(72) »Derfor: enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og handler efter dem, han ligner en klog mand, som byggede sit hus på klippegrund. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og kastedes mod det hus, men det faldt ikke; thi dets grundvold var lagt på klippen. Men enhver, der hører de ord, jeg her har sagt, og ikke handler efter dem, ligner en dåre, som byggede sit hus på sand. Og regnen styrtede ned, og vandstrømmene kom, og vindene blæste og slog imod det hus; og det faldt, og dets fald var stort.« ret
(73) (73) Forældres og læreres store arbejde er karakteropbyggelse; det er at søge Kristi billede genoprettet hos dem som er i deres varetægt. Kundskab til videnskaber taber betydning ved siden af dette store mål; men al sand uddannelse kan hjælpe i udviklingen af en retfærdig karakter. Karakterdannelsen er livslang, og den er for evigheden. Hvis alle kunne erkende dette, hvis de ville vågne op til tanken at vi hver især afgør vor egen skæbne og vore børns skæbne for evigt liv, eller evig ruin, hvilken forandring vil der ikke finde sted! Hvor anderledes ville denne prøvetid ikke bruges, og hvilken anden karakter ville fylde vor verden! ret
(73) Det spørgsmål vi hver især får er: Hvilket fundament bygger jeg på? Vi har privilegiet at kæmpe for det evige liv; og det er af største betydning at vi graver dybt, fjerner al skrammel, og bygger på den urokkelige solide Klippe, Kristus Jesus. Han er det sikre fundament. "Thi ingen kan lægge anden grundvold end den, der er lagt, nemlig Jesus Kristus." Hos ham alene er vor frelse. "Der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses." ret
(73) Fundamentet lægges fast, vi behøver visdom så vi ved hvordan vi skal bygge. Da Moses var ved at rejse helligdommen i ørknen, fik han denne formaning: »Se til,« sagde han, »at du udfører alt efter det forbillede, som blev vist dig på bjerget.« Med sin lov gav Gud os et forbillede. Vor karakter opbyggelske skal være »efter det forbillede, som blev vist dig på bjerget.« Loven er retfærdighedens store standard. Den (74) står for Guds karakter, og er vor loyalitetsprøve mod hans regering. Og den skal åbenbares for os, i al sin skønhed og stråleglans, i Kristi liv. Loven påviser synden. Vi har det inspirede vidnesbyrd på dette punkt: »Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, [ind i samvittigheden] levede synden op, og jeg døde, og det viste sig, at budet, som var til liv, blev mig til død; thi da synden fik en anledning ved budet, bedrog den mig og dræbte mig ved det.« Rom. 7,9 11. Dette er det som virker for enhver sjæl, der lever i synd. Loven udpeger synd, og fordømmer den, og sender synderen til Kristus for tilgivelse og renselse. "loven vel hellig, og budet helligt og retfærdigt og godt." ret
(74) (74) Uanset hvor faldne, hvor syndsbesmittede, så har alle klasser, Guds lov som deres vejleder, og hans ord som deres instruktør. De kan helliges gennem sandheden, og blive modtaget som den Allerhøjestes sønner og døtre. Men "kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det." Rom. 8,7. Skarerne elsker ikke retfærdighed, og de bygger på sand. Mange der bekender til sig til Kristus, elsker ikke Guds lov. Hvis de turde, ville de udtrykke deres foragt mod den, uden milde vendinger. De har en overfladisk religion, og det er alt hvad de ønsker. Nogle er bedrageriske og utroværdige at have med at gøre, og vil bryde løfter og kontrakter. Ærgærrighed, umådeholdenhed, og urenhed er i overflod, og pengene bortødsles på tobak og andre lignende udsvævelser. ret
(75) (75) Der er mange som går I kirke, og hører sandheden blive udtalt, de ser hvad Gud forlanger; men de har nogle yndlingsfornøjelser som de må opgive, - noget som forhindrer dem i at dømme uvildigt og klogt mellem tidens sager og dem til evigheden. Det gør kun lille forskel hvad dette er, så længe at dette adskiller sjælen fra Gud. ret
(75) Men Gud er ikke til at spøge med. Vi kan ikke gøre egenkærlige forretninger med ham, vi kan klynge os til det usyndige, hvis vi vil beholde hans gunst. Dem som bygger på Klippen Kristus Jesus, vil ikke følge nogle af disse verdsligt skadelige ting eller følge verdenselskende menighedsmedlemmer, men vil søge bibelen for sig selv. Gud har givet mænd fornuften til dette formål, at de kan veje beviset, og beslutte hvad sandheden er. Man kan ikke stole på menneskers påstande. Spørgsmålet er: Hvad siger Herren? "Du skal" og, "Du må ikke," skal overholdes. ret
(75) Grundighed er nødvendig før at karakteropbyggelsesarbejdet kan lykkes. Der må være et alvorligt formål med at gennemføre Bygmesterens plan. Det tømmer som skal bruges må være solidt, og intet rykkesløst og upålideligt arbejde kan accepteres; det vil fordærve bygningen. ret
(75) Hele mennesket må i gang med dette arbejde. Det kræver mandsmod og styrke, der er intet som kan bortødsles til ubetydelige ting. Der må gang i beslutsom menneskelig kraft, der samarbejder med den guddommelige. Der må arbejdes beslutsomt, omhyggeligt og udholdende på at bryde verdens skikke, forudsætninger og foreninger. Dybe (76) tanker, alvorligt fortsæt, stadig renhed er nødvendig. ret
(76) Der må ikke være lediggang, livet er ret betydningsfuldt, en hellig betroelse, og hvert øjeblik bør udnyttes klogt, for dets resultater vil kunne ses i evigheden. Gud forlanger af enhver skal gøre det bedst mulige. De talenter som betros i vor varetægt skal vi have det meste ud af. Han har lagt dem i vore hænder, for at bruges til hans navns ære, og til vore medmenneskers interesse. ret
(76) Herren har dyrebare løfter i dette liv til dem, der holder hans lov. Han siger: “Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage og leveår og lykke bringer de dig. Godhed og troskab vige ej fra dig, bind dem som bånd om din hals, skriv dem på dit hjertes tavle! Så finder du nåde og yndest i Guds og menneskers øjne." Ordsp. 3,1-4 ret
(76) Men bedre end en jordisk belønning venter dem, der baserer deres arbejde på den solide Klippe, har opbyget symmetriske karaktertræk, i overensstemmelse med det levende ord. Til dem er der forberedt "staden med de faste grundvolde, hvis bygmester og skaber er Gud." Dens gader er belagt med Guld. I denne er Guds paradis, vandes af livets flod, som udgår fra troen. I midten af gaden, på begge sider af floden, er livets træ, som giver deres frugter hver måned, "og træets blade er til helbredelse for folkene." ret
(76) Forældre, lærere og studerende, husk på at I bygger for evigheden. Sørg for at jeres fundament er sikkert, byg så solidt, og gør det (77) ihærdigt, og med venlighed sagtmodighed og kærlighed. Således skal dit hus stå urokkelig, ikke kun når fristelsens storme kommer, men når Guds vredes overvældende flod fejer over verden. Så skal alle de huse, der er bygget på sandet falde, og stort skal faldet være, for ruinen er for evigt. ret
(77) "Salige de retfærdige, dem går det godt, deres gerningers frugt skal de nyde; ve den gudløse, ham går det ilde; han får, som hans hænder har gjort." Es. 3,10.11. - ret