(41) “I ungdommen er vore sønner som højvoksne planter, vore døtre er som søjler, udhugget i tempelstil." ret
(41) (41) Vore børn og unge har i det hele taget fået for lidt af vor opmærksomhed, og de har ikke udviklet sig som de burde i det kristne liv, fordi menighedsmedlemmerne ikke har set på dem med ømhed og forståelse, ønsket at de må vokse i guddommeligt liv. ret
(41) I vore store menigheder burde der gøres rigtig meget for de unge. Skal de ikke have så mange særlige opgaver; skal de kun have få bevæggrunde for at blive fuldvoksne kristne - mænd og kvinder i Kristus Jesus - end det blev forlangt af dem i de trossamfund de forlod for sandhedens skyld? Skal de have lov at drive hid og did, og miste modet, og falde for de fristelser som kastes ud foran deres uforsigtige fødder over alt? Hvis de fejler, og falder i deres rene standhaftighed, kritiserer og bebrejder så menighedsmedlemmernes som har forsømt omsorgen for lammene, dem og fremhæver deres fejl? Omtales deres fejl og udstilles for andre, og efterlades de i modløshed og fortvivlelse. ret
(41) Det arbejde som ligger lige for vore menighedsmedlemmer, er at blive interesseret i vore unge; for de behøver venlighed, (42) tålmodighed, ømhed, linje for linje og forskrift for forskrift. Oh, hvor er fædrene og mødrene i Israel? Der burde være et stort antal mennesker som vil være forvaltere af Kristi nåde, som ikke blot mærker skødesløshed, men have en særlig interesse for de unge. Der burde være dem hvis hjerter berøres af den ynkværdige situation som vore unge sættes i, og som indser at Satan arbejder med ethvert tænkelig list, for at drage dem ind i hans net. ret
(42) Gud forlanger at menigheden vækkes fra sin døsighed og ser hvilken slags tjeneste den er pålagt i denne farefulde tid. Hjortens lam må have føde. Himlens Herre ser på hvem gør det arbejde han ville have gjort for børn og unge. Vore brødre og søstres øjne bør salves med den himmelske øjensalve, så de kan se tidens behov. Vi må vækkes til at se de behov der må gøres i Kristi åndelige vingård, og gå og arbejde. ret
(42) En fordomsfri uddannelse må oprettes.
Som et folk der hævder at have større lys, må vi udtænke metoder og midler hvorved vi kan frembringe et korps af uddannede medarbejdere til forskellige afdelinger af Guds værk. Vi behøver en veldisciplineret og kultiveret klasse af unge mænd og kvinder på vore sanatorier, og et læge-missionsarbejde, på forlagskontorerne, og konferenserne i forskellige stater, og på den udbredte mark. Vi behøver unge mænd og kvinder som han en høj intellektuel kultur, for at de kan gøre det bedste arbejde for Herren. Vi har gjort noget for at (43) nå denne standard, men vi er langt bagud hvor vi burde være. ret
(43) Som en kirke, og som enkeltpersoner må vi, hvis vi vil stå rene i dommen, være mere fordomsfrie i vor oplæring af vore unge folk, så de er bedre egnet til det store arbejdes forskellige grene, der er betroet i vore hænder. Vi bør lægge kloge planer, så de begavede mennesker, der har talenter, kan blive styrket og disciplineret, og poleres til den højeste orden, så Kristi arbejde ikke hindres af mangel på dygtige medarbejdere, som vil gøre deres arbejde alvorligt og med flid. ret
(43) Alle skal oplæres
Menigheden sover, og indser ikke vigtigheden af at uddanne børn og unge. Een, siger: »Hvorfor er der brug for at lægge så meget vægt på, at uddanne vore unge så grundigt? For mig er det som om at du tager nogle få, som har besluttet at følge et bogstaveligt kald, eller nogle andre kald der kræver en vis disciplin, og give være opmærksom på dem, det er alt som er nødvendigt. Det er ikke nødvendigt at alle vore unge oplæres så godt. Vil dette ikke besvare alle væsentlige forlangender?« ret
(43) Mit svar er: Nej, overhovedet ikke. Hvordan skulle vi udvælge iblandt vore unge? Hvordan skulle vi kunne sige hvem er den mest lovende, hvem vi give Gud den bedste tjeneste? Når vi bedømmer ser vi kun på det ydre, ligesom Samuel gjorde da han blev sendt for at finde (44) Herrens salvede. Da Isajs fornemme Sønner kom frem for ham, og hans øjne hvilede på den ældste søns pæne ansigt og statur, var det for Samuel som om at Herrens salvede stod foran ham. Men Herren sagde til ham: »Se ikke på hans ydre eller høje vækst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men Herren ser på hjertet.« Herren ville ikke acceptere en af Isajs pænt udseende sønner. Men David den yngste søn, blot en yndling, blev kaldt fra marken, og gik frem for Samuel, sagde Herren til ham: »Stå op, salv ham, thi ham er det!« 1 Samuel 16,7. 12. ret
(44) Hvem kan afgøre hvem i en familie vil vise sig som godt nok i Guds arbejde? Der bør ske en generel udvælgelse af alle dens medlemmer, og alle vore unge bør have lov til at få en uddannelses velsignelser og privilegier på vore skoler, så de kan inspireres til at være medarbejdere sammen med Gud. De vil alle have brug for en uddannelse, så de kan være til nytte, kvalificeret til ansvarsbetyngede steder i både det private og offentlige liv. Der er store behov for at lægge planer så der kan være mange kompetente medarbejdere, og mange bør udruste sig selv som lærere, så andre kan oplæres og disciplineres til fremtidens store arbejde. ret
(44) En fond til sabbatsskolearbejdet.
Menigheden bør indtage deres plads, og med deres indflydelse og midler forsøge at fremskaffe denne velønskede afslutning. Lad der blive oprettet en fond af (45) gavmilde bidrag til bygning af skoler så uddannelsesarbejdet fremmes. Vi behøver veltrænede og veluddannede mænd til at arbejde i menighedernes interesse. De bør fremkomme med det faktum at vi ikke kan betro vore unge til seminarer og colleges, som er oprettet af andre trossamfund; at vi må samle dem på skoler hvor deres religiøse oplæring ikke bliver forsømt. ret
(45) Høje mål
Gud vil ikke have at vi på nogen måde skal være bagefter i uddannelsesarbejdet. Vore højskoler bør være langt fremme i den højeste slags uddannelse. . . . Hvis vi ikke har skoler til vore unge, vil de gå på andre seminarer og højskoler, og vil udsættes for hedenske læresætninger, for indvendinger og tvivl om Bibelens inspiration. Der er en del snak om højere udannelser, og mange formoder at højere uddannelser kun består af uddannelse i videnskab og litteratur; men det er ikke alt. Den højeste uddannelse inkluderer kundskab i Guds ord, og indbefattes i ordene: »At de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.« Joh. 17,3. ret
(45) De højeste uddannelsesklasser er den som vil give en sådan kundskab og disciplin at den bedste karakter udvikles, og vil udruste sjælen til det liv som måler sig med Guds liv. Evigheden skal ikke komme ud af vore beregninger. Den højeste uddannelse er den som vil lære børn og unge kristendomsvidenskab, som vil give dem en erfaringsmæssig kundskab om Guds veje, og vil give dem de (46) lektier som Gud gav Sine disciple, om Guds faderlige karakter.« ret
(46) »Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har forstand til at kende mig.« Jeremias 9, 23.24 . . . . Lad os søge at følge Guds råd i alle ting; for Han er uendelig i visdom. Skønt vi ikke har fået gjort det vi skulle have gjort for vore unge og børn i fortiden, så lad os nu angre, og genløse tiden. - Særlige vidnesbyrd om uddannelse, 197-202; skrevet 28. april, 1896. ret
(46) Menighedsmedlemmernes ansvar
Der er ikke noget vigtigere arbejde end at uddanne vore unge. Jeg er glad for at vi har institutioner hvor de kan skilles ud fra den fordærvende påvirkning der præger skolerne i dag. Vore brødre og søstre bør være taknemmelige over at vore colleges er blevet oprettet i Guds forsyn, og bør stå parat til at understøtte dem med deres midler. Enhver indflydelse bør udøves for at uddanne de unge og ophøje deres moral. De bør oplæres til at få mod og modsætte sig det moralske fordærvs tidevandsbølge i denne degenererede tidsalder. Med fast greb på den guddommelige magt, står de i samfundet for at forme og danne, frem for at blive formet efter verdens model. ret
(46) Når de unge kommer til vore colleges, bør de ikke føle at de kommer iblandt fremmede, som (47) ikke har omsorg for deres sjæle. Vi må passe på dem, holde Satan tilbage, så han ikke tager dem ud af vore arme. Der bør være fædre og mødre i Israel som vil bevogte deres sjæle da de må aflægge et regnskab. Brødre og søstre, hold ikke jer selv borte fra de unge, som om I ikke er særlig bekymrede og har ansvar for dem. I som længe har bekendt jer til at være kristne, har et arbejde at gøre, lede dem tålmodigt og venligt på den rette vej. I bør vise dem at I elsker dem, fordi de er yngre medlemmer af Herrens familie, købt for Hans blod. ret
(47) De unge i dag vil bestemme det fremtidige samfund. Satan anstrenger sig alvorligt og udholdende for at fordærve sindet og fornedre enhver ungs karakter; og skal vi som har mere erfaring, så som tilskurere, og se at han udretter sit formål uden hindringer? Lad os stå på vor post som vagtfolk, arbejde for disse unge, og ved holde dem, ved Guds hjælp, tilbage fra fordærvelsens hule. ret
(47) Det fremtidige samfund vil bestemmes af de unge i dag. Satan anstrenger sig alvorligt og vedholdende på at fordærve og fornedre enhver ungs karakter, og skal vi som har mere erfaring stå som tilskuere, og se ham udrette hans hensigter uhindret? Lad os stå på vor post som parate vagtfolk, og arbejde for disse unge, og holde dem tilbage fra fordærvelsens hule. I lignelsen hvor mændene sov såede fjenden rajgræs; og medens I, mine brødre og søstre, ikke er klar over hans arbejde, samler Satan sig en hær af unge under sit banner; og han jubler, for gennem dem fører han sin krig imod Gud. ret
(47) Lærerens privilegium
Lærerne på vore skoler har et tungt ansvar at bære. De må i ord og karakter være det som de ønsker at deres studerende skal blive - mænd og kvinder som har respekt for Gud og retfærdighedens arbejde. Hvis de selv kender til (48) vejen, kan de lære de unge at vandre på den. De vil ikke blot uddanne dem i videnskab, men oplære dem til at få moralsk uafhængighed, og arbejde for Jesus, og tage byrderne for Hans sag. ret
(48) Lærer, hvilke anledninger har I dog ikke her! Hvilket privilegium er ikke inden for jeres rækkevidde, at forme de unges sind og karakter, som I har jeres i varetægt! Hvilken glæde vil det ikke være for jer at mødes sammen med dem omkring den store hvide trone, og vide at hvad I har gjort for at I kan udruste dem til det evige liv! Hvis jeres arbejde består prøven på den store dag, så vil det falde ligesom liflig musik fra Mesterens mund: »Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.« ret
(48) På den store høstmark er der overflod af arbejde til alle, og dem som ikke gør det de kan, vil findes skyldige over for Gud. Lad os arbejde for tid og for evighed. Lad os arbejde med alle de kræfter Gud har givet os, og Han vil velsigne vore velstyrede anstrengelser. ret
(48) Frelseren længes efter at frelse de unge. Han vil fryde sig over at se dem omkring Sin trone, iklædt Hans retfærdigheds pletfrie klæder. Han venter på at sætte livets krone på deres hoveder, og høre deres glade stemmer stemme i, til Guds og Lammets ære, herlighed og majestæt, i en sejrssang som skal lyde og genlyde ud i himlens sale. ret