(73) »Herren vil jo give dig indsigt i det alt sammen.« ret
(73) (73) Den mest delikate opgave, mænd og kvinder nogensinde har påtaget sig, er at behandle unge menneskers sind. I de unges opdragelse bør man med den største forsigtighed variere undervisningsmåden således, at man vækker de høje og ædle kræfter i sindet. Forældre og skolelærere er visselig uskikkede til at opdrage børn på den rette måde, hvis de ikke først har lært selvbeherskelsens, tålmodighedens, overbærenhedens, mildhedens og kærlighedens lektie. Hvilken vigtig stilling forældre, værger og lærere dog har! Der er meget få, der indser sindets vigtigste tarv og hvorledes man skal lede forstanden, tankerne og følelserne, som vokser og udvikles hos de unge. . . . ret
(73) Individualittet hos børn
Børns opdragelse i hjemmet eller i skolen bør ikke ligne oplæringen af umælende dyr; for børn har en forstandig vilje, der bør oplæres til at beherske alle deres kræfter. Umælende dyr må dresseres; for de har ikke fornuft og intelligens. Men det menneskelige sind må oplæres til selvbeherskelse. Det må uddannes til at herske over det menneskelige væsen, medens dyrene styres af en herre og oplæres til at underordne sig ham. En herre er sind, skøn og vilje for sit dyr. ret
(74) (74) Et barn kan oplæres på en sådan måde, at det ligesom dyret ikke selv har nogen vilje. Endog dets personlighed kan opsluges af den, der leder dets oplæring; dets vilje er i enhver henseende underkastet lærerens vilje. Børn, der opdrages på denne måde, vil altid stå tilbage, hvad moralsk energi og individuel ansvarsfølelse angår. De er ikke blevet oplært til at handle efter fornuft og princip; deres vilje har været behersket af en anden og sindet har ikke været sat i virksomhed, således at det kunne udvides og styrkes ved øvelse. De er ikke blevet vejledet og disciplineret med henblik på deres særegne natur og åndsevner, ikke oplært til at gøre brug af deres bedste kræfter, når dette forlanges. ret
(74) Lærere bør ikke standse her, men bør særlig søge at udvikle de svagere evner, for at alle kræfterne må komme til anvendelse og ledes fremad fra den ene styrkegrad til den anden, således at sindet kan opnå en forholdsmæssig ligelig udvikling. ret
(74) Grunden til ustabilitet hos unge
Der er mange familier, hvis børn synes at være velopdragne, så længe de er under opdragelsens indflydelse; men når det opdragelsessystem, der har holdt dem til faste regler, ophører, synes de at være ude af stand til selv at tænke, handle og beslutte. Disse børn har længe stået under en jernhård ledelse, uden at få lov til selv at tænke og handle i sådanne ting, hvor det i høj grad var naturligt, at de skulle gøre det, at de ikke har nogen tillid til sig selv, når det gælder at handle efter eget skøn, fordi de ikke har en mening selv. Når de kommer (75) bort fra forældrene og skal handle på egen hånd, lader de sig let lede i den forkerte retning af andres skøn. De har ingen karakterfasthed. De er blevet henvist til at stole på deres eget skøn så hurtigt og i den udstrækning, som det var praktisk og derfor er deres ånd ikke blevet udviklet og styrket, som den burde. De har så længe været fuldstændig behersket af deres forældre, at de forlader sig helt på dem; forældrene tænker og træffer afgørelse for dem. ret
(75) På den anden side bør de unge heller ikke have lov til at tænke og handle uafhængigt at deres forældres og læreres skøn. Børn bør opdrages til at respektere det skøn, der grunder sig på erfaring og til at lade sig lede af deres forældre og lærere. De bør opdrages således, at deres sind knyttes til deres forældres og læreres sind og undervises på en sådan måde, at de kan indse det rigtige i at give agt på deres råd. Når de så engang giver slip på deres forældres og læreres vejledende hånd, vil deres karakter ikke være som et siv, der svajer for vinden. . . . . ret
(75) De forældre og lærere, der praler af, at de har fuldstændig magt over sind og vilje hos de børn, der står under deres opsyn, ville ophøre med deres praleri, dersom de kunne se, hvordan livet vil forme sig for disse børn, der således bringes til underkastelse ved tvang eller frygt. Sådanne børn er næsten fuldstændig uforberedte til at få del i livets strenge ansvar. Når disse unge mennesker ikke længere står under deres forældre og lærere og nødes til selv at tænke og handle, er det næsten afgjort, at de vælger en fejlagtig kurs og giver efter for fristelsens magt. De gør ikke fremgang her i livet og de samme mangler viser sig i deres religiøse liv. ret
(76) (76) Hvis de, der underviser børn og unge mennesker, klart kunne se de fremtidige følger af deres, misforståede disciplin, ville de forandre deres opdragelsesmetode. . . . . . Det har aldrig været Guds hensigt, at det ene menneskes sind skulle være fuldstændig behersket af en andens. Og den, der bestræber sig for, at hans elevers personlighed skal opsluges af hans egen, således at han bliver sind, vilje og samvittighed for dem, påtager sig et frygteligt ansvar. Disse elever kan ved visse anledninger optræde som veltrænede soldater. Men når tvangen fjernes, vil det vise sig, at de mangler selvstændighed til at handle på grundlag af faste principper. ret
(76) De, der gør det til deres mål at oplære deres elever således, at disse kan indse og føle, at evnen til at gøre dem til principfaste mænd og kvinder, skikkede til enhver stilling i livet. ligger hos dem selv, er de nyttigste lærere med den varigste fremgang. For ligegyldige iagttagere vil deres arbejde måske ikke fremtræde i det fordelagtigste lys og deres gerning bliver måske ikke så højt værdsat som den lærers, der holder sine elevers sind og vilje under absolut kontrol; men elevernes fremtidige liv vil åbenbare, hvilken opdragelsesmetode der er den bedste. ret
(76) Der er fare for, at både forældre og lærere byder og befaler for meget, medens de forsømmer i tilstrækkelig grad at komme i venskabeligt forhold til deres børn eller elever. De holder sig ofte for meget tilbage og øver deres autoritet på en kold, usympatisk måde, der ikke kan vinde deres børns og elevers hjerter. Dersom de ville samle børnene omkring sig og vise, at de elsker dem og at de har interesse for dem i alle deres foretagender, endog (77) i deres leg, ja undertiden være et barn iblandt børn, ville de gøre børnene meget lykkelige, vinde deres kærlighed og tillid. Og børnene ville hurtigere lære at agte og elske deres forældre og lærere. ret
(77) Lærerens personlige kvaliteter
En lærers vaner og principper bør tillægges endog større betydning end hans boglige kvalifikationer. Hvis han er en oprigtig kristen, vil han indse nødvendigheden af at have den samme interesse for sine elevers fysiske, sjælelige, moralske og åndelige opdragelse. For at kunne øve den rette indflydelse bør han have fuldstændigt herredømme over sig selv og hans eget hjerte bør være fyldt med kærlighed til eleverne, hvilket vil vise sig i hans blik, tale og handlinger. Han bør besidde karakterfasthed, da vil han både kunne tildanne sine elevers sind og undervise dem i de boglige fag. ret
(77) De unges tidlige opdragelse præger som oftest deres karakter for hele livet. Den, der har med de unge at gøre, bør alvorligt søge at kalde åndsevnerne til virksomhed for bedre at kunne forstå at lede disse evner således, at de bliver benyttet på den allerbedste måde. ret
(77) Nøje restriktioner i skolen
Uddannelsessystemet har for generationer siden været ødelæggende for sundheden og endda for livet. Mange unge børn har brugt fire timer hver dag på skolelokaler der ikke er ordentligt ventileret. De er ikke store nok for en sund tilpasning til eleverne. Luften i sådanne lokaler bliver hurtigt for giftig til at lungerne (78) kan indhalere den. Små børn, hvis ben og muskler ikke er stærke og hvis hjerner er underudviklede, holdes inden døre, til skade for dem. Mange får fra begyndelsen af, kun et let greb i livet. Deres legemer er blevet små, på grund af nervesystemets udmattede tilstand. ret
(78) Og hvis livets lampe går ud, mener forældre og lærer ikke at de har en direkte indflydelse på slukningen af livsgnisten. Når de står ved deres børns grav, ser de forpinte forældre på deres smertelige tab som en særlig styrelse af Forsynet, skønt de, i utilgivelig uvidenhed, har ødelagt deres børns liv. Da tilskrev Forsynet for de deres død, hvilket er blasfemi. Gud ønsker at de små skal leve og opdrages, så at de kan få en vidunderlig karakter og forherlige ham i denne verden og prise ham i den bedre verden. ret
(78) Det er mest mødre, der ikke er så interesserede i at blive kendt med den underfulde menneskeorganisme, ben, muskler, mave, lever, tarme, hjerte og hudens porer og at forstå organernes gensidige afhængighed for at kunne arbejde sundt. De ved intet om legemets indflydelse på sindet og sindets indflydelse på legemet. Sindet, som forbinder begrænset med det ubegrænsede, lader de ikke til at forstå. Hvert legemsorgan er gjort for at tjene sindet. Sindet er det vigtigste for legemet. ret
(78) Børn får lov til at spise kød, krydderier, smør, ost, flæsk, butterdejskager og andre usunde ting. De får også lov til at (79) spise sådanne ting mellem måltiderne. Den slags mad gør sit til at ødelægge fordøjelsen, ophidse nerverne til unaturlige handlinger og svække intelligensen. Forældrene er ikke opmærksomme på at de sår en sæd som vil bringe sygdom og død. ret
(79) Mange børn er blevet ruineret i livet fordi forstanden anspores. Men fysiske kræfter bliver ikke brugt. Mange dør i barndommen fordi uforstandige forældre og lærere presser deres unge forstand, med smiger eller frygt, skønt de var for unge til at sidde inde i et skolelokale. Deres tanker er blevet belastet med lektier selvom de ikke burde være sendt i skole, men holdt tilbage indtil deres fysiske organisme var stærk nok til at klare åndeligt arbejde. Små børn burde lades fri som lam til at løbe udendørs og være frie og glade og bør få de bedste chancer til at lægge grunden for sunde legemer. ret
(79) Den idelle plan
Forældre burde være de eneste lærere for deres børn indtil de har nået otte-, ti-årsalderen. Så langt som de kan fatte det, burde deres forældre åbne Guds store naturbog for dem. Moderen bør have mindre kærlighed for det kunstige inde i huset og for sine flotte klæder og bør finde tid, til at opelske, i sig selv og sine børn, en kærlighed for de smukke knopper og åbne blomster. Ved at drage sine børns opmærksomhed til deres forskellige farver og (80) former, kan hun gøre dem bekendt med Gud, som har dannet alle de skønne ting som tiltrækker og oplyser dem. Hun kan lede deres tanker op til deres Skaber og vække en kærlighed i de unge hjerter for deres himmelske Fader, som har vist så stor en kærlighed for dem. Forældre kan associere Gud til alle Hans skabte værker. ret
(80) Det eneste klasseværelse der skal være for børn fra otte til ti årsalderen burde være i den åbne luft blandt de åbne blomster og naturens skønne sceneri. Og deres eneste lærer bør være naturens rigdomme. Disse lektier, indprentet i de unge børns sind, midt iblandt naturens tiltrækkende sceneri, vil ikke glemmes så hurtigt. . . . . ret
(80) I børns tidligere opdragelse kan mange forældre og lærere ikke se at den største opmærksomhed må gives til den fysiske legemsbeskaffenhed, da et sundt legeme og en sund hjerne må sikres. Det har været skik og brug at opmuntre børn til at deltage i skolen skønt de bare var babyer og behøvede en moders omsorg. Når de er oppe i en fintfølende alder presses de ofte sammen i dårligt ventilerede klasseværelser, hvor de sidder i forkerte stillinger på dårligt konstruerede bænke og som følge deraf bliver nogle af de unge og sarte legemer deformerede. ret
(80) De unges tilbøjeligheder og vaner kommer som regel til syne, når de bliver voksne. Det unge træ kan bøjes i næsten hvilken som helst retning og hvis det fortsætter at vokse i den retning, du har bøjet det, vil det altid blive et deformeret træ og vil altid vise den beskadigelse og mishandling, du har udsat det for. (81) Hvis du efter mange års vækst forsøger at rette på træet, vil dine forsøg ikke give resultater. Det forbliver altid et bøjet træ. ret
(81) Sådan er det også med de unges sind. De må i barndommen oplæres med omtanke og mildhed. Enten de er oplært til rigtige eller forkerte handlinger vil de fortsætte på den bane, de blev ledet ind på i ungdommen. De vaner der er dannet i ungdomstiden, vil vokse og styrkes sammen med personens udvikling og bliver generelt de samme livet igennem, de vil blot stadig vokse. ret
(81) Fysisk degenerering
Mennesket kom fuldkomment og skønt fra Skaberens hånd og var så fyldt med livskraft at det var mere end tusinde år om at fordærve sine appetit og lidenskaber og almindelige overtrædelser af fysiske love, før at mennesket blev klar over dette. De nyere generationer har mærket svaghedens og sygdommens pres på sig hurtigere og tungere end tidligere. Livskræfterne er blevet svækket stærkt ved at give efter for appetitten og lidenskaber. . . . . . Overtrædelsen af fysiske love og den betydelige menneskelige lidelse har længe været så fremherskende at mænd og kvinder ser på de nuværende sygdomme, lidelser, svagheder og for tidlig død, som menneskehedens almindelige lod. . . . . . ret
(81) Den mærkværdige mangel på principper som kendetegner denne slægt og som kommer til syne ved foragten for livets og helsens love, er i høj grad forbavsende. . . . . . Det vigtigste spørgsmål for de fleste mennesker er dette: Hvad skal jeg spise og hvad skal jeg drikke og hvad skal jeg klæde mig med? . . . . . . De moralske evner er svækket, fordi både mænd og (82) kvinder ikke vil leve i lydighed mod helsens love og ikke gøre dette til en personlig pligt. . . . . . De fleste mennesker fortsætter med at være uvidende om legemets love og de føjer appetitten og lidenskaberne på bekostning af forstanden og moralen. De synes at foretrække at være uvidende om følgerne af at krænke naturens love. De føjer en fordærvet appetit og nyder giftstoffer som virker langsomt, men alligevel forgifter blodet og forstyrrer nervesystemet. Følgerne af dette er at de påfører sig sygdomme som knækker dem. . . . . ret
(82) Hjemmeskolens betydning
En af de vigtigste årsager til den sørgelige tilstand er at forældrene ikke føler sig forpligtet til at opdrage børn i overensstemmelse med naturens love. Mødrene elsker deres børn med en afguderisk kærlighed og de føjer børns appetit, selv om de ved at dette vil skade helsen og måske gøre dem sygelige og ulykkelige. Denne misforståede godhed kommer tydelig til syne i denne generation. Børnenes lyst bliver tilfredsstillet på bekostning af helsen og det gode humør. Mødrene føjer børnene, fordi det er lettere at give efter for deres krav end at sige et bestemt nej. På denne måde sår mødrene en sæd som vil vokse og bære frugt. ret
(82) Børn bliver ikke opdraget til at fornægte appetitten og styre deres lyster. De bliver selviske, fordringsfulde, ulydige, utaknemmelige og vanhellige. Mødre som gør sig skyldig i en sådan fejl, vil med sorg høste frugten af den sæd de har sået. De har syndet mod himmelen og mod børnene og Gud vil holde dem ansvarlige for det de har gjort. ret
(83) (83) Havde uddannelsen for generationer siden været styret på et helt andet plan, ville de unge i denne slægt ikke være så fordærvede og ubrugelige. Skolernes ledere og lærere burde have været dem som forstod fysiologien og som har en interesse for at ikke uddanne de unge i videnskab, men lære sig selv at kende og sætte sig ind i, hvordan de kan holde legemet sundt. Så kan de gøre bedst mulig brug af den kundskab de har fået. . . ret
(83) Regulering af arbejde og morskab
For at børn og unge skal være sunde, glade, livlige og have veludviklede muskler og hjerner, bør de være meget ude i den frie luft og få regelmæssig beskæftigelse og morskab. Børn og unge som holdes i skolen og begrænset til bøger, kan ikke have en sund fysisk organisme. Deres hjerneanstengelse til studier, uden tilsvarende fysisk anstrengelse, har tendens til at trække blodet til hjernen og blodcirkulationen igennem organismen kommer ud af balance. Hjernen har for meget blod og yderpunkterne for lidt. Der burde være regler for hvor mange studietimer de må have og så skal en del af deres tid bruges til fysisk arbejde. Og hvis deres spise-, klæde- og sovevaner er i overensstemmelse med de fysiske love, kan de få en uddannelse uden at det går ud over den fysiske eller mentale sundhed. . . . . ret
(83) Der burde være forbindelse mellem skolernes aktiviteter for at videreføre forskellige arbejdsgrene, så de studerende kan have beskæftigelse og den nødvendige motion uden for skoletimerne. De studerendes (84) beskæftigelse og fornøjelser bør styres med henblik på fysiske love og burde afpasses så de bevarer en sundhed i hele legemet og i alle sindets kræfter. Så kunne en praktisk kundskab opnås medens deres boglige uddannelse fås. ret
(84) Studerende i skolen kunne have haft deres moralske kræfter vækket for at se det samfund som gør krav på dem og at de burde leve i lydighed til naturlige love så de, ved deres tilstedeværelse og indflydelse, ved forskrift og eksempel, kan være til gavn og velsignelse for samfundet. Det burde være indprentet i de unge at alle har en indflydelse der hele tiden virker på samfundet så det forbedres og ophøjes eller at fornedres og forringes. De unges første bestræbelse bør være at kende sig selv og vide hvordan de holder sig sunde. ret
(84) Resultatet af fortsat flid.
Mange forældre holder deres børn i skolen næsten hele året igennem. Disse børn går mekanisk igennem studierne, men beholder ikke det som de lærer. Mange af disse uforandrede studerende synes næsten blottet for forstandsmæssigt liv. Uforandrede studiers ensformighed bebyrder sindet og de har kun lidt interesse for deres lektier; og for mange bliver det boglige smerteligt. De har ikke en indre kærlighed i tankerne og et mål med at vinde kundskab. De opmuntrer ikke sig selv til eftertankens og ransagelsens vane. ret
(84) Børn har et stort behov for god uddannelse, så at de kan bruges i verden. Men den bestræbelse der (85) højner forstandsmæssig kultur over moralsk oplæring er vildledt. Børn og unges forædlende dannelse burde være den største byrde hos både forældre og lærere. Der er kun få afode ressonørere og logiske tænkere, fordi falske påvirkninger har standset forstandens udvikling. Forældre og lærere som hele tiden studerer mener at kunne hjælpe forstandsmennesker der har vist fejl, men i mange tilfælde har det haft den modsatte virkning. . . . . ret
(85) Vi lever i en tidsalder hvor det meste virker overfladisk. Der er kun en antydning af stabilitet og karakterfasthed, fordi børnenes oplæring er overfladisk lige fra vuggen af. Deres karakter bygger på kviksand. Hverken selvfornægtelse eller selvkontrol har fået lov til at præge deres karakter. De er så forkælede og forvænte, at de ikke kan gøre nogen nytte i det praktiske liv. . . . . . ret
(85) I deres opdragelse må børn forberedes på at møde fristelser og regne med prøvelser og farer. De må oplæres til selvbeherskelse og til at overvinde vanskeligheder på hæderlig vis. Hvis de ikke med vilje udsætter sig for farer eller unødigt udsætter sig for fristelser men undgår dårlig indflydelse og faretruende selskab og så alligevel ikke kan undgå at komme i dårligt selskab, har de karakterstyrke nok til at stå for det, der er ret og vil kunne holde fast ved principper så de i Guds styrke kan bestå i moralsk renhed. Hvis de unge med den rette uddannelse stoler fuldstændig på Herren, vil deres moralske styrke bestå den hårdeste prøve. - Vidnesbyrd for menigheden 3:131-144.