Profetiens ånd bind 1 kapitel 6fra side60

tilbage

Sjette kapitel.
Set og Enok

(60)  Set var af et ædelt sind, og skulle tage Abels plads i at gøre ret. Dog var han en søn af Adam ligesom den syndige Kain, og arvede ikke mere naturlig godhed fra Adams natur end Kain. Han blev født i synd; men ved Guds nåde, idet han modtog sin faders, Adams, trofaste undervisning, ærede han Gud og gjorde hans vilje. Han stillede sig fra Kains fordærved afkom, og arbejde på at vende syndige menneskers sind til at ære og lyde Gud, ligesom Abel ville have gjort dersom han havde levet. ret

(60)  Enok var en hellig mand. Han kendte Gud af et rent hjerte. Han så menneskeslægtens fordærvelse og skilte sig fra Kains afkom, samt irettesatte dem for deres store ugudelighed. Der var nogle på jorden som bekendte Guds navn, og frygtede og tilbad ham. Men den retfærdige Enok var så bedrøvet over de onde menneskers tiltagende ugudelighed at han ikke ville gå iblandt dem daglig, (61) af frygt for at han skulle blive påvirket af deres vantro og at han ikke altid i sine tanker skulle se op til Gud med den hellige ærefrygt som hans ophøjede karakter krævede. Hans sjæl plagedes ved daglig at være vidne til hvorledes de undertrådte Guds autoritet. Han valgte at leve adskilt fra dem, og anvendte meget af sin tid i ensomhed, som han indviede til betragtning og bøn. han ventede for Gud, og bad om at lære at kende hans vilje mere fuldkomment, for at han kunne udføre det Gud samtalede med Enok gennem sine engle, og gav ham guddommelig undervisning. Han gjorde ham bekendt med at han ville ikke altid bære over med menneskene i deres oprør – at hans hensigt var at ødelægge den syndige slægt ved at bringe en vandflod over jorden. ret

(61)  Den rene og elskelige edens have, fra hvilken vore første forældre blev drevet ud, blev hvor den var indtil Gud besluttede at ødelægge jorden ved syndfloden. Gud havde plantet hin have, og velsignet den ; og i hans underfulde forsyns styrelse tog han den bort fra jorden, og vil bringe den til jorden igen herligere smykket end før den blev bortflyttet fra jorden. Gud besluttede at bevare et eksemplar af sit fuldkomne skabelsesværk fri fra den forbandelse hvormed han havde forbandet jorden. ret

(61)  Herren åbnede frelsens plan mere fuldendt for Enok og førte ham ved profetiens ånd nedad gennem de slægter som ville leve efter syndfloden. Han viste ham de store begivenheder som stå i forbindelse med Kristi andet komme og verdens ende. ret

(61)  Enok var besværet med tvivl med hensyn til de døde. Det syntes for ham at de retfærdige og de ugudelige blev nedlagt i støvet tilsammen og at det ville blive det sidste (62) af dem. Han kunne ikke klart se de retfærdiges liv hinsides graven: han blev undervist i et profetisk syn om Guds Søn, der skulle dø som et offer for menneskene, og han så Kristi komme i himmelens skyer, ledsaget af Englenes hær, for at give liv til de retfærdige døde og forløse dem af deres grave. Han så også verdens fordærvede tilstand på den tid da Kristus skulle åbenbares anden gang – at der ville være en hovmodig, fræk egensindig slægt, forenet i oprør mod Guds lov, og fornægtede den eneste hersker, Gud, og vor Herre Jesus Kristus, idet de trådte hans blod under fode og foragtede hans forsoning. Han så hvorledes de retfærdige blev kronede med hæder og ære medens de ugudelige blev bortstødte fra herrens ansigt og fortærede i ilden. ret

(62)  Enok fortalte trolig til folket alt hvad Gud havde åbenbaret for ham ved profetiens ånd. Nogle troede hans ord, og vendte om fra deres ugudelighed til at frygte og tjene Gud. Sådanne opsøgte ofte Enok på hans ensomme steder, og han underviste dem og bad for dem at Gud ville give dem kundskab om sin vilje. Til sidst valgte han bestemte tider til ensomhed og ville ikke tilstede folket at finde sig, thi de afbrød hans hellige betragtninger og samtale med Gud. han unddrog sig ikke til enhver tid fra deres selskab som elskede ham og lyttede til hans visdoms ord; ej heller adskilte han sig helt fra de ugudelige. Han mødte med de gode og onde til disse tider, og arbejde på at vende de ugudelige fra deres onde veje, og undervise dem om Guds kundskab og frygt. Han lærte dem som havde kundskab om Gud at kende ham mere fuldkommen. Han blev hos dem så længe han kunne gavne dem ved sin gudfrygtige samtale og sit hellige eksempel. Derefter unddrog han sig fra alt selskab – fra de retfærdige, fra spottere og afgudsdyrkere, for at være i enerum; thi han hungrede og tørstede efter samfund med Gud, og den guddommelige kundskab som han alene kunne give ham. ret

(63)  (63) Enok vedblev at blive mere himmelsk medens han samtalede med Gud. Hans ansigt strålede af et helligt lys som hvilede på hans åsyn medens han underviste dem som ville lytte til hans visdoms ord. Hans himmelske og ærværdige udseende slog folket med forbavselse. Herren elskede Enok fordi han fulgte ham stadig, og afskyede ugudelighed, og oprigtig søgte himmelsk kundskab for at han kunne udrette hans vilje mere fuldkommen. Han længtes efter at forenes endnu inderligere med Gud, som han frygtede, ærede og tilbad. Gud ville ikke tillade Enok at dø ligesom andre mennesker, men sendte sine engle for at tage ham til himmelen uden at smage døden. I de retfærdiges og de ugudeliges nærværelse blev Enok borttaget fra dem. De som elskede ham tænkte at Gud havde ført ham til et af hans lønlige steder; men efter at de havde søgt ham med flid, og ikke var i stand til at finde ham, fortalte de at han var ikke, thi Gud tog ham. ret

(63)  Herren giver os her en lærdom af stor vigtighed, idet han bortførte Enok, en efterkommer af den faldne Adam, nemlig: at alle ville blive belønnede, som i tro ville forlade sig på det forjættede offer, og trolig adlyde hans bud. To klasser er her atter fremstillede, som ville eksistere indtil Kristi andet komme – de retfærdige og de ugudelige, oprørere og tro undersåtter. Gud vil ihukomme de retfærdige, som frygte ham. For hans (64) kære Søns skyld vil han agte og ære dem og give dem evigt liv. Men de ugudelige, som træde hans autoritet under fødder, vil han ødelægge og udrydde af jorden, og de skulle være som de ikke havde været. ret

(64)  Efter Adams fald fra en fuldkommen lyksaligheds tilstand til den syndig og elendig tilstand, var der fare for at menneskene ville blive modløse, og spørge: "Hvad vinding er der ved at vi tager vare på hans varetægt, og at vi går i sørgeklæder for den Herre Zebaots ansigt." eftersom forbandelsen hviler så tungt på menneskeslægten, og døden er vor fælles lod? Men den undervisning som Gud gav Adam, som blev gentaget af Set, og endelig udført af Enok, opklarede mørket og gav håb til mennesket at ligesom døden kom ved Adam, således ville liv og uforkrænkelighed komme ved Jesus, den forjættede Forløser. ret

(64)  Af Enoks eksempel lærte de mismodige troende, at selvom de levede blandt fordærvede og syndige mennesker, som vandrede i frækt og åbent oprør mod Gud, deres Skaber, så kunne de dog gøre retfærdighed ligesom den trofaste Enok, blive modtaget af Gud, og til sidst ophøjet til hans himmelske trone, dersom de ville adlyde ham og tro på den forjættede Forløser. ret

(64)  Enok, som adskilte sig selv fra verden og anvendte meget af sin tid i bøn og samfund med Gud, repræsenterer Guds tro Folk i de sidste dage som ville blive adskilte fra Verden. Uretfærdighed vil få overhånd på jorden i en forfærdelig grad. Menneskene ville hengive sig til deres fordærvede hjerters fantasier, udføre deres forføriske filosofi, og gøre oprør imod himmelens høje autoritet. ret

(65)  (65) Guds folk ville holde sig fra de ugudelige vaner af dem som omgiver dem, og ville søge efter renhed i sindet, og hellig harmoni med Guds vilje, indtil hans guddommelige billede kan afspejles i dem: De må beredes for at henrykkes til himmelen ligesom Enok. De ville ikke føje sig efter de vantroendes ånd og eksempel, mens de stræbte at undervise og advare verden, men ville fordømme dem ved deres hellige tale og gudelige eksempel. Enoks bortførelse til himmelen just før verdens ødelæggelse ved syndfloden, fremstiller alle de levende retfærdiges bortførelse fra jorden før dens ødelæggelse ved ilden. De hellige ville blive herliggjort i deres nærværelse som have hadet dem for deres troskab og lydighed mod Guds retfærdige bud. ret

(65)  Enok underviste sin familie angående syndfloden. Metusalem, Enok søn, lytte til Noas, hans sønnesøns prædiken, som trolig advarede den gamle verdens indbyggere om at en vandflod ville komme over jorden. Metusalem og hans sønner og sønnesønner levede på den tid arken blev bygget. De, tillige med nogle andre, modtog Noas undervisning og hjalp ham til at bygge arken. ret

(65)  Set var af ypperligere legemsbygning end Kain eller Abel. Han lignede Adam mere end nogen af hans andre sønner. Sets efterkommere havde afsondret sig fra Kains ugudelige efterkommere. De bevarede kundskaben om Guds vilje, mens Kains ugudelige efterkommere hverken respekterede Gud eller hans bud. Men da menneskene formeredes på jorden så Sets efterkommere at døtrene af Kains efterkommere var meget dejlige, og de (66) vendte sig fra Gud og mishagede ham idet de tog sig hustruer som de udvalgte af Kains afguderiske slægt. ret

næste kapitel