Råd til forældre, lærere og studerende kapitel 13fra side119

ren side - tilbage

Beskytte unge

(119)  (119) Fra deres barndom af behøver de unge at have en fast barriere bygget op mellem dem og verden, så dets fordærvende indflydelse ikke påvirker dem. Forældre må udøve en utrættelig årvågenhed, så deres børn ikke går tabt for Gud. Davids løfter, står nedskrevet i den 101. salme, bør være alle deres løfte som er pålagt ansvaret at vogte hjemmets indflydelser. Salmisten erklærer: »På niddingsdåd lader jeg aldrig mit øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit følge; det falske hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke; den der sværter sin næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke. Til landets trofaste søger mit øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges vej, skal være min tjener; ingen, der øver svig, skal bo i mit hus, ingen, som farer med løgn, bestå for mit øje.« Sal. 101,3-7. ret

(119)  De unge bør ikke overlades til at lære godt og ondt på må og få, forældrene tror at det gode i fremtiden vil blive fremherskende og ondt vil miste indflydelse. Det onde vil vokse sig hurtigere end det gode. Det er muligt at det onde som børn lærer, vil udryddes efter mange år, men hvem vil stole på dette? Uanset hvad de forsømmer, bør forældre aldrig lade deres børn frit strejfe omkring på syndens stier. ret

(120)  Vælge kammerater
(120) Forældre bør huske på at omgang med dem, med en løs moral og grov karakter vil få en skadelig indflydelse på de unge. Hvis de ikke vælger et ordentligt selskab til deres børn, hvis de lader dem være sammen med unge med en tvivlsom moral, sætter de dem selv, eller lader dem selv sætte, i en skole hvor der undervises i fordærvelse og den praktiseres. De kan føle at deres børn er stærke nok til at modstå fristelse; men hvordan kan de være sikre på dette? Det er langt nemmere at give efter for ond indflydelse end at modstå den. Før de er klar over det, er deres børn blevet gennemsyret af deres kammeraters ånd og de kan blive nedbrudt eller ødelagt. ret

(120)  Forældre, vogt jeres børns grundprincipper og vaner som jeres øjesten. Lad dem ikke komme sammen med nogen, hvis karakter I ikke kender så godt. Lad dem ikke danne nogen fortrolige forhold, før I er sikre på at det ikke vil skade dem. Væn jeres børn til at stole på jeres dømmekraft og erfaring. Lær dem at I får et klarere begreb om karakter end de kan få i deres uerfarenhed, og at jeres anvisninger ikke må ignoreres. ret

(120)  Valg af læsestof
Forældre bør bestræbe sig på at holde al indflydelse der ikke avler godt, borte af hjemmet. I den sag har nogle forældre meget at lære. Til dem som føler sig fri til at læse historiemagasiner og noveller vil jeg sige: (121) I sår frø til en høst som I ikke vil have i laden. Fra en sådan læsning vindes der ingen åndelig styrke. Den ødelægger snarer kærlighed for ordets rene sandhed. Gennem novellers og historiemagasiners virke, arbejder Satan på at fylde med urealistiske og ligegyldige tanker, tanker som brudte bruges flittigt på at studere Guds ord. Derved berøver han tusinde og atter tusindes tid, energi og selvdisciplin, der afkræves til livets hårde problemer. ret

(121)  Barnets modtagelige og udvidende tankesind, længes efter kundskab. Forældre bør holde sig selv velinformeret, så de kan give deres børns sind en ordentlig føde. Ligesom kroppen, skaffer sindet sin styrke fra den føde det modtager. Det udvides og ophøjes af rene, styrkende tanker; men det er indsnævrede og fornedrede af tanker som fra jorden er jordiske. ret

(121)  Forældre, I er dem der skal beslutte jer, om jeres børns tanker skal fyldes med forædlende tanker, eller med lastefulde følelser. I kan ikke holde deres aktive sind ubeskæftigede, I kan heller ikke true det onde væk. Kun ved at bruge de rigtige principper, kan I udelukke forkerte tanker. Medmindre forældrene planter sandhedens frø i deres børns hjerter, vil fjenden så rajgræs. God, sund belæring er den eneste beskyttelse mod ondt samkvem der fordærver gode manerer. Sandhed vil beskytte sjælen fra endeløse fristelser som må træffe sammen. ret

(121)  Lad de unge lære at studere Guds Ord nøje. Modtages det i sjælen, vil det vise sig som en mægtig barrikade imod fristelse. »Dit ord,« erklærer (122) salmisten, »har jeg skjult i mit hjerte, så jeg ikke skal synde imod Dig.« »Ved ordet fra Dine læber har jeg holdt mig fra ødelæggerens stier.« Sal. 119,11; 17,4. ret

(122)  Lære børnene at være nyttige
En af de unges sikre værn er nyttig beskæftigelse. Børn som er oplært til nyttige vaner, så at alle deres timer bruges nyttigt og behageligt, har ingen tilbøjelighed til at beklage sig over deres lov og ikke tid til tanke-dagdrømmeri. De er i en lille fare for at danne umoralske vaner eller selskaber. ret

(122)  I hjemmeskolen bør børn lære at udføre praktiske pligter i hverdagslivet. Så længe de stadig er unge, bør moderen give dem en enkel opgave at gøre hver dag. Det vil tage længere tid for hende at undervise dem i hvordan det gøres, end at hun gør det selv; men lad hende huske på at hun lægger deres karakteropbyggelse på hjælpsomhedens fundament. Lad hende huske på at hjemmet er en skole, hvor hun er førstelæreren. Det er op til hende at lære sine børn at udføre hjemmets pligter hurtigt og dygtigt. Så tidligt så muligt, bør de lære at dele hjemmets byrder. Fra barndommen af, bør drenge og piger lære at bære tungere og endnu tungere byrder, hjælpe forstandsmæssigt med arbejdet på familiebruget. ret

(122)  Når børn når en passende alder, bør de forsynes med redskaber. Det vil vise sig at de er gode elever. Hvis Faderen er tømmer, bør han undervise sine drenge i tømmerlære. ret

(122)  Hos moderen skal børnene lære orden, (123) grundighed og hurtig ekspedition. At lade et barn bruge en time eller to på et stykke arbejde, som nemt kan gøres på en halv time, får det lov at danne sendrægtige vaner. Flittige og grundige arbejdsvaner vil være en uudsigelig velsignelse for den unge i livets større skole, som de skal gå ind i når de bliver ældre. ret

(123)  Børn skal ikke have lov til at tro at alt i huset er deres legetøj, og gøre med som det behager dem. Heri bør børnene have instrukser, også de mindste børn. Når denne vane rettes, vil du ødelægge den. Gud har planlagt at barndommens naturlige trodsighed, skal lues ud, før de bliver vaner. Giv ikke børn legetøj som nemt går i stykker, og lad disse være stærke og klare det. Disse forslag, selvom de kan virke små, betyder meget for barnets uddannelse. ret

(123)  Mødrene bør passe på at ikke oplære deres børn til afhængighed og selvoptagethed. Giv dem aldrig grund til at tro at de centrum for alt, og alt løser sig omkring dem. Nogle forældre tager meget tid og opmærksomhed på at underholde deres børn; men børn bør oplæres til at underholde sig selv, selv udvise sindrighed og dygtighed. Derved vil de lære at være tilfredse med enkle fornøjelser. De bør lære at bære deres små skuffelser og prøvelser bravt. I stedet for at henlede opmærksomheden på en lille ubetydelig smerte eller skade, så adspred deres tanker; lær dem at gå let hen over de små irritationer og ubehageligheder. ret

(123)  Prøv at lære børnene at være hensynsfulde over for (124) andre. De unge bør nemt tilvendes til underdanighed, selvfornægtelse og hensyn til andres lykke. ret

(124)  De bør lære at undertrykke et iltert temperament, og tilbageholde lidenskabelige ord, og udvise en uforanderlig venlighed, belevenhed og selvkontrol. ret

(124)  Bebyrdet med mange bekymringer, må moderen nogle gange føle at hun ikke kan tage sig tid til at instruere hendes små tålmodigt og give dem kærlighed og forståelse. Men hun bør huske på at hvis børnene ikke finder det i deres forældre og i deres hjem, som vil stille deres ønske om forståelse og kammeratskab, vil de se efter andre kilder, hvor både sind og karakter kan komme i fare. ret

(124)  Giv nogen af dine fritidstimer til dine børn; vær sammen med dem i deres arbejde og i deres sport, og vind deres tillid. Opdyrk deres venskab. Giv dem ansvar at bære, først små, og større efterhånden som de bliver ældre. Lad dem se at du tror de kan hjælpe dig. Lad dem aldrig høre dig sige: »De forhindrer mig mere end de hjælper mig.« ret

(124)  Hjemmet bør om muligt være uden for byen, hvor børn kan få plads at udvikle sig på. Lad dem hver især få deres eget jordstykke; og idet du lærer dem at lave en have, hvordan de forbereder jorden til såning, vigtigheden af at trække krudtet bort, så lær dem også hvor vigtigt det er at uskønne og skadelige levevaner ude af livet. Lær dem at holde forkerte vaner nede, idet de holder ukrudtet nede i deres haver. Det vil tage tid at lære disse lektier, men det vil betale sig, betale sig meget. ret

(124)  Fortæl jeres børn om Guds mirakelvirkende kraft. (125) Idet I studerer naturens store lektiebog, vil Gud indprente deres sind. Landmanden pløjer sit land, og sår hans frø, men han kan ikke få frøene til at spire. Han er afhængig af at Gud gør det som menneskelig kraft ikke kan gøre. Herren lægger Sin vitale kraft i frøet, får det til at spire op til liv. I Hans varetægt bryder livets spire igennem den hårde skorpe som omslutter den, og spirer op og bærer frugt. Først viser den blade, og så aks og så fuld korn i akset. Når børn bliver fortalt om det arbejde som Gud gør for frøet, lærer de nådens hemmelige vækst. ret

(125)  Der er usigelig værdi i flid. Lad børnene lære at gøre noget nyttigt. Der er brug for mere end menneskelig visdom, så forældre kan forstå hvordan de bedst kan uddanne deres børn til et nyttigt, og lykkeligt liv her, og til den højere tjeneste og større glæde efterpå. ret

(125)  Det fysiske velvære
Forældre bør søge at vække en interesse hos deres børn for at studere fysiologi. Først og fremmest bør menneskesindet blive mere forstandigt i fysisk struktur. Vi kan beskue og beundre Guds værk i den naturlige verden, men den menneskelige iboen (menneskelig fysiologi) er den mest forunderlige. Det er derfor af største betydning at fysiologi får en meget vigtig plads i de studier der udvælges til børn. Alle børn bør studere den. Og så bør forældre se den praktiske hygiejne i den føjes til. ret

(125)  Børn skal oplæres til at forstå at ethvert kropsorgan enhver sindsevne er en god og klog Guds gave, og at alt skal bruges til Hans (126) ære. Rigtige spise- og drikke vaner og klæder må fastholdes. Forkerte levevaner gør den unge en mindre modtagelig for bibelundervisning. Børn skal passe på at ikke føje appetitten, især at ikke bruge stimulanser og narkotika. Kristne forældres børn bør ikke have mad, der indeholder krydderier og smagsstoffer. ret

(126)  Der er kun få iblandt de unge som har en bestemt kundskab til livets mysterier. Studiet af den forunderlige menneskeorganisme, forhold og afhængighed er kompliceret i alle dele, er noget som de fleste mødre kun interesser sig lidt for. De forstår ikke indflydelsen fra kroppen på sindet eller sindet på kroppen. De bruger selv tid på unødige bagateller og så underskylder sig med at de ikke har tid til at få den information som de behøver for at sørge ordentligt for deres børns sundhed. Det er mindre vanskeligt for dem at betro dem til doktoren. Tusindvis børn dør på grund af deres forældres uvidenhed om hygiejnelovene. ret

(126)  Hvis forældre selv vil få kendskab til dette emne, og føle vigtigheden af at gøre praktisk brug af det, burde vi kunne se en bedre tilstand af tingene. Lær jeres børn at resonere fra årsag til virkning. Vis dem at hvis de overtræder deres krops love må de betale straffen ved lidelse. Hvis I ikke kan se en hurtig forbedring som I ønsker, så mist ikke modet, men instruere dem tålmodigt og pres på indtil sejren er vundet. Hensynsløshed over for kroppens sundhed, fører til en hensynsløs moral. ret

(127)  (127) Undlad ikke med at undervise jeres børn i tilberedelse af sund mad. Når I giver dem disse lektier i fysiologi og i god kogekunst, lærer I dem de første skridt i de nyttigste uddannelsesgrene og indpoder principper som er nødvendige elementer i deres religiøse liv. ret

(127)  Lær jeres børn fra vuggen at praktisere selvfornægtelse og selvkontrol. Lær dem at nyde naturens skønheder, og til nyttig beskæftigelse og bruge alle sindets og legemets kræfter. Opdrag dem til at have en sund natur, og god moral, og få en munter natur og et lifligt temperament. Lær dem at eftergivenhed for fristelse er svagt og ondt; og at modstå er ædelt og mandigt. ret

(127)  Lad alle, både gamle og unge, give nøje agt på de ord den kloge mand skrev ned for tre tusinde år siden: »Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig. Godhed og troskab vige ej fra dig, bind dem som bånd om din hals, skriv dem på dit hjertes tavle! Så finder du nåde og yndest i Guds og menneskers øjne.« Ordsp. 3,1-4. ret

(127)  Enig i at styre
Faderen og moderen bør enigt og under bøn bære det alvorlige ansvar det er at lede deres børn rigtigt. Det påhviler mest moderen at arbejde på barnets oplæring, men faderen bør ikke blive så optaget af forretningslivet eller bogstudier at han ikke kan tage tid til at studere sine børns natur og behov. Han bør hjælpe med udtænke måder, hvorpå de kan holdes (127) godt i gang med nyttigt arbejde, efter deres foranderlige natur. ret

(128)  Drengenes fader bør komme i tæt kontakt med sine sønner, give dem udbyttet af hans store erfaring og tale med dem i en enkelthed og ømhed som binder dem til hans hjerte. Han bør lade dem se at han interesserer sig for deres bedste, deres lykke, hele tiden. Som hjemmets præst er han ansvarlig over for Gud, for den indflydelse som han udøver over for ethvert familiemedlem. ret

(128)  Moderen bør føle sit behov for Helligåndens vejledning, så hun selv kan få en oprigtig erfaring i at underlægge sig Guds vej og vilje. Da kan hun ved Kristi nåde, være en klog, venlig og elskelig lærer. At gøre hendes arbejde, sådan som det bør gøres, kræver talent, dygtighed og tålmodig eftertænksom omhu. Det kæver alvorlig bøn og bortlæggelse af selvet. Lad enhver moder bestræbe sig på udholdende anstrengelser, at opfylde hendes forpligtelser. Lad hende bringe hendes små til Jesus, i troens arme, fortælle Ham hendes store behov, og bede om visdom og nåde. Alvorligt, tålmodigt og modigt bør hun udbedre sine egne evner, så hun kan bruge sindets højeste kræfter rigtigt i at oplære hendes børn. ret

(128)  Som enige herskere af hjemmets rige, må faderen og moderen vise venlighed og høflighed mod hinanden. Deres optræden må aldrig kæmpe imod de forskrifter de prøver at indskærpe. De må fastholde hjertets og livets renhed, hvis de vil have deres børn skal være rene. De må træne og disciplinere selvet hvis de vil have deres børn til (129) at underkaste sig disciplin. De må sætte et eksempel for børnene, der er værdig at efterligne. Skal de være efterladende i denne henseende, hvad vil de så svare hvis de børn de har fået betroet, står for himlens domstol som vidne for deres forsømmelse? Hvor forfærdelig vil det ikke være at erkende tabet og fejlen, idet de står ansigt til ansigt med hele jordens Dommer! ret

(129)  En grund til at der er så meget ondt i verden i dag, er at forældre optager deres sind med andre ting, der uldelukker det mest betydningsfulde arbejde - at undervise deres børn tålmodigt og venligt i Herrens vej. Forældre bør ikke lade noget forhindre dem i at give deres børn al den tid, der er nødvendig for at få dem, til at forstå hvad det betyder at adlyde og stole helt på Herren. ret

(129)  Dine børn bør komme først, frem for gæster og alt andet. Den tid der bruges på unødig syning, vil Gud have at du bruger på at uddanne dem i væsentlige ting. Denne unødige klædning som du gør, den ekstra opdækning som du vil tilberede - lad dette blive forsømt frem for at uddanne dine børn. Det arbejde som egner sig til dine børn i de første år, vil ikke tillade nogen forsømmelse. Der er intet tidspunkt i barnets liv, hvor regler bliver glemt, linje for linje, forskrift for forskrift, lidt her og lidt der. Fornægt dine børn alt andet end den undervisning som, om den følges nøje, vil gøre dem til gode og nyttige samfundsborgere, og vil forberede dem til himlens borgerskab. ret

(130)  En oplæring i mission
(130) På forældrene hviler en ansvar at udvikle evner hos deres børn, som vil sætte dem i stand til at gøre en god tjeneste for Gud. Gud ser alle muligheder hos menneskenes små væsener. Her ses det at barnet, med en ordentlig oplæring, vil blive en kraft til godt i verden. Han våger med bekymret interesse for at se om forældrene vil føre Hans plan ud, eller om de ved fejlslagen venlighed, vil forpurre Hans fortsæt, og føje barnet til dets nuværende og evige fordærv. At forvandle dette hjælpeløse og tilsyneladende ubetydelige væsen være en velsignelse for verden og ære til Gud, er et stort og vældigt arbejde. ret

(130)  Forældre, hjælp dine børn til at opfylde Guds formål med dem. I hjemmet skal de oplæres til at gøre missionsarbejde som vil forberede dem til nyttighedens bredere sfære. Oplær dem til at være til ære for Ham som døde for at give dem evigt liv i herlighedens rige. Lær dem at Gud har andel i dem, at de skal gøre en del i Hans store arbejde. Herren vil velsigne dem idet de arbejder for Ham. De kan være hans hjælpende hånd. ret

(130)  Dit hjem er den første mark som du kaldes til at arbejde i. De dyrebare planter i hjemmets have kræver din første omhu. Overvej omhyggeligt dit arbejde, dets natur, dets betydning, dets resultater, husk altid på at dit udseende, dine ord og handlinger, har en direkte betydningen for dine dyrebares fremtid. Dit arbejde skal ikke forme skønheden på lærredet, eller mejsles fra marmoret, men (131) skal indprente det guddommelige billede på en menneskesjæl. ret

(131)  Giv dine børn forstandsmæssig kultur og moralsk oplæring. Bestyr deres unge sind med faste, og rene principper. Når du har en anledning, så læg fundamentet for en ædel manddom og kvindedom. Jeres arbejde vil belønnes tusindefold. ret

(131)  Nu er det din betroede dag, dit ansvarets og din anledningens dag. Snart vil regnskabets dag komme. Tag dit arbejde op med alvorlig bøn og trofast anstrengelse. Lær dine børn at det er deres privilegium at få Helligåndens dåb hver dag. Lad Kristus finde dig, som Sin hjælpende hånd til at gennemføre Hans fortsæt. Ved bøn kan du få en erfaring som vil gøre din forkyndertjeneste for dine børn til en fuldkommen succes. ret

(131)  Syvendedags adventistforældre bør indrømme deres ansvar mere til fulde, som karakteropbyggere. Gud sætter privilegierne foran dem at styrke Hans sag ved helligelse og arbejde for deres børn. Han ønsker at se vore folk samlet som en stor gruppe unge fra hjemmene, som har overgivet deres hjerter til Ham, på grund af gudfrygtig indflydelse i deres hjem, og gå ud og giv Ham den højeste tjeneste i deres liv. Ført og oplært af gudfrygtig belæring i hjemmet, indflydelsen af morgen- og aftenandagt, forældrenes konsekvente eksempel der elsker og frygter Gud, har de lært at underlægge sig Gud som deres lærer og forberedt på at give Ham en antagelig tjeneste som loyale sønner og døtre. Sådanne unge er forberedt på at bringe verden Kristi kraft og nåde.

-------------------
ret

næste kapitel