(56) (56) Vi nærmer os hurtigt den endelige krise i denne verdens historie, og det er vigtigt at vi forstår at de uddannelsestilbud der gives fra vore skoler, er forskellige fra dem fra verdens skoler. Den undervisning der gives i syvendedags adventistskoler skal være sådan at den leder til sand ydmyghed i praksis. I tale, i klæder, i kost og i den indflydelse der udøves, skal den enkle sande gudsfrygt kunne ses. ret
(56) Vore lærere behøver at forstå det arbejde som skal gøres i disse sidste dage. Den uddannelse der gives på vore skoler, i vore menigheder, på vore sanatorier, bør klart vise det store arbejde der skal udrettes. Behovet for at alle verdslige skikke, som er imod Guds ords lære, bliver luet ud af livet, og behovet for at erstatte det med gerninger der bærer den guddommelige naturs mærke, bør gøres klart for de studerende i alle grader. Vort uddannelsesarbejde skal altid bære det himmelske præg, og derved åbenbare hvor meget guddommelig undervisning overgår verdens visdom. ret
(56) For nogle virker dette fuldstændige forvandlingsarbejde helt umuligt. Men hvis det er sådan, hvorfor så give sig af med at gennemføre kristne uddannelser overhovedet? Vor kundskab til hvad sand uddannelse betyder, er at få os til at søge den reneste karakterrenhed. I al vor omgang med hinanden, skal vi have i tanke at vi udruste os til en anden verden; himlens (57) principper skal læres og praktiseres; og det fremtidige livs overlegenhed over for dette liv, skal indprentes i enhver elevs sind. Lærer som ikke tager dette med i deres uddannelsesarbejde får ikke andel i det store karakterudviklingsarbejde, som Gud kan anerkende. ret
(57) Idet verden i denne tidsalder kommer mere og mere under Satans indflydelse, vil Guds sande børn ønske mere og mere at blive oplært af Ham. Der bør ansættes lærere som vil give en himmelsk form til de unges karakter. Under sådanne læreres indflydelse, vil tåbelige og uvæsentlige skikke udskiftes med vaner og praksis der sømmer sig for Guds sønner og døtre. ret
(57) Idet verdens ondskab bliver mere udtalt, og ond lære udvikles mere og accepters vidt omkring, skal Kristi lære stå frem, i omvendte mænds og kvinders liv. Engle venter på at samarbejde i alle dele af værket. Dette er blevet præsenteret for mig igen og igen. På dette tidspunkt skal Guds folk, mænd og kvinder som er sandt omvendte, lære de lektier som himlens Gud værdsætter, under pålidelige læreres oplæring. ret
(57) Det vigtigste arbejde på vore uddannelsesinstitutioner i denne tid er at sætte et eksempel for verden, som vil ære Gud. Hellige engle skal lede arbejdet gennem menneskelige agenter, og enhver afdeling skal være mærket for guddommelig udmærkelse. ret
(57) Alle vore sundhedsinstitutioner, alle vore forlagshuse, alle vore undervisningsinstitutioner, skal ledes mere (58) og mere efter den undervisning som er givet. Når Kristus genkendes som hoved over alle vore virkende kræfter, vil vore institutioner renses mere og mere grundigt fra al almindelig, verdslig praksis. Vise sig frem og give sig ud for noget, og mange af de skuespil som tidligere har taget plads på vore skoler, vil ikke finde noget sted, når lærerne og de studerende forsøger at gennemføre Guds vilje på jorden, som den blev i himlen. Som den størst virkende agent, vil Kristus forme og danne karakteren efter guddommelig orden, og studerende og lærer vil erkende at de forbereder sig for den højere skole i salene der oppe, vil lægge mange ting bort, som nu menes at være nødvendige, og vil ophøje og følge Kristi metoder. ret
(58) Tanken om evigt liv bør indvæves i alt det som den kristne lægger sin hånd på. Hvis arbejdet udføres i landbruget eller mekanisk, vil det stadig være efter det himmelske mønster. Det er præceptoreres og læreres arbejde på vore skoler at åbenbare Guds ledende Ånd i deres arbejde. Ved Kristi nåde er der gjort alle tilvejebringelser for at udvikle Kristus-lignende karaktertræk, og Gud æres når Hans folk, i alle deres sociale og forretnings anliggender, åbenbarer himlens principper. ret
(58) Herren kræver oprigtighed i de mindste såvel som de største sager. Dem som til sidst antages som medlemmer i det himmelske hof, vil være mænd og kvinder som her på jorden søgte at gennemføre Herrens vilje i hver enkelthed, som forsøgte at sætte himlens præg på deres jordiske medarbejder. ret
(59) (59) Herren gav en vigtig lektie til Sit folk i alle tider, hvor Han gav Moses på bjerget en undervisning om opbyggelse af tabernaklet. I dette arbejde forlangte Han fuldkommenhed i enhver detalje. Moses var velbevandret i al ægypternes lærdom, han kendte til Gud, og Guds hensigter var blevet åbenbaret for ham i syner; men han vidste ikke hvordan han skulle indgravere og brodere. ret
(59) I alle Israels dage var de blevet holdt i trældom i Ægypten, og selvom der var sindrige mænd iblandt dem, var de ikke blevet instrueret i kunstfærdig kunst, som tabernakelbyggeriet påkrævede. De vidste hvordan de skulle lave mursten, men de forstod ikke hvordan de skulle arbejde med guld eller sølv. Hvordan skulle dette arbejde gøres? Hvem var god nok til disse ting? Dette var de spørgsmål som betrængte Moses’ sind. ret
(59) Da forklarede Gud selv hvordan arbejdet skulle udrettes. Med navn tilkendegav han hvilke personer Han ønskede skulle gøre et bestemt arbejde. Bezalel skulle være arkitekten. Denne mand tilhørte Judas stamme - en stamme som Gud ærede. ret
(59) »Herren talede fremdeles til Moses og sagde: Se, jeg har kaldet Bezalel, en søn af Hurs søn Uri, af Judas stamme. Og fyldt ham med Guds Ånd, med kunstsnilde, kløgt og indsigt i alskens arbejde til at udtænke kunstværker og til at arbejde i guld, sølv og kobber og med udskæring af sten til indfatning og med træskærerarbejde, kort sagt til at udføre alskens arbejde. ret
(59) »Og se, jeg har givet ham Oholiab, Ahisamaks (60) søn, af Dans stamme til medhjælper, og alle kunstforstandige mænds hjerte har jeg udrustet med kunstsnilde, for at de kan udføre alt, hvad jeg har pålagt dig.« 2 Mos. 31,1-6. ret
(60) For at det jordiske tabernakel kan repræsentere det himmelske, må det være perfekt i alle dets dele, og det må i hver mindste detalje, være som forbilledet i himlene. Ligeså er det med deres karakter som til sidst accepteres i himlens øjne. ret
(60) Guds Søn kom ned til denne jord, så mænd og kvinder i Ham kan få en fremstilling af de fuldkomne karaktertræk, som kun Gud kan acceptere. Ved Kristi nåde er der gjort alle tilvejebringelser for menneskefamiliens frelse. I alle de forretningsanliggender man involverer sig i, er det muligt for dem, der påberåber sig kristennavnet, at være lige så rene som Kristi gerninger. Og den sjæl som accepterer dydigheden i Kristi karakter og tilegner sig fortjenesterne i Hans liv, er ligeså dyrebar i Guds øjne, som Hans egen elskede Søn. Oprigtig og ufordærvet tro er som guld, røgelse og myrra for ham, - de vise mænds gaver til Betlehems barn, og beviset på deres tro på ham, som den lovede Messias.
(60) Lad barnet og den unge lære, at enhver fejltagelse, enhver fejl og enhver vanskelighed, der overvindes, er et trappetrin opad mod noget bedre og højere. Det er gennem den slags erfaringer, at alle, der nogensinde har gjort livet værd at leve, er nået til et lykkeligt resultat. - Uddannelse, 296.
(61) Karakteropbyggelse
(61) »Derfor: enhver, der hører de ord, jeg her har sagt,« sagde Kristus »og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen. Men enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt, og dets fald var stort.« Mattæus 7,24-27. ret
(61) Forældres og læreres store arbejde er karakteropbyggelse - søge at genoprette Kristi billede i dem som er kommet i deres varetægt. En kundskab om videnskab synker i ubetydelighed ved siden af dette store mål; men al sand uddannelse kan hjælpe til at udvikle en retfærdig karakter. Dannelsen af karakter er et livslangt arbejde, og det er for evigheden. Hvis alle kunne indse dette, og vågne op til det faktum at vi hver især afgør vor egen skæbne og vore børns skæbne til vort evige liv eller til evig ruin, hvilken forandring vil der så ikke finde sted! Hvor anderledes vil vor prøvetid være optaget, og med hvilke ædle karaktertræk vil vor verden fyldes med! ret
(61) Det spørgsmål der burde komme frem for hver enkelt af os er: På hvilket grundlag bygger jeg på? Vi har privilegiet at stræbe efter evigt liv; og det er af største vigtighed at vi graver dybt, fjerner al skrammel, og bygger på den solide klippe, Kristus Jesus. Han er (61) den sikre grundvold. »Thi ingen kan lægge anden grundvold end Den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus.« 1 Korinter 3,11. Hos Ham alene er vor frelse. »Og der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses.« Apg.4,12. ret
(62) Grundvolden ligger fast, vi behøver visdom så vi ved hvordan vi bygger. Da Moses var ved at rejse helligdommen i ørknen, blev han formanet: »Se til, . . . at du udfører alt efter det forbillede, som blev vist dig på bjerget.« Hebr. 8,5. I sin lov har Gud givet os mønsteret. Vor karakterbygning er efter »det forbillede, som blev vist dig på bjerget.« Loven er den store retfærdighedsstandard. Den fremstiller Guds karakter, og er prøven på vor loyalitet mod Hans regering. Og det åbenbares for os, i al dens skønhed og udmærkelse, i Kristi liv. . . . ret
(62) Grundighed er nødvendig for at karakteropbyggelsesarbejdet kan lykkes. Der må være en alvorlig hensigt for at gennemføre Mesterbyggerens plan. Tømmeret må være solidt. Intet ryggesløst og upålideligt arbejde kan accepteres, for dette vil ruinere bygningen. Alle menneskets kræfter skal i gang. Det kræver en mands styrke og energi; der er ingen reserver som skal gå til spilde i ikke vigtige ting. . . . . Der må gøres alvorlige, omhyggelige og udholdende anstrengelser for at bryde med verdens skikke, leveregler og selskaber. Dybe tanker, alvorlige hensigter, stadig renhed er nødvendige. ret
(62) Der må ikke være lediggang. Livet er en vigtig ting, en hellig betroelse; og ethvert øjeblik bør udnyttes klogt, for dets resultater vil ses i evigheden. Gud (63) forlanger af enhver at gøre alt godt, som er muligt. Talenter som Han har betroet i vor varetægt, skal vi have det meste ud af. Han har lagt dem i vore hænder, til at blive brugt til Hans navns ære og herlighed, og til gavn for vore medmennesker. . . . . ret
(63) Herren har dyrebare løfter i dette liv for dem som holder Hans lov. Han siger: »Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage, leveår og lykke bringer de dig. Godhed og troskab vige ej fra dig, bind dem som bånd om din hals, skriv dem på dit hjertes tavle! Så finder du nåde og yndest i Guds og menneskers øjne.« Ordsp.3, 1-4. ret
(63) Men en bedre belønning end den jordiske venter dem, som baserer deres arbejde på den solide Klippe, opbygger symmetriske karaktertræk, i overensstemmelse med det levende ord. For dem er der beredt »staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud.« Hebr. 11,10. Dets gader er brolagt med guld. I den er Guds paradis, vandet med livets flod, som udgår fra tronen. I midten af gaden, på hver side af floden, er livets træ, som giver frugt hver måned; »og træets blade skal være til lægedom for folkene.« ret
(63) Forældre, lærere, studerende, husk på at I bygger for evigheden. Se til at jeres grundvold er sikkert; byg da fast, og anstreng jer udholdende, men i venlighed, sagtmodighed og kærlighed. Sådan skal dit hus stå urokkelig, ikke kun når fristelsens storme kommer, men når den overvældende flod af Guds vrede skal feje over verden.- Særlige vidnesbyrd om uddannelse, s. 72-77.