger, indeholdende alle deres navne, der bekender sig til at tro sandheden, blev derpå åbnet. Øjeblikkelig tabte jeg de utallige millioner omkring tronen, af syne og kun de, der efter bekendelsen var lysets og sandhedens børn, optog min opmærksomhed. Efter som disse navne blev læst, det ene efter det andet og deres gode gerninger blev nævnt, oplystes deres ansigter af en hellig glæde, som strålede ud i alle retninger. Men det var ikke dette, der syntes at hvile på mit sind med den største vægt. ret
(241) En anden bog blev opladt, hvori deres synder, som bekender sig til sandheden, var nedskrevet. Under “selviskhedens" hovedoverskrift kom alle andre synder. Der var også overskrifter over hver rubrik og under disse, over for hvert navn, var de mindre synder nedtegnet, hver i sin bestemte rubrik, de mindre synder. Under begærlighed kom usandfærdighed, tyveri, udplyndring, svig og havesyge; under ærgerrighed kom stolthed og (242) ødselhed; avind stod oven over ondskab, misundelse og had; og uafholdenhed stod foran en lang fortegnelse over frygtelige forbrydelser, såsom uterlighed, hor, forfaldenhed til dyriske lidenskaber og lignende. Synet af dette fyldte mig med en usigelig angst og jeg udbrød: Hvem kan blive frelst? Hvem vil kunne stå retfærdiggjort for Gud? Hvem har klæder uden plet? Hvem er ulastelig i en ren og hellig Guds øjne? ret
(242) Medens den Hellige på tronen langsomt vendte bladene i dagbogen og hans øjne dvælede et øjeblik ved den enkelte, syntes hans blik at brænde sig ind i selve deres sjæl og i samme nu randt hvert ord og hver handling i deres liv dem lige så klart i sinde, som om det var skrevet med ildbogstaver for deres åsyn. Frygt greb dem og deres ansigter blegnede. ret
(242) En klasse mennesker var ført ind som dem, der gør jorden unyttig. Idet den guddommelige dommers, gennemtrængende blik hvilede på disse, blev deres undladelsessynder tydeligt åbenbaret. Med blege, skælvende læber indrømmede de, at de havde været forrædere i deres hellige tillidshverv. De havde fået advarsler og privilegier, men de havde ikke været opmærksom på dem, ej heller benyttet sig af dem. De kunne nu indse, at de var gået for vidt i påberåbelse af Guds miskundhed. ret
(242) Alle navne på dem, der bekender sig til sandheden, blev nævnt. . . . . På en side i protokollen stod, under overskriften "Troskab", stod min mands navn nævnt. Hans liv, karakter og alle begivenhederne i vor erfaring, synes at komme livagtigt frem i mit sind. Jeg vil nævne nogle ganske få punkter, som synes at have gjort indtryk på mig. Jeg fik vist at Gud havde udrustet min mand til et særligt arbejde, og i Hans forsyn havde han forenet os til at fremføre dette værk. Igennem Hans Ånds Vidensbyrd, havde Han tildelt ham stort lys. Han havde formanet, advaret, irettesat og opmuntret; (243) og det var passende for Hans nådes kraft at vi var i stand til at frembære en del af ansvaret fra sin begyndelse af. Gud havde mirakuløst bevaret hans mentale evner, selvom hans fysiske kræfter var givet efter igen og igen. ret
(243) Gud bør have ære for den ubøjelige renhed og ædelt mod til at forsvare det rigtige og fordømme det forkerte som min mand har haft. Med den fasthed og beslutsomhed som var nødvendig fra arbejdets begyndelse af, og der hele tiden har været brug for det, idet det gik frem skridt for skridt. Han har stået som sandhedens forsvarer uden at give afkald på et eneste princip, der kunne behage den bedste ven. Han har haft et ivrigt temperament, frimodig og frygtløs i handling og tale. Dette har ofte ledt ham ud i vanskeligheder som ofte kunne være undgået. Han har været nød til at stå mere fast, og mere beslutsomt på at tale alvorligt, og frimodigt på grund af de menneskers forskellige temperamenter, som han har arbejdet sammen med. ret
(243) Gud har givet ham kraft til at forme og udføre planer med den fornødne fasthed, fordi han ikke nægter at bruge disse egenskab for hans sind, og drister sig med, for at fremme Guds værk. Selvet har til tider været blandet ind i arbejdet; men når Helligånden har styret hans sind, har han været det mest succesrige instrument i Guds hænder til at opbygge Hans sag med. Han havde ophøjede synspunkter på Herrens krav, på alle som bekender Hans navn, - på deres pligt til forsvare enker og faderløse, at være venlig imod fattige, og hjælpe de trængende. Han vil vogte nidkært over sine brødres interesser, så intet uretfærdigt skal kunne udnytte dem. ret
(244) (244) Min mands alvorlige bestræbelser på at opbygge institutionerne i vor midte, så jeg også registret i himlens hovedprotokol. Sandheden, der blev sendt ud fra pressen, var som lysstråler der kom fra solen i alle retninger. Dette arbejde blev påbegyndt og fremført for et stort offer af kræfter og midler. ret
(244) Tidspunkter for prøver og trængsler
Da pinslerne kom over min mand, blev andre mennesker udvalgt til at tage hans sted. De begyndte med gode intentioner, men de havde aldrig lært selvfornægtelsens lektie. Havde de mærket nødvendigheden at daglig brydes med Gud, og lægge deres sjæles uselviskhed i arbejde, ikke stole på selvet, men på Guds visdom, ville de have vist at deres arbejde blev udført i Gud. Havde de givet agt på de irettelsættelser og de råd som de har fået, da de ikke ville imødekomme Guds Ånds sindelag, ville de være frelst fra synd. ret
(244) Et menneske som er ærlig over for Gud vil handle retfærdigt med sine medmennesker, uanset om det er hans personlige interesse at gøre sådan, eller ej. De ydre handlinger er en ærlig afskrift af principperne inden i. Mange af dem, som Gud kalder til Sit arbejde er blevet forsøgt og prøvet; og der er andre som han nu forsøger og prøver. ret
(244) Efter at Gud havde forsøgt og prøvet os i pinslernes ild, oprejste han min mand og gav ham større klarhed i sind og intellektuel magt til at arbejde, end han havde før sine pinsler. Da min mand mærkede sin egen svaghed og handlede sig i Gudsfrygt, så var Herren hans styrke. Med hurtig tale og handling, har han gennemført reformer hvor de ellers ville være sygnet hen. Han har ydet meget gavnmilde gaver, frygtet at hans midler vil vise sig som en snare for ham. ret
(245) Et kald på byrdebærere
(245) Så længe Gud har givet os et arbejde med at frembære vidnesbyrd til folk med pen og stemme, må andre komme for at bære byrderne i forbindelse med sagen. De bør ikke miste modet, men bør bestræbe sig på at lære af alle tydelige fejl, hvordan vi får noget ud af det næste gang. Og hvis de ikke knytter sig med visdommens Kilde, vil de visselig få heldet med sig. ret
(245) Gud lægger byrder på mere uerfarne skuldre. Han udruster dem til at tage ansvar, til at løbe en risiko. ret
(245) Alle som har ansvarsbetyngede stillinger må erkende at de først må have kraft hos Gud, for at de kan få styrke hos folk. Dem som lægger og udfører planer for vore institutioner må have forbindelse med himlen, hvis de vil have visdom, indsigt, dømmekraft og skarpsyn. I det hele taget lades Herren for meget ud af syne, når alting beror på Hans velsignelse. Gud lytter til Sine selvfornægtende medarbejderes appeller, som vil fremme Hans sag. Han har endog indvilliget i at tale med svage dødelige mennesker, ansigt til ansigt. ret
(245) Den tætte forbindelse som Moses havde med Gud, og den herlige manifestation der blev tilstået ham, fik hans ansigt til at lyse så klart med himmelsk begær, at Israels folk ikke kunne se på ham. Han så ud som en strålende engel fra himlen. Denne personlige erfaring om Guds kundskab var ligeså meget værdifuld for ham, som mennesker med lederansvar, end alle hans tidligere uddannelser fra ægypterne. Det mest strålende intellekt, det mest ærlige studium, den højeste veltalenhed, kan aldrig erstattes med Guds visdom og (246) kraft hos dem der bærer ansvar i forbindelse med Hans sag. Intet kan erstattes med Kristi nåde, kendskab til Guds vilje. ret
(246) Gud har gjort alle tilvejebringelser for mennesker som vil have den hjælp Han alene kan give dem. Hvis han forhaster, fordriver og forvirrer sit arbejde, så at han ikke har tid til eftertænkelig andagt eller bøn, så vil kan begå fejltagelser. Hvis en standard ikke løftes op af Jesus Kristus imod Satan, vil fjenden overvinde dem, som er involveret det vigtige arbejde for denne tid. ret
(246) Det er enhvers privilegium, som er knyttet til vort samfunds institutioner, at være knyttet i tæt forhold med Gud; og hvis de ikke gøre dette, vil de selv vise at de ikke er egnet til deres betroede arbejde. Den tilvejebringelse der er gjort for os alle, igennem Kristus var et fuldt og fuldkomment offer, - et syndfrit offer. Hans blod kan rense den mest snavsede plet. Var Han blot et menneske, ville han have været en undskyldning for vor manglende tro og lydighed. Han kom for at frelse det som var tabt. Vi skal ikke kvalificeres til det store arbejde for denne tid, undtagen når vi arbejder i Gud, når vore bønner, alvorlige og brændende, i stadighed stiger op til nådens trone. ret
(246) Gud udruster mennesker til at bære byrder, til at planlægge og udføre, og min mand må ikke stå i vejen. Han kan ikke indkredse Guds sag i sine arme; den er for stor. Der er brug for mange hoveder og mange hænder til at planlægge og arbejde, ikke spare sig selv. Der vil begås fejltagelser på grund af manglende erfaring; men hvis medarbejderne forbinder sig med Gud, vil Han give dem større visdom. Aldrig siden verdens skabelse har så vigtige interesser stået på spil som nu, beroende på menneskers handlinger der tror og giver det sidste advarselsbudskab til verden. ret