(377) “Kundskabs fortrin er dette, at visdom holder sin mand i live." ret
(377) (377) Den højt intelligente leder af ondskabens hær bestræber sig hele tiden for at skjule Guds ord for menneskene og at få dem til at beskæftige sig med menneskers meninger. Han vil ikke have, at vi skal høre Guds røst, som siger: »Her er vejen, den skal I følge!« Han gør flittig brug af forfalskede uddannelsessystemer for at skjule det himmelske lys. ret
(377) Filosofiske spekulationer og videnskabelig forskning, som ikke anerkender Gud, gør tusinder til fritænkere. I skolerne giver man en grundig forklaring på de konklusioner, som højt uddannede mennesker har draget som følge af deres videnskabelige forskning. Derved får de studerende det indtryk, at hvis disse lærde mennesker har ret, kan man ikke stole på Bibelen. Mennesker synes om at være skeptiske. De unge anser det for at være et tegn på uafhængighed. Det appellerer til fantasien, og på den måde bliver de bedraget. Det glæder Djævelen sig over. Han hæger om hver eneste spire af tvivl, som vokser i de unges hjerter. Han får den til at udvikles og bære frugt, og inden længe er der en stor høst af vantro. ret
(377) Mennesket er tilbøjeligt til at gøre det onde. Derfor er det (378) så farligt at så tvivlens frø i de unges sind. Alt, hvad der svækker troen på Gud, svækker sjælens modstandskraft over for fristelser. Det fjerner det eneste virkelige værn imod synd. Vi har brug for skoler, hvor de unge kan lære, at virkelig storhed består i at ære Gud ved at genspejle hans karakter til daglig. Vi skal lære Gud at kende ved hjælp af hans ord og hans gerninger for at kunne gøre hans vilje. ret
(378) Vantro forfattere
Der er mange, der mener, at hvis man vil have en uddannelse, er man nødt til at læse værker af vantro forfattere, fordi denne litteratur indeholder så mange værdifulde tanker. Men hvor er disse værdifulde tanker kommet fra? De er kommet fra Gud! Han er kilden til alt lys. Hvorfor skal vi så læse alle de vildfarelser, som disse vantro menneskers værker indeholder, for at finde nogle få intellektuelle sandheder, når hele sandheden står til vor rådighed? ret
(378) Hvordan går det til, at mennesker, som er i krig med Gud, kommer i besiddelse af den visdom, som de undertiden lægger for dagen? Satan har fået sin uddannelse i himlen, og han har kendskab til både godt og ondt. Han blander det værdifulde med det værdiløse. Derfor er han i stand til at bedrage. Men skal vi tage imod Satan som en lysets engel, fordi han optræder i himlens strålende klæder? Fristeren har sine agenter. De er uddannet efter hans metoder. De er inspireret af hans ånd og er oplært til at arbejde for ham. Skal vi samarbejde med dem? Skal vi anse det for nødvendigt at læse hans agenters værker for at få en uddannelse? ret
(379) (379) Hvis den tid og energi, man bruger for at sætte sig ind i vantro menneskers geniale tanker, blev benyttet til at studere de dyrebare sandheder i Guds ord, ville tusinder, som nu sidder i mørke og i dødens skygge, kunne glæde sig over herligheden fra livets lys. ret
(379) Historiske og teologiske værker
Der er mange, der mener, at det er nødvendigt, at man har et omfattende kendskab til historiske og teologiske værker, hvis man skal forkynde evangeliet. De tror, at en sådan viden vil være dem til hjælp. Men de bliver snarere dårligere end bedre forkyndere af at sætte sig ind i menneskers meninger. Når jeg ser biblioteker fyldt med bindstærke historiske og teologiske værker, tænker jeg: Hvorfor betale penge for noget, der ikke er brød? Det sjette kapitel i Johannesevangeliet fortæller os mere, end man kan finde i sådanne værker. Kristus siger: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.« »Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid.« »Den, der tror, har evigt liv.« »De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.« Joh. 6,35. 51. 47. 63. ret
(379) Der findes et historisk studium, man ikke bør forkaste. Bibelhistorie var et af fagene i profetskolerne. Man kunne følge Guds spor i beretningen om hans indgriben i folkeslagenes historie. Vi skal også være opmærksomme på, hvordan Gud behandler nationerne. Vi skal se i historien, hvorledes profetierne går i (380) opfyldelse. Vi skal læse om forsynets styrelse i de store reformationer. Vi skal også holde øje med begivenhederne, når nationerne ruster sig til den sidste kamp i den store strid mellem Gud og Djævelen. ret
(380) Et sådant studium vil give os en vid horisont. Det vil sætte os i stand til at se, at menneskene er afhængige af hinanden, og at alle folkeslag er en stor familie. Det vil få os til at indse, at alle lider tab, når et medlem af familien bliver undertrykt og nedværdiget. ret
(380) Men de fleste historiebøger handler om menneskenes bedrifter. De beskriver deres krige og deres sejre og handler om deres magt og storhed. Der står intet om Guds indgriben i historien. Der er ikke ret mange, der er opmærksomme på, hvordan Han gennemfører sine planer, når nationerne bliver grundlagt og går i opløsning igen. ret
(380) Studiet af teologi består også for en stor del af menneskers spekulationer og tjener kun til at »fordunkle mit råd med ord, som er uden mening«. Job 38,2 Ofte har folk også en helt anden hensigt med at anskaffe alle disse bøger end at tilegne sig åndelig føde. De vil stifte bekendtskab med filosoffer og teologer for at kunne benytte nogle lærde udtryk og formuleringer, når de skal forkynde kristendommen for folket. ret
(380) Det er ikke alle bøger, der tilskynder mennesker til at leve et helligt liv. Den store Lærer sagde: »Tag mit åg på jer og lær af mig. I skal tage ved lære af min ydmyghed og sagtmodighed.« Jeres intellektuelle stolthed vil ikke være jer til nogen hjælp, når I taler med mennesker, som er ved at omkomme af mangel på livets brød. I lader disse bøger erstatte den (381) praktiske undervisning, Kristus skulle give jer. I bliver ikke i stand til at give folk åndelig føde, fordi I læser disse bøger. I kan ikke bruge ret meget af det, som I har anstrengt jer for at lære, når I skal øve sjælesorg. ret
(381) Frelseren kom »for at bringe godt budskab til fattige«. Når han underviste, benyttede han nogle ganske enkle udtryk og symboler. Der står i Bibelen, at »den store folkeskare hørte gerne på ham«. De mennesker, der vil arbejde ligesom han, trænger til at få et mere grundigt kendskab til den måde, han underviste på. ret
(381) Man får den højeste uddannelse ved at studere den levende Guds ord. Præsterne bør spise livets brød. Så vil de få åndelig styrke og blive i stand til at hjælpe alle slags mennesker. ret
(381) De klassiske forfattere
På universiteterne bruger mange unge flere af deres bedste år til at studere græsk og latin. Mens de læser disse sprog, påvirker den hedenske litteratur deres tankegang og deres karakter. ret
(381) Folk, som har læst klassisk litteratur, siger, at »de græske tragedier handler om blodskam, mord og ofring af mennesker til sanselige og hævngerrige guder.« Verden ville være et bedre sted, hvis man ikke hentede sin viden fra sådanne kilder. »Hvis man går på glødende kul, bliver fødderne så ikke forbrændt?« Ordsp 6,28 (382) »Hvem kan gøre det urene rent? Ikke en!« Job 14,4 Kan man forvente, at de unge danner en kristen karakter, når de læser forfattere, som ikke bryder sig om Guds lov? ret
(382) Når de unge smider alle hæmninger over bord og kaster sig ud i forlystelseslivet og får smag for udsvævelser og laster, efterligner de blot det, som de har læst om i disse værker. Der er nogle mennesker, som er nødt til at studere græsk og latin, fordi de har brug for det i deres erhverv. Men det skulle ikke være umuligt at få det fornødne kendskab til disse sprog uden at læse fordærvet litteratur. ret
(382) Desuden er der ikke ret mange, der har brug for græsk og latin. Disse døde sprog bør komme i anden række. Man bør hellere lære, hvordan man bruger sit legeme og sine åndsevner korrekt. Det er uklogt af de studerende at benytte tiden til at lære døde sprog eller at tilegne sig teoretiske kundskaber, hvis de forsømmer at skaffe sig en praktisk uddannelse. ret
(382) Hvad tager eleverne med sig, når de forlader skolen? Hvad skal de bestille? Kan de undervise andre? Har de fået en uddannelse, som vil gøre dem til gode forældre? Kan de gå foran deres børn med et godt eksempel? En uddannelse er kun værdifuld, hvis den tilskynder unge mænd og kvinder til at søge at ligne Kristus og gøre dem skikkede til at bære ansvar og til at være et godt eksempel for deres børn. Men en sådan uddannelse får man ikke ved at læse hedenske klassikere.... ret
(383) Opdigtede fortællinger med moralsk indhold
(383) Der er nogle forfattere, som skriver opdigtede fortællinger for at understrege en sandhed eller for at afsløre ondskab. Nogle af disse bøger har været til gavn, men de har også voldt ubodelig skade. De indeholder udtalelser og sindrigt udtænkte skildringer, som appellerer til fantasien og fremkalder tanker, som er meget farlige, især for unge mennesker. De unge bliver ved med at tænke på det, de har læst, og mister evnen til at tænke konstruktivt. Det går ud over deres åndelighed. De bryder sig ikke længere om at læse i Bibelen og tænker ikke ret meget på himlen. Når deres tanker kredser om de syndige handlinger, som de har læst om, opflammes lidenskaberne, og det ender med, at de synder. ret
(383) Men selvom opdigtede fortællinger ikke indeholder snavsede hentydninger, men måske snarere har til hensigt at anbefale nogle udmærkede principper, er de alligevel skadelige. De vænner folk til at læse flygtigt for historiens egen skyld. Læseren mister evnen til at koncentrere sig og holder op med at tænke alvorligt over meningen med livet. ret
(383) Når man læser opdigtede fortællinger, får man smag for underholdning og mister lysten til at arbejde. Den slags litteratur virker ophidsende og berusende og kan gøre mennesker syge både på sjæl og legeme. Der er mennesker, som forsømmer deres hjem eller bliver syge på livstid eller kommer på psykiatrisk afdeling på grund af romanlæsning. ret
(383) Man hører ofte det argument, at man skal give de unge (384) nogle gode opdigtede fortællinger, for at de ikke skal læse værdiløse bøger. Men det ville svare til, at man gav en alkoholiker mildere berusende drikke som vin eller øl i stedet for whisky eller cognac. Hvis folk indtager disse drikke, vil de få lyst til stærkere stimulanser. Både alkoholikere og folk, som drikker alkohol mådeholdent, kan kun være på den sikre side, hvis de er fuldstændig afholdende. Det samme gælder for mennesker, som er interesseret i at læse opdigtede historier. De bør holde sig fuldstændig fra den slags litteratur. ret
(384) Myter og eventyr
Børn og unge skal læse en hel del eventyr, myter og opdigtede historier i skolen. Den slags bøger findes også i mange hjem. Hvordan kan kristne forældre tillade, at deres børn læser bøger, som ikke har noget med virkeligheden at gøre? Når børnene spørger forældrene, hvad der er meningen med de opdigtede historier, for historierne svarer jo ikke til det, forældrene fortæller, - så må forældrene svare, at de historier, som de læser i skolen, ikke er sandfærdige. Men dermed er problemet ikke løst. Børnene bliver ledet på vildspor af det, de læser. De får et forkert syn på livet og får hang til det uvirkelige. ret
(384) Det er et led i Satans snedige planer, at denne slags bøger har fået så stor udbredelse i vore dage. Han søger at aflede både unges og gamles opmærksomhed fra betydningen af at udvikle karakteren. Han ser det som sit mål, at vore børn og unge skal blive ofre for de bedrag, han fylder verden med. På den måde kan han ødelægge deres sjæl. Derfor søger han at få dem til at glemme at læse i Guds ord, så de ikke får kendskab til de sandheder, som vil bevare dem fra det onde. ret
(385) (385) Børn og unge burde aldrig få adgang til bøger, som forvrænger sandheden. Vore børn bør ikke udsættes for en syndig påvirkning, mens de er under uddannelse. Hvis de voksne ville lade være med at beskæftige sig med den slags bøger, ville de være bedre stillet, og på grund af deres gode eksempel og positive indflydelse ville det ikke være så svært at beskytte de unge imod fristelser. ret
(385) En renere kilde
»Vend øret mod de vises ord og lyt,
ret din opmærksomhed mod min kundskab.. . . .
For at du kan sætte din lid til Herren,
gør jeg netop dig bekendt med dem i dag.«
385 “Jeg har jo tidligere optegnet råd og kundskab til dig
for at gøre dig bekendt med sandhed og pålidelig tale,
så du kan give den, der sender dig, sandfærdigt svar.« Ordsp 22,17-21. ret
(385) »Han satte et vidnesbyrd i Jakob,
fastsatte en lov i Israel,
som han befalede vore fædre
at lære deres børn.« ret
(385) “»Vi fortæller den kommende slægt om Herrens glorværdige gerninger
og styrke, om de undere, han har gjort. «"
»For at den kommende slægt,
de børn, der skulle fødes,
skulle lære den at kende,
så de kunne fortælle om det
til deres børn.
De skulle sætte deres lid til Gud. «" Sal 78,4-7. ret
(385) »Det er Herrens velsignelse, der gør rig,
slid føjer intet til. « Ordsp. 10,22. ret
(385) Kristi lære
Det var på denne måde, Kristus fremholdt sandhedens grundsætninger i evangeliet. Hos ham kan vi drikke af de rene (386) floder, som udgår fra Guds trone. Kristus kunne have givet menneskene en kundskab, som ville være højt hævet over alt, hvad de tidligere havde kendt til. Den kunne have stillet alle andre opdagelser i skygge. Han kunne have løst gåde efter gåde. Han kunne have givet menneskene et så vidunderligt fond af viden, at det ville lægge beslag på deres tænkeevne langt ud i fremtiden. Men han benyttede hvert eneste øjeblik til at forkynde frelsens videnskab. Han benyttede hele sin tid, alle sine evner, ja, hele sit liv til at arbejde på menneskenes frelse. Han var kommet for at søge og frelse det fortabte, og han tabte ikke dette mål af syne. ret
(386) Kristus gav kun menneskene de kundskaber, som de havde brug for. Han fortalte dem kun så meget, som de behøvede, for at kunne løse hverdagens problemer. Når de stillede ham nysgerrige spørgsmål, fik de intet svar. Hvis de stillede ham den slags spørgsmål, benyttede han anledningen til at rette en alvorlig, livsvigtig appel til dem. Når mennesker ville plukke af kundskabens træ, tilbød han dem frugt fra livets træ. Vejen til Gud var åben. Alle andre veje var lukkede. Alle kilder var forseglede med undtagelse af det evige livs kilde. ret
(386) Vor frelser opfordrede ingen til at gå i rabbinernes skoler på den tid. Hvis de gjorde det, ville de blot blive forvirrede, for rabbinerne sagde hele tiden: »Det siges,« eller: »Man siger.« Hvorfor skal vi betragte menneskers upålidelige udtalelser som værdifuld visdom, når vi har adgang til en mere ophøjet visdom, som vi kan stole på? ret
(387) (387) Jeg har fået lov at se ind i den evige verden, og jeg har fået et indblik i, hvor svage menneskene er. Begge dele har gjort et dybt indtryk på mig og har øvet indflydelse på min livsgerning. Der er overhovedet ingen grund til at lovprise eller forherlige mennesket. Jeg kan ikke se nogen grund til at stole på såkaldte store mænds meninger eller på teorier, som fremsættes af denne verdens vismænd. Hvordan skulle mennesker kunne have den rette forståelse af Guds planer, når de ikke er i besiddelse af guddommelig oplysning? Enten fornægter de ham fuldstændig eller lader, som om han ikke eksisterer, eller også begrænser de hans magt, så den svarer til deres egen menneskelige tankegang. ret
(387) Lad os være elever hos ham, som har skabt himlen og jorden og anvist stjernerne deres plads i himmelrummet og tildelt solen og månen deres bestemte opgave. ret
(387) Nyttig kundskab
De unge har ret til at søge at udvikle deres åndsevner så meget som muligt. Vi vil ikke sætte nogen grænse for deres uddannelse, når Gud ikke har gjort det. Men de kundskaber, vi tilegner os, gavner intet, hvis vi ikke bruger dem til Guds ære og menneskenes gavn. ret
(387) Det er ikke klogt at gennemføre et langvarigt studium, hvis man ikke kan bruge det, man har lært, i praksis. En sådan uddannelse er spildt, for når man har taget eksamen, mister man lysten til at lære noget, som vil gøre en skikket til nyttigt arbejde og til at bære ansvar. En praktisk uddannelse er meget mere værd end nok så megen teori. Det er ikke nok at være i besiddelse af kundskaber. Man må også kunne bruge dem rigtigt. ret
(388) (388) Der er mange, der bruger tid, penge og kræfter for at skaffe sig en forholdsvis unyttig uddannelse. De burde hellere lære noget, som ville gøre dem til praktiske mænd og kvinder, som kunne gøre nytte i livet. En sådan uddannelse ville være af stor værdi. ret
(388) Hjertets uddannelse
Vi behøver en kundskab, som vil styrke sjæl og sind og gøre os til bedre mænd og kvinder. Hjertets uddannelse er langt vigtigere end blot boglig viden. Det er vigtigt at vide noget om den verden, vi lever i, men hvis vi glemmer at forberede os til evigheden, begår vi en fejl, som vi aldrig kan råde bod på..... ret
(388) Hvis de unge indså, hvor svage de er, ville de søge tilflugt hos Gud. Hvis de ville lade ham være deres lærer, ville de lære visdom af ham, og de ville blive til rig velsignelse for verden. Hvis de derimod udelukkende beskæftiger sig med verdslige og teoretiske studier og ikke har forbindelse med Gud, vil de gå glip af alt det, som gør livet rigt. -Vejen til et bedre liv, 365-376.
(388) At få en højere uddannelse betyder at få del i guddommelig natur. Det betyder at kopiere Kristi liv og karakter så at vi skal stå på fordelagtig grund når vi kæmper livets kampe. Det betyder at vinde daglige sejre over synd. Når vi søger efter denne uddannelse, er Guds engle vore ledsagere; når fjenden kommer ind som en vandflod, løfter Herrens Ånd en standard imod ham.