(173) (173) Menigheden har en særskilt gerning at udføre med at undervise og oplære sine børn, så de ikke bliver påvirket af dem med fordærvelige vaner, når de er i deres skolegang eller i noget andet selskab. Verden er fuld af uretfærdighed og ringeagt for Guds krav. Byerne er blevet ligesom Sodoma og vore børn er daglig udsat for mange onder. De, der går i de offentlige skoler, omgås tit andre, som har været mere forsømte end de selv, sådanne, som med undtagelse af den tid de tilbringer i skolen, er overladt til at få deres opdragelse på gaden. De unge hjerter er let modtagelige for indtryk og medmindre deres omgivelser er af den rette slags, vil Satan bruge disse forsømte børn til at påvirke dem, der får en mere omhyggelig opdragelse. Inden forældre, der holder sabbatten, ved noget om, hvad ondt der sker, kan der således læres dårlige ting og deres små børns sjæle fordærves. . . . ret
(173) Behov for menighedsskoler
Mange familier, som af hensyn til deres børns uddannelse flytter til steder, hvor vore store skoler findes, ville gøre Mesteren en bedre tjeneste ved at forblive, hvor de er. De skulle opmuntre den menighed, hvor de er medlemmer, til at oprette en menighedsskole, hvor børnene inden for deres kreds kunne få en alsidig, praktisk kristelig uddannelse. Det ville være uendelig meget bedre for deres børn, for dem selv (174) og for Guds sag, om de ville blive i de mindre menigheder, hvor man behøver deres hjælp, i stedet for at flytte til de større menigheder, hvor de hele tiden fristes til at henfalde til åndelig uvirksomhed, fordi der ikke er behov for dem. ret
(174) Hvor som helst der er nogle få, som holder sabbatten, skulle forældrene slutte sig sammen om oprettelsen af en skole, hvor deres børn og unge kan få undervisning. De bør ansætte en kristen lærer, der som en gudhengiven missionær vil oplære børnene på en sådan måde, at de ledes til at blive missionsarbejdere. . . . . . ret
(174) Menighedsskolernes og deres læreres karakter
Det arbejde, der udføres i vore menighedsskoler, bør være af allerførste rang. Jesus Kristus, Genopretteren, er det eneste hjælpemiddel mod en forkert uddannelse og de lærdomme, hans ord indeholder, bør altid fremstilles for de unge i den mest tiltalende form. Skolens disciplin bør supplere oplæringen i hjemmet; og både i hjemmet og i skolen bør enkelhed og gudsfrygt opretholdes. Der vil kunne findes mænd og kvinder, som har evner til at virke i disse små skoler, men ikke har fordel ud af at arbejde i de større skoler. Når de efterlever bibelens lærdomme, vil de selv få en uddannelse af den højeste værdi. ret
(174) Ved valg af lærere bør man gøre brug af enhver forsigtighedsregel, da man ved, at dette er en lige så højtidelig sag som valg af mænd til prædikegerningen. Valget bør foretages af forstandige mænd, der kan bedømme menneskers karakter; for når (175) det gælder om at oplære og tildanne de unges sind og en god gennemførelse af de mange forskellige ting der skal udføres af lærere i vore menighedsskoler, behøver man de allerbedste talenter, der kan skaffes. Ingen med et underlegent eller småligt åndspræg bør sættes til at forestå en af disse skoler. Overlad ikke børnene til unge og uerfarne lærere, der ingen evne har til at styre, for deres bestræbelser vil være tilbøjelige til at nedbryde orden. Orden er himmelens første lov og enhver skole bør i denne henseende være et mønster på himmelen. ret
(175) At overlade unge børn til lærere, som er stolte og ukærlige, er synd. En lærer med dette præg vil gøre stor skade for dem, hvis karakter er i hurtig udvikling. Dersom lærerne ikke er Gud underdanige, dersom de ingen kærlighed har til de børn, som de har under sig, eller dersom de tager sig mest af dem, de synes bedst om og viser ligegyldighed over for dem, som er mindre tiltalende, eller som er urolige og nervøse, bør de ikke ansættes; for resultatet af deres arbejde vil blive, at sjæle går tabt for Kristus. ret
(175) Navnlig for børnenes vedkommende er der behov for lærere, som er rolige og venlige og som viser overbærenhed og kærlighed netop mod dem, der mest trænger til det. Jesus elskede børnene . . . Han behandlede dem altid med venlighed og agtelse og lærere skal følge hans eksempel. De bør have den sande missionsånd; for børnene skal oplæres til at blive missionærer. ret
(175) Vore menighedsskoler trænger til lærere, som har høje moralske egenskaber og som man kan stole på, sådanne, som er sunde i troen, som (176) besidder takt og tålmodighed og som vandrer med Gud og afstår fra ethvert skin af ondt. ret
(176) Følger af menighedsskolens arbejde
Ledet på den rette måde vil menighedsskoler være et middel til at løfte sandhedens banner på de steder, hvor de oprettes, idet børn, der får en god uddannelse, vil vidne for Kristus. Ligesom Jesus i templet løste de hemmeligheder, som præsterne og rådsherrerne ikke havde forstået, således vil børn, der har fået en rigtig oplæring, under det afsluttende værk her på jorden i deres enfoldighed tale ord, som vil vække forundring hos mænd, der nu taler om en »højere uddannelse«. ret
(176) Ligesom børnene i templets forgårde sang: »Hosianna! velsignet være ham, som kommer, i Herrens navn!«, således vil børnestemmer i disse sidste dage opløftes for at give det sidste advarende budskab til en fortabt verden. Når himmelske væsner ser, at mænd ikke længere får tilladelse til at fremholde sandheden, vil Guds Ånd komme over børnene og de vil udføre en gerning til sandhedens forkyndelse, som ældre arbejdere ikke kan gøre, fordi deres vej vil være stængt. ret
(176) Gud har bestemt at vore menighedsskoler skal berede børnene til denne store gerning. Her skal børnene oplæres i de særskilte sandheder for denne tid og i praktisk missionsarbejde. De skal stille sig i arbejdernes rækker for at hjælpe de syge og de lidende. Børn kan tage del i sundhedsmissionens arbejde og med deres små tjenester kan de hjælpe til med at føre det fremad. Deres bidrag er måske små, men hver lille ting tæller og ved deres (177) bestræbelser vil mange sjæle blive vundet for sandheden. Ved dem vil Guds budskab og hans frelsende lægedom blive kundgjort for alle folkeslag. Lad derfor menigheden påtage sig en byrde for lammene i hjorden. Lad børnene blive opdraget og uddannet til at gøre tjeneste for Gud, for de er Herrens arv.-Vidnesbyrd for menigheden 6:193-203.
(177) Systemet med at gradbøje er nogle gange en forhindring for en elevs vækst. Nogle elever er først langsomme, og læreren til disse unge må udvise stor tålmodighed. Men disse elever kan efter en kort tid lære ganske hurtigt, så han forbavses. Andre kan virke til at være meget fremragende, men tiden viser at de har udfoldet sig for hurtigt. Systemet med at sætte børn så hårdt i bås er ikke klogt.
(177) Betydningen af lærerens fysiske egenskaber kan ikke overvurderes; for des mere fuldkommen hans sundhed er, des mere fuldkomment vil hans arbejde være. Sindet er ikke klart til at tænke og stærkt til at handle når de fysiske kræfter lider som følge af svaghed eller sygdom. Hjertet indprentes ved sindet; men hvis sindet, på grund af fysisk udygtighed, mister sin livskraft, kan kanalen til højere følelser og motiver tilstoppes i et omfang, og læreren er mindre i stand til at skelne mellem rigtigt og forkert. Når man lider under dårligt helbred, er det ikke nemt at være tålmodig og munter, eller handle rent og retfærdigt.