(348) (348) Den nuværende erfaring på vore colleges og sanatorier, får mig at atter give den belæring Herren gav mig til lærere og studerende på vore skole i Cooranbong, Australien. ret
(348) I april, 1900, blev der bestemt en fridag på Avondaleskolen til kristne medarbejdere. Dagens program havde et møde i kapellet om formiddagen, hvor jeg og andre talte til de studerende, henledte deres opmærksomhed til det, som Gud havde gjort for at bygge denne skole op, og for de rettigheder og anledninger som studerende har. ret
(348) Efter mødet, brugte de studerende resten af dagen på forskellig spil og sport, hvor noget var overfladisk, utilbørlig og grotesk. ret
(348) Den efterfølgende nat var det som jeg var vidne til eftermiddagens optrin. Hele sceneriet blev lagt klart frem for mig, og jeg fik et budskab til skolens ledere og lærere. ret
(348) Jeg fik vist at fjenden sejrede, ved de fornøjelser som skete på skolen den eftermiddag, og lærerne blev vejet på vægtene og fundet for lette. Jeg blev meget fortvivlet og bebyrdet og tænkte at dem der var i ansvarsfulde stillinger skulle åbne døren og byde fjenden inden for, sådan som han blev, for derved tillod de, de optrin som fandt sted. Som lærere, burde de have stået fast imod at fjenden fik lov til noget sådant. Ved det de tillod, (349) ødelagde de deres optegnelse i himlen og sårede Guds Ånd. De studerende blev opmuntret til en handlemåde som har uudslettelige eftervirkninger. Der er ingen ende på den forfængelige fornøjelsers sti, og ethvert skridt der blev taget på den, er et skridt som Kristus ikke har befaret. ret
(349) Indføres den slags forkerte planer, er den ting der burde vogtes nøje imod. Avondaleskolen blev oprettet, ikke for at være som verdens skoler, men som Gud har åbenbaret, at være en mønsterskole. Og eftersom det skulle være en mønsterskole, bør de ansvarlige for den, have udviklet alt efter Guds plan, kasseret alt som ikke var i harmoni med Hans vilje. Var deres øjne blevet salvet med den himmelske øjensalve, ville de erkende at de ikke kunne tillade opvisning om eftermiddagen, uden at de vanærer Gud. ret
(349) Da jeg talte onsdag morgen til de studerende og andre forsamlede, var de ord som Herren gav mig at sige, at jeg ikke vidste noget om det, der skulle finde sted herefter; for jeg havde ikke fået nogen tilkendegivelser om det. Hvordan kunne de komme overens med skolens hovedbestyrelse med at sige fremgangsmåder af en karakter, der ikke påvirker den belæring, der lige var kommet fra Gud? Hvis deres begrebsopfattelse ikke var så meget omtågede, ville de have forstået denne belæring som en irettesættelse mod alle disse fremgangsmåder. ret
(349) Jeg mærkede dybt betydningen af de ord som Herren gav mig denne gang til lærerne og studerende. Denne instruktion der blev præsenteret for de studerende, er af højeste orden; og for at udslette de fornøjelser der kommer senere, (350) de må der gøres gode indtryk, som i virkeligheden siger: "Vi ønsker ikke Din vej, O Gud; vi ønsker vor egen vej; vi ønsker at følge vor egen visdom." ret
(350) I nattestunden var jeg vidne til at det som var i gang på skolegrunden. De studerende som startede den groteske efterabelse som kunne ses, udvirkede faktisk fjendens tankegang, nogle på en meget upassende måde. Efter de ting der blev vist mig, spillede de studerende tennis og cricket-spil. Så fik jeg instruktion om karakteren af disse fornøjelser. De blev vist for mig som en slags afgudsdyrkelse, ligesom nationernes afguder. ret
(350) Der var flere end de synlige tilskuere på grunden. Satan og hans engle var der, og gjorde indtryk på menneskesindene. Guds engle, som tjener dem der skal være frelsens arvinger, var også til stede, ikke for at bifalde men for at misbillige. De skammede sig over en sådan opvisning som Guds bekendende børn gør. Fjendens styrker vandt en afgjort sejr, og Gud blev vanæret. Han som gav Sit liv for at rense, forædle og helliggøre mennesker, blev såret ved dette optrin. ret
(350) Da jeg hørte en stemme, vente jeg mig om for at se hvem talte til mig. Da sagde en med værdig og højtidelig stemme: "Fejres årsdagen for skolen åbning her? Er dette den taknemmelighed I giver Gud for de velsignelser Han har givet jer? Verden kunne give et ligeså antageligt et offer ved denne mindeshøjtidelighed. Lærerne gør den samme fejltagelse som er blevet gjort igen og igen. De bør lære (351) af tidligere erfaring. Den ryggesløse og gudløse verden kan give en overflod af ofre som disse, på en meget mere acceptabel måde." ret
(351) Idet han vendte sig til lærerne sagde han: “I har gjort en fejltagelse virkningen af den vil være vanskelig at udslette. Herren Israels Gud er ikke æret i skolen. Hvis Herren på dette tidspunkt skulle lade jeres liv afslutte, vil mange gå tabt, adskilt for evigt fra Gud og den retfærdige. ret
(351) Konsekvensen af at forlade det rigtige.
Disse ting er en gentagelse af Arons handlemåde, da han ved foden af Sinais bjerg lod den første fejl begynde, ved at lade en oprørskhed og tarvelighed komme ind i Israels lejr. Moses var på bjerget sammen med Gud, og Aron var tilbage med ansvaret. Han viste sin svaghed ved at ikke stå fast imod folkets forslag. Han kunne have udvist sin myndighed ved at holde forsamlingen tilbage fra de forkerte fejl; men ligesom børnene svigtede i hans hjem, ligeså viste han den samme mangelfulde forvaltning i sin ledelse af Israel. Hans svaghed kunne ses generelt i hans ønske for at behage folket, endog på bekostning af princippet. Han mistede sin befalingsmagt ved at først lade dem gå imod Guds befalinger i den mindste enkelthed. Og som et resultat af at denne afgudsdyrkelse kom ind, og blev en strøm sat i bevægelse som ikke kunne modstås, før der blev taget hårde og beslutsomme forhåndsregler. ret
(351) Det tog tid og umådeligt meget arbejde og sorg at udslette indflydelsen fra fremgangsmåden på Avondaleskolen, (352) den onsdag aften. Men erfaringen var den lektie der hjalp de ansvarlige på skolen til at se tendensen af sådanne fornøjelser. ret
(352) Hvilken bemærkelsesværdig sag fortalte de studerende ikke til deres fjerntboende venner og bekendte! Det var et vidne der viste, ikke hvad Gud har udrettet på skolen, men hvad Satan havde udført. Konsekvensen er alvorlig for enhver der forlader den belæring som Gud har givet om vore skoler. Når barrierer en gang er brudt ned, vil fjendens fremkost være markant, medmindre Herren ydmyger hjerter og omvender sindelag. ret
(352) Bestræbelserne på at genvinde det tabte ved det som skete den eftermiddag, har kostet lærerne meget arbejde. De var meget trætte. Sammen med de studerende kunne der ses et ønske for mere fornøjelse og mindre hensyn til Guds ords belæring. Himlens Herre var således vanæret, og eftergivenhed for menneskehjertets ønsker til synd og fornøjelseskærlighed var den lærdom der blev antaget. ret
(352) Lad dem som uddanner de unge styre sig selv, efter høje og hellige principper som Kristus har givet i Hans ord. Lad dem huske på at de, så vidt muligt, skal genvinde den grund som de har tabt, så de kan bringe åndelighed ind i vore skoler, som det kunne ses i profetskolerne. ret
(352) Bibelen som vor rådgiver
Lærere behøver at tilkendegive et kendskab til Guds ord. Bibelen, og bibelen alene, bør være deres (353) rådgiver. Guds ord er som blade på livets træ. Her møder alle deres behov, som elsker dens lære og fører dem ud i det praktiske liv. Mange af de studerende som kommer til vore skoler er ikke omvendte, selvom de er blevet døbt. De ved ikke hvad det vil sige at være helliget gennem en tro på sandheden. De bør lære at undersøge og forstå bibelen, og tage imod dens sandheder i hjertet og føre dem med ud i det daglige liv. Derved bliver de stærke i Herren; for åndelige sener og muskler får næring af livets brød. ret
(353) Herren ønsker at Hans forvaltere udfører deres pligter trofast i Hans navn og i Hans styrke. Ved at tro Hans ord og handle på dens lære, vil de fortsætte med sejrsvejen og vinde sejr. Men når menneskene forlader retfærdighedens principper, fortænker de sig en høj mening om deres egen gudsfrygt og evner, og de ophøjer sig selv ubevidst. Herren lader disse vandre alene, og følge deres egen vej. Derved giver Han dem en anledning til at se dem selv sådan som de er, og vise deres svaghed over for andre. Han opsøger og underviser dem, at Herrens vej altid skal følges nøje, at Hans ord skal modtages sådan som det læses, og at mennesker ikke skal udtænke og planlægge efter deres egen dømmekraft, uanset Hans råd. ret
(353) Vore skoler skal være som profeternes skoler. I dem skal bibelsandhederne studeres alvorligt. Hvis disse sandheder bringes rettelig for sindet og der dvæles betænksomt på dem, vil de give de studerende et ønske, for det som er uendelig højere end verdslig fornøjelse. (354) Idet de drager nær til Gud, får del i Guddommelig natur, vil jordiske fornøjelser synke til intethed. De studerendes sind vil komme op i en højere drejning, og beskue Jesu karakter, vil de bestræbe sig på at være som Ham. ret
(354) Nyttig beskæftigelse i modsætning til selvisk fornøjelse
I stedet for at blot give efter for fornøjelsens skyld, bør der gøres ting der vil avle noget godt. Studerende sendes til vore skoler for at få en uddannelse som vil sætte dem i stand til at gå ud som medarbejdere i Guds sag. Satan vil lede dem til at tro, at fornøjelser er nødvendige for den fysiske sundhed; men Herren har erklæret at det er en bedre vej for dem at gøre fysiske øvelser, ved manuel oplæring, og lade nyttigt arbejde gå i stedet for selvisk fornøjelse. Om der blev givet efter for ønsket om fornøjelser, vil det hurtig udvikle en uvilje mod nyttige, sunde krops- og sindsøvelser som vil gøre de studerende virksomme til at kunne hjælpe sig selv og andre. ret
(354) Gud har givet mennesker talenter, ikke så at disse talenter kan ligge ubrugte eller ubeskæftigede hen eller bruges på selvtilfredsstillelse, men så at de kan bruges til at velsigne andre. Gud giver mennesker tidens gave for at fremme Hans herlighed. Når denne tid bruges på selviske fornøjelser, går de timer, der er brugt, tabt for al evighed.
(354) Vore unge folk behøver at blive omgivet af en sund og opløftende indflydelse. De skal holdes i sandhedens kærlighed. Den standard der sættes foran den, bør være høj.
(355) Til videre studium
Som lys i verden Vidnesbyrd for menigheden 7:204.
Farlige fornøjelser for de unge Vidnesbyrd for menigheden 1:269, 288, 289, 496-515, 551, 554, 555; 2:142-145, 235-237; 4:435, 436, 624, 625.
Kristen rekreation
Det Kristne hjem, 493-520, 526-530.
Budskaber til de unge, 363-370.
Vidnesbyrd for menigheden 2:585-594; 4:581. 5:218.
Verdslige fornøjelser Det Kristne hjem, 521-525. Vidnesbyrd for menigheden 9:90;
Fridage for Gud Det Kristne hjem, 472-483.
Faren ved fornøjelser Uddannelse, 207-213, 269. ret