(438) (438) Det Faderen og Sønnen i himmelens råd anser for væsentligt for menneskets frelse, præsenteres klart i de Hellige skrifter. De uendelige frelsesandheder anføres så tydeligt at begrænsede mennesker, der ønsker at kende sandheden, ikke kan undgå at forstå det. Guddommelige åbenbaringer er blevet gjort for belæring af retfærdigheden, at de må forherlige Gud og hjælpe deres medmennesker. ret
(438) Disse sandheder findes i Guds ord - den standarden som vi skal dømme mellem rigtigt og forkert. Lydighed mod dette ord er det bedste skjold for unge imod de fristelser de udsættes for under uddannelsen. Fra dette ord lærer de hvordan de ærer Gud og hvordan de skal være trofaste i ydmyghed, glade for at udføre pligter og møde de trængsler dagligdagen bringer, og bære modigt dens byrder. ret
(438) Kristus, den Store Lærer, forsøger at vinde menneskesindene fra gruble over jordiske ting, så han kan lære dem himmelske ting. Ville lærerne på Hans tid lade sig undervise af Ham, var de gået sammen med Ham at tilså verden, med sandhedens frø, ville verden være helt anderledes fra det den er nu. Havde farisæerne forenet deres kræfter med Frelseren, ville kundskaben om Kristus være genoprettet i Guds moralske billede i deres sjæle. ret
(438) Men Israels ledere vendte sig bort fra den sande kundskabs kilde. De studerede kun skrifterne for (439) at understøtte deres traditioner og gennemføre deres menneskeskabte observationer. Ved deres fortolkning fik de gjort udtalelser som Gud aldrig har givet. Deres mystiske konstruktioner gjorde det utydeligt, som Han havde gjort klart. De stred over teknikaliteter og fornægtede i praksis de mest væsentlige sandheder. Guds ord blev berøvet sin kraft, og onde ånder udvirkede deres vilje. ret
(439) Kristi ord indeholder ikke noget som er uvæsentligt. Bjergprædikenen er en forunderlig fremlæggelse, dog så simpel at et barn kan studere uden misforståelser. Saligprisningerne er et symbol på den åndelige ophøjelse som Kristus altid stod på. Ethvert ord Han sagde kom fra Gud, og Han talte med himmelens myndighed. "De ord, som jeg har talt til jer," sagde Han "er ånd og er liv." Joh. 6,63. Hans lære er fuld af forædlende og frelsende sandhed, til hvem menneskets højeste mål og mest dybdegående undersøgelser ikke kan tåle sammenligning. Han var levende for den frygteligste ruin der hang over slægten, og Han kom for at frelse sjæle ved Sin egen retfærdighed, bringe verden en præcis forsikring om håb og fuldstændig udfrielse. ret
(439) Det er fordi Kristi ord ignoreres, fordi Guds ord får andenpladsen i uddannelse, at vantroen gør optøjer, og uretfærdigheden er almindelig. Ting af mindre betydning optager mange lærers tanker i dag. En masse tradition, blot med udseende af sandhed, kommer ind i de studiekurserne på verdens skoler. Kraften fra meget menneskelig lære, findes i påstande, ikke i sandhed. Lærerne i dag kan kun bruge tidligere lærers evner; og har alligevel en stor betydning, at (440) de tiltrækkes de menneskelige forfattere, så der er en bevidst uduelighed til at spore tilbage de første store principper, fra den ufejlbarlige visdoms Kilde. Der er en smertelig usikkerhed, en stadig ransagelse, at nå forvisningen, som kun kan findes i Gud. Den menneskelige storheds basun kan genlyde, men det er med en usikker lyd; den er ikke pålidelig, og sjælenes frelse kan ikke forvisses ved denne. ret
(440) Når mennesker får jordisk kundskab, har de troet de fik en rigdom, og de har lagt Bibelen til side, uvidende om at den indeholder en større rigdom end alt andet. Studeres og adlydes Guds ord, har det bragt forvirring i verden. Mennesker har overladt Kristi lederskab til den store oprørers lederskab, mørkets fyrste. Fremmed ild er blevet blandet med den hellige. De ting som tjener til lyst og ærgerrighed har ophobet sig og har pådraget verden himlens dom. ret
(440) I vanskeligheder prøver filosoffer og videnskabsmænd at tilfredsstille deres tanker, uden at bønfalde Gud. De lufter deres filosofier om himlen og jorden, og regner plager, pestilenser, epidemier, jordskælv og hungersnød for at være deres formodede videnskab. Spørgsmål om skabelsen og forsynet, prøver de at løse ved at sige: "Dette er naturens lov." ret
(440) Kundskab gennem lydighed
Ulydighed har lukket døren for en masse kundskab, som kunne være kommet fra Guds ord. Havde mennesker været lydige, ville de have forstået (441) planen for Guds regering. Den himmelske verden ville have åbnet nådens og herlighedens kamre for udforskning. I form, i tale i sang ville mennesker i det hele taget have været overlegent det de er nu. Genløsningens mysterium, Kristi inkarnation, hans forsonende nåde, ville ikke være uklar for vore tanker. Det ville ikke kunne forstås bedre, men påskønnes i det hele taget højt. ret
(441) At Guds ord ikke bliver studeret er den største årsag til mental svaghed og ligegyldighed. Når sindet vender sig fra det ord for at få næring fra uinspirerede mænds penne, nedsættes og fornedres sindet. Det er ikke kommet i kontakt med den evige sandheds dybe og brede principper. Forståelsen tilpasser sig selv til at fatte de ting som den er fortrolig med, og i denne overgivelse til begrænsede ting, svækkes forståelsen, dens kraft trækkes sammen, og efter en tid bliver den ude af stand til at udvide sig. ret
(441) Alt dette er falsk uddannelse. Enhver læres arbejde bør fæstne de unges sind til det inspirerede ord store sandheder. Dette er den væsentlige uddannelse for dette liv og for det kommende. ret
(441) Og lad det ikke tænkes at dette vil forhindre videnskabsstudier, eller fornedre uddannelsens standard. Gudskundskaben er lige så høj som himlen og lige så bred som universet. Der er intet der forædler og giver kraft som studiet af store temaer, som angår vort evige liv. Lad den unge forsøge at gribe disse Gudsgivne sandheder, og deres sind vil udvide sig og vokse sig stærk ved anstrengelser. Det vil bringe enhver studerende, som er en ordets gørere, frem til et bredere tankespænd og sikre (442) ham en rigdom af kundskab som er uforgængelig. ret
(442) Den uvidenhed som nu forbander verden med hensyn til Guds lov bindende krav, er resultatet af at ikke studere skriften. Det er Satans udsøgte plan at optage og engagere sindet så Guds store Vejledningsbog ikke betragtes som bøgernes Bog, og at synderen ikke ledes fra overtrædelsens sti ind på lydighedens sti. ret
(442) Hvordan kan det være at vore unge, endog dem i modne år, er så nemme at lede til fristelse og synd? Det er fordi Bibelen ikke studeres og mediteres som den burde. Hvis den blev gjort til det daglige studium, ville der være en indre retskaffenhed, en åndsstyrke som vil modstå fjendens fristelser. I livet ses der ikke nogen fast og afgjort anstrengelse for at vende fra ondt, fordi den instruktion Gud giver ignoreres. Der fremlægges ikke de anstrengelser der skal være, for at fylde sindet med rene og hellige tanker og befri det for alt som er urent og usandt. Der vælges ikke den bedre del, at sidde ved Jesu fødder, ligesom Maria gjorde, for at lære lektier fra den guddommelige Lærer. ret
(442) Når Guds ord gøres til menneskets rådgiver, når vi ransager skrifterne efter lys, kommer himmelske engle nær for at indprente sind og oplyse den forståelse så det visselig kan siges: "Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt." Sal. 119,130. Det er ikke noget under at der ikke ses mere himmelsk sindelag iblandt de unge der bekender kristendommen, når der Guds ord får så lidt opmærksomhed. Der skal gives agt på de guddommelige råd; (443) de guddommelige formaninger adlydes ikke. Nåde og himmelsk visdom eftersøges ikke, så enhver plet af fordærv kan renses bort for livet. ret
(443) På forbudne stier
Hvis de unges tanker styres rigtigt, vil deres samtale være efter ophøjede temaer. Når sindet er rent og tankerne forædles af Guds sandhed, vil ordene være af den samme karakter: "Som æbler af guld i skåle af sølv." Ordsp. 25,11 Men med den nuværende forståelse og nuværende skikke, med den lave standard som kristne er tilfreds med at nå, er samtalen billig og uden udbytte. Det af jorden er jordisk og når ikke engang de kultiverede verdsliges standard. Når Kristus og himlen er tema for overvejelse, vil samtalen bevise dette. Talen vil beriges med nåde, og taleren vil vise at han har fået en uddannelse i den guddommelige Lærers skole. ret
(443) Vi skal betragte bibelen som Guds åbenbarelse for os for jordiske ting - ting af største betydning for os at kende. Verden lægger den til side som om gennemlæsningen var afsluttet, men et tusinde års ransagelse vil ikke udtømme de skjulte rigdomme den indeholder. Kun evigheden vil åbne visdommen i denne bog, for det er et ubegrænset tankesinds visdom. Skal vi da opelske en dybere sult efter menneskeforfatteres produktioner og vanrøgte Guds ord? Det er denne længsel efter noget de aldrig burde bede om, som for mennesket (444) går i stedet for sand kundskab, som aldrig kan gøre dem vise på frelse. Lad intet menneskes påstande blive betragtet som sandhed, når de går imod Guds ord. ret
(444) Himlens og jordens skaber, al visdoms Kilde, sættes ikke bag ved noget. Men tilsyneladende store forfattere, hvis værker bruges som tekstbøger til studium, bliver taget imod og forherliget, selvom de ikke har nogen livsvigtig forbindelse med Gud. Ved et sådant studium er mennesker blevet ført ud på forbudte stier. Sind er blevet betynget til døden ved unødigt arbejde, at prøve at få det som er det samme som at Adam og Eva var ulydig mod Gud i at opnå. ret
(444) I dag har unge mænd og kvinder brugt flere år på at få en uddannelse der er som træ og stubbe der fortæres i den sidste store kæmpebrand. En sådan uddannelse værdsætter Gud ikke. Mange studerende forlader skolen ude af stand til at tage imod Guds ord med ærbødighed og respekt som de havde før de gik i gang. Deres tro er blevet fordunklet i anstrengelserne for dygtiggørelse i forskellige studier. Bibelen er ikke gjort til et vitalt punkt i deres uddannelse, men bøger plettet af hedenskab og udbreder usunde teorier, er blevet sat foran dem. ret
(444) Alle unødige sager bør lues ud fra studiekurserne, og den studerende skal kun have studier der er af virkelig værdi for ham. Kun disse behøver han at blive fortrolig med, så han kan sikre sig det liv, som måler sig med Guds liv. Idet sindet forplanter sig i tanker om (445) Frelserens store temaer, vil det rejse sig højere og højere i at forstå disse emner, lade de billige og ubetydelige sager være bag sig. ret
(445) En illustration
Hvad var det som gjorde Johannes Døber stor? Han lukkede sit sind for en masse traditioner den jødiske nation kom med, og åbnede det for den visdom, der kommer ovenfra. Før hans fødsel bevidnede Helligånden om Johannes: "Thi han skal blive stor i Herrens øjne. Vin og stærk drik må han ikke drikke, og allerede fra moders liv skal han være fyldt af Helligånden, og mange af Israels børn skal han omvende til Herren, deres Gud. Selv skal han gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædrenes hjerter til børnene og de genstridige til retfærdiges sind, så han kan berede Herren et velskikket folk." Luk. 1,15-17. ret
(445) I sin profeti sagde Zakarias om Johannes: “Og du, barnlille! skal kaldes den Højestes profet; thi du skal gå foran Herren for at bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen ved deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, ved hvilken solopgangen fra det høje vil besøge os for at skinne for dem, som sidder i mørke og dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej." Og Lukas tilføjer: "Og barnet voksede til og blev styrket i Ånden; og han var i ørkenerne indtil den dag, da han skulle træde frem for Israel." Luk. 1,76-80. ret
(445) Det var Johannes valg at opgive bylivets nydelser og luksus frem for ørknens (446) hårde disciplin. Her var hans omgivelser gode for enkelthedens og selvfornægtelsens levevaner. Uafbrudt af verdens skrig, kunne han her studere naturens lektier, åbenbaring og forsyn. Englens ord til Zakaris er ofte blevet gentaget af hans gudfrygtige forældre. Fra barndommen af blev hans missions fremholdt for ham, og han accepterede den hellige tillid. For ham var den øde ørken et velkomment tilflugtssted fra samfundet, hvori onde tanker, vantro og urenhed var næsten helt gennemtrængende. Han havde ikke tillid til sin egen kraft til at modstå fristelse og undveg at hele tiden komme i kontakt med synd, for at han ikke skulle miste fornemmelse af dens overmådelige syndighed. ret
(446) Men Johannes liv blev brugt til dovenskab, til asketisk tungsind eller til selvisk isolation. Fra tid til anden gik han frem og blandede sig med mennesker, og han var altid interesseret tilskuer for hvad der sket i verden. Fra hans stille tilholdssted overvågede han de oprullende begivenheder. Med det udsyn den guddommelige ånd oplyste, studerede han menneskers karakter, at han måtte forstå hvordan han skal nå deres hjerter med himlens budskab. ret
(446) Om Kristus sagde Simeon: "Herre! nu lader du din tjener gå bort i fred, som du har sagt. Thi mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folkeslag, et lys, som skal åbenbares for hedningerne, og en herlighed for dit folk Israel." "Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker." Luk. 2,29-32. 52. ret
(446) Jesus og Johannes blev fremstillet af den tids lærere som uvidende, fordi de ikke var blevet undervist i rabbinernes skoler; men himlens Gud var (447) deres Lærer, og alle som hørte blev forbavset over deres kundskab til skriften. ret
(447) Den første store lektie i uddannelsen var at kende og forstå Guds vilje. Vi bør få vore anstrengelser med ind i hverdagen for at få denne kundskab. At lære videnskab gennem menneskelig fortolkning er at opnå falsk uddannelse, men at lære af Gud og Kristus er at lære himlens videnskab. Forvirringen i uddannelsen var kommet fordi Guds visdom og kundskab ikke var blevet ophøjet. ret
(447) De studerende på vore skoler skal respektere Guds kundskab som det øverste af alt andet. "Thi ordet om korset er vel for dem, som fortabes, en dårskab, men for os, som frelses, er det en Guds kraft. Thi der står skrevet: »Vismændenes visdom vil jeg lægge øde, og de kloges klogskab vil jeg gøre til intet." "Thi Guds dårskab er visere end menneskene, og Guds svaghed er stærkere end menneskene." "Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning, for at, som der står skrevet, »den, der roser sig, skal rose sig i Herren." 1 Korinter 1,18. 19. 25. 30. 31.
(447) Dem som bekender at tro ordet bør dagligt bede efter Helligåndens lys til at skinne på den Hellige Bogs sider, så de kan være i stand til at fatte Guds Ånds ting. . . . Uanset hvor stor menneskers ord er, er de ikke i stand til at gøre os "fuldt beredt, vel skikket til al god gerning." 2 Timotius 3,17.