(77) “Da sagde Jesus til dem: »Endnu en kort tid er lyset hos jer. I skal vandre, mens I har lyset, for at ikke mørket skal få bugt med jer. Og den, der vandrer i mørket, ved ikke, hvor han går hen. Tro på lyset, mens I har lyset, så I kan blive lysets børn!« Nogle mænd på Battle Creek-skolen har falske tanker om hvad pligter er. Herren himlens Gud har fået sin Helligånd fra tid til anden til at bevæge de studerende på skolen, så at de kan anerkende ham i alt hvad de gør, så at han kan føre deres stire. Nogle gange har Helligåndens manifestation været så mærkbar at de studerene glemmes, og den største Lærer verden nogensinde har kendt har ladet sin røst høre, idet han siger: "Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af (78) mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« Herren bankede på hjerternes dør, og jeg så Guds engle var til stede. Der lod ikke til at blive gjort noget specielt fra lærernes side, for at påvirke de studerende til at rette deres opmærksomhed til Guds ting, men Gud havde en Vogter på skolen, og selvom han var usynlig tilstede, var hans indflydelse alligevel mærkbar. Igen og igen kunne der ses tegn fra den hellige Vagtmands tilstedeværelse på skolen. Igen og igen har Jesu røst talt til de studerende, og sagt: "Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og bolde nadver med ham, og han med mig." ret
(78) Herren har ventet længe på at give hjertet de største og sandeste glæder. Alle dem som ser på ham med udelt hjerte, vil han velsigne stort. Dem som har set sådan på ham har fået et mere klart syn af Jesus som deres syndbærere, deres helt tilstrækkelige offer, og er blevet skjult i klippens kløft, til at beskue Guds Lam som borttager alverdens synd. Når vi får en fornemmelse af han fuldtud dækkende offer, vendes vore læber til den højeste og mest ophøjede temaer for ros. Når de studerende beskuer Jesus sådan, lider deres studier intet tab. De får glimt af Ham som er usynlig. De søger alvorligt den levende Gud, og det levende tilgivelsens kul sættes på deres læber. Helligånden arbejdede ikke kun for dem som har mistet deres første kærlighed, men også får sjæle som aldrig har sat sig selv på Herrens side. Den hellige Vagtmand (79) drog på disse sjæle, så der kan samles ind til Jesus Kristus. Helligånden virkede sådan at Herrens tilstedeværelse gjorde en forskel, og hans arbejdet anerkendes. Tegnene på hans nåde og gunst fremkaldes af deres hjerte som blev velsignet, og det var kendt at Guds frelse var blandt hans folk. De klare stråler fra Retfærdighedens sol skinnede ind i hjertets og sindets kamre. ret
(79) Helligåndens manifestation lignede manifestationen på Samuels og Sauls tid i profetskolerne. Ved en anledning blev nådens regn udgydt, og alle som var forsamlet profeterede. Saul drog nær, og da han kom, var han fyldt af hvileløs misundelig jalousi på grund af David, greb han alligevel den ånd som besjælede dem der lovpriste Gud, og han sang også lovsange. Så lød spørgsmålet: "Er Saul også blandt profeterne?" Herren vil æres hvis der høres glædes-halleluja’er på vore skoler. Den villige og lydige som har taget imod Helligåndens lære vil glæde sig i Herren, og sige: "Lov Herren, thi han er god, og hans miskundhed varer evindelig!" Hvis Guds folk virkelig påskønner de timelige og åndelige velsignelser som Herren har udgydt over dem, gennem Jesus Kristus, vil der lyde en varig over deres læber. Vi fik en erfaring da vi blev befriet fra åndelig trældom, ligesom da Israelitterne blev udfriet fra Ægyptens trældom. Har vi ikke fået brudt undretrykkelsens længer, og har det Røde havs umuligheder ikke åbnet sig op for os? Har vi ikke (80) fået føde manaen i himlen? Er Kristi ord ikke kommet ind i sjælen: »Men dette er det brød, som kommer ned fra Himmelen, for at man skal spise af det og ikke dø. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, til liv for verden.«? Vi skal hele tiden glædes over den himmelske manna. Vi skal hele tiden drikke af livets vand. Jesus siger: “Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!" ret
(80) Vil det ikke være godt for os at overholde helligdage for Gud, så vi kan genopfriske vor erindring for den måde han har behandlet os på? Vil det ikke være godt at betragte hans tidligere velsignelser, og huske på den indtryksfulde advarsler som kom ind i vore sjæle, så at vi ikke skal glemme Gud? Verden har mange helligdage, og mennesker er optaget med spil, med hestevæddeløb, med poker, rygning og drukkenskab. De viser tydeligt hvilket banner de står under. De gør det tydeligt at de ikke står under Livets fyrstes banner, men at mørkets fyrstes regerer og styrer dem. Skal Guds folk ikke oftere have et helligt samfund, hvori de takker Gud for hans rige velsignelser? Skal vi ikke finde tid til at prise Kristus for hans hvile, fred og glæde og tydeliggøre det ved daglig taksigelse, at vi påskønner det store offer som er gjort for vor skyld, så vi kan få del i guddommelig natur? Skal vi ikke tale om den hvile der er stillet i udsigt i Guds paradis, og fortælle om den ære og herlighed der venter Jehovas tjenere? ret
(81) (81) Verden er fuld af spændingsfornøjelser. Mennesker handler som om de er vanvittige over lave, ubetydelige og uhellige ting. Jeg har set dem meget oprevet over resultatet af en cricket-kamp! Jeg har set Sydneys tæt pakkede gader, og spurgt hvad anledningen er til opstanden, fik jeg at vide at det var nogle dygtige cricket-spillere der havde vundet en kamp. Jeg væmmedes ved dette. Hvorfor er Guds udvalgte ikke mere entuisastiske? De kæmper efter en evig krone, kæmper, efter et hjem hvor der ikke er behov solens eller månens lys, eller lysende lamper, for Herren Gud giver dem lys, og de skal regere for evig og altid. De vil få et liv der måler sig med Guds liv, men den ondes lampe skal lægges bort i skændig mørke, og så skal de retfærdige skinne ud som solen af deres Faders rige. ret
(81) Hvorfor kan vi ikke forvente at den Hellige Vagtmand kommer ind på vore skoler? Vore unge på det sted skal have en uddannelse så at de gør alt i deres kraft for at få kendskab til den allerhøjestes Gud, og gøre han kendt som den eneste sande Gud. De skal lære hvordan Kristus fremvises som en syndstilgivende Frelser. De er der for at opsamle lysets dyrebare stråler, så at de også kan sprede lys. De skal fremvise Herrens elskelige venlighed, og tale til hans ære, og udstøde pris til ham, som har kaldt os ud af mørke til hans forunderlige lys. Dem som er trofaste vil iklædes hvide klæder, vil få (82) sejrssalmer i deres hænder, og vil stå i de himmelske sale. Johannes siger: »Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst og sagde: »Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.« ret
(82) Den himmelske budbringer er blevet sendt igen og igen til skolen. Når hans tilstedeværelse erkendes, flyer mørket bort, og lyset har skinnet frem og hjerter er blevet draget til Gud. De sidste ord Kristus sagde til Johannes var: "Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, som hører, skal sige: »Kom!« Og den, som tørster, skal komme; den, som vil, skal modtage livets vand uforskyldt." Når vi svarer Gud, og siger: "Herre, vi kommer," så drager vi vand ud af frelsens kilder med glæde. Skal vi ikke holde Guds højtider? Skal vi ikke vise at vi engagerer os i hans tjeneste? Med det store forædlende frelsestema for os, skal vi så være lige så kolde som marmorstatuer? Hvis mænd kan blive så oprevne over en Cricketkamp, eller hestevæddeløb, eller over tåbelige ting som ikke fører noget godt til nogen, skal vi så stå passive når Frelsens plan foldes ud over for os? Lad skolen og menigheden fra nu af få glædeshøjtider for Herren. ret
(82) Jeg anbefaler ikke fornøjelsesselskaber hvor unge mennesker samles blot for fornøjelsens skyld, for at blot snakke billigt og uvæsentligt, og hvor en høj og skrydende latter kan høres. (83) Jeg anbefaler ikke den slags samlinger, hvor værdigheden fornedres, og scenen er svag og tåbelig. Mange gange har unge mænd som himmelske intelligensvæsener har ventet på at regne dem for Guds missionærere, taget til fornøjelsessamlinger, og føres bort med Satans fortryllelser. I stedet for at frygte deres selskab med piger, hvis sindsdybder er lette at udmåle, hvis karakter er af en billig slags, bliver de forelsket i dem, og går i forhold. Satan ved at hvis disse unge mænd går i forhold med billigsindende, fornøjelselseselskende, verdsligsindede, ureligiøse kvinder, vil de binde sig selv til anstødsstene. Deres nyttighed vil forkrøbles meget, om end udslettes helt. Selv om unge mænd selv har held med uforbeholden overgivelse til Gud, vil dog finde ud af de er meget forkrøblede ved at være bundet til en utrænet, udisciplineret og ukristen hustru, som er død over for Gud, død over for fromhed og død over for sand hellighed. Deres liv vil vise sig at være utilfredsstillet og ulykkeligt. Disse fornøjelsessamlinger forvirrer troen, og gør motivet blandet og usikkert. Herren accepterer ikke noget delt hjerte. Han ønsker hele mennesket. Han har gjort alt hvad der er til for mennesket. Han gav et fuldstændigt offer for at genløse menneskets legeme og sjæl. Det han forlanger af dem, som han har skabt og genløst, er opsummeret i disse ord: »Du skal elske Herren din Gud, af hele dit hjerte, og af hele din sjæl, og med hele dit sind. . . . Du skal elske din næste som dig selv." Gud vil ikke acceptere mindre end dette. ret