Råd til forældre, lærere og studerende kapitel 19fra side165

ren side - tilbage

Sektion 5 - Menighedsskolen
Vort ansvar

(165)  “Hvor er den hjord, du fik, dine dejlige får?" ret

(165)  (165) Intet er af større betydning end at uddanne vore børn og unge mennesker. Menigheden bør vågne op og tilkendegive en dyb interesse for dette arbejde; for nu som aldrig før, er Satan og hans hær opsat på at indskrive de unge under det sorte banner, som fører til fordærv og død. ret

(165)  Gud har udpeget menigheden som vagtfolk, til at have nidkær omhu over de unge og børn, og som en vagtmand, der ser fjenden nærmer sig og giver advarselssignalet. Men menigheden indser ikke situationen. Hun sover på sin vagt. I denne farefulde tid, må fædre og mødre vågne op og arbejde som for livet, som om mange af de unge vil gå fortabt for altid. ret

(165)  Medens vi anstrenger os alvorligst for folkemasserne omring os, og flytter arbejdet ud på udenlandske marker, kan ingen arbejdsopgaver i denne linje undskylde os for at ikke uddanne vore børn og unge. De skal oplæres til at blive medarbejdere for Gud. Både forældre og lærere skal ved forskrift og eksempel, indgyde sandhedens principper og ærligt få det ind i de unges hjerter og sind, så de bliver mænd og kvinder, der er stålsatte for Gud og Hans sag. ret

(166)  (166) Forældre og lærere påskønner ikke arbejdets ophøjethed, ved at give dem en oplæring hos de unge. Israels børns erfaring blev skrevet til os, » til hvem de sidste tider (verdens ende) er kommet.« 1 Kor. 10,11. Ligesom på deres tid, vil Herren nu ligeså have børnene samlet borte fra de skoler, hvor verdslig indflydelse er fremherskende, og sat i vore egne skoler, hvor Guds ord er gjort til fundament for uddannelse. ret

(166)  Hvis vi nogensinde skal arbejde alvorligt, så er det nu. Fjenden presser på fra alle sider, som en flodbølge. Kun Guds kraft kan frelse vore børn fra at blive fejet bort af den ondes tidevandsbølge. Det ansvar, der påhviler forældre, lærere og menighedsmedlemmer, at gøre deres andel i samarbejdet med Gud, er større end ord kan beskrive. ret

(166)  At oplære de unge til at blive sande soldater for Herren Jesus Kristus er det ædleste arbejde noget menneske nogensinde kan få. Kun helligede og indviede mænd og kvinder, som elsker børnene og kan se sjæle i dem der frelses for Mesteren, bør vælges som menighedsskolelærere. Lærere som studerer Guds ord, sådan som det bør studeres, vil kende noget til de sjæles værdi, som de har i varetægt, og fra dem vil børnene få en sand kristen uddannelse. ret

(166)  I de afsluttende scenerier af denne jords historie, vil mange af disse børn og unge forbavse folk ved deres vidne for sandheden, som vil frembæres i enkelthed, alligevel med ånd og kraft. De har fået lært Herrens frygt, og deres hjerter er blevet blødgjort af et omhyggeligt og bønligt bibelstudium. I den nære (167) fremtid vil mange børn blive skænket Guds Ånd, og vil gøre et arbejde med at proklamere sandheden til verden, som på ældre menighedsmedlemmer ikke kan gøre på nuværende tidspunkt. ret

(167)  Herren vil bruge menighedsskolen som en hjælp til forældre, at uddanne og forberede deres børn til denne tid, der er for os. Lad da menigheden tage alvorligt fat i skolearbejdet og gøre det til det. som Herren ønsker det skal være.

-------------------
ret

(167)  Vi kan ikke tillade os at adskille åndelig og forstandsmæssig oplæring fra hinanden. Forældrene kan frygte for deres børns intellektuelle storhed, med mindre de er balanceret af en kundskab til Gud og Hans veje. Dette ligger som fundament for al sand kundskab. I stedet for uhellig kappestrid efter jordisk ære, så lad vore studerende højeste mål udgå fra deres skoleliv, som missionærere for Gud, opdragere som vil lære hvad de har lært. Studerende som forlader skolen med dette mål, vil ikke kun drage mænd og kvinder til Kristus, men børn og unge. De vil gøre et arbejde i verden som ikke alle onde magter kan modvirke. ret

(167)  Lærere, vågn op til jeres ansvar, jeres privilegier. I kan nok spørge: Hvem er nok for disse ting? »Min nåde er jer nok« (2 Korinter 12,9) er den Store lærers forsikring. Hvis I lader Ham helt ude af det hele, ikke søger Hans hjælp, er jeres opgave i virkeligheden håbløs. Men i Hans visdom og styrke kan det lykkes fortrinligt for jer.

-------------------
ret

næste kapitel