(105) Jeg har været meget rådvild i flere nætter. Jeg har tænkt så meget at jeg ikke kan sove godt. Der er ting der har presset sig meget på mig, at jeg må bringe dem frem for jer. ret
(105) Lærerne på vore skoler på sanatoriet og skolen på Battle Creek må hele tiden være på vagt; så deres planer og ledelse ikke dæmper og slukker de studerendes tro, som har hjerter der dybt præget af Helligånden. De har hørt Jesu stemme sige: "Søn, gå i dag ud i min vingård." De mærker behovet for et kursusforløb; (106) så de kan beredes til Mesterens arbejde, og der må gøres alt for at fremskynde deres vækst; Men formålet med deres uddannelse bør altid være for øje. Der bør ikke rådes eller tillades en unødig forsinkelse. De personer som er gået i gang med at hjælpe og støtte de studerende med deres studieforløb, lider stort tab, når både tid og penge bruges unødigt. Disse personer har vist deres alvor og villighed til at hjælpe; Men de mister modet når de ser, at den tid de studerende egentlig skulle bruge på at fylde deres arbejde op, bliver forlænges, og de studerende opmuntres stadig til at fortsætte deres kursus på deres bekostning. Årene går, og de studerende tilskyndes stadig til nødvendigheden af mere studium. Den langtrukne proces, lægger mere og mere tid, flere grene, er en af Satans snarer til at holde medarbejderne tilbage. ret
(106) De studerende tænker ikke selv på udskydelsen med at gå i gang med værket, hvis de ikke tilskyndede dem som menes at være hyrder og vejledere, og som er deres lærere og læger. Havde vi et tusinde år foran os, ville en så dyb kundskab være unødig, selvom det ville være passende; men nu er vor tid begrænset. "Da der blev sagt: I dag, når I hører hans røst, så forhærd ikke eders hjerter." ret
(106) Vi er ikke af den klasse der definerer en bestemt tidsperiode der skal forløbe før Jesu genkomst sker med kraft og megen herlighed. Nogle har sat et tidspunkt, og når det passeret, antages deres formastelighed som en irettesættelse, men de har sat en ny (107) og endnu en ny tid; men mange efterfølgende fejl har stemplet dem som falske profeter. "De skjulte ting er for Herren vor Gud, men de åbenbare er for os og vore børn evindelig." På trods af at der er falske profeter, er der også dem som forkynder sandheden som den står i Bibelen. Med dyb alvor, med seriøs tro, ansporet af Helligånden, oprører de folks sind og hjerte, når de viser dem at vi lever nær Kristi genkomst; men dagen og timen for hans tilsynekomst er uden for menneskers kendskab; for "den dag og time kender ingen, ikke engang Himlenes engle, ja ikke engang Sønnen, kun Faderen alene." ret
(107) Men der er en dag Gud har fastsat afslutningen for denne verdens historie: "Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme." Profetien opfyldes hurtigt. Der skal tales meget meget mere om disse kolossalt vigtige emner. Dagen nær hvor alle sjæles skæbne skal befæstes for altid. Denne Herrens dag haster. Den falske vagtmand hæver råbet: "Alt er vel;" men Guds dag nærmer sig hurtigt. Dens fortrin er så stille at den ikke vækker verden fra døden – som den slummer den er faldet i. Når vagtmanden råber: "Fred og ingen fare," kommer ødelæggelsen pludseligt over dem, og de skal ikke undfly; "thi som en snare skal den komme over alle dem, der bor på hele jordens flade." Den overrumpler den fornøjelseselskende og syndige mand som en tyv om natten. Når alle tilsyneladende føler sig sikre, og mennesket går og lægger sig til hvile, så stjæler den listige (108) midnatstyv fra sit bytte. Så er det for sent at forhindre det onde, det opdages at nogle døre og vinduer ikke var sikrede. "Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke tænker jer." Folk sætter sig nu til hvile, tror at de er sikrede under de populære kirker; men lad alle passe på, så der ikke er et sted åbent så at fjenden kan komme ind. Der bør virke anstrenges meget for at holde dette emne frem for folk. Den højtidelige kendsgerning skal ikke kun fremholdes for verdens folk, men også for vore egne menigheder, at Herrens dag kommer pludseligt og uventet. Profetiens forfærdelige advarsel rettes til enhver menneskesjæl. Lad ingen føle at han er sikret fra at blive overrasket. Lad ingen fortolkning af profetien berøve dig overbevisning om de begivenheder som viser at dette er meget nær. ret
(108) De penge som bruges på flere bygninger og udvidelse af eksisterende bygninger i Battle Creek, burde være brugt på værkets fremdrift på steder hvor der slet ikke er gjort noget. Gud er ikke tilfreds med den måde som hans goder er blevet forvaltet på. Hos ham er der ingen anseelse af steder eller personer. ret
(108) At nogle få personer gør alt ud af at udvikle deres uddannelse i så mange linjer, at det er umuligt for dem at gøre brug af det, er mere til skade end til fordel for ham der har fået disse muligheder, og berøver desuden andre det som de har så meget brug for. Hvis der var langt mindre af denne langtrukne forberedelse, langt mindre rene studier, ville den studerende have flere (109) anledninger til at øge sin tro på Gud. Han som bruger alle sine kræfter på studier alene, bliver betaget, - er helt optaget af sine bøger, og mister det mål af syne som han havde da han begyndte i skolen. Det er blevet vist mig at nogle af de studerende mister deres åndelighed, at deres tro bliver svag, og at de ikke hele tiden har samfund med Gud. De bruger næsten al deres tid på at læse bøger; det er som om de ikke ved så meget andet. Men hvad får de ud af al denne forberedelse? Hvilken nytte vil de få af al den tid og de penge de har brugt? Jeg siger jer, det vil være værre end tabt. Der må være mindre af den slags arbejde, og mere tro på Guds kraft. Guds lovelskende folk skal bevidne deres tro ved deres gerninger, over for verden. ret
(109) Når de studerende kommer langvejs fra til Battle Creek under mange omkostninger, forventer de en undervisning hvordan de bliver succesrige missionærer, at den tanke ikke skal fortabes i forskellige studier. Se på Moses, hans store sjælsbyrde var at Gud måtte være hos ham, og at han måtte beskue Hans herlighed. Men hvis de studerende får flere studier end absolut nødvendigt, må det nødvendigvis få dem til at glemme det egentlige formål med at komme til Battle Creek. Nu er det på tide at det kun er det væsentlige arbejde som skal gores. Lange år med forberedelse er egentlig ikke nødvendig. De studerendes forberedelse er blevet ført er blevet ført efter samme princip som bygningsværker. Bygning er blevet føjet til bygning, kun for at gøre tingene lidt mere behagelige og (110) grundige. Gud kalder, og har kaldt i årevis, på at forny sig på disse områder. Han ønsker at der ikke skal lægges unødigt uf af midler. Herren ynder ikke at der skal bruges så meget tid og så mange penge på at nogle få personer kommer til Battle Creek for at forberede sig bedre på værket. Under alle omstændigheder bør man være meget omhyggelig med måden de studerendes uddannelsespenge bruges på. Når der bruges så meget på at få nogle få gennem et udtømmende studium, er der mange som tørster på den kundskab de kunne få på nogle få måneder; et eller to år ville betragtes som en stor velsignelse. Hvis alle midler bruges på nogle få i adskillige studieår, kan mange lige så værdige unge mænd og unge kvinder slet ikke blive hjulpet. ret
(110) Jeg håber at lederne på Battle Creek-skolen og sanatoriet vil overveje denne sag under bøn, forstandigt og upartisk. I stedet for at overuddanne nogle få, så gør jeres godgørenhedsdækning bredere. Beslut jer for at de midler som I gerne vil bruge på at uddanne medarbejdere til sagen, ikke blot bruges på en enkelt, at han får mere end han har brug for, medens andre efterlades uden noget som helst. Giv de studerende en start, men føl ikke at det er jeres pligt at hjælpe dem år efter år. Det er jeres pligt at få dem ud på marken og arbejde, og det er jeres lod at udbrede jeres godgørenhed til andre som har brug for hjælp. ret
(110) Kristi arbejde gøres ikke så mennesker forblændes af hans overlegne evner. Han kom fra den Alvises skød, og kunne forbavse verden med den store og herlige kundskab som han besad; og alligevel var (111) han tilbageholden og ikke så meddelsom. Det var ikke hans mission at overdynge dem med hans uhyre mange talenter, men at vandre i sagtmodighed og ydmyghed, så han kan undervise den uvidende om frelsens veje. Giver man sig til at studere, endog i sand videnskab, skabes en stor appetit, som bliver større efter fødeindtagelsen. Dette skaber ønske om at få mere kendskab, end er nødvendigt er for Herrens arbejde. Denne jagt efter kundskaber kun for sin egen skyld, splitter sindet fra Gudsovergivelsen, stopper fremdriften på stien til praktisk hellighed, og forhindrer sjæle i at gå på den vej der fører til et helligere og lykkeligere liv. Herren Jesus har kun givet undervisning til afbenyttelse. Mine brødre, jeres måde at vise længere studietid på er ikke behageligt for Gud. ret
(111) Herren Jesu vil have mænd der handler med deres talenter, og Jesus har lovet at han vil give nåde for nåde. Idet vi giver til andre, vil vi modtage rigeligt. Og idet vi arbejder, vil sindet ikke blive bebyrdet med en masse ting der har hobet sig op, har der ikke været mulighed for at give af det som er modtaget. Den studerende bliver til en mental svækling, når han påduttes så meget han ikke kan bruge. Megen tid går til spilde, og de studerende voksende nyttighed forhindres, ved at lære noget Guds Ånd ikke kan benytte. ret
(111) Dem som kommer til skolen i Battle Creek bør skubbes hurtigt og grundigt gennem et sådant studie, som er af praktisk værdi for kroppens sunde udvikling og for sjælens hellige virke. I sit (112) evangelium, taler Gud ikke blot om mennesket mentale virkevne, men instruerer hvordan den moralske fornemmelse skal opkvikkes. Dette illustreres med Daniel og de tre hebræere. De havde altid Gudsfrygt og kærlighed for sig, og resultatet er som følger: »Disse fire unge mænd gav Gud kundskab og indsigt i al skrift og visdom; Daniel forstod sig også på alle hånde syner og drømme.« ret
(112) »Ja, salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.« Alene livets brød kan mætte den hungrende sjæl. Kun livets vand kan stilne den tørstende sjæl. Disciplenes sind blev ofte vækket af nysgerrighed, men i stedet for at indfri deres ønske om at kende ting der ikke nødvendige til deres arbejde, åbnede han nye tankeveje for dem. Han underviste dem meget i det der behøves for praktisk gudsfrygt. ret
(112) De mange grene som de studerende opfordres til at tage med i deres studer, holder dem fra væk fra arbejdet i årevis, er ikke efter Guds orden. Kristus kom for at opsøge og frelse de fortabte. Da han sagde »følg mig«, påtog han sig rollen som instruktør. Alt det lys han bragte mænd fra himlen bruges til at åbenbare det hul af fordærv, som de er faldet i med deres synder, og udpege den eneste sti for dem, som kan befares med håbet om at nå et sikkert sted. De klare stråler fra Retfærdighedens sol, skinner på denne sti, og den vejfarende mand behøver ikke at begå fejl derpå, selvom han er en tåbe. Dem som (113) kommer til Battle Creek opmuntres ikke til at bruge adskillige år på studier. ret
(113) Umådeholdne studier er en slags beruselse, og dem som svælger sig i denne, er som drankeren, der strejfer fra de sikre stier, og snubler og falder om på markedet. Herren vil have at alle studerende har I sinde at øjnene må holdes til Guds herlighed. De skal udtømme og spilde deres fysiske og mentale kræfter, og prøve at få mest mulig kendskab til videnskab; men hver enkelt person skal bevare alle hans friske livskræfter til at gå ind i det arbejde som Herren har udpeget ham, og hjælpe sjæle til at finde retfærdighedens sti. Alle må bevarelivskraften i deres liv, deres sjælskraft og ambitioner, og klar til at forlade deres studier i skolen, og tage de mere praktiske studier med i deres virkeområde, hvor engle samarbejder med dem. Himlens forstandsvæsener vil arbejde sammen med menneskeagenterne. Himlens befaling er at gøre, arbejdet, - gøre noget som vil genspejle Guds herlighed og hjælpe vore medmennesker, som er ved at gå fortabt. ret
(114) Der er stor fare for at de studerende på skolerne ikke vil lære de mest betydningsfulde lektier som vor Mester vil at de skal lære. Denne lektie får vi overbragt i dette skriftsted: »Tag mit åg på jer, og lær af mig; for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, og I skal finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er nemt, og min byrde er let.« Nogle har ikke kun undladt at lære at bære Jesu sagtmodige og ydmyge åg, men kan ej heller modstå de fristelser som har omgivet (114) dem. Uerfarne unge som har rejst langvejs fra for at få en uddannelses fordel på vor skole, har mistet deres greb på Jesus. Sådan burde det ikke være. ret
(114) Herren vælger ikke eller accepterer ikke medarbejdere efter de mange fortrin de har fået, eller efter den overmådige uddannelse, som de har modtaget. Menneskeagentens værdi sættes efter hjertets storhed til at kende og forstå Gud. "Og nu du, mit barn! hent kraft fra nåden i Kristus Jesus; og hvad du hørte af mig i mange vidners nærværelse, skal du betro til pålidelige mennesker, som vil være duelige til også at lære andre. Vær med til at lide ondt som en god stridsmand for Jesus Kristus." Det størst mulige gode fås gennem Gudskendskab. “Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus." ret
(114) Denne kundskab er hemmeligheden der udbreder al magt. Det er ved denne udøvelse af trosfærdigheder at vi kan modtage og praktisere Guds ord. Ingen undskyldning gælder, intet retfærdighedspåskud gælder for at ikke kende og forstå Herrens vilje. Herren vil oplyse hans hjerte, som er loyal mod ham. Han kan læse hjertets tanker og intentioner. Det nytter ikke at bede hvis det var sådan og sådan, vil vi have det på den og den måde. Der er intet hvis om Guds forlangender; hans ord er ja og amen. Der er intet spørgsmål i troens hjerte om Guds kraft kan udrette hans løfter. Ren tro virker ved kærlighed, og renser sjælen. ret
(115) (115) Til den fortvivlede far, der søger efter Kristi ømme kærlighed og medynk, der skal udøves mod hans fortabte søn, sagde Jesus: »Hvis du formår! alt er muligt for den, der tror.« Alt er muligt for Gud, og I tro kan vi gribe fat i hans kraft. Men tro kan ikke ses, tro kan ikke mærkes; tro er ikke virkeligt. "Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting, man ikke ser." At blive i troen er at sætte følelser og selviske ønsker til side, at vandre ydmygt med Herren, og henlægge hans følelser, og bruge dem ved alle lejligheder, tro at Gud vil udvirke hans egne planer og mål i dit hjerte og liv, ved helliggørelse af din karakter; det er at stole helt, og sætte ubetinget lid til Guds trofasthed. Efterfølges dette, vil andre se Åndens særlige frugter manifesteret i liv og karakter. ret
(115) Den uddannelse Moses fik, som Kongens barnebarn, var meget grundig. Intet blev forsømt som kunne gøre ham til en klog mand, sådan som ægypterne forstod visdom. Denne uddannelse var ham for hjælp i mange henseender, men meget værdifuldt for hans fremtidige livsarbejde, da han blev ansat som hyrde. Idet han ledte sin hjort gennem ørkenens bjerge og til dalstrøgenes grønne græsgange, lærte naturens Gud ham den højeste og største visdom. I naturens skole, med Kristus som lærer, tænkte han over og lærte ydmyghedens, sagtmodighedens, troens og tillidens lektier, og på en ydmyg levemåde, at som binder hans sjæl nærmere til Gud. I bjergenes ensomhed lærte han det som hans lærdom fra kongens palads ikke (116) kunne give ham, - en enkel, urokkelig tro og hele tiden tillid til Herren. ret
(116) Moses troede at hans uddannelse i Ægyptens visdom udrustede ham helt til at føre Israel fra fangenskab. Var han ikke lært op i alt som havde med hærførelse at gøre? Havde han ikke fået de bedste fortrin fra landets bedste skoler? – Ja, han følte at han kunne udfri dem. Han gik I gang med sit arbejde, og prøve at vinde sit eget folks gunst, ved at rette op på deres fejl. Han dræbte en ægypter som prøvede narre en af hans brødre. Heri viste han hans ånd, der var en morder fra begyndelsen, og viste sig selv som uegnet til at til at repræsentere Guds barmhjertighed, kærlighed og ømhed. Ved hans første forsøg gjorde han en frygtelig fejltagelse. Ligesom mange andre, mistede han straks tillid til Gud, og vendte tilbage til hans udpegede arbejde; han flygtede fra Faraos vrede. Han konkluderede på grund af denne fejltagelse, hans store synd at tage den grusomme ægypters liv, ville Gud ikke lade ham få del i at udfri hans folk fra deres grusomme trældom. Men Herren tillod disse ting så han kunne lære ham ædelssind, godhed, langmodighed, som enhver medarbejder for Mesteren nødvendigvis må have; for det er disse karaktertræk som udgør medarbejderens succes i Herrens sag. ret
(116) Man kan ikke lære egenskaberne i Jesu Kristi karakter ved at få den højeste uddannelse i de mest videnskabelige skoler. Denne visdom kan kun læres fra den Største Underviser. Lektioner i Kristuslignende sagtmodighed, hjerteydmyghed, ærbødighed for (117) hellige sager, læres ingen andre steder end i Kristi skole. Moses havde lært at tage af forpinte, pleje den syge, og søge tålmodigt efter vildfarne, og længe meget over med uregerlige, dække de unge lams behov og de gamle og svages fornødenheder med elskelig omsorg. Når disse dele af hans karakter blev udviklet, blev han draget nær hans Overhyrde. Han blev fornedret med og underlagt Israels Allerhelligste. Han troede på den store Gud. Han havde samfund med Faderen i ydmyg bøn. Han søgte uddannelse i åndelige ting hos den Højeste, og søgte kundskaber om hans opgave som en trofast hyrde. Hans liv blev så tæt forbundet med himlen, at Gud talte ansigt til ansigt med ham. ret
(117) Med denne forberedelse var ha parat til at tage Guds kald, at udskifte sin hyrdestav med myndighedens stav; forlade sin fårehjord for at tage lederskabet for mere end en million afgudsdyrkende og oprørske mennesker. Men han måtte bero sig på den usynlige Leder. Ligesom staven blot var et redskab i hans hånd, ligeså skulle han være et villigt redskab, der lod sig bearbejde af Jesu Kristi hånd. Moses blev udvalgt som hyrde for Guds eget folk, og det var gennem hans faste tro og varige tillid til Herren, at så mange velsignelser kom til Israels børn. Herren Jesus forsøgte at samarbejde med disse mænd som bliver frie kanaler hvorigennem himlens rigdomme kan udgydes over hans elskede folk. Han arbejder (118) igennem mennesker for sine udvalgtes opløftning og frelse. ret
(118) Moses blev kaldt til at arbejde i partnerskab med Herren, og det var hans karakters enkelthed, kombineret med en praktisk uddannelse, som gjorde ham til en repræsentativ mand. I hans menneskelige æres højder lod Herren Moses åbenbare menneskelig visdoms tåbelighed, menneskers svage kræfter, så han kunne forstå sin yderste hjælpeløshed, og hans ineffektivitet, uden at kunne holdes oppe af Herren Jesus. ret
(118) Moses’ ubesindighed, at slå ægypteren ihjel, var ansporet af formastelighed. Tro bevæger i Guds kraft og visdom, og ikke efter menneskers metode. I enkel tro kunne Moses presse sig gennem vanskeligheder, og overvinde de forhindringer som synes næsten uovervindelige. Når han stoler på Ham, og ikke stoler på deres egen kraft, var den mægtige General over ærene tro mod Israel. Han befriede dem fra mange vanskeligheder, som de aldrig ville undgå, hvis de var overladt til sig selv. Gud kunne manifestere sin store magt genne Moses, på grund af hans stadige tro deres Udfriers magt og elskelige intentioner. Det var denne ubetingede tro på Gud som gjorde Moses til det han var. I overensstemmelse med alt Herren befalede, sådan gjorde han. Alle lærdom fra kloge mænd kunne ikke gøre ham til en den kanal, som Herren kunne arbejde igennem, før han mistede sin selvsikkerhed, indså sin egen hjælpeløshed, og satte lid til Gud; indtil han ville adlyde Guds bud uanset om de var fornuftige for menneskelig forstand eller ej. ret
(119) (119) De personer der nægtede at handle før de kan se ethvert tydeligt skridt markeret foran sig, vil aldrig kunne nå noget; men enhver som viser sin tro og tillid til Gud ved at underlægge sig villigt under ham, klarer den guddommelige disciplin han er underlagt, vil blive en succesrig arbejdsmand for vingårdens Mester. I deres bestræbelser for uddannelse til Guds medarbejdere, sætter mennesker ofte sig selv i en sådan position, så de ikke kan formes og dannes til det, Herren ønsker dem til. Derved løfter de ikke det som Moses gjorde, den guddommelige lignelse. Ved at underlægge sig Guds disciplin blev Moses en heliggjort kanal, som Herren kunne arbejde igennem. Han skyndte sig ikke med at ændre hans vej til Herrens vej, selvom den førte ud på fremmede stier, på uprøvede veje. Han gjorde ikke selv brug af sin uddannelse, og viste urimeligheden ved Guds bud, og det umulige i at adlyde dem. Nej; han satte sine egne kvalifikationer ret lavt for at fuldendelsen det store arbejde Herren havde givet ham måtte lykkes. Da han begyndte sin store opgave at udfri Guds folk fra deres trældom, så det menneskeligt set ud som en håbløs opgave; men han betroede sig til ham, som alt er muligt for. ret
(119) I dag har mange langt bedre muligheder, fået langt større privilegier, for at kende Gud, end Moses gjorde; men hans tro gør deres åbenbare vantro til skamme. På Guds bud, gik Moses frem, selvom der ikke var noget foran hans fødder (120) kunne træde på. Mere end en million var afhængig af ham, men han ledte dem fremad skridt for skridt, dag for dag. Gud lod disse ensomme rejsende fare gennem ørknen, så de kan få erfaringer ud af deres vanskeligheder, og når de var i fare, ved de at det kun er hos Gud at der er hjælp og udfrielse, og at de derved kan lære Gud at kende og stole på ham, og tjene ham med en levende tro. Det var ikke læren fra Ægyptens skoler som gjorde at Moses kunne sejre over alle hans fjender, men en altid blivende tro, en tro som ikke sviger under de mest prøvende omstændigheder. ret
(120) Da Gud befalede Moses at gøre noget, gjorde han det uden at stoppe og tænke over hvad konsekvenserne kunne være. Han satte lid til Gud for visdom for at vide hvad han har i sinde og beslutsom for det han har sagt; og derfor handlede Moses som om han så den usynlige. Gud leder ikke efter mænd med perfekt uddannelse. Han værk venter ikke på at hans tjenere gennemgår så forunderlige og udførlige forberedelse som vore skoler vil give dem; men Herren ønsker at mennesker påskønner at arbejde sammen med Gud, - mennesker som vil ære ham og være ubetinget lydige mod hans forlangender, uanset tidligere opsatte teorier. Der er ingen grænser for deres nyttegrad, som sætter selvet til side, og giver plads for Helligåndens arbejde i deres hjerter, og lever helt helliggjort for Guds tjeneste, udholder den nødvendige disciplin Herren pålægger dem, uden at beklage eller svækkes på vejen. Hvis de ikke falder for Herrens irettesættelse, og bliver hårdhjertede og hårdnakkede (121) vil Herren undervise både unge og ældre, time for time, dag for dag. Han længes efter at åbenbare sin frelse for menneskenebørnene, og hvis hans udvalgte folk vil fjerne forhindringerne, vil han udgyde frelsens vande i overmådelige strømme gennem menneskelige kanaler. ret
(121) Mange som tragter efter effektivitet i Guds ophøjede arbejde, idet de udvikler deres uddannelse på menneskers skoler, vil finde at de ikke får de meget vigtige lektier som Herren vil undrevise dem i. Får de ikke underlagt sig selv Helligåndens afpræg, og ikke lever i lydighed mod alle Guds krav, svækkes deres åndelige virkekraft; de har mistet evner de har haft til at udføre et arbejde for Herren. Er de fraværende fra Kristi skole, har de glemt Lærerens sunde stemme, og han kan ikke rette deres vej. Mennesker kan få al mulig kendskab at bibringe den guddommelige lærer, men Gud forlanger endnu større visdom af dem. Ligesom Moses, må de lære hjertets sagtmodighed og ydmyghed, og ikke stole på selvet. Vor Frelser selv, frembærer ydmyghedens prøve, indrømmer at han ikke kan gøre noget af sig selv. Vi må også lære at der ikke er styrke i mennesker alene. Mennesker gør kun nytte når de får del i Guddommelig natur. ret
(121) Første gang en bog åbnes op må den uddannelssøgende genkende Gud, som ham der tildeler sand visdom. Han bør søge sine råd for hvert skridt på vejen. Der kan ikke gøres anstalter som Gud ikke kan være del af, ingen union formes som han ikke kan anerkende. Visdommens Ophavsmand bør (122) kunne genkendes som Vejleder fra først til sidst. På den måde vil den kundskab der kommer fra disse bøger bindes op af en levende tro på den uendelige Gud. Den studerende bør ikke lade sig binde til nogen særlig studiemetode, med lange tidsperioder, men må lade sig vejlede af Guds Ånd i sådanne sager. ret
(122) Et studieforløb i Ann Abor kan være væsentligt for nogle; men der virker altid en ond indflydelse på de modtagelige mennesker, så jo længere de kommer frem i deres studier, des mindre regner de det nødvendigt at få kendskab til Guds vilje og veje. Ingen bør have lov til at studere så det på nogen måde svækker deres tro på sandheden og på Herrens kraft, eller formindske deres respekt for et helligt liv. Jeg vil advare de studerende at ikke gå frem på disse linjer, - ikke engang efter deres instruktørers råd, eller råd fra myndighedspersoner, - med mindre de først søger Gud hver i sær, med deres hjerter åbnet op for Helligåndens indflydelse, og få hans råd det påtænkte studieforløb. Skil jer af med alle selviske ønsker, og tag alle forslag fra menneskeheden, med til Gud, og stole på Helligåndens vejledning, al uhellig ærgerrighed må slettes ud, så Herren ikke skal sige: "Selv har jeg set en dåre rykkes op, hans bolig rådne brat." Enhver bør handle så at han kan sige: "Du, herre, du kender mig, ser mig og prøver mit hjertelag mod dig." "Du Gud, ser mig." Herren vejer alle motiver. Han ser gennem hjertets tanker og intentioner og hensigter. Uden Gud er vi uden håb; lad os derfor fæstne (123) vor tro på ham. "Thi du er mit håb, o Herre! Fra min ungdom var Herren min tillid." ret
(123) Ethvert skib der sejler på livets hav behøver en Guddommelig Styrmand ombord; men når stormene rejser sig, når fristelser truer, skubber mange personer Styrmanden over bord, og overlader skuden til begrænsede menneskers hænder, eller prøver at styre den selv. Så kommer ulykkerne og ødelæggelserne normalt; og Styremanden bebrejdes for at styre dem ud på så farlige vande. Overlad ikke jer i menneskers varetægt, men sig: "Herren er min hjælper," jeg vil søge hans råd, jeg vil være hans vilje gører. Alle de fortrin du kan få, kan ikke være til velsignelse for dig, den højeste slags uddannelse kan heller ikke kvalificere dig til at blive lysets kanal, hvis du ikke samarbejder med den Guddommelige Ånd. Det er lige så umuligt for os at modtage kvalifikationerne fra mennesker, uden guddommelig oplysning, ligesom det var for Ægyptens guder at udfri dem der stolede på dem. De studerende må ikke tro at alle de råd de får, for at forlænge deres studier er i harmoni med Guds plan. Lad alle disse råd komme med for Herren i bøn, og søge alvorligt for hans vejledning, - ikke kun en gang, men igen og igen. Bed med ham, indtil du er overbevist om rådet er fra Gud eller fra mennesker. Sæt ikke jeres lid til mennesker. Handle under den Guddommelige Vejleder. ret
(123) I er blevet valgt af Kristus. I er blevet genløst af Lammets dyrebare blod. Bed indstændigt til Gud for virkningen af det blod. Sig til ham: "Jeg er din fra skabelsen; jeg er din ved genløsningen. Jeg respekter menneskers myndighed, og mine brødres anvisninger, men jeg kan ikke bero mig helt på disse. Jeg ønsker dig, o Gud, til at undervise mig. Jeg har indgået pagt med (124) dig, at antage den guddommelige karakterstandard, og gøre dig til min rådgiver og vejleder, - en del i alle mit livs planer, undervis mig derfor." Lad Herrens herlighed først komme i betragtning. Bortdriv alle ønsker om verdslig forskel, alle ønsker om være den første. Opmuntre til hjerterenhed og hellighed, så du kan vise evangeliets sande principper. Lad alle handlinger i dit liv være helliggjort af en hellig stræben for at gøre Herrens vilje, så din indflydelse ikke fører andre ud på forbudne stier. Når Gud er lederen, skal hans retfærdighed gå forud for jer, og Herrens herlighed skal være din belønning. ret
(124) Herren siger: "Våg og bed, så I ikke skal falde i fristelse." Rådene fra dine egne brødre kan få jer til at vakle fra den sti, Herren har markeret til at vandre på, for menneskenes sind er ikke altid under Helligåndens kontrol. "Våg" så jeres studier ikke hober sig op til så meget, og optager al jeres interesse, så jeres sind bliver overbebyrdede, og ønsket om gudsfrygt tabes ud af din sjæl. Mange studerende mister det motiv og mål, der fik dem ind på skolen gradvist af syne, og uhellig ærgerrighed for at få en højklasset uddannelse, fik dem til at ofre sandheden. Deres intense interesse for at få den højeste plads blandt menneskene har fået dem til at udelade deres Himmelske Faders vilje af deres planer, men sand kendskab fører til livets hellighed gennem sandhedens helliggørelse. ret
(124) Eftersom der bliver flere studier, sættes visdommen ovenfra for ofte i anden række, og jo længere den studerende kommer frem, (125) des mindre tillid har han til Gud; han anser den megen lærdom som væsentligt for fremgang i livet; men viser alle den passende hensyn til Kristi udtalelse, ville de lægge andre planer: "Uden mig kan I intet gøre." Uden den sande religions vitale principper, uden kendskab til hvordan Genløseren tjenes og forherliges, er uddannelse til større skade end gavn. Når uddannelse efter menneskers linjer gennemføres i et sådant omfang at Guds kærlighed aftager i hjertet, at bønnen forsømmes, og at den åndelige uddannelse ikke opkultiveres, er det helt katastrofalt. Det vil være langt bedre at ikke få en uddannelse, og genoprette din sjæl fra dens vansmægtelse, end at få de bedste uddannelser, og miste de evige gaver af syne. Der er mange som tager overmådelig mange studier i en afgrænset tidsperiode. De overbebyrder deres mentale styrke; og som konsekvens deraf ser de mange ting i en forvansket lys. De stiller sig ikke tilfreds med at følge et fastlagt studieforløb, men mærker en smerte, når de i deres selviske ærgerrighed ikke får lov til at gennemføre alle de studier de ønsker. De bliver ubalancerede. De tager ikke hensyn til at de udrustes bedre til Mesterens arbejde, hvis de arbejder at det ikke vil skade deres fysiske, mentale og moralske styrke, men når de overbebyrder tankerne, pådrager de sig selv livslang fysiske svagheder der forkrøbler deres kræfter, og gør dem uegnede til fremtidig nytte. ret
(125) Jeg vil under ingen omstændigheder råde til indskrænkninger i uddannelser, hvor Gud ikke har sat grænser. (126) Vor uddannelse slutter ikke med de fortrin som denne verden kan give. Guds udvalgte vil gennem hele evigheden være elever. Men jeg vil råde til at ikke følge studiemetoderne så meget, som bringer sjæle i fare og forklejner formålet med den tid og de penge som bruges til dette. Uddannelse er et stort livsarbejde; men for at få en sand uddannelse, er det nødvendigt at have den visdom som kun kommer fra Gud. Herren Gud bør repræsenteres i alle uddannelsens afskygninger, men det er forkert at bruge flere år på at studere én bog-kundskabs linje. Efter en tidsperiode med studier, så lad ingen råde de studerende til at gå ind i studiet igen, men råd dem hellere til at arbejde med det som de har studeret. De skal anvises til at praktisere de teorier som de har fået. Sådan gjorde Daniel i Babylon. Han praktiserede det som han havde lært under universitetslærerne. Lad de studerende mere søge den himmelske visdom end de har gjort hidtil, og lad dem ikke gøre noget, selvom de rådes af deres lærere, med mindre de ydmygt har søgt visdom fra Gud, og har fået hans vejledning og råd. ret
(126) Studerende bemyndiges til at gå på skolen i en bestemt tidsperiode, for at gå videnskabelig kundskab, men når de får denne, bør de vise hensyn til deres fysiske behov, og studere på en sådan måde at det ikke på mindste måde skader legemets tempel. Lad dem sikre sig at de ikke hensvæver i syndige skikke, ikke bebyrder sig selv med for mange studier, ikke bliver så optaget af deres studier, at sandheden fortrænges, Gudskundskaben (127) fordrives fra sjælen, af menneskers påfund. Lad alle de stunder der bruges på studier være en stund hvor sjælen er samvittighedsfuld over for sine Gudsgivne ansvar. Så skal man ikke pålægge de studerende at være sande og retfærdige, og bevare deres sjælsrenhed. De vil indånde en himmelsk atmosfære, og alle forretninger vil være indgydt af Helligånden, og retfærdighed og rimelighed vil åbenbares. ret
(127) Men hvis legemet forsømmes, hvis upassende stunder bruges på studier, hvis sindet overbelastes, hvis fysiske kræfter ikke bruges, og svækkes, så hæmmes det menneskelige maskineri, og de ting der er vigtige for vor fremtidige velfærd og evige fred forsømmes. Bogkundskab gøres til det vigtigste, og Gud er vanæret. Den studerende glemmer de inspirerede ord, og følger ikke Herrens undervisning, når han siger: "Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne." Mange menneskers sind behøver fornøjelse, forvandling, og formes efter Guds plan. Mange fordærver sig selv fysisk, og mentalt, og moralsk, ved overdrevne studier. De bedrager sig selv for tid og evighed ved at tillægge sig umådeholdne vaner, nå de vil uddanne sig. De mister deres ønske for at lære i Kristi skole, sagtmodighedens lektier og hjertets ydmyghed. Hvert (128) øjeblik som går hen er ladet med evige resultater. Det visselige resultat af at følge retfærdighedens vej er renhed. ret
(128) Er det nødvendigt, for at løse uddannelsesproblemet, at begå røveri mod Gud, og nægte at give Gud åndens, sjælens og legemets villige tjeneste? Gud kalder på dig til at være ordets gørere, så at du kan uddannes grundigt i de principper, som udruster dig til himlen. Man skal ikke følge uddannelsesmetoder som vil udelukke Guds ord. Lad Guds ord være din rådgivermand. Formålet med uddannelse bør være at få lyset ind, så du kan viderebringe lyset, og lade det skinne frem til andre i gode gerninger. Den højeste af al uddannelse er Gudskendskab. "Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren." Læs det første og andet kapitel i første Korinterbrev med dyb interesse, og bed for at Gud vil give dig forstand, så ad du kan fatte og praktisere de sandheder, der åbenbares der. "Thi tænk på, hvordan det var ved jeres kaldelse, brødre, at I ikke var mange verdsligt vise, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; men det, der var dårskab for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for (129) verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske skal rose sig for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning, for at, som der står skrevet, den, der roser sig, skal rose sig i Herren." "Ophøjet er Herren, thi han bor i det høje, han fylder Zion med ret og retfærd. Trygge tider skal du have, en Frelsesrigdom er visdom og indsigt, Herrens frygt er din skat." ret
(129) Tiden er kort, og der er kun få medarbejdere i Herrens vingård. Flere er blevet sendt fra denne del af verden, for at blive uddannet i Battle Creek, for at de kan blive medarbejdere sammen med Gud. Det var håbet at Helligånden ville arbejde med dem for deres frelse, som er i dødens skygge. Disse studerende er blevet støttet af mænds og kvinders ofre, som efter mit sikre kendskab, har lånt penge for at betale undervisningen og dække udgifterne. Verden skal advares, og alligevel har du ikke anset det for nødvendigt at bruge tid og penge til en unødig forberedelse til arbejdet, som disse studerende kaldes til at udføre. Den samme Gud lever i dag, som Esajas så i sit syn, og kan oplyse dem som gør sin del, for at udruste mænd til et højtideligt og helligt arbejde. Han siger: “Jeg elsker ret, jeg, Herren, jeg hader forbryderisk rov. Jeg giver dem løn i trofasthed og slutter med dem en evig pagt." ret
(129) Dem som leder uddannelsesarbejdet (130) lægger en stor mængde studier på dem, der kommer til Battle Creek for at udruste sig til Mesterens arbejde. De tror at det er nødvendigt for dem at gå dybere og dybere i uddannelseslinjer, og når de udfører forskellige studiekurser, år efter år, så går de dyrebare år, og de gyldne anledninger flyver af sted kommer aldrig tilbage. Disse mænds arbejde udsættes; og studerende mister deres byrde for sjæle, og sætter mere og mere lid til uddannelsesbøger, frem for Helligåndens virkekraft, og på det som Herren har lovet dem at gøre. ret
(130) Denne byrde har ligget på mig i årevis. I Battle Creek er der gået en vej, som Herren ikke anerkender. Alle tings ende er nær. Nødens, fortvivlens, plagens, gengældelsesstraffens dag og for dom for synd, kommer over verden som en tyv om natten. Tiden er nær hvor den pludselige ødelæggelse vil komme over verden, og de vil ikke kunne undfly. Jeg har et advarselsord til jer: I ser i det hele taget tingene i et for svagt lys, og alt for langt fra blot et menneskeligt ståsted. En meget lille del af Guds store moralvingård er ikke blevet bearbejdet endnu. Kun forholdsmæssigt nogle få har modtaget det sidste nådesbudskab som skal gives til verden. Studerende ledes til at tro at deres virkegrad beror på deres uddannelse og oplæring; men arbejdets succes beror ikke på mængden af kundskab mennesker har til videnskabsstudier. Den tanke de studerende skal fremholdes for er at tiden er kort, og at de må berede sig hurtigt for at gøre det arbejde som er nødvendigt for denne (131) tid. Enhver mand i og gennem den nådegave Gud har givet, skal gøre arbejdet, ikke bero sig på sine menneskelige seriøsitet eller evner; for Gud kan fjerne menneskers evner på et øjeblik. Lad enhver af os i den levende Frelsers kraft, som vor forsvarer i dag i himlens domssale, bestræbe os på at gøre Guds vilje. ret
(131) Jeg er blevet pålagt at sige at sige jer at I ikke ved hvor hurtigt kriserne kan komme. Den stjæler gradvis fra os, som en tyv. Solen skinner i himlene, går sin sædvanlige bane, og himlene erklærer stadig Guds ære; mennesker spiser og drikker som sædvanligt, planter og bygger, gifter sig og giver til ægte; købmænd køber og sælger, der udgives stadig publikationer til hinanden; mennesker trænges om hinanden, søger det højeste sted; fornøjelseselskere går stadig i teatre, til hestevæddeløb, spillebuler og det mest spændende er fremherskende; alligevel nærmer prøvens stund sig hurtigt, og alle sager skal afgøres for evigheden. Derfor er der få som tror af hjerte og sjæl at vi har en himmel at vinde og et helvede at undgå; men disse få viser deres tro ved deres gerninger. Tegnene på Kristi kommer opfyldes hurtigt. Satan ser at han kun har kort tid tilbage at arbejde i, og han har sat sine sataniske agenter i gang med at oprøre verdens elementer, så mennesker bedrages, forlokkes og holdes optaget og henrykket indtil prøvelsens dag er til ende, og døren lukkes for evigt. ret
(131) Denne verdens rige er endnu ikke blevet til vor Herres og hans Kristi riger. Bedrag ikke jer selv, vær lys vågen, og handle hurtigt, for natten kommer, hvor ingen (132) kan arbejde. Opmuntre ikke de studerende, som kommer med byrde for at frelse deres medmennesker, til at tage studiekursus efter studiekursus. Forlæng ikke tiden for at få uddannelse i så mange år. Går man sådan tror de at der er tid nok, og en sådan plan viser sig som en snare for deres sjæle. Mange er bedre forberedt, har mere åndelig dømmekraft og kendskab til Gud, og ved bedre hvad han kræver, når de går i gang med studiet end når de graduerer. De inspireres til at blive ærgerrige lærte mænd, og opmuntres til at supplere deres studier indtil de forblindes. De gør deres bøger til deres afgud, og er villig til at ofre sundhed og åndelighed for at få en uddannelse. De begrænser den tid de skulle have brugt på bøn, og udnytter ikke de anledningerne til at gøre godt, og viderebringer ikke lys og kundskab. De gør ikke brug af den kundskab som de allerede har fået, og vokser ikke i viden om sjælevinding. Missionsarbejdet bliver mindre og mindre ønskværdigt, medens lidenskaber for bogkundskaber vokser unormalt. Når de studerer, adskiller de sig fra visdommens Gud. Nogle lykønsker dem for deres fremskridt, og opmuntrer dem til at tage grad efter grad, selvom de er mindre kvalificeret til at gøre Guds arbejde efter Kristi undervisningsmetode, end de var før de kom til Battle Creek-skolen. ret
(132) Spørgsmålet lyder til de forsamlede: "Tror I sandheden? tror I på den tredje engels budskab? Hvis I gør det, så udvirk (133) jeres tro, og ikke opmuntre mennesker til at fortsætte i Battle Creek, når i burde være borte det sted og gøre jeres Mesters gerning." Herren æres ikke ved denne nølen. Mennesker tager til Battle Creek, og får en langt højere idé om deres evner end de burde. De opmuntres til at tage et langstrakt studieforløb; men Guds vej er ikke i dette. Det har ikke en himmelsk godkendelse. Den dyrebare prøvetid vil ikke tillade langstrakte indøvelsesår. Gud kalder; hør hans stemme idet han siger: "Gå ud og arbejd i min vingård." Nu, lige nu, er det tid til at arbejde. Tror du at Herren kommer, og den sidste store krise er ved at bryde ud over verden? ret
(133) Der vil snar ske en pludselig forandring med Guds handlemåde. I sin perversitet hjemsøges verden af ulykker, - af floder, storme, brande, jordskælv, hungersnød, krig og blodsudgydelse. "Herren er langmodig, hans kraft er stor, Herren lader intet ustraffet. I uvejr og storm er hans vej, skyer er hans fødders støv." O om mennesker måtte forstå den tålmodige og langmodige Gud! Han tøjler sine egne egenskaber. Hans almægtige kraft er under den Almægtiges kontrol. Oh om mennesker vil forstå at Gud ikke lader sig udmatte af verdens perversitet, og stadig fremholder tilgivelsens håb for den mest ufortjente! Men hans overbærenhed vil ikke altid fortsætte. Hvem er beredt for den pludselige forandring der finder sted i Guds handlemåde med syndige mennesker? Hvem vil forberedes til at undfly den straf som visselig falder på overtræderne? ret
(134) (134) Vi har ikke timeligt tusindårsrige hvor vi kan udrette advarselsarbejdet for verden. Der er brug for sjælsforvandling. Den mest effektive forstand der kan fås, opnås i Kristi skole. Forstå at jeg ikke siger noget nedværdigende om uddannelse, men advarer dem som er i fare for at gøre det rigtige i urigtige yderligheder, og alt i alt gennemfører for megen menneskelig uddannelse. Læg hellere vægt på udviklingen af den dyrebare, kristne erfaring; for uden denne vil den studerendes uddannelse ikke nytte noget. ret
(134) Hvis du ser at de studerende kan blive så optagede af deres studier at de ikke får studeret den Bog som informerer hvordan man sikrer deres sjæles fremtidige velfærd, så frist dem ikke til at gå dybere, at forlænge tiden til uddannelsesdisciplinen. På den måde vil alt som gør den studerendes uddannelse værdifuld for verden synke ud af syne. Jesus Kristus skal elskes mere og mere; men nogle er taget til Battle Creek efter en uddannelse, om de så var blevet væk, ville de være langt bedre forberedt på Guds arbejde. De kunne have udført det i sin enkelthed, på den måde Kristus arbejdede på. De ville bero sig mere på Gud og på Helligåndens kraft, og langt mindre på deres uddannelse. Lange perioder med stadige studier, er skadelig for den fysiske, mentale og moralske velvære. ret
(134) Læs det gamle og nye testamente med et brødebetynget hjerte. Læs dem under bøn og trofast, bed at Helligånden vil give jer (135) forståelse. Daniel ransagede den Gammeltestamentlige del, som han havde til rådighed, og gjorde Guds ord til sin højeste instruktør. Samtidig udnyttede han de muligheder han fik, for at få forstand på alle lærdomsområder. Hans venner gjorde det samme, og vi læser: “Og når som helst kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetydere og manere i hele sit rige." "Disse fire unge mænd gav Gud kundskab og indsigt i al skrift og visdom; Daniel forstod sig også på alle hånde syner og drømme." ret
(135) De studerende som sætter videnskab over Guds videnskab, vil være uvidende når de selv tror at de var kloge. Hvis du ikke kan afse tid til at bede, ikke tager dig tid til samfund med Gud, til selvransagelse, og ikke påskønner den visdom som alene kommer fra Gud, vil al din lærdom være utilstrækkelig, og dine skoler og kollegier vil være mangelfulde. "Herrens frygt er visdoms begyndelse." Hvilken tro værner vi om? Har vi en tro som virker ved kærlighed og renser sjælen? Har vi en tro efter det lys vi har modtaget? Satan vil juble hvis han selv kan arbejde i Battle Creek på at afskrække Gud værk, og presse menneskers påfund ind i rådgivningen. Han vil fryde sig over at medarbejderne bruger flere år på forberedelsen, så at uddannelsen hindres i stedet for at vokse. ret
(135) Guds Helligånd har arbejdet med mange unge, og har tilskyndet dem til at give (136) sig selv til Guds sag og værk. Når de stiller sig til rådighed for konferensen, rådes de til at tage et studium på Battle Creek før de går i gang med arbejdet. Dette er helt i orden hvis den studerende har jævne afbalancerede principper; men det er ikke bæredygtigt hvis medarbejderen skal forhale sin forberedelser. De bedst forfremmede arbejde gives til dem der skal bliver missionærere. Al møje tæller til deres fremme, så at de sendes hurtigst muligt ud. De kan ikke tillade sig at vente til deres uddannelse betragtes som færdig. Dette kan aldrig opnås; for der gennemføres hele tiden et uddannelsesforløb, gennem evighedens uophørlige tider. ret
(136) Der er et stort arbejde at gøre, og Herrens vingård behøver medarbejdere. Missionærere bør gå ud på marken før de tvinges til at stoppe deres arbejde. Nu er der åbne døre til begge sider; de kan ikke tillade sig at vente fuldfølgen af oplæringstiden; for der ligger ikke så mange år foran os, og vi må arbejde så længe dagen varer. Det er ikke det bedste at råde mænd og kvinder til at studere på Ann Arbor. Mange som har været der er ikke blevet hjulpet førhen, og vil ikke blive det fremover. ret
(136) Læg mærke til karaktertrækkene i Kristi arbejde. Han handlede i al enkelthed. Selvom hans efterfølgere var friskere, rådede han dem ikke til at gå i rabbinernes skole før de gik ud i arbejdet. Han kaldte sine disciple fra fiskegarn, og sagde: "Følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere." Han kaldte Mattæus fra toldbænken og sagde: "Følg mig." Alt hvad der blev forlangt af dem var at følge Jesus, og gøre som han bød (137) dem, og derved gå ind i hans skole, hvor Gud kunne være deres lærer. Så længe tiden varer, har vi brug for skoler. Der vil altid være brug for uddannelse; Men vi må være forsigtige med at uddannelsen ikke optager al åndelig interesse. ret
(137) Det er tydeligvis farligt at råde de studerende gennemgå den ene uddannelse efter den anden, og lade dem tro at de derved opnår perfektion. Den uddannelse som man får vil kun være mangelfuld på enhver måde. Herren siger: “Vismændenes visdom vil jeg lægge øde, og de kloges klogskab vil jeg gøre til intet. Hvor er nu vismændene? hvor er nu de skriftkloge? hvor er denne verdens ordkæmpere? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab? Thi da verden med al sin visdom ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede Gud, ved prædikenens dårskab at frelse dem, som tror." Dette er Guds fastlagte plan; og gennem efterfølgende slægtled, gennem hedenskabets århundreder, er denne plan blevet gennemført, ikke som eksperiment, men som anerkendt måde at udbrede evangeliet på. Gennem denne metode fra begyndelsen, blev mennesker overbevist, og verden blev oplyst angående Guds evangelium. Den højeste grad for skole, som noget menneske kan opnå er den skole den Guddommelige Lærer giver. Det er den kundskab som i særlig grad med stort behov skal drage nær afslutningen af denne verdens historie, og enhver vil gøre godt i at få den slags uddannelse. Herren forlanger at mennesker skal være under hans oplæring. Der er et stort arbejde med at bringe menneskers tanker ud af mørke til Guds forunderlige lys. (138) Som hans menneskers redskaber, skal vi i levende tro gennemføre hans planer. Er vi i en tilstand hvor vor tro ikke virker til Guds ære, eller er vi kar der kan være til brug for Mesteren, forberedt til ethvert godt arbejde? ret
(138) Moses blev oplært i Ægypternes visdom. Han fik en uddannelse under Guds forsyn; men en stor del af den uddannelse måtte ud af hovedet igen, og regnes som tåbelighed. Indtrykkene af denne skulle udslettes efter fyrre års erfaring, ved at sørge for fårene og de sarte lam. Hvis mange som er forbundet til Herrens arbejde kunne isoleres ligesom Moses blev, og kunne tvinges af omstændighederne til at følge et ydmygt kald indtil deres hjerter blev ømme, ville de blive til meget mere trofaste hyrder, end den måde de nu behandler Guds arv. De ville ikke være tilbøjelige til at fremhæve deres egne evner eller prøve at demonstrere at visdommen fra en større uddannelse kan gå I stedet for sund kendskab til Gud. Da Kristus kom til verden, var vidnesbyrdet at verden “ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede Gud, ved prædikenens dårskab at frelse dem, som tror." ret
(138) Eksperimentet fra verdens visdom er blevet fuldt ud prøvet ved Kristi komme, og den pralende menneskelige visdom viste sig som mangelfuld. Mennesker kendte ikke den sande visdom som kommer fra al godheds kilde. Verdens visdom blev vejet på vægtene, og fundet for lette. Du giver de studerende under din bevogtning idéer som ikke er rigtige. Hvis de havde fået langt mindre af dem, ville de være bedre rustet til at udøve deres arbejde. (139) Du tænker ikke ordentligt over vor Herres Jesus Kristi instruktion og metoder, dog var han den eneste fuldkomne læremester i vor verden. “Men vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os; og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker. Men et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt. Den åndelige derimod kan bedømme alt, men selv kan han ikke bedømmes af nogen. Thi hvem har lært Herrens sind at kende, så han skulle kunne undervise ham? Men vi har Kristi sind." ret
(139) I må blive elever i Kristi skole i dag. Herren har kraft til at arbejde med sine agenter. Du belæsser stakkels begrænsede mennesker med tunge tiltag til at gøre et stort arbejde, når de ikke har mulighed for at bruge en stor del af studiebyrderne som de har påtaget sig at beherske. Gyldne anledning går over i evigheden, og der gives råd som ikke burde være givet, og meget mere og bedre arbejde kunne være udført, end er blevet givet, hvis den periode mange af medarbejderne tilbringer i Battle Creek kunne forkortes betydeligt. De kunne have sat gang i det lysets og den kundskabens udbredelse de har fået at give dem i mørke. Al nådes Gud vil give nåde efter nåde. Dem som går til arbejdet i Herrens vingård vil lære hvordan de skal (140) arbejde, og vil huske al den undervisning de har fået under deres studieliv. Herren er ikke tilfreds med at disse medarbejdere opmuntres til at bruge år på at samle kundskaber som de ikke har, kan bringe videre. Dyrebare unge, som burde arbejde for Gud, er kommet til Battle Creek for at få uddannelse, og få bedre kendskab til hvordan der arbejdes. De burde lære at det væsentlige på meget kort tid. De bør ikke bruge flere år på deres uddannelse, før de kan reagere på kaldet: "Gå ud og arbejd i dag i men vingård." I stedet for at sende dem ud som medarbejdere, efter at de har brugt måneder og år på Skolen, er de blevet rådet til at tage andre studier, og gå videre med andre studielinjer. De rådes til at bruge måneder og år på institutioner hvor sandheden fornægtes og diskuteres, og hvor de mest falske, og ubibelske vildfarelser sniger sig ind. Disse læresætninger blandes ind i deres studier. De bliver optaget af større studieområder, og de mister deres kærlighed for Jesus, og før de ved af det, er de langt fra Gud, og er helt uforberedt på at reagere på befalingen: "Gå ud i dag i min vingård." Ønsket om missionens store arbejde er borte. De studerer så de forgabes og lukker døren for Kristus. Når de graduerer, og er helt beskikket til at gå ud som veluddannede studerende, har nogle mistet al byrde for værket, og er langt mindre forberedt til at gå ind i Guds tjeneste, end da først kom til Battle Creek. ret
(141) (141) Budbringeren vender sig til forsamlingen og siger: "Tror du profetierne? Kender du sandheden, forstår du at det sidste advarselsbudskab der gives til verden, - det sidste nådekald ny kan høres? Tror du at Satan er kommet ned med stor magt, og arbejder med al retfærdighedens bedrageri over alt? Tror du at den store Babylon er kommet Gud i hu, og at den vil få dobbelt så megen vrede og vederstyggelighed fra Guds hånd?" Satan er tilfreds med at holde jer mænd og kvinder på Battle Creek, som ellers skulle være Guds medarbejdere i hans store moralvingård. Hvis fjenden kan holde medarbejderne borte fra marken på et påskud, så vil han gøre det. Denne avancerede uddannelsesforberedelse holder talentet borte fra arbejdsmarken, giver ikke Herren nogen chance til at arbejde med sine medarbejdere. Mange ledes til at optage tid, talent og midler, vil have en avanceret uddannelse af selviske grunde, samtidig går verden tabt for kundskab som burde være bibragt. Kristus kaldte ulærte fiskere, og gav disse mænd kundskab og visdom i en sådan grad at deres fjender ikke kunne modsige eller modstå deres ord. Deres vidnesbyrd er gået til jordens yderste stier. ret
(141) Kristi disciple kaldes ikke til at fremhæve mennesker, men fremhæve Gud, al visdoms kilde. Lad lærerne give Helligånden plads til at gøre sit arbejde på menneskehjerterne. Den største Lærer fremvises i vor midte af Helligånden. Hvordan du end studerer, om du når højere og endnu højere, selvom du tager alle stunder i din prøvetid, for at få kundskaber, vil (142) du ikke blive færdig. Når tiden er ovre, vil du stille dig selv spørgsmålet, "Hvad godt har jeg gjort mod dem som er i midnatsmørket? Dem som jeg har viderebragt kendskab til Gud, eller endog kendskab til de ting, jeg har brugt så megen tid og penge på?" Snart vil der kunne siges i himlen: "Det er sket." "Lad den, som gør uret, blive ved at gøre uret, og lad den urene blive ved at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt. Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er." Når denne ordre lyder, så er alle sager afgjort. Det vil være langt bedre for medarbejderne at tage et mindre arbejde, og gå langsomt og ydmygt ud, og bære Kristi åg og bære hans byrder, end at bruge år på at forberede et stort værk, og så ikke bringe sønner og døtre til Gud, ikke have nogle sejrstrofæer at lægge for Jesu fødder. Mænd og kvinder driver for længe rundt i Battle Creek. Gud kalder dem, men de hører ikke hans røst. Marker forsømmes, og det betyder at menneskesind ikke får oplysning. Fordærvet sæd sås hutigt i vore unges hjerter, og store praktiske sandheder må komme i kontakt med børn og unge; for sandhed er kraftfuldt. ret
(142) Kristne lærere kaldes til at arbejde for Gud. Landhedens surdej må indføres før den kan virke for karakterforvandlingen. Det vil være langt bedre for vore unge om de ikke fuldførte studiegrene, end at mangle ydmyghed og sagtmodighed, og være blottet for brødebetyngelse. Nogle af vore læreres (143) arbejde har ikke udrustet de studerende til at være medarbejdere sammen med Gud. Du bør studere og blive bekendt med den måde Jesus arbejdede og prædikende på. Han var selvfornægtende og selvopofrende. Han undgik ikke slid; han led skam, forhånelse, spot og mishandling; men er vore studerende uddannet sådant at de er parat til at gå i hans fodspor? Gud er ikke med i jeres nøglen. Når I fristes til at følge studielinjerne år efter år, gribes tankerne, og de mister gradvist den ånd som Herren inspirerede dem til at gå ud i hans vingård. Hvorfor kan de ansvarlige mænd ikke se hvad det visselige resultat er af at tilbageholde de studerende sådan, og sådan lære dem at lægge Herrens arbejde fra sig? Tiden går over i evigheden, og alligevel opmuntres de ikke, som var sendt til Battle Creek for at udruste sig til arbejde i Herrens vingård, til at gøre hvad de kan for at fremme Guds sag. De som allerede kender sandheden får mange privilegier, og praktiserer alligevel ikke sandheden. Penge og kræfter som burde bruges på verdens hovedveje og gæreder, bruges på dem der ikke udnytter det lys de allerede har, ved at bibringe det lys til dem i mørke. Da Filip fik lyset, gik han og kaldte Natanel; men mange unge, som gør et særligt arbejde for Mesteren, vil ikke handle sig før de har mangedoblet anledningerne. ret
(143) Jesu Kristi tjenere bør tildele en del af Guds vingård til mænd, som står ledige på markedspladsen. Hvis de begår bommerter, så ret op på deres fejl, og sæt dem i gang (144) igen. Der er mange flere som forhindres i at gå ud i værket, end opmuntres til at bruge deres talenter, og bruger de deres evner kan de hvordan de udnytter deres talenter. Mange er taget til Battle Creek for at få en uddannelse, som langt bedre kunne undervises i deres eget land. Tid er gået tabt, penge bruges unødigt, et arbejde efterlades ugjort, og sjæle går tabt, fordi de der troede de tjente Gud begik fejl. Herren lever, og hans Helligånd fører overalt. Det må ikke være en fremherskende tanke at Battle Creek er verdens Jerusalem, og at alle må gå der op for at tilbede. Dem som ønsker at lære, og som gør alt i deres magt for at få kundskaber, vandrer samvittighedsfuldt i sandhedens lys, behøver ikke at rejse til Battle Creek. Gud er vor lærer; og dem som udnytter deres talenter hvor de er, vil velsignes med lærere sendt af Gud til at undervise dem, - lærere som er forberedt på at gøre et arbejde for Mesteren. At bruge mere tid, og flere penge, gør det værre end at miste det; for dem som forsøger at få en uddannelse på bekostning af praktisk gudsfrygt, er på den tabende side. Det som de for på uddannelseslinjerne, i den tid hvor de burde være i værket, er blot spildt og tabt. De himmelske forstandsvæsener venter på at menneskeagenter samarbejder med dem som missionærere på jordens mørke steder. Gud venter på at mennesker går ind i hjemmemissionsarbejde i vore store byer, og mænd og kvinder holdes tilbage i Battle Creek, hvor de burde være fordelt i stæder og byer, langs (145) hovedvejene og gærderne. De burde kalde og indbyde mennesker til at komme til bryllupsmåltidet, for nu er alt parat. Der vil være missionærere som vil gøre et godt arbejde i Mesterens vingård, som ikke tager til Battle Creek. ret
(145) Dem som tager til Battle Creek møder fristelser som de ikke forventede på det sted. De møder skuffelser som ikke var nødvendige, og deres religiøse erfaring får ingen hjælp ved at tage til det sted. De mister tid fordi de ikke ved hvad de skal gøre, og ingen er parat til at sige det til dem. De taber meget tid ved at beskæftige sig med noget der ikke fører til opbyggelse for dem selv. Det almindelige og hellige arbejde sammenblandet, og står på et niveau. Men dette er ikke en klog politik. Gud ser på og anerkender det ikke. Mange ting kunne være gjort som ville have en holdbar påvirkning, om de var blevet udarbejdet med måde og i ydmyghed på det sted hvor de var. Tiden går, sjæle beslutter sig for enten ondt eller godt, og krigen bliver hele tiden stærkere. Hvor mange som kender sandheden for denne tid arbejder i harmoni med dens principper? Det er rigtigt at noget gøres; men mere, langt mere, kunne være udrettet. Arbejdet hober sig op, og tiden for at gøre arbejdet i svinder bort. Det er nu tid hvo ralle skal brænde og skinne deres lys ud, og alligevel holder mange ikke deres lamper forsynet med nådens olie, og i orden og i gang med at brænde, så at lysket kan stråle ud i dag. ret
(145) For mange mennesker regner med at tingene kan gøres i morgen, men det er en fejltagelse. Lad alle uddannes til at det særlige (146) arbejde skal gøres i dag. Lad alle arbejde for Gud og arbejde for sjæle, lad enhver vise visdommen, og aldrig findes ledig, venter på at nogen kommer til ham, og sætter ham i arbejde. "Dem" som kan sætte dig i gang, er overbebyrdet med ansvar, og tid med at afvente hans anvisninger går til spilde. Gud vil give dig visdom til at reformere dig med det samme, for kaldet "Min søn, gå i dag ud i min vingård." gælder stadig. Nogle beslutter sig stadig ikke, selv om kaldet "Gå i dag ud i min vingård" kan høres. "Hvis I hører min røst i dag, så forhærd ikke jeres hjerter." Herren indleder sit forlangende med ordet "søn". Hvor ømhjertet, hvor medfølende, alligevel er det indtrængende! Hans indbydelse til at gå ud og arbejde i sin vingård er også en befaling. "Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!"
Granville, N. S. W., Australien, 21. marts, 1895. ret