(74) (74) Foråret 1845 besøgte jeg Topsham, Maine. Ved en anledning var flere af os samlet i bror Stockbridge Howlands hjem. Hans ældste datter, miss. Frances Howland, en af mine meget dyrebare venner, var syg af gigtfeber, og under dokterens behandling. Hendes hænder var så forfærdeligt opsvulmede at leddene ikke kunne ses. Idet vi sad sammen og talte om hendes situation, blev bror Howland spurgt om han havde troen på at hans datter kunne blive helbredt af bønnesvar. Han svarede at han ville prøve at tro om hun kunne, og erklærede her at han troede at det var muligt. ret
(74) Vi knælede alle i alvorlig bøn til Gud for hendes skyld. Vi påberåbte os løftet: "Bed, og I skal få." Joh. 16,24. Guds velsignelse var med i vore bønner, og vi fik den forsikring at Gud var villig til at helbrede de syge. En af de tilstedeværende brødre råbte: "Er der her en søster som har tro til at gå og tage hende i hånden, og bede hende rejse sig i Herrens navn?" ret
(74) Søster Frances lå i kammeret ovenpå, og før han stoppede med at tale, var Søster Curtis på vej til deres etage. Hun kom ind i sygeværelset, med Guds Ånd over sig, og tog den syge i hånden, og sagde: "Søster Frances, i Herrens navn stå op, og vær helbredt." Et nyt liv skød igennem den syge piges vener, en hellig tro tog hende i besiddelse, og adlyd dens impulser, hun rejste sig af sengen, stod op på hendes fødder, og gik rundt i lokalet, priste Gud for helbredelse. Hun fik hurtigt tøj på, og kom ned til værelset hvor vi var forsamlet, (75) hendes ansigt lyste op med uudsigelig glæde og taknemmelighed. ret
(75) Den næste morgen spiste hun morgenmad sammen med os. Lige efter, da ældre White læste fra Jakobs brev det femte kapitel, kom doktoren i lokalet, og gik sædvanligvis op for at besøge hans patient. Da han ikke fandt hende der, skyndte han sig ned, og så med forskrækkelse en åben dør til det store køkken hvor vi alle sad, sammen med hans patient. Hen stirrede forbavset på hende, og udbrød til sidst: "Så Frances har det bedre!" ret
(75) Bror Howland svarede: "Herren har helbredt hende," og læseren genoptog læsningen af det kapitel han blev afbrudt i: "Er der nogen syge blandt jer? Lad ham sammenkalde menighedens ældste; og lad dem bede over ham." Jak 5, 14. Doktoren lyttede interesseret, blandet med forundring og skepsis i sit ansigt, nikkede, og forlod hurtigt rummet. ret
(75) Samme dag red søster Francis fem kilometer, og vendt hjem om aftnen, og selvom det regnede, havde hun ikke lidt skade, og fortsatte med at blive hurtigt bedre. Nogle få efter, blev hun, på sin anmodning, ført ned i dåbens vande. Selvom vandet og vejret var meget koldt, led hun ingen skade, men fra det tidspunkt var hun fri af sygdom, og nød hendes normale sundhed. ret
(75) På det tidspunkt var br. Wm. H. Hyde meget syg af lungebetændelse. Hans symptomer var foruroligende, og lægen erklærede for hans situation for næsten håbløs. Vi besøgte ham og bad med ham, men han var kommet under visse fanatiske personers indflydelse, som pådrog vor sag vanære. Vi ønskede at fjerne ham fra dem, og anmodede (76) Herren om at give ham styrke til at forlade det sted. Han blev styrket og velsignet til at besvare vore bønner, og red syv kilometer til br. Pattens hjem, men efter at være kommet der, lod han til at synke hurtigt ned. ret
(76) Den fanatisme og vildfarelse som han var faldet i, lod til at forhindre ham i at udvise sin tro, men han modtog taknemmeligt det enkle vidnesbyrd han fik frembåret, og bekender ydmygt sin fejl, og tog sit faste standpunkt for sandheden. ret
(76) Kun nogle få som var stærke nok i troen, fik lov til at gå ind i sygeværelset. Fanatikernes indflydelse over ham har været til så megen skade, og havde fulgt ham vedholdende indtil bror Patterns udtrykkeligt blev forbudt at komme til hans nærhed, medens vi bad ivrigt for at han bliver helbredt. Jeg har sjældent kendt en lignende række ud efter Guds løfter. Helligåndens frelse blev åbenbaret, og kraft fra det høje hvile på vor syge broder og på alle tilstedeværende. ret
(76) Bror Hyde klædte sig straks på og gik ud af værelset, priste Gud, og med himlens lys skinnende på sit ansigt. En landmands ret var allerede parat på bordet. Han sagde: "Hvis jeg havde det godt, kunne jeg få del i denne mad; og da jeg tror at Gud har helbredt mig, skal jeg udøve min tro." Han satte sig ned for at spise i fred, og spiste med god appetit. Han helbredelse var fuldstændig og permanent. ret