(407) (407) Torsdag eftermiddag d. 12. april, 1906, forlod mrs. White sit hjem for at deltage i det årlige møde i den sydcaliforniske konferense i Los Angeles, og indvielsen af de to sanatorier - Paradise Valley, nær San Diego, og Loma Linda, i San Bernardino Valley. De første få dage blev tilbragt i Loma Linda, og under denne tid fik hun en bemærkelsesværdig oplevelse, som hun kort beskriver sådan: ret
(407) Gengældelsesdomme
“Under et ophold i Loma Linda, Californien, den 16. april 1906 blev et forunderligt syn oprullet for mig. I et syn om natten stod jeg på en høj, fra hvilken jeg kunne se huse svaje som siv for vinden. Store og små bygninger faldt til jorden. Forlystelsessteder, teatre, hoteller og de velhavende hjem blev rystet og faldt sammen. Mange liv gik tabt og luften blev fyldt med skrig fra sårede og rædselsslagne. ret
(407) “Guds straffende engle var på arbejde. Blot en berøring og bygninger, der var så solidt opførte, at mennesker betragtede dem som sikrede mod alle farer, blev forvandlet til ruindyninger. Man kunne ikke føle sig sikker noget sted. Jeg følte mig ikke i nogen særlig fare, men de forfærdelige scener, der oprulledes for mig, kan jeg ikke finde ord for at beskrive. Det så ud, som om Guds overbærenhed var til ende og dommens dag kommet. ret
(407) “Den engel, der stod ved min side, meddelte mig da, at der kun er få, der fatter noget af den ondskab, (408) der findes i verden i dag, især ondskaben i de store byer. Han erklærede, at Herren har fastsat en tid, hvor han i vrede vil hjemsøge overtræderne for deres fastholdte ringeagt for hans lov. ret
(408) “Skønt synet, der oprulledes for mig, var frygteligt, var det, der indprentede sig dybest i mit sind, dog den oplysning, som blev givet i forbindelse med dette. Engelen, som stod ved min side, erklærede, at Guds overhøjhed og hans lovs hellig skal åbenbares for dem, der vedholdende nægter at adlyde kongernes konge. De, der vælger at forblive troløse, vil i nåde blive hjemsøgt af straffedomme, for hvis det er muligt, at vække dem til at erkende deres syndige fremgangsmåde. ret
(408) "Hele den følgende dag overvejede jeg de scener, jeg havde set og den vejledning, der var blevet givet. Om eftermiddagen rejste vi til Glendale i nærheden af Los Angeles og den følgende nat . . . . var det som om at jeg var i en forsamling, hvor jeg fremlagde kravene i Guds lov for folket. Jeg læste skriftstederne angående sabbaten, der blev indstiftet i Eden ved skabelsesugens afslutning og loven, der blev givet på Sinai og udtalte derefter, at sabbaten skal holdes hellig "som en evig pagt", som et tegn mellem Gud og hans folk til evig tid, for at de kan vide, at det er Herren, deres skaber, der helliger dem. ret
(408) “Derefter standsede jeg yderligere ved Guds overhøjhed over alle jordiske herskere. Hans lov skal være rettesnoren for vore handlinger. Det er forbudt menneskene at fordærve deres sanser ved umådeholdenhed eller ved at lade deres sind give efter for Satans indflydelse, for dette gør det umuligt at holde Guds lov. Skønt den guddommelige hersker (409) længe har båret over med fordærvelsen, lader han sig ikke bedrage og vil ikke altid forholde sig tavs. Hans overhøjhed, hans autoritet som herskeren over universet, vil til sidst blive anerkendt og hans lovs retfærdige krav vil blive forsvaret. ret
(409) “Langt mere undervisning angående Guds overbærenhed og nødvendigheden af at vække overtræderne til at forstå, hvor farlig deres situationer i hans øjne, blev gentaget for folket, således som jeg modtog den fra min lærer." Vidnesbyrd for menigheden 9:92-94. ret
(409) “Det har taget mig mange dage at skrive en del af det ned som er blevet åbenbaret for mig i disse to nætter i Loma Linda og Glendale." The Review and Herald, 5. juli, 1906. ret
(409) “Den 18. april, to dage efter sceneriet med faldne bygninger var gået forbi mig, tog jeg af sted for at holde en aftale i Carr Street-menigheden i Los Angeles. Da vi nærmede os menigheden, hørte vi avisdrengene råbe: ’San Fransisco er ødelagt af jordskælv!’ Med tungt hjerte læste jeg de nytrykte nyheder om denne frygtelige katastrofe." Vidnesbyrd for menigheden 9:94. ret
(409) Bearbejde byerne fra yderliggende centre
Under hendes tale før konferensen, ophøjede mrs. White Guds loves hellighed, og talte bestemt om nødvendigheden af omgående handling og gøre folk bekendt med betydningen af de ting der kommer på jorden. Hun refererede særligt til de fordele der vindes ved at bearbejde byerne fra centre udefra. ret
(409) "Ud af byerne, ud af byerne!" erklærede hun; "dette er det budskab Herren har givet mig. Jordskælv vil komme; flodbølger vil komme; og vi skal ikke bosætte os selv i de onde byer, (410) hvor fjenden virker på alle måder, og hvor Gud ofte glemmes. Herren ønsker at vi skal have et klart åndeligt øjesyn. Vi må være hurtig til at se de farer som vil følge med oprettelsen af institutioner i disse onde byer. Vi må lægge kloge planer for at advare byerne, og samtidig bo hvor vi kan beskytte vore børn og os selv fra de besmittende og demoraliserende indflydelser, der hersker disse steder. The Review and Herald, 5. juli, 1906. ret
(410) Ødelæggelsesscenarier
To uger senere vendte mrs. White tilbage til hendes hjem i St. Helena forbi San Jose, Mountain View, og San Francisco. “Da vi rejste mod nord," skrev hun om denne rejse, “så vi nogle af virkningerne af jordskælvet; og da vi kom til San Jose, kunne vi se at store bygninger var faldt sammen, og andre var alvorligt beskadiget. ret
(410) “I Mountain View var det nye postkortor og nogle af de største pakhuse jævnet med jorden. Andre bygninger var delvis brudt sammen, og var sørgelige ruiner." The Review and Herald, 24. maj, 1906. ret
(410) “På hjemrejsen to uger senere kom vi igennem San Francisco. Vi lejede en vogn og tilbragte halvanden time med at betragte ødelæggelsen, (95) der var sket i denne store by. Bygningerne, man troende var sikret mod ødelæggelse, lå i ruiner. I nogle tilfælde var bygningerne delvis sunket i jorden. Byen fremviste et frygteligt billede på menneskets manglede evne til at opføre bygninger, der er sikre mod brand og jordskælv." Vidnesbyrd for menigheden 9:94, 95. ret
(411) Advarsler og formaninger
(411) Hvad angår hendes lære og advarsler om at skulle ud og proklamere den tredje engels budskab i byerne, i synet af ulykkerne der tilstøder populære centre, idet verdens ende drager nær, har mrs. White skrevet sådan: ret
(411) "Siden San Francisco-jordskælvet, har der løbet mange rygter om udtalelser jeg skulle have gjort. Nogle har berettet at jeg, da jeg var i Los Angeles, hævdede at jeg havde forudsagt San Fransisco-jordskælvet og branden, og at Los Angeles ville være den næste by der lider. Dette er ikke korrekt. Morgnen efter jordskælvet, sagde jeg ikke mere end at ’jordskælv vil komme, flodbølger vil komme;’ og at Herrens budskab til os er at vi ’ ikke skal bosætte os i de onde byer.’ ret
(411) "For ikke så mange år siden, publicerede en bror, der arbejdede i New York by, nogle forskrækkende notitser om udslettelsen af den by. Jeg skrev straks til dem der havde ansvaret for arbejdet der, og sagde at det ikke var klogt at publicere sådanne note; da der vil opvækkes en sådan ophidselse, som ville resultere i en fanatisk bevægelse, og skade Guds sag. Det er nok at bringe folk Guds ords sandhed. Ophidsende notitser er skadelig for arbejdets fremdrift." The Review and Herald, 5. juli, 1906.Under datoen d. 3. august, 1903, skrev mrs. White endvidere om denne sensationelle beretning: ret
(411) “Nu kommer det ord jeg har erklæret at New York skal fejes bort af en tidevandsbølge. Det har jeg aldrig sagt. Jeg har sagt, at når jeg ser de store bygninger vokse op der, i beretning efter beretning: (412) ’Hvilke frygtelige scenerier vil finde sted når Herren skal rejse sig for at ryste jorden med rædsel! Så vil ordene i Åbenbaringen 18, 1-3 blive opfyldt.’ Hele det attende kapitel i Åbenbaringen er en advarsel for hvad der vil ske på jorden. Men jeg har ikke noget særligt lys om hvad der vil ske i New York, jeg ved kun at en dag vil de store bygninger der blevet revet ned af Guds krafts kraft og vælten. Fra det lys som jeg har fået, ved jeg at udslettelse er i verden. Et ord fra Herren, en berøring fra Hans mægtige kraft, og disse massive strukturer vil falde. Scenerier vi finde sted med en frygtelig som vi ikke kan forestille os." ret
(412) Den 1. september 1902, skrev mrs. White:
"Der bør holdes veludstyrede teltmøder i de store byer, som San Fransisco; for om ikke så længe vil disse byer lide under Guds domme. San Francisco og Oakland bliver som Sodoma og Gomorra, og Herren vil hjemsøge dem i vrede." ret
(412) 20. juni 1903: “Guds domme er i vort land. Herren kommer snart. Med brand vandflod og jordskælv, advarer han jordens beboere om Hans snarlige ankomst. Oh, om folk kender deres besøgelsestid! Vi har ingen tid at miste. Vi må anstrenge og mere beslutsomt for at få verdens folk til at dommens dag er nær." ret
(412) 3. juni, 1903: “Der er mange som Guds Ånd kæmper med. Tidspunktet for Guds udslettende domme er nådestid for dem som ikke har haft anledning til at lære hvad er sandhed. Ømt vil Herren se på dem: hans nådige hjerte er berørt; Hans hånd er stadigt rakt ud for at frelse." ret
(413) (413) 12. november, 1902: “Tiden nærmer sig hvor de store kriser i verdenshistorien vil komme, hvor enhver bevægelse hos Guds regering vil overvåges med intens interesse og uudsigelige ængstelse. Guds domme vil hurtigt følge efter hinanden, - brand, vandflod og jordskælv, sammen med krig og blodsudgydelse. Noget stort og afgørende vil nødvendigvis snart finde sted." [Disse og andre uddrag af samme slags blev publiceret i en artikel af Ellen G. White i Review med datoen 5. juli, 1906.] ret
(413) 15. februar, 1904: "Da jeg sidst var i New York, blev jeg i nattestunden kaldet til at beskue bygningerne der rejste etage efter etage mod himlen. Disse bygninger var forsikret imod brand, og de blev rejst for at forherlige ejerne. Højere og endnu højere rejste disse bygninger sig, og i dem blev de mest kostelige materialer brugt. . . . ret
(413) "Da disse knejsende bygninger stod op, frydede ejerne sig med ærgerrig stolthed over at de havde penge til at forherlige selvet med. . . . . . Mange af de penge som var blevet investeret sådan var inddrevet ved tvangsydelser, ved at plage de fattiges ansigter. I himlens bøger må der aflægges regnskab for alle forretningstransaktioner. Der hvor der er handlet uretfærdigt, enhver svigagtig handling står nedtegnet. Tidspunktet kommer hvor mennesker i deres bedrageri og uforskammethed vil nå et punkt hvor Herren ikke vil lade dem fortsætte, og de vil lære at der er en grænse for Jehovas overbærenhed. ret
(413) "Det sceneri der dernæst passerede forbi mig var en alarm om brand. Mennesker så højt op og var overrasket over de brandsikrede bygninger og sagde: ’De er fuldkommen sikre.’ Min disse bygninger blev fortæret som om de var gjort af beg. Brandsprøjterne kunne ikke gøre noget for at forhindre ødelæggelsen. Brandfolkene kunne ikke starte brandsprøjterne. ret
(414) (414) “Jeg er instrueret om at når Herrens tid kommer, skal der ikke ske forandringer i de stolte og ærgerrige menneskers hjerter, som vil finde ud af at den hånd som har været stærk nok til at frelse vil være stærk nok til at udslette. Ingen jordisk kraft kan stå for Guds hånd. Der kan ikke bruges materialer rejse bygninger, som vil stå ødelæggelsen, når Guds fastsatte tid kommer til at sende straf over mennesker for deres uforskammethed og deres vanrøgt af Hans lov." [Citeret i The Review and Herald, 26. april, 1906.] ret
(414) Kald til anger
Guds barmhjertighed sparer så mange liv under den skæbnesvangre katastrofe der ramte San Francisco og nærliggende samfund, var blevet udpeget af mrs. White som udgør en stærk appel til alle klasser som genkender Jehovas højeste herskerrang og Hans lovs bydende krav. Hun har tilskyndet til at der føres evangelisk arbejde i byerne omkring bugten, så at folk kan få enhver anledning til at lære betydningen af de domme, der kommer over jordens beboere. ret
(414) Derfor blev der, i mange måneder efter jordskælvet, gjort særlige og vedholdende anstrengelser for at forkynde den tredje engels budskab i San Francisco og Oakland og andre byer i bugten. Mrs. White gjorde hvad hun kunne for at opmuntre medarbejderne, der var placeret på disse steder, og besøgte selv grupper af medarbejdere, som var travlt optaget af at undervise folk. Da hun mødtes med dem som var fortrolig med Guds ords sandheder, appellerede hun til dem, at låne medarbejderne en villig medhjælp. Samtidig skrev hun også om det vidt udstrakte arbejde, som skal gøres i alle lande. ret
(415) (415) “Verden er fuld af overtrædelser," erklærede hun. “En ånd af lovløshed hersker i alle lande, og vises særligt i jordens store byer. Den synd og kriminalitet der ses i vore byer er forfærdelig. Gud kan ikke være overbærende længere. Hans domme er allerede begyndt at falde over nogle steder, og snart vil Hans tydelige mishag kunne mærkes på andre steder. ret
(415) "Der vil åbenbares en række begivenheder om at Gud er situationens herre. Sandheden vil proklameres i et klart og umiskendeligt sprog. Som et folk må vi berede Herrens vej under Helligåndens herskende vejledning. Evangeliet må gives i sin renhed. Strømmen af levende vand skal uddybes og udvides i sin vej. I dens marker, nær og fjer, vil mennesker kaldes bort fra ploven og fra mere almindelige kommercielle forretningserhverv som optager sindet for det meste, og vil uddannes af erfarne mennesker. Da de lærer at arbejde effektivt, vil de proklamere sandheden med kraft. Gennem det guddommelige Forsyns undergerninger, vil vanskelige bjerge blive fjernet, og kastet i havet. Det budskab som betyder så meget for jordens beboere, vil blive hørt og forstået. Mennesker vil vide hvad er sandhed. Arbejdet vil gå fremad og endnu mere fremad, indtil hele jorden er blevet advaret; og så skal enden komme." The Review and Herald, 5. juli, 1906. Det sidste afsnit, med mange lignende råd der gives i de travle måneder i sjælevindingsarbejde i landets store byer efter San Fransisco-jordskælvet, kan findes i sektionen "Arbejdet i byerne," i Vidnesbyrd for menigheden, bd. 9. ret