(197) (197) Vore børn og unge har i det hele taget fået for lidt opmærksomhed, og de har ikke udviklet sig som de burde i kristenlivet, fordi menighedsmedlemmerne, ikke har set ømt og sympatisk på dem, ønsket at de kommer frem i det guddommelige liv. Der kunne gøres rigtig meget for de unge i vore store menigheder; og skal de have mindre specielt arbejde? Skal de tilskyndes mindre til at blive fuldvoksne kristne mænd og kvinder i Kristus Jesus – end det blev krævet af dem i samfundet, som de har forladt for sandhedens skyld? Skal de have lov at drive hid og did, og miste modet, og falde i fristelser der lurer overalt, at gribe deres uforsigtige fødder? Hvis de fejler og falder fra deres renheds standhaftighed, har menighedsmedlemmerne som ikke har sørget for lammene, så kritiseret dem, og fremhævet deres fejl? Tales der så om deres fejl og fremstilles for andre, og overlades til modløshed og fortvivlelse? ret
(197) Det arbejde der lige for vore menighedsmedlemmer er at blive interesseret i vore unge; for de behøver venlighed, tålmodighed, ømhed linje for linje, forskrift for forskrift. Oh, hvor er fædre og mødre i Israel? Vi burde have en masse af dem, som ville være forvaltere af Kristi nåde, som føler at de ikke blot har en tilfældig interesse, men en særlig interesse for de unge. Vi burde have dem, hvis hjerter er berørt af den ynkelige situation som vore (198) unge er sat i, som erkender at Satan arbejder med alle tænkelige påfund, for at drage dem ind i hans net. Gud forlanger at menigheden rejser sig fra sin sløvhed, og ser hvad der er nødvendigt for dem, i denne farefulde tid. Hjortens lam må have føde. Vore brødres og søstres øjne må salves med den himmelske øjnsalve, så de kan se hvad er nødvendigt i denne tid. Vi må vækkes til at se hvad der må gøres i Kristi åndelige vingård, og gå ud og arbejde. Himmelens Herre ser efter hvem gør det der skal gøres for børn og unge. ret
(198) Som et folk der hævder at have et større lys, skal vi udtænke metoder og midler hvorved der kan frembringes et korps af uddannede arbejdsfolk, til de forskellige afdelinger i Guds værk. Vi behøver en veldisciplineret, og kultiveret klasse unge mænd og kvinder på sanatoriet, i sundhedsmissionsarbejdet, i forlagsvirksomheden, i konferenser i forskellige stater, og ude på den store arbejdsmark. Vi behøver unge mænd og kvinder som er høj intellektuel dannelse, for at de kan gøre det bedste arbejde for Herren. Vi har gjort noget for at nå denne standard, men det er stadig langt til den standard Herren har planlagt. Hvis vi som en menighed, som enkeltpersoner, står afklaret ved Dommen, må vi anstrenge os mere frittænkende når det gælder vore unge folks oplæring, så de bedre udrustes til det store værks forskellige forgreninger, som er betroet i vore hænder. Som et folk der har stort lys, bør vi lægge kloge planer, for at dem med begavede tankesind, som har talenter kan styrkes og disciplineres og afpudses efter den højeste orden, så Kristi (199) værk ikke forhindres af mangel på dygtige medarbejdere, som vil udføre deres arbejde alvorligt og flittigt. ret
(199) Menigheden sover, og erkender ikke den ophøjede sag det er at uddanne børn og unge. "Hvorfor", siger nogen, "hvorfor er der brug for at være så grundig med at uddanne vore unge? For mig er det som om at I tager nogle få som har besluttet sig for at følge et bogstaveligt kald, eller kald der kræver en bestemt disciplin, og er særlig opmærksom på disse, at det er alt der er nødvendigt. Det er ikke nødvendigt at alle vore unger skal være så veloplærte. Besvarer dette ikke alt hvad der forlanges?" – Nej, svarer jeg, afgjort ikke. Hvilken udvælgelse vil vi da skulle kunne gøre på vore unge? Hvordan kan vi fortælle hvem er det mest lovende, som vil give Gud den bedste tjeneste? Efter vor menneskelige bedømmelse kan vil gøre ligesom Samuel gjorde, da han blev sendt for at finde Herrens salvede, og se på det ydre. Da Isajs sønner stod frem for ham, og hans øjne hvilede på den ældste søns pæne ansigt og fine statur, virkede det på ham som om Herrens salvede stod foran han; "men Herren sagde til Samuel: Se ikke på hans ydre eller høje vækst; thi jeg har vraget ham; Gud ser jo ikke, som mennesker ser, thi mennesker ser på det, som er for øjnene, men Herren ser på hjertet." Ingen af Isajs velanseelige sønner kunne Herren acceptere. Men da David, den yngste søn, blot en ung, og en fårehyrde, blev kaldt fra marken, og stillede sig (200) frem for Samuel, sagde Herren: "Stå op, salv ham, thi ham er det!" ret
(200) Hvem kan afgøre hvem i en familie som duer til Guds arbejde? Alle dens medlemmer bør have en bred uddannelse, og alle vore unge bør have mulighed for en uddannelses privilegier på vore skoler, så de inspireres til at blive medarbejdere sammen med Gud. De behøver alle en uddannelse så de udrustes til nyttighed i dette liv, kvalificeres til ansvarstunge steder både i det private og offentlige liv. Der er ret nødvendigt at lægge planer, så der bliver mange kompetente medarbejdere, og mange kan udruste sig som lærere, så andre oplæres og disciplineres til det fremtidige store arbejde. Menigheden burde tage situationen med, og ved deres indflydelse og midler forsøge at fremkalde denne højtønskede afslutning. Der må oprettes en fond af gavmilde givere til at oprette skoler så uddannelsesarbejdet fremmes. Vi behøver veloplærte mænd, veluddannede til at gå ind i menighedernes interesser. De bør fremholde den kendsgerning, at vi ikke kan betro vore unge til seminarer og skoler som andre trossamfund har oprettet, men må samle dem der hvor deres religiøse oplæring ikke forsømmes. Gud vil ikke have at vi på nogen måde er bagud i uddannelsesarbejdet; vore skoler bør være længere fremme i den højeste slags uddannelse. ret
(200) "Herrens frygt er visdoms begyndelse." "Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt." Hvis vi ikke får skoler til vore unge, vil (201) de gå på andre seminarer og skoler, og vil udsættes for hedensk lære, for urimelig kritik og tvivl om bibelens inspiration. Der er en stor del snak om højere uddannelse, og mange tror at denne højere uddannelse kun består af videnskab og litteratur; men det er ikke det hele. Den højeste uddannelse indbefatter kundskab til Guds ord, og er indbefattede i disse ord Kristus siger: "At de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus." ret
(201) Den højeste uddannelsesklasse er den der formidler kundskab og disciplin, som fører til bedst udvikling af karakter, og vil udruste sjælen til det liv som måler sig med Guds liv. Evigheden skal ikke glide ud af vor protokoloptegnelse. Den højeste uddannelse vil være den som underviser vore børn og unge, vore lærere og opdragere i kristendommens videnskab, som vil give dem erfaringsmæssig kendskab til Guds veje, og bibringe dem de lektier som Kristus gav til sine disciple om Guds faderlige karakter. ret
(201) "Så siger Herren: Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men den, som vil rose sig, skal rose sig af at han har forstand til at kende mig, at jeg, Herren, øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra Herren." "Det er sagt dig, o menneske, hvad der er godt, og hvad Herren kræver af dig: Hvad andet end at øve ret, gerne vise kærlighed og vandre ydmygt med din Gud." "Hvo er en Gud som du, (202) der tilgiver brøde, bærer over med synd hos din ejendoms rest, ej evigt gemmer på vrede, men gerne er nådig?" "Tvæt jer, rens jer, bort med de onde gerninger fra mine øjne! Hør op med det onde, lær det gode, læg vind på, hvad ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse ret, før enkens sag!" Lad os prøve at følge Guds råd i alle ting; for han er uendelig i visdom. Selvom vi førhen ikke har nået det vi kunne for vore unge og børn, så lad os nu angre og genløse tiden. Herren siger: “Er eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld. Lyder i villigt, skal i æde landets goder; står i genstridigt imod, skal i ædes af sværd." - Review and Herald, 28. april, 1896. ret