(369) (369) »Endnu en kort tid er lyset hos jer,« sagde Jesus. »I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal få bugt med jer. Og den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går hen. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn!« Joh. 12, 35. 36. ret
(369) Nogle mænd i Battle Creek College har falske ideer om hvad pligt er. Gud himlens Herre, har fået Sin Helligånd fra tid til anden til at bevæge de studerende på skolen, så de kan anerkende Ham på alle deres veje, så han kan lede deres stier. Til tider har Helligåndens virke været så afgørende at studier blev glemt, og den største Lærer verden nogensinde har kendt, gjorde Sin røst tydelig, og sagde: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« Mattæus 11,28-30. ret
(369) Herren bankede på hjerternes dør, og jeg så at Guds engle var til stede. Der lod til, at ikke ske nogen særlige anstrengelser fra lærernes side og påvirke de studerende til at være opmærksom på Guds sager; men Gud havde en vagtmand på skolen, som ved hans nærhed var usynlig, gjorde Sin indflydelse gældende. . . . ret
(369) Herren har ventet længe på at give hjertet de største og virkelige glæder. Alle dem som ser på ham med (370) udelte hjerter, vil Han velsigne stort. Dem som således ser på Ham har grebet et tydeligere syn på Jesus, som deres syndebærer, deres helt dækkende offer, og er blevet skjult i Klippekløften, for at beskue Guds Lam som bærer hele verdens synder. Når vi har en fornemmelse af Kristi offer for vor skyld, vendes vore læber til de højeste og ædleste lovprisningstemaer. ret
(370) Når de studerende beskuer Jesus på den måde, blev afbrydelsen af deres studier ikke regnet som noget tab. De greb glimtene af Ham som er usynlig. De søge alvorligt efter den levende Gud, og de levende tilgivelsens læber blev sat på deres læber. Helligånden virkede ikke kun for dem som havde mistet deres første kærlighed, men også for sjæle som aldrig havde sat sig selv på Herrens side. . . . Tegn på Hans nåde og gunst fremkaldte glæde fra deres hjerter som således blev velsignet, og det blev kendt at Guds frelse var iblandt Hans folk. . . . ret
(370) Hvorfor kan vi ikke forvente at den Hellige Vagtmand kommer ind på vore skoler? Vore unge skal modtage en uddannelse, og få en kundskab fra den eneste sande Gud. De skal lære hvordan Kristus fremstilles som en synds-tilgivende Frelser. De skal samle de dyrebare lysstråler, så de kan sprede lys igen. De skal fremvise Herrens elskelige venlighed, og tale om Hans ære, og udstøde pris til Ham som har kaldet os ud af mørke ind i Hans forunderlige lys. . . . ret
(370) Den himmelske Budbringer er igen og igen blevet sendt til skolen. Når Hans nærhed er blevet anerkendt, (371) har mørket flyet bort, lyset har skinnet frem, og hjerterne er blevet draget til Gud. De sidste ord Kristus sagde til Johannes var: "Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!« Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt." Åb. 22,17. Når vi besvarer Gud og siger: "Herre, vi kommer," så skal vi med glæde drage vand af frelsens kilder. ret
(371) Skal vi ikke holde hellige højtider for Gud? Skal vi ikke vise at vi har entusiasme for Hans tjeneste? Med det store og forædlende frelsestema foran os, skal vi så være ligeså kolde som marmorstatuer? Hvis mennesker bliver så opildnede over et cricketspil, eller hestevæddeløb eller over tåbelige ting som ikke bringer noget godt til nogen, skal vi så stå urørlige når frelsens plan står uåben for os? Lad skoler og menigheden fra nu af, få glædeshøjtider for Herren. - Særlige vidnesbyrd om uddannelse, 77-82.
(371) Farer for verdelig-kloge lærere
Alle himlens rigdomme blev overdraget til Jesus Kristus, så Han kan give disse dyrebare gaver til den ihærdige og udholdende søgende. Han "er gjort til visdom for os, og retfærdighed, og hellighed, og genløsning." 1. Korinter 1,30. Men også manges bønner er så formelle at de ikke kan føre noget godt med sig. De er ikke en smag af liv. ret
(371) Hvis lærere vil ydmyge deres hjerter for Gud, og (372) erkende de ansvar de har accepteret og tager ansvar for de unge, med det formål at uddanne dem til det fremtidige evige liv, vil en markant forandring hurtig kunne ses i deres optræden. Deres bønner vil ikke være tørre og livløse, men de vil bede med alvor for sjæle, som mærker deres fare. Hvis de dagligt vil lære af Jesus, tage Guds ord som deres lektiebog, og få en levende fornemmelse, at det er Guds røst, så vil atmosfæren der omgiver deres sjæle, skifte væsentligt. Den første fristelse vil undertrykkes i de lektier der daglig læres i Kristi skole. De vil ikke støtte sig så tillidsfuldt til deres egen forståelse. . . . . ret
(372) Lærerne på vore skoler er i dag i fare for at følge i det samme spor som jøderne gjorde i Kristi dage. Uanset hvilken indstilling de har, uanset om de praler sig af deres evner til at lære, hvis de ikke åbner sjælstemplets kamre for at modtage retfærdighedens Sols klare stråler, står de skrevet i himlens bøger som ikke-troende. Ved forskrift og eksempel opsnapper de lysstråler som ville komme til de studerende. Deres fare er at blive for selvcentret og for kloge til belæring. ret
(372) Vi lever i en verden fuld af fordærv, og hvis vi ikke tager imod den levende Kristus i vore hjerter, tror og gør Hans ord, skal vi efterlades som blinde, ligesom jøderne blev. Alle lærerne behøver at gribe alle himmelske lysstråler der spredes på deres stivej; for som instruktører behøver de lyset. Nogle siger, "Ja, jeg tror jeg er ivrig efter dette;" men de bedrager sig selv. Hvor får du lyset? Fra den kilde som du har drukket fra? (373) Jeg har Herrens ord, for, ikke så få lærer, har forladt Libanons snefyldte vande for, dalens uklare strømme. Gud alene kan vejlede os sikkert på stier som fører til det bedre land. Men lærere som ikke søger alvorligt og forstandsmæssigt efter det bedre land, leder dem under deres indflydelse til at være ryggesløse og forsømmelige den store frelse der er købt til dem, for en uendelig pris. ret
(373) Alle vore lærere må fastholde en tæt forbindelse med Gud. Hvis Gud sender Sin Helligånd til vore skoler til at forme hjerterne, ophøje forstanden, og give guddommelig visdom til de studerende, er der dem, som i deres nuværende tilstand, vil sætte sig imellem Gud og dem, som behøver lyset. De vil ikke forstå Helligåndens arbejde, de har aldrig forstået den; førhen har det været et stort mysterium for dem, ligesom Kristi lektier var for jøderne. Guds Helligånds virke skal ikke skabe nysgerrighed. Den er ikke for mennesker der beslutter sig for om de skal lægge deres hænder på Guds Ånds tilkendegivelser. Vi må lære Guds arbejde. ret
(373) Når lærere er villig til at sidde i Kristi skole og lære af den Store Lærer, vil de kende meget mindre til deres eget skøn end de gør nu. Når Gud bliver læreren, vil Han anerkendes, Hans navn vil ophøjes. De studerende vil være som unge mænd i profetskolerne, på hvem Guds Ånd kom over, og de profeterede. ret
(373) Den store sjælefjende forsøger at bringe en død, livsløs ånds atmosfære over alle vore institutioner. (374) Han arbejder på at vende og dreje alle forhold til egen fordel, så Jesus Kristus lukkes ude. I dag, såvel som i Kristi dage, kan Gud ikke gøre mange gerninger på grund af deres vantro, som er i ansvarsbetyngede stillinger. Der er brug for Guds omvendende kraft før de vil forstå Guds ord, og være villig til at ydmyge sig selv for Ham som elever. ret
(374) Afslutte på verdslige skoler
Profetien fortæller os at vi er nær tidens afslutning. Forstandsmæssig kraft, naturlige evner, formodet god dømmekraft, vil ikke forberede de unge til at blive missionærere for Gud. Ingen som søger en uddannelse til at arbejde og tjene Gud, vil blive mere fuldkomne i Jesus Kristus ved at få den tilsyneladende sidste afslutning i ____, enten i boglige eller medicinske linjer. Mange egner sig ikke til at gøre missionsarbejde, ved at gå på sådanne skoler. De har vanæret Gud ved at forlade Ham på den ene side og acceptere mennesker som deres hjælper. "Nej, dem, som ærer mig," erklærer Gud, "vil jeg ære, og de, som ringeagter mig, skal beskæmmes." 1 Samuel 2,30. . . . ret
(374) Guds ord bør modtages som vor tros grundlægger og fuldender. Det skal modtages med forståelse og af hele hjerte; det er liv og skal inkorporeres i hele vor eksistens. Modtages det sådan, vil Guds ord ydmyge mennesket ved nådens fodskammel og adskille det fra enhver fordærvende indflydelse. ret
(374) “I Kong Uzzijas dødsår" siger Esajas "så jeg Herren sidde på en såre høj trone, (375) og hans slæb fyldte helligdommen. Serafer stod hos ham, hver med seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to fødderne, og med de to fløj de; og de råbte til hverandre: »hellig, hellig, hellig er Hærskares Herre, al jorden er fuld af hans herlighed!« Og dørstolpernes hængsler rystede ved råbet, medens templet fyldtes af røg." Da profeten så denne store og herlige fremstilling, så han sin egen ufuldkommenhed, og de af folkene som han boede hos. »Ve mig,"råbte han, "det er ude med mig, thi jeg er en mand med urene læber, og jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskares Herre!« Esajas 6,1-5. Oh, hvor mange, som er involveret i dette ansvarsbetyngede arbejde, behøver at beskue Gud som Esajas gjorde; for i nærheden af Hans herlighed og majestæt vil selvet synke til ingenting. - Særlige vidnesbyrd om uddannelse, 165-170; skrevet fra Melbourne, Australien, 10. februar, 1894, til lærerne på Battle Creek Colleget.
(375) Kun når det højere liv bringes for syne, som vist i Kristi lære, kan en lærdom og instruktion rettelig kaldes for højere uddannelse, og kun ved Helligåndens hjælp kan denne uddannelse vindes. Menneskers naturvidenskabsstudier, uden hjælp fra Helligånden, kommer til kort for de dyrebare ting som Kristus ønsker at det skal lære fra den naturlige verdens ting; for det lader sig ikke undervise i store og vigtige sandheder som angår dets frelse. ret
(376) (376) Der er store muligheder for menneskelig forståelse, når det er forbundet med den Sande Lærer, som i sin fremstilling af disse ting i den naturlige verden åbenbarer sandheder i en praktisk forbindelse. Gud virker usynligt på menneskehjertet; for uden at guddommelig kraft virker på forståelse, kan menneskesindet ikke gribe indstillingen for den ophøjende og forædlende sandhed. Den kan ikke læse naturens bog, eller den kan ikke forstå gudsfrygtens enkelthed der findes deri. Når menneskesindet får næring af en forvansket påvirkning, kan det ikke modtage Kristi lektier. Men intet menneske kan forstå uddannelsens sande videnskab, kun som Gud skal, i Sin visdom, helliggøre gennem Helligånden sin iagttagelse.
(376) Hvis de studerende som går på vore colleges ville være trofaste og fastholde renhed, hvis de ikke vil omgås dem som vandrer på syndes stier eller fortrylles af deres selskab, ligesom Daniel ville de nyde Guds gunst. Hvis de ville aflægge alle nyttesløse fornøjelser og eftergivenhed for appetitten, ville deres sind være klar til at efterstræbe kundskab. Således ville de få en moralsk kraft, som vil sætte dem i stand til at forblive ubevægelige, når de overmandes af fristelse.
(376) Dem som er knyttet til vore institutioner i ansvarsbetyngede stillinger bør selv påtage sig opgaven at tage sig af de sjæle som de har fået i varetægt.