(273) Dem som anerkender videnskab i sit ydmyge værk, vil se den i sin ædelhed og skønhed, og vil få fornøjelse af at udføre den trofast og med virkning. ret
(273) (273) Uanset alt der er blevet sagt og skrevet om manuel arbejdes værdighed, er de følelser der hersker derom fornedrende. For mange mennesker har populære meninger ændret tingenes orden, og mennesker er kommet til at tro at det ikke passer sig for en mand, der arbejder med sine hænder, at få plads blandt adelsmændene. Mænd der arbejder hårdt for at få penge; og har fået velstand, tror at deres penge vil gøre deres sønner til adelsmænd. Men mange af disse oplærer ikke deres sønner, sådan som de selv er blevet oplært, til hårdt og nyttigt arbejde. Deres sønner bruger penge fra andres arbejde, uden at forstå dets værdi. Derved misbruger de et talent som Herren har til hensigt skal udrette meget godt. ret
(273) Herren har ikke samme fortsæt som mennesker. Han vil ikke at mennesker skal leve i lediggang. I begyndelsen skabte Han mennesket som en adelsmand; men skønt han var rig på alt hvad universets Ejermand kunne give, gik Adam ikke ledig. Lige så snart han blev skabt fik han en opgave. Han skulle finde beskæftigelse og (274) lykke ved at pleje de ting Gud havde skabt, og som svar på hans arbejde blev hans mangler dækket overmådeligt af frugterne i Edens have. ret
(274) Da vore første forældre adlød Gud, var arbejdet i haven en fornøjelse, og jorden gav en overmådelighed af det de behøvede. Men mennesket forlod lydighedens sti, det blev dømt til at brydes med Satans udsåede sæd, og tjene sit brød ved sit pandes sved. Fra da af måtte mennesket kæmpe i slid og vanskeligheder imod de magter som det havde overgivet sin vilje til. ret
(274) Det var Guds hensigt at lindre det onde der var kommet ind i verden ved menneskets ulydighed. Ved møjsommelighed kunne Satans fristelser gøres virkningsløse, og ondskabens tidevandsbølge standses. Og selvom der følger møjsommelighed, træthed og smerte med arbejdet, så er det stadig en kilde til lykkelighed og udvikling, og en sikkerhed imod fristelse. Dens disciplin bremser mageligheden og fremskynder flid, renhed og fasthed. Derved bliver den en del af Guds store plan, at vi genopretter os efter faldet. ret
(274) Manuelt arbejde, sat op imod spil
Følelserne i almindelighed er at manuelt arbejde er fornedrende, alligevel måtte mennesker anstrenge sig selv lige så meget som når de vælger cricket, baseball eller boksning, uden at det betragtes som fornedrende. Satan fryder sig når han ser hvordan mennesker bruger deres fysiske og mentale kræfter på det som ikke uddanner, som ikke er nyttigt, som ikke hjælper dem til at være til velsignelse for dem, der behøver deres hjælp. Når de unge bliver eksperter i spil som ikke har virkelig værdi for dem selv eller for andre, (275) spiller Satan livets spil i deres sjæle, tager de talenter fra dem, som Gud har givet dem, og sætter sine egne onde egenskaber ind i stedet for. Det er hans bestræbelser at få mennesker til at ignorere Gud. Han søger at tankerne bliver så fuldt optagede, at Gud ikke vil finde plads i deres tanker. Han ønsker ikke at folk skal have kendskab til deres Skaber, og han er vel tilfreds hvis han kan sætte gang i spil og teateropsætninger som således vil forvirre de unges sanser at Gud og himlen vil være glemt. ret
(275) En af de sikreste sikkerhedsgrunde imod ondt er nyttigt fordærv, medens dovenskab er en af de største forbandelser; for ondskab, kriminalitet og armod vil følge i kølvandet. Dem som altid har travlt, som med glæde går i gang med deres daglige opgaver, er nyttige medlemmer af samfundet. I den systematiske udførelse af forskellige pligter der ligger på deres stivej, gør de deres liv til en velsignelse for sig selv og for andre. Ihærdigt arbejde holder dem borte fra mange af hans snarer som »stadig finder en vis skade for tomme hænder at arbejde.« ret
(275) En stagnerende indsats breder sig hurtig, men en rindende bæk spreder sundhed og glæde over landet. Det ene symboliserer lediggang, det andet er flid. ret
(275) Manuel oplæring iblandt israelitterne.
I Guds plan for Israel havde enhver familie et hjem på landet med plads nok til at pløje. Derved gives der både midler og opmuntring til et nyttigt, flittigt og selvunderholdende liv. Intet menneskeligt råd har nogensinde forbedret den plan. At verden er gået bort (276) fra den, er for en stor del skyld i at fattigdom og elendighed stadigt findes idag. ret
(276) Israelitter betragtede den industrielle oplæring som en pligt. Enhver fader blev pålagt at se efter at hans sønner lærte et nyttigt erhverv. Israels største mænd blev oplært til industrielle sysler. Et kendskab til de pligter der angik hustruen blev betragtet som absolut nødvendige for enhver kvinde; og dygtighed i disse pligter blev betragtet som en ære for kvinder af højeste niveau. ret
(276) Der blev undervist i forskellige industrier i profetskolerne, og mange af de studerende forsørgede sig selv med manuelt arbejde. ret
(276) Kristi eksempel
Slidsomlighedens sti der var bestemt for jordens beboere, kan være hård og møjsommelig; men den æres af Genløserens fodtrin, og han som følger på denne hellige måde, er på sikker grund. Ved forskrift og eksempel har Kristus ophøjet nyttigt arbejde. Fra sine første år levede han et slidsomt liv. Den store del af Hans jordiske liv blev tilbragt med tålmodigt arbejde i tømmerværkstedet i Nazareth. I en almindelig arbejdsdragt betrådte livets Herre den lille bys gader, som han boede i, gik dertil og vente tilbage fra Sit ydmyge slid, og tjenende engle fulgte Ham idet Han vandrede ved siden af småbønder og arbejdsfolk, upåagtet og uden ære. ret
(276) Da Han gik ud for at hjælpe med at støtte familien ved hans daglige slid, havde Han den samme kraft som da gav fem tusinde hungrende sjæle føde på Galilæas breder, med fem brød og to fisk. Men han brugte ikke Sin guddommelige kraft til at lette Sine byrder eller (277) lette Sit slid. Han havde påtaget Sig selv menneskehedens form, med alt dårligt der følger med, og Han trak sig ikke ud af dets hårde prøvelser. Han boede i et småbondehjem; han var iklædt grove klæder; han blandede sig med ydmyge; han sled daglig med tålmodige hænder. Hans eksempel viste os at det er menneskets pligt at være flittig og at arbejdet er ærefuldt. ret
(277) Forholdet mellem kristendom og menneskelig anstrengelse
Jordens ting er mere tæt forbundet med himlen og mere direkte under Kristi ledelse end mange indrømmer. Alle rigtige opfindelser og forbedringer har deres kilde fra Ham, som er forunderlig i råd og udmærket i virke. Denne dygtige berøring fra lægens hånd, hans kraft og nerver og muskler, hans kundskab til kroppens fintfølende mekanisme, er den guddommelige krafts visdom, der skal bruges til den lidendes fordel. Den dygtighed som tømmeren bruger sine redskaber med, den styrke som grovsmeden gør ambolten med, kommer fra Gud. Uanset hvad vi gør, hvor vi er sat, så ønsker Han at kontrollere vore sind, så vi kan gøre et fuldkomment arbejde. ret
(277) Forstås kristendom og forretning rigtigt, er de ikke to adskilte ting, de er ét. Bibelreligion skal bringes ind i alt det vi gør og siger. Menneskelige og guddommelige agenter skal kombineres i timelig såvel som åndelige bedrifter. De skal forenes i alle menneskelige gøremål, i mekanisk og landbrugarbejdet, i handels- og videnskabelige virksomheder. ret
(277) Der er et hjælpemiddel for dovenskab, og det er at bortkaste (278) dovenskaben som en synd der leder til fortabelse, og går til arbejdet, og bruger målrettet og livligt de fysiske evner Gud har givet. Den eneste kur mod unyttigt og ineffektivt liv er målbevidste og udholdende anstrengelser. Vi har ikke fået livet for at det skal bruges på magelighed eller selvbehag; der er store muligheder foran os. I kræfterne ligger der et dyrebart talent der er betroet mænd til at arbejde. Dette er af større værdi end nogen bankkapital og bør værdsættes højere, for gennem de muligheder der gives, sættes mennesker i stand til at føre et nyttigt og lykkeligt liv, skaber det interesse og forøger den. Den er en velsignelse som ikke kan købes for guld eller sølv, huse eller lande, og Gud forlanger at den bruges klogelig. Intet menneske har ret til at ofre dette talent til passivitetens undergravende indflydelse. Alle drages til ansvar for deres fysiske styrke, som for deres pengemidler. ret
(278) Væddeløbet er ikke altid for den hurtige, kampen ikke for den stærke, og dem som er flittig med forretninger får ikke altid fremgang. Men det er den flittiges hånd der gør rig. Og så længe magelighed og døsighed sårer Helligånden og ødelægger sand gudsfrygt, tjener de til fattigdom og mangel. »Doven hånd skaber fattigdom, flitteges hånd gør rig.« Ordsp.10,4. ret
(278) Klogt arbejde er en sund grundtone for menneskeslægten. Den gør den svage stærk, den fattige rig, den elendige lykkelig. Satan ligger på baghold, parat til at udslette de ledige og giver ham lejlighed til at nærme sig dem i tillokkende forklædning. Han har aldrig haft så meget succes, som når han kommer til mennesker i deres lediggang. ret
(279) Lektier i god arbejdsomhed
(279) Blandt de onder der kommer af velstand, er en af de største den moderne tanke - at arbejde er nedværdigende. Profeten Ezekiel erklærer: »Se, din søster Sodomas brøde var overmod; brød i overflod og sorgløs tryghed blev hende og hendes døtre til del, men de rakte ikke den arme og fattige en hjælpende hånd.« Ez.16,49. Her præsenteres vi for dovenskabens forfærdelige resultater, som svækker sindet, fornedrer sjælen, og forvansker forståelsen, giver en forbandelse som blev givet som en velsignelse. Det er mænd og kvinders arbejde som ser noget stort og godt i livet, og som er villig til at bære sine ansvar med tro og håb. ret
(279) Mange af Kristi efterfølgere skal stadig lære den væsentlige lektie for god flid i livets fornødne pligter. Det kræver mere nåde, mere hård karakterdisciplin at arbejde for Gud i egenskab af mekaniker, købmand, advokat eller landmand, fremføre kristendommens forskrifter i livets almindelige forretninger, end at arbejde som en anerkendt missionær på den åbne mark. Det kræver en stærk åndelig nervekraft at bringe religionen ind i værkstedet eller på forretningskontoret, hellige hverdagslivets detaljer, og føre enhver forretning efter standarden i Guds ord. Men det er hvad Herren forlanger. ret
(279) Apostlen Paulus betragtede dovenskab som en synd. Han lærte teltmagerarbejde i sin højere og lavere grene, og under hans forkyndergerning arbejdede han ofte med dette erhverv for at underholde sig selv og andre. Den tid Paulus (280) brugte på dette, anså han ikke som spildt. Idet han arbejdede, fik apostlen adgang til en klasse mennesker som han ellers ikke kunne nå. Han viste sine omgangsfæller at dygtighed i hverdagskunsten er en gave fra Gud. Hans belæring var at Gud også bliver æret hverdagsarbejdet. Hans hårdhudede hænder forringede ikke kraften i hans gribende appeller som en Kristen forkynder. ret
(280) Gud har planlagt at alle skal være arbejdere. Møjsommelighedens byrde besvarer bedre hensigten med dets skabelse, end for det dovne menneske. Gud arbejder hele tiden. Englene er medarbejdere; de er Guds tjenere for menneskebørnene. Dem som ser frem til en himmel i passivitet, vil blive skuffede, for himlens husholdning giver ikke plads for dovenskabens tilfredsstillelse. Men den trætte og byrdebetyngede hvile er udlovet. Det er den trofaste tjener som vil bydes velkommen fra hans arbejde til Herrens glæde. Med fryd vil han lægge sin rustning bort og glemme kampens larm, i den herlige hvile der er beredt for dem, der sejrer ved Golgatas kors.
(280) På enhver måde forsømmer forældre at undervise og oplære deres børn til nyttigt arbejde. De unge får lov at vokse uvidne op om pligternes enkelthed og nødvendighed. Dem som har været så uheldigt stille, må vågne op og tage sagens byrde på sig selv; hvis de nogensinde skal forvente at få succes med livet, må de finde opmuntring til nyttig beskæftige til deres gudsgivne kræfter.