(325) (325)Ønsket om spænding og behagelig underholdning er en fristelse og snare for Guds folk, og især for de unge. Satan forbereder hele tiden lokkemidler til at lokke menneskesind væk fra det højtidelige forberedelsesarbejde, for scenerierne der er netop forude. Ved verdslige menneskers hjælp holder han hele tiden spændinger frem, der lokker den uforsigtige til at gå ind i verdslige fornøjelser. Der er shows, formaningstaler og uendelig mange forskellige slags underholdninger, som er til for at lede til verdenskærlighed; og gennem denne union med verden, svækkes troen. ret
(325) Satan er en ihærdig arbejdsmand, en listig og dødbringende fjende. Uanset hvornår der siges et uforsigtigt ord, om det er i smiger eller for at få unge til at se på synd med mindre afsky, så udnytter han det, og giver de onde frø næring, så de må slå rod og give en overmådelig høst, er Han i ordets bogstavligste forstand en bedrager, en dygtig bedrager. Han har mange finmaskede net, som ser uskyldige ud, men er dygtigt tilberedt til at vikle sig om den unge og uforsigtige. Det naturlige menneskesind leder mod fornøjelser og selvtilfredsstillelse. Det er Satans taktik at fylde sindet med en ønske for verdslig fornøjelse, så der ikke er tid til at spørge: Hvordan er det nu min sjæl har det? ret
(325) En uheldig tidsalder
Vi lever i en uheldig tidsalder for de unge. Den fremherskende indflydelse der er i samfundet, er at lade de unge følge de naturlige tilbøjeligheder i deres egne tanker. Hvis deres børn er meget vilde, bilder forældrenes sig (326) selv ind, at når de bliver ældre og fornuftige, vil de lægge deres forkerte vaner fra sig, og blive nyttige mænd og kvinder. Hvilken fejltagelse! I årevis lader de fjenden så frø i hjertets have, og tillader forkerte principper vokse op og styrkes, lader ikke til at se de skjulte farer og stiens forfærdelige ende som virker for dem som om det er lykkens sti. I mange tilfælde vil det arbejde som efterfølgende gøres på disse unge, ikke være til nogen nytte. ret
(326) Fromhedens standard er lav iblandt bekendende kristne i almindelighed, og det er vanskeligt for den unge at modstå verdslig indflydelse, som mange menighedsmedlemmer opmuntrer dem til. De fleste nominelle kristne lever, skønt de bekender at leve for Kristus, lever for verden. De ser ikke det fremragende ved de himmelske ting, og kan derfor ikke rigtig elske dem. Mange bekender at være kristne fordi kristendommen betragtes som ærværdig. De ser ikke at ægte kristendom betyder at bære korset, og deres religion kun har lidt indflydelse mod at de tager del i verdslige indflydelser. ret
(326) Nogle kan gå ind i balsalen og gå med i alle de fornøjelser som det har. Andre kan ikke gå så langt ud som her, alligevel kan de ikke deltage i fornøjelsesselskaber, skovture, opvisninger og andre steder med verdslige fornøjelser; og selv det skarpeste øje vil ikke kunne se forskel mellem deres udseende og de ikke-troende. ret
(326) Oplæring af børn
Sådan som samfundet er nu er det ikke en let opgave for forældre at sætte grænser for deres børn og instruere dem (327) efter den rigtige bibelregel. Børn bliver ofte utålmodige når de får grænser og ønsker at få deres egen vej og gå og komme som det behager dem. Især fra ti til atten års-alderen er de tilbøjelige til at føle at det ikke gør noget at tage til unge kammeraters verdslige samlinger. Men erfarne kristne forældre kan se farerne. De kender til deres børns særlige gemyt og kender indflydelsen fra disse ting på deres sind, og ud fra et ønske om deres frelse bør de holde dem borte fra disse opildnende fornøjelser. ret
(327) Når børn selv ønsker at forlade verdens fornøjelser og blive Kristi disciple, hvilken byrde vil da ikke blive lettet fra trofaste forældre! Alligevel ophører forældrenes arbejde ikke. Disse unge er blot begyndt på den alvorlige krig imod synd og imod det naturlige hjertes onde, og at de behøver en særlig fornemmelse af deres forældres årvågenhed. ret
(327) En trængselstid ligger foran de unge
Unge sabbatsholdere som har hengivet sig til verdensindflydelse vil forsøges og prøves. De sidste dages farer er over os, og en trængsel er over for de unge som mange ikke har regnet med. De vil blive helt fortvivlede, og deres tros ægthed vil blive prøvet. De bekender at vente på Menneskesønnen, alligevel har nogle af dem været et forfærdeligt eksempel for ikke-troende. De har ikke villet opgive verden, men har forenet sig med (328) verden og deltaget i skovture og andre fornøjelsessamlinger, smigret sig selv med at de deltog i uskyldige fornøjelser. Alligevel er det præcis sådanne fornøjelser som adskiller dem fra Gud og gør dem til verdens børn. ret
(328) Nogle læner sig hele tiden op ad verden. Deres synspunkter og følelser harmoniserer meget bedre med verdens ånd end med Kristi selvfornægtende efterfølgeres ånd. Det er helt naturligt at de foretrækker deres selskab hvis ånd vil samstemme bedst med deres egen. Og disse har alt for meget indflydelse iblandt Guds folk. De tager del med dem og har et navn iblandt dem, men de er en lærebog for ikke-troende og for de svage og uhelliggjorte i menigheden. I denne forædlingstid vil disse bekendende enten være helt omvendte og helliggjort af lydighed til sandheden, eller de vil overlades til verden og få deres løn sammen med verdslige. ret
(328) Gud ejer ikke fornøjelseselskeren som Sin efterfølger. Dem som kun fornægter sig selv, og som lever ædruelige, ydmyge og hellige liv er Jesu sande efterfølgere. Og disse kan ikke nyde den overfladiske og tomme samtale fra verdenselskeren. ret
(328) Adskillelse fra verden
Kristi sande efterfølgere vil have ofre at gøre. De vil afsky verdslige fornøjelsessteder, fordi de ikke finder Jesus der - ingen indflydelse som vil gøre dem himmelsksindede og øge deres vækst i nåden. Lydighed til Guds ord vil lede dem (329) til at komme ud fra alle disse ting og være udskilte. ret
(329) “På deres frugter skal I kende dem" (Mattæus 7,20), erklærede Frelseren. Alle sande Kristi efterfølgere bærer frugten til Hans ære. Deres liv bevidner at et godt arbejde er blevet udført i dem af Guds Ånd, og deres frugter er til hellighed. Deres liv er ophøjet og rent. Rene handler er umiskendelig sand gudsfrygts frugt, og dem som ikke bærer frugt fra denne slags afslører at de ikke har nogen erfaring med Guds ting. De er ikke i Vinen. Jesus sagde: "Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre." Joh. 15,4. 5. ret
(329) Dem som ikke vil tilbede den sande Gud, må ofre enhver afgud. Jesus sagde til lovlæreren: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind.« Dette er det største og første bud.« Matt 22, 37.38. De fire første bud i tibudloven tillader ikke at hengivenheden bortfralder fra Gud. Der er heller ikke noget der må dele vor højeste glæde i ham. Vi kan ikke få mere kristen erfaring, før vi bortlægger det som adskiller os fra Gud. ret
(329) Menighedens store hoved, som har valgt Sit folk ud af verden, kræver at de skal skille sig ud af verden. Han har påtænkt, at Hans buds ånd, skal splitte dem fra verdslige elementer, ved at drage Sine efterfølgere til Sig selv. At elske Gud og holde Hans bud er langt væk fra at elske verdens (330) fornøjelser og dens venskab. Der er ingen sammen klang mellem Kristus og Belial. ret
(330) Løfter til de unge
De unge som følger Kristus har en krig foran sig, de har en dagligt kors at bære med at komme ud af verden og efterligne Kristi liv. Men der er mange dyrebare løfter, som er skrevet ned om dem der søger Frelseren tidligt. Visdommen kalder menneskenes sønner: "Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig." Ordsp 8, 17 ret
(330) “Bind derfor op om jeres sinds lænder, vær ædru og sæt fuldt ud jeres håb til den nåde, som bliver jer til del, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke rette jer efter de lyster, som I før, i jeres uvidenhed, levede i. Men ligesom han, der kaldte jer, er hellig, således skal også I være hellige i al jeres færd." "Thi Guds nåde blev åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige: begæringer og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i den nuværende verden i forventning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige tilsynekomst, han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lovløshed og rense sig et ejendomsfolk, der er ivrigt efter at gøre gode, gerninger." Titus 2,11-14.