(32) (32) Kærlighed, som er grundlaget for skabelse og genløsning, er grundlag for sand uddannelse. Dette gøres tydeligt i den lov som Gud har givet som vejleding i livet. Det første og store bud er: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og med hele din sjæl, og af hele dit sind, og med hele din styrke.« Mark. 12,30. At elske Ham, den uendelige og Almægtige, med hele sin styrke sind og hjerte, betyder den højeste udvikling af enhver kraft. Det betyder at hele vort væsen, sind, såvel som sjæl - Guds billede skal genoprettes. ret
(32) Lig det første bud er det andet: »Du skal elske din næste som dig selv.« Mark 12, 31. Kærlighedens lov kræver helligelse af legeme, sind og sjæl til Guds tjeneste og vore medmennesker. Og medens at denne tjeneste gør os til en velsignelse for andre, giver den os selv den største velsignelse. Uselviskhed ligger under al sand udvikling. Gennem uselvisk tjeneste modtager vi enhver evnes højeste kultur. ret
(32) Resultatet af at søge sig selv
Lucifer i himlen ønskede a blive den største magt og myndighed; han ønskede at være Gud, og få himlens ledelse; og til sidst vandt han engle til sin side. ret
(32) Da han blev kastet ud af Guds sale sammen med sin oprørske hær, fortsatte oprørværket og selviskheden på jorden. Gennem selvføjelighedens fristelse (33) og ærgerrighed udførte Satan vore første forældres fald, og fra det tidspunkt tilfredsstillede han menneskelig ærgerrighed og føje selviske håb og ønsker viste sig at være menneskehedens ruin. ret
(33) Under Gud skulle Adam stå ved den jordiske families hoved, og fastholde den himmelske families principper. Dette ville have bragt fred og lykke. Men loven at ingen »lever for sig selv« (Rom 14,7), var Satan opsat på at modsætte sig. Han ønskede at leve for sig selv. Han søgte at gøre sig selv til et center for indflydelse. Det var dette, som hade ansporet oprøret i himlen, og det var menneskets accept af denne princip der bragte synd på jorden. Da Adam syndede, og brød mennesket ud af det himmelsk -forordnede center. En dæmon blev til den centrale magt i verden. Hvor Guds trone skulle have været, satte Satan sin trone. Verden gav sin hyldest, som et villigt offer, for fjendens fødder. ret
(33) Overtrædelsen af Guds lov bragte ve og død efter sig. Ved ulydighed blev menneskets magt forvansket, og selviskhed tog stedet for kærlighed. Hans natur blev så svækket at det var umuligt for ham at modsætte sig det ondes magt; og fristeren blev så opfyldt af sit fortsæt, at den guddommelige plan for menneskets skabelse blev forpurret og opfylde jorden med ulykke og ødelæggelse. Mennesket havde valgt en hersker som kædede dem til hans vogn som fanger. ret
(33) Hjælpemidlet
Da Gud så menneskets desperate oprør, udtænkte han et hjælpemiddel. Kristus var Hans gave til verden for menneskets forsoning. Guds Søn blev udpeget (34) til at komme til jorden og påtage sig menneskelighed ved Hans eget eksempel, at være en stor opdragende kraft iblandt mennesker. Han erfaring for menneskenes skyld skulle sætte mennesker i stand til at modstå Satans magt. Han kom for at forme karakteren og give moralsk styrke, og sprede sand uddannelses lysstråler, så det sande livsmål ikke mistes af syne. Menneskenes sønner havde et praktisk kundskab om ondt; Satan kom til verden for at vise dem at Han havde plantet livets træ til dem, de blade som er til helbredelse for alle folkene. ret
(34) Kristi liv på jorden lærer os, at når vi får en højere uddannelse betyder det ikke at vinde popularitet, at sikre verdslig fordele, og få alle timelige mangler dækket i overflod, og blive æret af jordens rettigheder og velstand. Livets fyrste led fattigdommens ubehageligheder, så Han kan se de fattiges behov - Han som ved Sin guddommelige kraft kunne dække en hungrende skare. Han kom ikke til jorden for at bære ypperstepræstens prægtige klæder, ikke for at få hedningens rigdomme, men for at tjene den lidende og trængende. Hans liv irettesætter al egenrådighed. Idet han gik omkring og gjorde godt, gjorde Han Guds lovs karakter tydelig og den natur som lå i Hans tjeneste. ret
(34) Kristus kunne have åbnet de dybeste videnskabssandheder for menneskene. Han kunne have låst op for mysterier som har krævet flere hundrede års slid og studier at opnå. Han kunne have stillet forslagene i videnskabslinjerne, som indtil den afsluttende tid, ville have krævet næring til tankerne og stimulans for at finde ud af. Men det gjorde Han ikke. Han sagde intet der tilfredsstiller nysgerrighed eller stimulerer selvisk ærgerrighed. Han begav sig ikke i abstrakte teorier, men i (35) det som er væsentlig for at udvikle karakter, som vil udvide menneskets kapacitet for at kende Gud, og øge sin magt til at gøre godt. I stedet for at få mennesker til at studere menneskers teorier om Gud, Hans ord, eller Hans gerninger, lærte Kristus dem at beskue Ham som han blev manifesteret i Hans gerninger, i hans ord, og med Hans forsyn. Han bragte deres tanker i forbindelse med den Uendeliges sindelag. Han åbnede op for de principper som slår rødderne til selviskhed. ret
(35) Dem som ikke kender til den uddannelse der læres i og eksemplificeres ved Kristi liv, ved ikke hvad den højere uddannelse indbefatter. Hans ydmygelse og skammelige død betalte genløsningens pris for enhver sjæl. Han gav sig Selv for at rejse den faldne og syndige. Kan vi forestille os en højere uddannelse end den vi får i samarbejde med Ham? ret
(35) Kristus giver alle befalingen: »Gå ud og arbejd i Min vingård i dag til ære for Mit navn. Vis den sande uddannelses velsignelser over for verden, der er betynget af fordærv. De trætte, byrdebetyngede, sønderbrudte, den rådvilde - peg dem hen til Kristus, al styrkes al livs og al håbs kilde.« Til lærerne siges ordene: »Vær trofaste vagtfolk. Søg efter den højere uddannelse, efter fuldstændige til pasning til Guds vilje. Du vil visselig høste den løn, der kommer af at modtage dette. Idet du sætter dig selv der hvor du kan tage imod Guds velsignelse, vil Herrens navn blive ophøjet gennem dig.« ret
(35) Gud søger ikke efter den overfladiske tjeneste, efter bekendelsen, men han søger efter ydmygelse og hellige liv. Lærere og studerende ved ikke af erfaring hvad det vil sige at have et (36) helliget liv, som åbenbarer de hellige principper som er basis for kristen karakter. Dem som giver sig selv til at lære Guds vej og vilje får den højeste uddannelse som det er muligt for mennesker at få. De bygger på deres erfaring, ikke på verdens sofisterier, men på principper som er evige. ret
(36) Det er enhver studerendes privilegium at tage Kristi liv og lære som sit daglige studium. Kristen uddannelse betyder accept af Frelserens lære, i følelse og i princip. Det indbefatter en daglig, stadig vandring i Kristi fodspor, Han som nedgjorde sig at komme til verden i form af menneskelighed, så Han kan give menneskeslægten en magt som de ellers ikke kunne have fået. Hvad er magt? Magten til at tage Kristi lære og følge den bogstaveligt. ret
(36) I Sin modstand mod ondt og Hans arbejde for andre, gav Kristus mennesker et eksempel af højeste uddannelse. Han åbenbarede Gud for Sine disciple på en måde som udførte et særligt arbejde i deres hjerter, som Han længe har tilskyndet os til at lade Ham gøre i vore hjerter. Der er mange som længe har dvælet ved teorier og tabt kraften fra Frelserens levende eksempel af syne. De har mistet Ham af syne, som den selvfornægtende og ydmyge medarbejder. Det som de behøver er at beskue Jesus. De behøver en ny åbenbaring af Hans nærvær. De behøver at følge Hans selvfornægtende og opofrende eksempel mere tæt på. ret
(36) Vi behøver den erfaring som Paulus havde da han skrev: »Med Kristus er jeg korsfæstet, og det er ikke (37) længer mig, der lever, men Kristus lever i mig; og det liv, jeg nu lever i kødet, det lever jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sig selv hen for mig.« Galaterne 2,19.20. ret
(37) Kundskaben om Gud og om Jesus Kristus udtrykt i karakter, er den allerhøjeste uddannelse. Det er nøglen der åbner portene til himlens stad. Det er Guds hensigt at alle som påtager sig Kristus skal have denne kundskab.
(37) Han, hvis sind er oplyst af Guds ords opåbning i hans forstand, vil erkende sit ansvar over for Gud og verden, og han vil føle at hans talenter må udvikles på en måde som vil afføde de allerbedste resultater, for ham er det at »fremvise Hans nådegave«, som har kaldet ham »ud af mørket til Hans forunderlige lys.« 1 Peter 2,9. Når han vokser i nåden og i Herren Jesu Kristi kundskab, vil han indrømme sine egne ufuldkommenheder, vil han mærke sin virkelige uvidenhed, og han vil hele tiden søge at bevare og anstrenge sindes kræfter, så han kan blive en forstandig kristen. Studerende som er gennemsyret af Kristi Ånd vil gribe kundskaben med alle deres evner. Uden denne erfaring, afklædes uddannelse sin sande klarhed og herlighed. ret
(37) Indgangen til Guds ord er den guddommelige sandheds anvendelse i hjertet, renser og forædler sjælen ved Helligåndens virke. Evnerne helliges uforbeholdent til Gud, under den guddommelige Ånds vejledning, udvikler stadigt og harmonisk. Helligelse og fromhed opretter et så nært forhold mellem Jesus og Hans (38) disciple at den kristne bliver ligesom Ham. Ved Guds kraft, bliver hans svage og vaklende karakter forandret til en stærk og standhaftig karakter. Han bliver en person med sunde principper. Rent klarsyn, og pålidelig, velafbalanceret dømmekraft. Med en forbindelse med Gud, lysets og forstandens kilde, bliver hans udsyn, uhildet af hans egne forudfattede meninger, bredere, hans dømmekraft mere skarpsindig og langsynet. Gudskundskab, forståelse af Hans åbenbarede vilje, så vidt menneskesind kan fatte det, vil gøre mennesker duelige, når den modtages i karakteren.
(38) Kundskab er magt, men det er kun en kraft for det gode når den forenes med sand fromhed. Den må have liv af Guds ånd, for at tjene de ædleste hensigter. Jo tættere vor forbindelse er med Gud, des mere fuldt ud kan vi fatte værdien af sand videnskab; for Guds egenskaber, som de ses i Hans skabte værker, kan bedst påskønnes af ham, der kender til alle tings Skaber, al sandheds Ophavsmand. Disse kan gøre den højeste brug af kundskab, for når den kommer under Guds Ånds fulde kontrol, gøres deres talenter nyttige i største omfang.
(39) Til videre studium
Den essentielle kundskab
Kristi lignelser, 106-114.
Uddannelse, 13-30.
Fundamenter for kristen uddannelse, 368-372, 392-396, 512-515.
Vejen til et bedre liv, 409-426.
Budskaber til de unge, 36-40, 169-172.
De første videnskaberKristi lignelser, 134;
Fundamenter for kristen uddannelse, 186-190.
Budskaber til de unge, 189-191.
Uselvisk tjeneste himlens lov Det Kristne hjem, 484-490.
Den store mester, 21.
Uddannelse, 301-309.
Vejen til et bedre liv, 457.
Vidnesbyrd for menigheden 8:328.