(191) (191) Enhver lærer som har at gøre med uddannelse af unge studerende bør huske på at børn påvirkes af den atmosfære der omgiver læreren, hvad enten det er behageligt eller ubehageligt. Hvis læreren er forbundet med Gud, hvis Kristus bor inde i hans hjerte, vil den ånd han værner på kunne mærkes af børnene. Hvis læreren kommer opildnet og irriteret ind i klasseværelset, vil den atmosfære der omgiver deres sjæle også efterlade dette indtryk. ret
(191) Lærer som arbejder i denne del af Herrens vingård behøver at være beherskede, holde deres temperament og følelser under kontrol, og underlagt Helligånden. De bør bevise at de ikke har en ensidig erfaring men et velafbalanceret sind, en symmetrisk karakter. Lærer de dagligt af Kristi skole, kan sådanne lærer klogt uddanne børnene og unge. Selv-dannede, selvkontrollerede, og under Kristi disciplin, har en levende forbindelse med den Store lærer, har de en forstandsmæssig kundskab i praktisk religion; og holder deres egene sjæle i Guds kærlighed, vil de vinde den tålmodige nådegave og kristelig overbærenhed udøves. De vil se at de har den vigtigste mark i Herrens vingård at opdyrke. De vil løfte hjertet til Gud i oprigtig bøn: »Herre, vær Du mit forbillede;« og så beskue Kristus, vil de gøre Kristi arbejde. ret
(191) Velafbalancerede sind, og symmetriske karaktertræk er (192) nødvendig i enhver linje hos lærerne. Lærernes arbejde bør ikke lægges over i unge mænds og kvinders hænder som ikke ved hvordan man har med mennesker at gøre, som aldrig har lært at holde sig under Jesu Kristi disciplin, og endog få fanget tankerne under Ham. De ved så lidt om nådens kontrollerende kraft på deres egne hjerter og karakter at de har meget at lære, og må lære helt nye lektier i den kristne erfaring. ret
(192) Der er alle slags karaktertræk som de må have med at gøre med børn og unge, og deres sind er modtagelige. Mange af de børn der går i vore skoler har ikke fået en ordentlig oplæring hjemmefra. Nogle er overladt til at gøre hvad det behager dem, andre har fundet nogle fejl og mistet modet. De har fået udvist meget lidt venlighed og glæde; få anerkendende ord er blevet talt til dem. De har arvet deres forældres mangelfulde karaktertræk, og hjemmeopdragelsen har ikke været til hjælp når den rette karakter skal dannes. Er lærerne til disse børn og unge, unge mænd og kvinder ikke udviklet en dyb og alvorlig kærlighed til Gud og til de sjæle Kristus døde for, er at gøre et fejlgreb som resulter i tab af mange sjæle. Dem som nemt bliver utålmodige og irriterede bør ikke være opdragere. ret
(192) Lærere bør huske på at de ikke har med mænd og kvinder at gøre, men børn der har alt at lære. Og det kan være meget mere vanskeligt for nogle at lære end andre. Og en langsom elev behøver meget mere opmuntring end han ellers får. Hvis der sættes lærer ind på (193) disse forskellige mennesketyper, som elsker at ordne, diktere og fremhæve deres myndighed, og der er lærer som behandler dem med forskellig forkærlighed, deres favoritter som de vil foretrække, medens andre behandles punktligt og strengt, så vil forvirring og opsætslighed blive resultatet. Lærer som ikke er velsignet med en behagelig og velafbalanceret natur kan få børn i deres varetægt, men gøre meget forkert mod dem de uddanner. ret
(193) En lærer kan have tilstrækkelig med uddannelse og kundskab i videnskab og undervisning, men har han også forvisset sig om at han har taktfølelse og visdom til at have med menneskesind at gøre? Hvis underviserne ikke har Kristi kærlighed bundet i deres hjerter, er de ikke egnet til at bære alvorlige ansvar for dem der uddanner unge. Mangler de selv en højere uddannelse, ved de ikke hvordan man behandler mennesker. Deres egne ulydige hjerter stræber efter kontrol; og for at undertrykke børnenes modtagelige sind og karakter til en sådan disciplen, efterlader det ar og sår som aldrig vil fjernes. ret
(193) Spørg jer selv lærere!, I som gør jeres arbejde, ikke kun for tiden men for evigheden: Tvinger Kristi kærlighed mig ikke, når jeg behandler de sjæle som Han har givet Sit liv for? Vil gamle karaktertræk, der ikke er i overensstemmelse med Guds vilje, blive bortskaffet under hans disciplin, for at det modsatte finder sted? eller er bekræfter jeg, ved mine uhellige ord og utålmodighed, min mangel på visdom ovenfra, disse unge i deres trodsighed? ret
(193) Når en lærer er utålmodig og irriteret (194) mod et barn, er fejlen ikke det halvt så stor mod barnet som den er mod læreren. Læreren bliver prøvet under deres arbejde, og nogle gange siger og gør børnene noget der ikke er efter deres følelser. Vil de disse gange, når de ikke viser taktfølelse og visdom, lade Satans ånd kommer ind og lade ham vække følelser i børnene som er ubehagelige? Den lærer som elsker Jesus og påskønner Hans nådes frelsende kærlighed, - han kan han ikke, og tør ikke, lade Satan styre sin ånd. Alt vil lægges bort som vil fordærve hans indflydelse, fordi den modsætter sig Guds vilje og bringer dyrebare får og lam i fare. ret
(194) Når Kristus er formet inden i, herlighedens håb, så vil Guds sandhed handle på det naturlige temperament så den forvandlende kraft vil ses i foranderlige karaktertræk. Da vil I ikke, ved et uhelliggjort hjerte og temperament, vende Guds sandhed til en løgn, overfor jeres elever. I vil heller ikke, ved at udvise en selvisk og ukristelig ånd, give indtryk af at Kristi nåde ikke er nok for jer til alle tider og steder. I vil vise at Guds autoritet over jer ikke er i navn alene, men i virkelighed og sandhed. ret
(194) Lad enhver lærer som påtager sig ansvaret for at undervise børn og unge, ransage sig selv. Lad ham spørge for sig selv: Har Guds sandhed taget min sjæl i besiddelse? Har den visdom, som kommer fra Jesus Kristus, som er »først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. Og retfærdighed er frugt (195) af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred.« Jak.3,17.18. ret
(195) Lærere, Jesus er i jeres skole hver dag. Hans store hjerte af uendelig kærlighed drages ud, ikke kun for de bedst opdragede børn, som har haft de bedste omgivelser, men til børn som har arvet dårlige karaktertræk. Selv forældre har ikke forstået hvor meget ansvar de har for de egenskaber der udvikles i deres børn, og de har ikke haft den ømhed og visdom til at behandle dem, som har gjort dem til det de er. De er ikke gået tilbage til det spor der er årsag til den nedslående udvikling, som er en trængsel for dem. Men Jesus ser på disse børn med medynk og kærlighed. Han forstår; for Han ræsonnerer fra årsag til virkning. ret
(195) Skarpe ord og stadig kritik vildfører barnet, men reformerer det ikke. Hold de lunefulde ord tilbage; hold jeres egen ånd under Kristi disciplin. Så vil du lære at ynkes og sympatisere med dem som kommer under din indflydelse. Vær ikke utålmodig eller overilet. Hvis disse børn ikke har brug for uddannelse, behøver de ikke at være i skole. De skal hjælpes tålmodigt og venligt op ad vækstens stige, stige trin for trin idet de får kundskab. Tag ståsted ved Jesu side. Er du i besiddelse af Hans egenskaber, vil du have stærke og ømme følelser og vil gøre den fejlendes sag til din egen. ret
(195) Det religiøse liv hos en stor del lærere, der bekender at være kristne, er sådan at de viser de ikke er kristne. De fremstiller hele tiden Kristus forkert. De har en religion som er underlagt og (196) styret af omstændighederne. Hvis ikke alt sker sådan som det behager dem, hvis der ikke er opirrende forhold der fremkalder deres uunderlagte, og ukristelige natur, så er de nedladende, behagelige og meget tiltrækkende. Men sandheden skal ikke praktiseres når vi føler det som dem, men skal praktiseres til enhver tid og på alle steder. Mennesker tjener ikke Herren ved hastige impulser, deres ustadige fremtræden. Når der sker ting i familien eller i omgang med andre, som bryder deres fred og opirrer temperamentet, ville lærerne så lægge alt frem for Gud, bede om Hans nåde før de går ind i deres daglige arbejde; hvis de vil vide for dem selv at Guds nådes kærlighed og kraft er i deres egne hjerter, vil Guds engle gå sammen med dem ind i klasseværelset. ret
(196) Det betyder meget at bringe børn under Guds Ånds direkte indflydelse, og oplære og disciplinere dem, og opdrage dem under Herrens tugt og formaning. Dannes de rette vaner, regnes den rette ånd ind, vil de alvorligste anstrengelser fremkaldes i Jesu navn og styrke. ret
(196) »Thi enhver ypperstepræst, . . . er i stand til at føle medlidenhed med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er skrøbelighed undergivet.« Hebr. 5,1.2. Denne sandhed kan i højeste forstand eksemplificeres for børn. Lad lærerne have i sinde, når de fristes til utålmodighed og vrede over for børn når de ikke opfører sig ordentligt. Lad dem huske på at Guds engle ser sorrigt på dem. Hvis børnene fejler og opfører sig dårligt, så er det (197) allermest nødvendigt at dem, der er sat over dem, kan undervise dem, ved forskrift og eksempel, hvordan de skal handle. ret
(197) Lærerne skal under ingen omstændigheder miste selvkontrol, udvise utålmodighed og hårdhed, og manglende sympati og kærlighed. Dem som af naturen er irriterede, lette at opildne, og som er vandt til at kritisere og tænke ondt, bør finde et andet slags arbejde, hvor deres uelskelige karaktertræk ikke vil genskabes i børn og unge. I stedet for at udrustes til at undervise børn, behøver sådanne lærere nogen til at undervise dem i Jesu Kristi lektier. ret
(197) Hvis læreren har Kristi kærlighed bundet i hjertet som en liflig vellugt, en smag af liv til liv, kan han binde børnene under sin varetægt til sig selv. Gennem Kristi nåde kan han være et instrument i Guds hænder der oplyser, opløfter, opmuntrer og hjælper med at rense sjælens tempel fra sin urenhed, indtil karakteren skal forvandles ved Kristi nåde, og Guds billede åbenbares i sjælen. ret
(197) Kristus sagde: »Jeg helliger Mig selv, så de også kan helliges.« Joh. 17,19. Dette er det arbejde som påhviler enhver kristen lærer. Der må ikke arbejdes overilet i denne sag; for uddannelse af børn kræver meget af Kristi nåde og at underlægge sig selv. Himlen ser den uudviklede mand eller kvinde i barnet, med de evner og kræfter som, hvis de vejledes og udvikles rigtigt, vil gøre ham eller hende til en de guddommelige agenter kan samarbejde med - en medarbejder sammen med Gud. ret
(198) En forbilledlig lektie
(198) Lignelsen om den gode hyrde repræsenterer enhver prædikants ansvar og hos enhver kristen, som påtager sig stillingen som børn og unges lærer. Den som har forvildet sig bort fra folden efterfølges ikke med hårde ord og en pisk, men med vindende indbydelser at vende tilbage. De nioghalvfems som ikke har forvildet sig bort kræver ikke hyrdens sympati og ømme, medfølende kærlighed. Men hyrden følger efter fåret og lammende som har gjort ham meget bekymret og har lagt allerdybest beslag på hans sympati. Han efterlader resten af fårene, og hele hans energi bruges på at finde det ene der er gået tabt. ret
(198) Og så er billedet - pris Gud! - at hyrden vender tilbage med fåret, bærer det i sine arme, og glæder sig for ethvert skridt. »Glæd jer med mig;« siger han »thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet.« Luk.15,6. Jeg er så taknemmelig at vi har et billede af det fundne får. Der er intet billede vi kan forestille os om en bekymret hyrde, der vender hjem uden fåret. Dette er den lektie som underhyrder skal lære - succes med at bringe får og lam tilbage til folden. ret
(198) Guds visdom, Hans kraft, og Hans kærlighed er uden lighed. De er den guddommelige garanti for at ikke en eneste, endog ikke de tabte får og lam overses, ikke én efterlades uden at blive hjulpet. En gylden kæde - den guddommelige kraft barmhjertighed og medfølelse - omkredser enhver af disse sjæle, som er i fare. ret
(198) En udbredt mark
Dem som antages som lærer på vore skoler (199) åbnes en udbredt arbejds- og opdyrkningsmark op for, til at udså frøene, og høste den modnede høst. Hvad er mere tilfredsstillende end at uddanne børn og unge til Guds kærlighed og holde hans bud? Hvad giver større glæde end at se disse børn og unge følge Kristus, den Store Hyrde. Hvad spreder mere solskin hos den helligede medarbejders sjæl, end at vide at hans tålmodige, udholdende arbejde i Herren ikke er forgæves, at se hans elever opleve glæde i deres sjæle for synder der er tilgivet, og se dem tage imod Guds Ånds indtryk, i sand karakteradel og genoprette Guds moralske billede, søge efter den fred som kommer fra Fredens Fyrste? Er sandheden en trældom? Ja, i en forstand; for den binder sjælen til frivilligt fangenskab med Frelseren, der bøjer hjertet til Kristi mildhed.
(199) Så med de rette principper og vaner har den største vigtighed hos lærerens kvalifikationer, er det absolut nødvendigt at han får en grundig kundskab til videnskaber. Sammen med karakteroprigtighed, bør høje litterære færdigheder kombineres. ret
(199) Hvis du kaldes til at være lære, kaldes du også til at være elev. Hvis du påtager dig selv det hellige ansvar at undervise andre, påtager du dig selv pligten at blive Mester i ethvert emne du søger at lære. Vær ikke tilfreds med dunkle tanker, et mageligt sindelag eller en løs hukommelse. Det er en ædel sag (200) at undervise, det er en velsignelse at lære. Sand kundskab er en dyrebar ejendom, og jo mere læreren har af denne, des bedre vil hans arbejde blive.
(200) Når børn sendes i offentlige skoler, sætter forældrene dem under demoraliserende indflydelser - indflydelser som skader moralen og vanerne. I sådanne omgivelser, får børn ofte undervisning som oplærer dem til at være Kristi fjender. De mister fromheden og dydigheden af syne. ret
(200) Mange offentlige skoler er gennemsyret af drenge og pigers skadelige indflydelse, som er eksperter i synd. Og de børn som får lov til at lege på gaden får også en oplæring hvor tankeløse forældres lærdom nogle gange vil lede til ubesindighed og lovløshed.
(200) Gud har givet børn og unge videbegærlige sind. Deres fornuft er betroet til dem, som dyrebare talenter. Det er forældres pligt at fremholde deres uddannelse foran dem i sin sande betydning; for det indbefatter mange linjer. De bør lære at udnytte ethvert talent, forvente at alt vil blive brugt i Kristi tjeneste for at opløfte den faldne menneskehed.
(200) Meget af menighedsskolens succes afhænger af hvilke lærer er valgt. Den som får ansvaret for en skole, bør have en passende alder; og når antallet af studerende bliver stort nok, bør der vælges assistenter iblandt de ældre. Derved vil de studerende få en erfaring af stor værdi. ret
(201) Til videre studium
Vort ansvar
Barnet i hjemmet, 312-317.
Menighedsskolens arbejde
Barnet i hjemmet, 303-311.
Vidnesbyrd for menigheden 6:193-205.
Kristus som de unges eksempel og lærer
Den store mester, 74.
Bibellektien
Barnet i hjemmet, 41-44.
Fundamenter for kristen uddannelse, 123-128.
Undervise fra naturen
Mesterens efterfølgere, 571, 572. Barnet i hjemmet, 45-60.
Kristi lignelser, 17-89.
Den store mester, 70, 71, 291.
Uddannelse, 99-120.
Patriarker og profeter, 599, 600.
Vidnesbyrd for menigheden 4:581:
Vidnesbyrd for menigheden 8:326-328.
Med mesteren på bjerget, 95-98.
Under tugtelse til Kristus
Uddannelse, 275-282.
Vidnesbyrd for menigheden 5:653, 654. ret