(421) »Herrens ord er rene ord, det pure, syvfold lutrede sølv.« ret
(421) (421) Bibelen er af højeste værdi fordi det er den levende Guds ord. Af alle bøger i verden er den, den mest udbytterige at studere og give opmærksomhed til, for den er evig visdom. Bibelen er en historie der fortæller os om verdens skabelse og åbner de forgangne århundreder op. Uden den ville vi være overladt til gætterier og fabler at finde fortidens fjerntliggende begivenheder. Den åbenbarer himlenes og jordens Skaber for os, med det univers, som Han satte i gang, og spreder et herligt lys over den kommende verden. Bibelen er en mark hvor himmelske rigdomme er skjult, og de vil forblive skjulte indtil de opdages ved ihærdig minedrift, og kommer frem i lyset. Bibelen er et skrin med juveler af uvurderlig værdi, som bør overbringes sådan at den ses i sin indre glans. Men skønheden og udmærkelsen i disse sandhedsdiamanter kan det naturlige øje ikke se. De elskelige materialer ser verden ikke før solen fortrænger mørket, oversvømmer dem med dets lys. Og sådan er det med Guds ords rigdomme; de påskønnes ikke før de åbenbares af Retfærdighedens Sol. ret
(422) (422) Biblen indeholder et enkelt og fuldstændigt system af teologi og filosofi. Det er den bog der gør os kloge på frelse. Den fortæller os om Guds kærlighed som den er vist i genløsningsplanen, tildeler den væsentlige kundskab til alle studerende - Kristi kundskab. . . . . ret
(422) Gud har ikke kun åbenbaret forsoningslæren for os, fremholdt håbet om evigt liv, men Hans ord er manna fra himlen for sjælen til føde for at få åndelig styrke. Bibelen er den store standard for rigtigt og forkert, der klart definerer synd og hellighed. Dens levende principper, løber igennem vore liv som guldtråde, er vor eneste sikkerhed i prøvelser og fristelser. ret
(422) De hellige skrifter var væsentlige for profetskolernes studier, og de bør holde det første sted i hele uddannelsessystemet, som fundamentet for al rigtig uddannelse er kundskab til Gud. Som en lærebog til vore skoler, vil Bibelen gøre det for menneskesind og moral, som videnskabs- og filosofibøger ikke kan gøre. Som en opdragelsesbog og styrke forstanden, der forædler, renser og forfiner karakteren, er det uden sidestykke. ret
(422) Gud sørger for os som forstandsvæsener, og Han har givet os Sit ord som en lampe for vore fødder og et lys på vor sti. Dets lære har en vital betydning for vor fremgang i livets forhold. Også med vore timelige affærer vil det være en klogere vejleder end nogen anden rådgiver. Dets guddommelige instruktion peger kun på vejen til sand succes. Der er ingen social stilling, intet i menneskers erfaring, som bibelstudiet ikke er en væsentlig forberedelse for. ret
(423) Uendelig visdom
(423) Men det er blot at læse ordet der vil ikke udrettet det tiltænkte resultat i himlen; det må studeres, og gemmes i hjertet. Bibelen har ikke fået den nøje opmærksomhed som den kræver. Den har ikke været æret frem for andre bøger i børns og unges uddannelse. Studerende bruger tid på at få en uddannelse. De studeret forskellige forfattere og bliver kendt med videnskab og filosofi gennem bøger med resultater fra menneskers undersøgelser; men den Bog der kommer fra den guddommelige Lærer er i stort omfang blevet forsømt. Dens værdi ses ikke, dens rigdomme forbliver skjulte. ret
(423) En uddannelse af denne karakter er mangelfuld. Hvem og hvordan er disse lærdomsmænd, som de unges sind og karakter skal formes efter deres tanker? De må publicere de bedste resultater af deres fornuft med pen og stemme, men de griber kun et punkt af Guds værk, og i deres kortsynethed kalder det for videnskab, ophøjer de dette frem for videnskabens Gud. ret
(423) Menneske er begrænsede, der er intet lys i dets visdom. Hans uhjulpne forstand kan ikke hjælpe noget i Guds ting, han kan heller ikke forstå de åndelige lektier som Gud har sat i den materielle verden. Men fornuften er en Guds gave, og Hans Ånd vil hjælpe dem som er villig til at lære. Menneskets ord vil, hvis de har nogen værdi, genlyde med Guds ord. I de unges uddannelse skal de aldrig gå i stedet for det guddommelige ord. ret
(423) Kolde, filosofiske spekulationer og videnskabelig ransagelse hvori Gud ikke anerkendes er en tydelig skade. Og det onde forværres når bøger, som det sker så ofte, (424) sættes i de unges hænder, antages som autoritet og gøres afhængig af deres uddannelse, er fra rendyrkede hedenske forfattere. Gennem de tanker alle disse mænd præsenterer, indvæves deres giftige indstilling. Studiet af sådanne bøger er som at have med sorte kul at gøre, en studerende kan ikke besmittes i sindet, som kun tænker i skeptiske linjer. ret
(424) Forfatterne til disse bøger, som har sået tvivlens og hedenskabets frø der udbredes over hele verden, har været under Guds og menneskets store fjendes oplæring, og anerkendes af magter og myndigheder, og denne verdens mørkets hersker. Når Guds ord omtaler disse bliver det: "Deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket. Mens de påstod, at de var vise, blev de dårer" "Skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud." Romerbrevet 1, 21.22. De forkastede den guddommelige sandhed i sin simpelthed og renhed for denne verdens visdom. ret
(424) Selv om disse bøger af hedenske forfattere får forrang, og Guds ord sættes i anden række, vil en klasse studerende fra skolen ikke være bedre egnet til Guds tjeneste, end de var før de fik deres uddannelse. ret
(424) Grunden til modstand mod bibelen.
Det er ikke af mangel på beviser, at mennesker betvivler den guddommelige sandhed, de er ikke hedninge på grund af uvidenhed om Guds ords karakter. Men på grund af synden er hele menneskeorganismen degenereret, sindet er blevet forvansket, fantasien (425) fordærvet. Fristelser udefra finder samklang i hjertet, og fødderne glider ubemærket ind i synd. Og sådan er det at mange hader bibelen. Nogle bekymrer sig ikke om der ikke skulle være en Bibel i verden. ret
(425) Da Guds søn fik trængsler, råbte jøderne: "Bort med Ham, korsfæst Ham!" fordi Hans rene liv og hellige lære overbeviste dem om synd og fordømte dem; og af den grund råbte mange i deres hjerter imod Guds ord. Mange, endog børn og unge, har lært at elske synd. De hader reflektion, og tænkte om Gud er en anstødssten for deres samvittighed. Det er fordi menneskehjertet er tilbøjelig til ondt at det er så farligt at så skepticismens frø i unge sind. ret
(425) Videnskab og bibelen
Vi vil ikke opmuntre til uddannelse, eller sætte den mentale kultur og disciplin lavt. Gud vil have at vi studerer så længe som vi forbliver i verden. Enhver anledning til kultur bør udnyttes. Evnerne behøver at blive styrket ved anvendelse, sindet oplæres og udvides ved at belaste det til studier; men alt dette kan ske medens hjertet bliver et let bytte for bedrag. Visdom ovenfra må bibringes til sjælen. Det er adgangen for Guds ord som "bringer de lys, de giver enfoldige indsigt." Salme 119,130. Hans ord er givet til vor belæring; der er intet i det som er mangelfuldt eller vildførende. Bibelen skal ikke prøves af menneskers videnskabsidéer, men videnskab skal sættes på prøve over for den ufejlbarlige standard. ret
(426) (426) Alligevel skal videnskabsstudierne ikke forsømmes. Bøgerne må bruges til dette formål; men de skal være i harmoni med Bibelen, for det er standarden. Bøger af den karakter bør gå i stedet for mange af dem, der nu er i de studerendes hænder. ret
(426) Gud er videnskabens ophavsmand. Videnskabsundersøgelser åbner ubrugte tankebaner og informationer op for sindet, sætter os i stand til at se Gud i Hans skabte værker. Uvidenhed kan prøve at understøtte skepticisme, ved at appellere til videnskab; men i stedet for at fastholde skepticisme, medvirker sand videnskab til Guds visdoms og krafts friske beviser. Forstås det rigtigt, stemmer videnskab og det skrevne ord sammen, og hver spreder lys på hinanden. Sammen kan de lede os til Gud når de lære os noget af de kloge og gavne love, som Han virker igennem. ret
(426) Når den studerende genkender Gud som al kundskabs kilde, og ærer ham, underlægger sind og karakter til at blive formet af hans ord, kan han gøre krav på løftet: “Dem som ærer mig, vil jeg ære." 1. Samuel 2,30. Jo mere omhyggeligt forstanden opelskes, des effektivere kan den bruges til Guds tjeneste, hvis den sættes under Hans Ånds kontrol. De talenter der bruges mangedobles. Erfaring med åndelige ting udvider helliges og engles synsfelt, og begge vokser i kapacitet og kundskab, idet de arbejder inden for deres respektive sfære. ret
(426) »O, dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje«! Romerne 11,33. - Særlige vidnesbyrd om uddannelse, 52-57; skrevet 16. maj, 1896.