(67) (67) Herren Jesus Kristus kom til vor verden som dens Frelser. Han “blev til kød, og boede iblandt os." Han forsikrede menneskeheden, at mennesket måtte berøre menneskene, imedens hans guddommelighed greb Guds trone. I hans liv blev “hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen" manifesteret; men han tilslørede sin guddommelighed med menneskelighed, - den usynlige herlighed i menneskelig form. ret
(67) Det samme princip viste sig i hans lære; det ukendte blev illustreret med det kendte. Ved illustrationer og lignelser underviste Jesus ud fra naturen og fra kendte begivenheder i hverdagslivet. Det inspirerede ord siger: “Alt dette talte Jesus til folkeskarerne i lignelser, og uden lignelse talte han intet til dem, for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten, der siger: »Jeg vil åbne min mund med lignelser; jeg vil udsige det, som har været skjult fra verdens grundlæggelse.« Mat 13,34.35. På den måde forbandt han naturens ting med åndelige, kædede naturens ting og hans tilhøreres livserfaring med det skrevne ords ædle og åndelige sandheder. Og hans lektier blev gentaget hver gang deres øjne hvilede på de ting som blev forbundet med evige sandheder. ret
(67) Her angives den højere uddannelse forældre og lærere skal give. Når sandheden forenkles og illustreres ses den hurtigere også af børn. Symbolsproget fængsler opmærksomheden og behager tankerne; og lektien fæstnes i hukommelsen. ret
(68) (68) En af Kristi smukkeste og indtryksfulde lignelser er sædemanden og sæden. "Og han sagde: »Med Guds rige er det ligesom med en mand, der har tilsået sin jord og sover og står op, nat og dag, og sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes. Af sig selv giver jorden frugt, først strå, så aks og så fuld kærne i akset." Mark 4,26 28. ret
(68) Denne lignelse beskriver plantens vækst fra frøet. Når frøet falder i jorden, vil det spire hurtigt, og med tiden give frugt. Men der er en gradvis udviklingsproces. Det er "først strå, så aks og så fuld kærne i akset." Jesus, som gav denne lignelse, skabte bitte små frø, gav dem livskraft, og forordnede love som styrer dens vækst; og han har gjort den til en levende sandhedsillustration, i både den naturlige og åndelige verden. ret
(68) De sandheder som denne lignelse underviser i var en levende virkelighed i hans eget liv. I både hans fysiske og hans åndelige natur, fulgte han den guddommelige vækstorden, illustreret ved planten, idet han ønsker at alle de unge skal gøre sådan. Selvom han var himlens majestæt, herlighedens konge, blev han til et lille barn i Betlehem, og repræsenteret i en periode det hjælpeløse lille barn i sin moders skød. I sin barndom gjorde han et lydigt barns gerninger. Han talte og handlede med et barns visdom, og ikke som en mand, ærer sine forældre, udfører deres ønsker på en hjælpsom måde, efter det et barn formår. Men han var fuldkommen på ethvert udviklingstrin, med et syndfrit livs enkle og naturlige nådegaver. Den hellige optegnelse skriver om hans barndom: "Og barnet (69) voksede og blev stærkt og fyldtes af visdom; og Guds nåde var over det. Og om hans ungdom står der: “Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker." Lukas 2,40, 52. ret
(69) Her antydes forældres og børns arbejde. De bør søge alvorligt efter den visdom som Jesus er parat til at give; for de har med mennesker at gøre i den mest interessante og følsomme periode af deres udvikling. De bør bestræbe sig på at de unges tilbøjeligheder dannes, så de i ethvert livsstadie kan give den naturlige skønhed for dette trin, og udfolde sig gradvist, ligesom havens blomster. ret
(69) De børn som er meget naturlige og uanfægtede, er de mest tiltrækkende. Det ikke klogt at udvise dem særlig opmærksomhed, og gentage deres dygtige ord over for dem. Der bør ikke opmuntres til forfængelighed, ved at rose deres udseende, deres ord eller deres handlinger. De bør ej heller klædes på en dyr eller showagtig måde. Den ansporer til stolthed hos dem, og vækker skinsyge i deres kammeraters hjerter. Lær børnene at sand besmykkelse ikke er det ydre. “Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne." 1 Peter 3:3, 4. ret
(69) Hvis børn får lov til at gøre som de vil, vil de hurtigt blive selviske, fornøjelseslystne, lide at blive rost, og Satan har agenter der er parat til at smigre dem. Det er let at gøre indtryk på børns hjerter; og der er fare for at de (70) får lov at omgås med børn eller voksne, med onde tilbøjeligheder. Øjnene behøver uddannelse, ellers vil barnet finde det behageligt at se på ondt. Tungen behøver uddannelse. Lad aldrig et respektløst ord udgå fra dine børns læber uden at de ser at du er såret, og at andre ord af den karakter ikke kan siges i dit hus uden at blive rettet. Hvis børn ikke lærer at elske, respektere og adlyde deres forældre i Herrens frygt, hvordan kan de så ledes til at elske Gud? ret
(70) De små bør opdrages fra barndommen af i barnlig enkelhed. De bør oplæres til at være lydige, oprigtige og praktiske, gøre deres bedste i alt, og samtidig være glade for de små, hjælpsomme pligter, og med deres årgangs fornøjelser og naturlige erfaring. Barndommen svarer til stråene i lignelsen, og stråene har helt sin egen skønhed. Børnene bør ikke tvinges ud i en for tidlig manddom, men bør så længe det er muligt beholde deres første års friskhed og nådegave. ret
(70) Lignelsen om sædemanden og sæden bibringer en dyb åndelig lektie. Frøene repræsenterer de principper der sås i hjertet, og den vokser karakterudviklingen. Gør læreren om dette punkt praktisk. Børnene kan forberede jorden, og så frøene; og når de arbejder, kan forældre eller lærere forklare hjertets have for dem, med godt eller dårligt frø udsået på det sted; og det som haven må forberedes med for den naturlige sæd, sådan må hjertet forberedes for sandhedens sæd. Idet planten (71) vokser op, kan korrespondancen mellem den naturlige og den åndelige udsåning fortsætte. ret
(71) De små børn kan blive kristne, få en erfaring hen ad årene. Dette er alt hvad Gud forlanger af dem. De behøver uddannelse i åndelige ting, og forældrene skal give dem alle muligheder for at de kan forme karakter efter Kristi elskelige karakters lignelse. ret
(71) Sindet vil aldrig ophøre med at være aktivt. Det åbner sig op for indflydelse, god eller dårlig. Idet menneskeansigtet indprentes af solstråler på kunstnerens blanke plade, ligeså indprentes tanker og indtryk på barnets sind; og uanset om disse indtryk på jorden er jordiske, eller moralske og religiøse, er de næsten uudslettelige. Når fornuften opvækkes, er sindet meget modtageligt; og således er de første lektier ganske betydningsfulde. Disse lektier har en mægtig indflydelse på karakterdannelsen. Hvis de har det rette mærke, og hvis de, idet barnet vokser op, efterfølges med stor tålmodighed, vil de første og evige skæbner dannes for det gode. Dette er Herrens ord: "Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel." Ordsp. 22,6 ret
(71) Forældre, giv jeres børn over til Herren, og hav det altid i sinde at de tilhører ham, at de er lam i Guds hjord, bevogtet af den sande hyrde. Hanna dedikerede Samuel til Herren; og det siges om ham: “Samuel voksede nu til og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord [Herrens ord gennem Samuel] falde til jorden." (72) 1 Sam. 3,19 Det som profeten og dommeren i Israel viste her, er de muligheder det barn har, hvis forældre samarbejder med Gud, og gør deres tilrettelagte arbejde. ret
(72) Børnene er Herrens arvinger, og skal oplæres til hans tjeneste. Dette er det arbejde, som påhviler forældre og lærere med højtidelig og hellig kraft, som de ikke kan slippe for eller ignorere. Forsømmes dette arbejde påstemples de som upålidelige tjenere; men den sandhedens sæd, som sås tidligt i hjertet og plejes omhyggeligt, bliver belønnet. Kristus konkluderer sådan i lignelsen: “Men når frugten er tjenlig, tager han straks seglen frem; thi høsten er inde." Når jordens høst er indhøstet, skal vi se resultatet af vort slid; for vi skal se dem, som har arbejdet hårdt og bedt, være indsamlet i den himmelske lade. Således vil vi gå ind til vor Herres glæde, når han skal "hans sjæl har haft møje, skal han se det, hvorved han skal mættes." ret