(64) Sand uddannelse betyder mere end at tage et bestemt uddannelsesforløb. Det er bredt. Det inkluderer harmonisk udvikling af alle fysiske kræfter og mentale evner. Den lærer kærlighed og Gudsfrygt, og er en forberedelse til at udføre livets pligter. ret
(64) Der er en uddannelse som er absolut verdslig. Dens mål er at få fremgang i verden, tilfredsstille selvisk ærgerrighed. For at få denne uddannelse bruger mange studerende tid og penge på at fylde deres sind med unødig kundskab. Verden regner dem for lærte, men Gud er ikke i deres tanker. De spiser af den verdslige kundskabs træ, som giver næring og styrke til stoltheden. De bliver ulydige i deres hjerter og fremmede for Gud; og deres betroede gaver sættes på fjendens side. Meget af den slags uddannelse i øjeblikket er af den slags karakter. Verden kan betragte det som højt ønskværdigt, men den bringer den studerende i større fare. ret
(64) Der er en anden slags uddannelse som er meget anderledes. Dens grundprincipper, som den største Lærer nogensinde har kendt, siger det sådan: »Søg først Guds rige, og Hans retfærdighed.« Matt. 6,33. Dens mål er ikke selviske, dens formål er at ære Gud og tjene Ham i verden. Både de studier som udøves og den flittige oplæring der opsøges har dette formål for øje. Guds ord studeres; en livsvigtig forbindelse med Gud fastholdes, og de bedre følelser og karaktertræk (65) kommer i anvendelse. Den slags uddannelse giver resultater der varer lige så længe som evigheden. »Herrens frygt er visdoms begyndelse« (Ordsp 9,10), og bedre end al kundskab er en forståelse af Hans ord. ret
(65) Hvad skal karakteren være af de uddannelser, som gives på vore skoler? Skal det være efter verdens visdom, eller efter visdommen ovenfra? . . . . Lærer skal gøre mere for de studerende, end at give kundskab fra bøger. Deres position som vejleder og instruktør for unge er det mest ansvarsbetyngede, at de er pålagt at forme sind og karakter. Dem som påtager sig dette arbejde bør have et velafbalanceret sind, en symmetrisk karakter. De bør være forædlet i metode, pæne i klæder, omhyggelige med deres levevaner; og de bør have en sand kendskab til kristen belevenhed som vinder tillid og respekt. Læreren bør selv være det som han ønsker at hans studerende skal blive. ret
(65) Lærere skal holde øje med deres studerende, som hyrden holder høje med den hjort, der er betroet i hans varetægt. De bør sørge for sjæle, da de må aflægge et regnskab. ret
(65) Læreren kan forstå mange ting om det fysiske univers; han kan kende til dyrelivets struktur, opdagelserne i naturlig videnskab, opfindelser af mekanisk slags; men han kan ikke for meget uddannet, han egner sig ikke som de unges instruktør, hvis han ikke selv har kendskab til Gud og til Kristus. Han kan ikke være en sand opdrager, før han selv er elev i Kristi skole, og modtager uddannelse fra den guddommelige underviser. ret
(66) Gud vor afhængighed
(66) Gud er kilde til al visdom. Han er uendelig klog, retfærdig og god. Er han borte fra Kristus kan han ikke begribe Ham, om han er det klogeste menneske der nogensinde har levet! De kan bekende at de er kloge; de kan blive æret med deres evner; men blot forstandsmæssig kundskab, borte fra de store sandheder som samler sig i Kristus, er som ingenting. » Den vise rose sig ikke af sin visdom, . . . . men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden.« Jeremias 9,23. 24. ret
(66) Hvis mennesker kunne se et øjeblik udover deres begrænsede visdom, hvis de kunne gribe glimtet af den Evige, ville enhver mund stoppe sit pral. Mennesker som lever i dette lille atom af en verden er begrænsede, Gud har utallige verdener som er lydige mod Hans lov og styres efter Hans ære. Mennesker er gået så langt i videnskabsundersøgelser som deres begrænsede magt tillader, der er stadig en uendelighed bag ved det, efter det de fatter. ret
(66) Før mennesker kan blive virkelig kloge, må de erkende deres afhængig af Gud, og fyldes med Hans visdom. Gud er kilden til forstandsmæssig så vel som åndelig kraft. De største mennesker som har undersøgt det, der betragtes som videnskabens forunderlige højder, kan ikke sammenlignes med den elskede Johannes eller apostlen Paulus. Det er når forstanden og åndelige kræfter kombineres at menneskehedens højeste standard opnås. Dem som gør dette, vil Gud acceptere som medarbejdere sammen med Ham i oplæringen af menneskesind. ret
(67) (67) At kende sig selv er en stor kundskab. Den lærer som vurderer sig selv rigtigt vil lade Gud forme og disciplinere sine tanker. Og han vil anerkende kilden til hans kraft. . . . . Selvkundskab leder til ydmyghed og tillid til Gud, men det tager ikke pladsen for at kunne blive bedre selv. Han som erkender sine egne mangler vil ikke spare sig selv for at nå den højest mulige standard for fysisk, mental og moralsk udmærkelse. Ingen bør være med til at oplære de unge, som er tilfreds med en lavere standard. ret
(67) En effektiv hjælper
Den sande lærer vil med forskrift og eksempel prøve at vinde sjæle til Kristus. Vi vil tage imod sandheden i kærlighed til den og lade den rense sit hjerte og forme hans liv. Enhver lærer bør være under Helligåndens fulde kontrol. Så kan Kristus tale til hjertet, og Hans røst er kærlighedens røst. Og Guds kærlighed, der modtages i hjertet, er en aktiv kraft for godt, opkvikker og udvider sind og sjæl. Med sit eget hjerte varmt af guddommelig kærlighed, vil lærer opløfte Golgatas Menneske, ikke for at give de studerende et tilfældigt glimt, men for at fæstne deres opmærksomhed, indtil Jesus er den »største iblandt titusinde,« for dem, og den der er »Helt igennem elskværdig.« Højsangen 5, 10.16. ret
(67) Helligånden er en effektiv hjælper der genopretter Guds billede i menneskesjælen, men dets virkeevne og kraft er ikke blevet påskønnet i vore skoler. Den kom ind i profetskolerne, fik endog tankerne i harmoni med Guds vilje. Der var en levende forbindelse mellem himlen og disse skoler; (68) og de elskede hjerters glæde og taksigelse fandt udtryk i de lovprisningssange som englene stemte i med. ret
(68) Helligånden kommer til verden som Kristi repræsentant. Den siger ikke blot sandheden, men Den er sandheden - det trofaste og sande Vidne. Den er den store Hjerteransager og kender til alles karakter. ret
(68) Helligånden er ofte kommet til vore skoler og er ikke blevet genkendt, men er blevet behandlet som en fremmed, måske endog som en ubuden gæst. Enhver lærer bør kende denne himmelske Gæst ind, og byde Ham ind. Hvis lærerne vil åbne deres hjerter og tage imod Ånden, vil de være forberedt til at samarbejde med Den, i deres virke for deres studerende. Og når den gives frit, vil Den udvirke forunderlige forandringer. Den vil arbejde i hver enkelt hjerte, rette selviskhed, forme og forædle karakteren, og bringe tankerne i fangenskab med Kristus. ret
(68) Lærerens store mål bør være at udvikle kristen karakter hos sig selv og i sine studerende. Lærere, lad jeres lamper være i orden og hold dem brændende, og de vil ikke blot være lys for jeres unge studerende, men vil sende klare og vidtrækkende lysstråler ud til hjemmene og naboskaberne hvor jeres studerende bor, og langt ud i verdens moralske mørke. - Særlige vidnesbyrd om uddannelse, 47-52; skrevet d. 15. maj, 1896.
(68) Vore brødre siger at bønnen kommer fra prædikanter og lærere at der er snesevis af unge i vore rækker som behøver vore oplæringsskolers fordele, men de kan ikke deltage medmindre undervisningsgebyret er lavere. ret
(69) (69) Dem som beder om lavere undervisningsgebyr bør veje tingene omhyggeligt fra alle sider. Hvis studerende ikke selv kan skaffe midler nok til at betale de egentlige udgifter for godt og pålideligt arbejde i deres uddannelse, er det ikke bedre at deres forældre, deres venner, eller de menigheder som de tilhører, eller storsindede, gavmilde brødre i deres konferense skal hjælpe dem, end at skolen pådrages en skyldsbyrde? Det ville være langt bedre at have mange gæster på institutionen til at dele udgiften end at skolen kommer i gæld. ret
(69) Menighederne på forskellige lokaliteter bør føle at et alvorligt ansvar hviler på dem, at oplære unge og uddanne talentmassen til at gå ind i missionsarbejdet. Når de ser dem i menigheden som er lovende medarbejdere, men som ikke er i stand til at forsørge sig selv på skolen, bør de tage ansvar for at sende dem til en af vore oplæringsskoler. Der er et fortræffeligt talent-potentiale i menighederne som behøver at komme i gang. Der er personer som vil gøre godt i Herrens vingård, men mange er for fattige til at få den uddannelse de behøver, uden hjælp. Menighederne bør føle det som et privilegium at tage del i afholde sådanne udgifter. ret
(69) Dem som har sandheden i deres hjerter er altid åbenhjertede, hjælper hvor det er nødvendigt. De ledes frem, og andre efterligner deres eksempel. Hvis der er nogle som skal have gavn af skolen, men ikke kan betale fuld pris af deres undervisningsgebyr, så lad menighederne vise deres gavmildhed ved at hjælpe dem. ret
(69) Udover dette, bør der oprettes en fond (70) i hver konferense der låner til værdigt fattige studerende som selv ønsker at give til missionsarbejdet; i nogle tilfælde bør sådanne studerende endog tage imod donationer. Da Battle Creek-colleget først var åbnet, blev der placeret en fond i Review and Herald-kontoret til at hjælpe dem der ønskede at få en uddannelse, men som ikke havde midler. Denne blev brugt af flere studerende så de kunne få en god start; så kunne de af deres indtjening erstatte det som de havde trukket, så at andre kan få gavn af den fond. ret
(70) Der bør nu gøres noget for at fastholde en sådan fond der låner til fattige men værdige studerende, som selv ønsker at forberede sig til missionsarbejde. De unge bør have sat det tydeligt frem for sig, at de må arbejde på deres egen måde, så vidt muligt, og derved delvis bestride deres udgifter. Det som koster lidt vil der sættes lille pris på, men det som koster en pris næsten nær sin virkelige værdi, vil påskønnes i samme forhold.
(70) En lærers fordel kan være begrænsede, så at han ikke har så høje litterære kundskaber som han kan ønske; men hvis han alligevel har en sand indsigt i menneskenaturen, hvis han påskønner sit arbejdes storhed, og en ægte kærlighed for det; hvis han er villig til at arbejde alvorligt og ydmygt og udholdende, vil han kunne dække eleverne s behov, og ved hans sympatiske ånd vil han vinde deres hjerter og lede dem fremad og opad. Hans anstrengelser vil være så godt styret, at skolen vil blive en levende kraft for det gode, fuld af den virkelige fremgangs ånd.
(71) Til videre studium
Vore børn og unge kræver vor omsorg
Det Kristne hjem, 187-189, 279-281.
Vidnesbyrd for menigheden 5:11;
Vidnesbyrd for menigheden 6:126-131, 136-138, 213-218.
Uddannelsens primære formål
Uddannelse, 13-19.
Fundamenter for kristen uddannelse, 83-91, 231-235, 541-545.
Karakteropbygning
Barnet i hjemmet, 161-190, 193-220.
Uddannelse, 225-229.
Budskaber til de unge, 15-18, 78-80, 163-165, 345-350.
Lærere og oplæring
Barnet i hjemmet, 31-39, 63-76.
Uddannelse, 275-287.
Fundamenter for kristen uddannelse, 212-219, 260-276, 516-519, 525-527.
Vidnesbyrd for menigheden 5:84-94;
Vidnesbyrd for menigheden 7:267-276.