Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 107. Fra side 612ren side   tilbage

Hukke og skære

(612)  Dette udtryk bruges ofte til fremstille de personers ord og metoder når de irettesætter dem som gør noget galt eller formodes at gøre noget galt. Egentligt er det dem beskåret, som ingen pligter har fået til at irettesætte sine brødre. Alligevel vil de gerne gå ind i arbejdet på en overilet og skånselsløs måde. Det er ikke givet til dem, som har en særlig opgave med at irettesætte fejlende i menigheden. Disse har værkets byrde og føler sig for nedtyngede, fra dyrebare sjæles kærlighed, til at handle rigtigt. ret

(612)  Fra tid til anden,er jeg, de sidste tyve år, blevet vist at Herren har udrustet min mand til arbejdet med at behandle fejlende rigtigt og har lagt byrden på ham og hvis han undlader at gøre sin pligt heri, vil han pådrage sig Herrens mishag. Jeg har aldrig anset hans dømmekraft for at være ufejlbarlig, ejheller hans ord for at være inspireret; men jeg har altid anset ham for at være bedre kvalificeret end nogen andre af vore prædikanter, på grund af hans lange erfaring og fordi at jeg har set at han var kaldet på en særlig måde og (613) afpasset til gerningen; og fordi jeg i mange tilfælde har set at personer, som har sat sig imod hans irettesættelser og jeg har fået vist at hans bedømmelse af sagerne var rigtig og hans måde at irettesætte på var rigtig. ret

(613)  I de sidste tyve år har dem, som er blevet irettesat og deres sympatisørere, ladet en anklagende ånd angribe min mand, som har slidt har mere på ham, end nogen af de andre forfærdelige byrder, han uretfærdigt har båret. Og når han falder under byrderne falder han, fryder mange af dem, som han har irettesat, sig. Udfra en forfejlet tanke, fra mit syn på hans sager, blev han meget trøstet og oplivet den 25. december 1865, af den tanke at Herren på det tidspunkt irettesatte ham for at "hukke og skære". Dette er alt sammen en fejltagelse. Jeg så ikke noget sådant. Hvad mine brødre måtte vide hvad jeg så i min mands tilfælde, giver jeg i det efterfølgende, som jeg skrev ned og gav ham dagen efter at jeg fik visionen: ret

(613)  I et syn den 25.december 1865, fik jeg vist Herrens tjener, min mands, ældre James Whites sag. Jeg fik vist at Gud tog hans ydmygelser og hans sjæls kvaler til sig og hans omvendelse fra de fra de vildfarelser og fejlgreb, som har været årsag til megen sorg og modløshed i sindet i løbet af hans lammende sygdom. ret

(613)  Jeg fik vist at hans største fejl førhen var en utilgivende ånd mod, brødre som har skadet hans indflydelse i Guds sag og pådraget ham ekstreme sindskvaler ved deres forkerte handlemåde. Han var ikke så medlidende og medfølelende som vor himmelske Fader, var mod hans fejlende, syndige og angrende børn. Når dem, som havde forårsaget ham den største lidelse, indrømmede hjerteligt og fuldt ud deres fejl, kunne han tilgive dem og have fællesskab med dem som brødre. Men selvom fejlende var helet i Guds øjne, undersøgte han nogle gange i sit eget sind dette sår og, under henvisning til det tidligere, led han under det som var der gået betændelse i såret og det gjorde ham ulykkelig. Det at han i (614) sin tidligere handlemåde havde lidt så meget, hvilket efter hans mening kunne vare undgået, fik ham til at få en knurrende ånd mod sine brødre og mod Herren. På den måde levede han i fortiden og så tilbage på prøvelser, som skulle være gået i glemmebogen og i stedet for forbitrede hans liv med nytteløse erindringer. Han har ikke altid erkendt den medynk og kærlighed, som skulle udøves mod dem, som var blevet så ulykkelige så de kunne falde under Satans fristelser. De var de egentlige tabere og lidende, - ikke ham, så længe han var standhaftig og havde Kristi Ånd i besiddelse. Når disse sjæle begyndte at se deres fejl, havde de en hård kamp for at finde deres vej til lyset, ved ydmyge bekendelser. De havde Satan, som de kunne være tilfredse med og deres egen stolte hovmodighed til at overvinde og de behøvede hjælp fra dem, som var i lyset, til at bringe dem fra deres blinde, modløse tilstand, hvor de kunne begynde at håbe og få styrke til at knuse Satan under deres fødder. ret

(614)  Jeg så at min mand havde været ret krævende mod dem, som gjorde fejl og han havde gjort dem uret. Han gav efter for sit mishag, som ikke kunne gavne den fejlende og kunne blot gøre hans eget hjerte meget ulykkelig og gøre det uegnet, til at Guds fred kunne dvæle der, hvilket ville lede ham i alt til at sige tak. Herren lod hans sind blive fortvivlet over hans egne vildfarelser og fejlgreb og næsten fortvivles af villighed til at tilgive, ikke fordi hans synder var af stor betydning, men for at han, ved erfaring, måtte vide hvor smertefuldt og pinefuldt det ville være, uden Guds tilgivelse og så han kan forstå dette skriftsted: »Men tilgiver I ikke menneskene deres overtrædelser, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser.« Jeg så at hvis Gud skulle blive så krævende, som vi er og skulle behandle os som vi behandler hinanden, kunne vi alle kastes i en håbløs fortvivelses-tilstand. ret

(614)  Jeg fik vist at Gud havde ladet denne pine komme over os, for at lære os så meget at vi ikke på nogen anden måde kunne få (615) lært det på så kort tid. Det var hans vilje at vi skulle tage til ___, for vor erfaring kunne ikke blive grundig uden dette. Han ville have os til at se og forstå mere fuldt ud, at det er umuligt for dem, som adlyder sandheden og holder hans bud, at leve op til deres overbevisning om pligt og forene sig med lederne i ___. Så langt som man kan tjene Gud, kan deres principper ikke forenes bedre end olie og vand. Det er kun dem, som har de reneste principper og den største uafhængighed i sindet, som tænker og handler for sig selv, som, med gudsfrygt og med tillid til ham, sikkert kan blive i længere tid i ___. Dem, som på denne måde ikke er egnede, bør ikke blive rådet til at tage til denne institution, for deres sind vil blive vildført af smigrende ord fra dens ledere og er forgiftet ved deres sofisteri, som har sin oprindelse fra Satan. ret

(615)  Deres indflydelse og lære med hensyn til Guds tjeneste og til at et religiøst liv er direkte modstillet mod vor Frelsers og hans disciples lære. Ved regel og eksempel fornedrer de gudfrygtighedens norm og de siger at man ikke behøver at sørge over deres synder eller adskille sig fra verden for at være Kristi efterfølgere, men man kan blande sig med verden og tage del i dets fornøjelser. Disse ledere vil ikke opmuntre deres tilhængere til at efterleve Kristi liv i fromhed, ædruelighed og afhængighed af Gud. Mennesker, som er samvittighedsfulde og har fast tillid til Gud, kan ikke få den halve nytte fra ___, som dem der har tillid til den institutions lederes religiøse principper. De førnævnte må stå ekstra styrket mod megen af deres lære, så vidt det angår de religiøse principper og sigte alt fra som de hører så de ikke bliver bedraget og Satan får fordele over dem. ret

(615)  Jeg så at ___ er den bedste helse institution i de Forenede Stater, så vidt det angik sygdomme og dets behandling. Alligevel er lederne kun mennesker og deres bedømmelse er ikke altid (616) rigtig. Dér vil den ledende læge have sine patienter til at tro at hans dømmekraft er fuldkommen, endog ligesom som Guds dømmekraft. Alligevel er han ofte uheldig. Han ophøjer sig selv ligesom Gud gør og undlader at ophøje Herren, som den eneste til at have tillid til. Dem, som ikke har nogen tillid til Gud og som ikke kan se nogen skønhed i hellighed eller i den kristnes korsbærende liv, kan få mere gavn af ___ end nogen anden helseinstituion i de Forenede Stater. Den største hemmelighed for succes på det sted er den kontrol, som lederne har over deres patienters sind. ret

(616)  Jeg så at min mand og jeg selv ikke kunne få så megen gavn af det sted, som dem af anden erfaring og tro kunne få. Englen sagde: "Gud har ikke tænkt sig at hans tjeneres tanker, hvem han har udvalgt til et særlig formål, til at gøre et særligt arbejde, skulle blive styret af noget levende menneske, for det er alene hans forret." Guds engle bevarede os da vi var i ___. De var rundt omkring os hver altid. Men tidspunktet kom hvor vi ikke kunne gavne, ej heller blive gavnet og så blev lysets sky, som der havde hvilet over os, flyttet bort og vi kunne kun finde hvile ved at forlade stedet og tage hen til brødrene i Rochester, hvor lysets sky hvilede. ret

(616)  Jeg så at Gud ville have at vi skulle tage til ___ af forskellige grunde. Den position vi havde da vi var der, de alvorlige bønner vi gav, vort udtryk for tillid til Gud, den glæde, det håb og den tro med hvilken han indgydte os midt i vore lidelser, havde en indflydelse og var et vidnesbyrd for alle så at den kristne havde et kildeudspring af styrke og lykke for og hvilken fornøjelseselskere er fremmede overfor. Gud gav os et sted i alles hjerter i ___ så vi kunne få indflydelse og i fremtiden når patienterne bliver spredt ud til deres hjem, vil de igen blive opmærksomme på vort arbejde igen og selvom vi blev angrebet, vil nogle til sidst dog være vore forsvarere. Igen, på vej til ___, ville Herren have begunstiget os med en erfaring, som vil ikke kunne have opnået (617) hvis vi var i Battle Creek, omgivet af sympatiserende brødre og søstre. Vi måtte adskilles fra dem så vi ikke lærte af dem, i stedet for at lære af Herren og stole på ham alene. Fuldstændig adskilt fra Guds folk, var vi rystet væk fra enhver jordisk hjælp og draget til at se på Gud alene. Når vi gjorde dette, opnåede vi en erfaring, som vi ikke kunne have fået, hvis vi ikke var taget til ___. ret

(617)  Da min mands mod og håb begyndte at vakle, kunne vi ikke være til nogen gavn på dette sted og kunne ikke selv blive gavnet af herfra. Det var Guds vilje at min mand ikke skulle blive der og berøves sin styrke, men at han i sin svage tilstand skulle tage hen til sine brødre, som kunne hjælpe han med at bære hans byrder. Skønt vi i vort besvær var adskilt fra Guds folk, havde vi dog anledning til at tænke tilbage og se tilbage på vort tidligere liv og se vore fejl og forkerte handlinger og ydmyge os selv for Gud og gå frem for hans åsyn, ved erkendelse, ydmygelse og hyppig alvorlig bøn. Når vi var i aktiv bøn, bar andres byrder og var presset af mange bekymringer, var det umuligt for os at få tid til stoppe op og se omhyggeligt tilbage på fortiden og lære de lektier som Gud så at det var nødvendigt for os at lære. Jeg fik vist at Gud ikke kunne forherlige sit navn ved at svare på sit folks bønner og oprejse min mand til sundhed, som svar på deres bønner, medens vi var i ___. Det ville være som at forene hans kræfter med mørkets kræfter. Havde han udvist sin kraft ved at helbrede min mand, ville lægerne på det sted have taget den ære som skulle gives til Gud. ret

(617)  Englen sagde: "Gud vil forherliges ved at hans tjener heles til sundhed. Gud har hørt sine tjeneres bønner. Hans arm er under hans lidende tjener. Gud er opmærksom på sagen og han må, selv om han lider, aflægge sin frygt, sin bekymring, sin tvivl og vantro og i ro stole på den store og dog barmhjertige Gud, som føler med ham, elsker ham og bekymrer sig for ham. Han vil (618) få kampe med fjenden, men altid blive trøstet med den det minde, at én der er stærkere end fjenden har bekymring for ham og han behøver ikke at være bange. Ved at stole på de beviser, som Gud det har behaget Gud at give, vil han med ære sejre i Gud." ret

(618)  Jeg så at Herren gav os en erfaring, som fremover vil være af den højeste værdi for os i forbindelse med hans arbejde. Vi lever i en alvorlig tid, blandt de afsluttende begivenheder for denne jords historie og Guds folk er ikke vågnet op. De må vågne op og gøre større fremskridt med at forny deres livsvaner, i mad, klæder, arbejde og hvile. I alt dette, bør de forherlige Gud og være rede til at kæmpe mod vore store fjende og til at glæde sig over den sejr som Gud har til gode for dem, som udviser mådehold i alle ting når de stræber efter en uforgængelig krone. ret

(618)  Jeg så at Gud gjorde min mand egnet, så han kunne gå i gang med det alvorlige og hellige reformarbejde, som han havde tænkt sig vinde udbredelse blandt sit folk. [Det er vigtigt at prædikanterne underviser menighederne i at vise mådehold. De må fremholde hvilken rolle mad og drikke, arbejde, hvile og klæder spiller for at bevare sundheden. Alle, som tror sandheden for disse sidste dage, har noget at gøre i denne vigtige sag. Det angår arbejderne og Gud kræver at de skal vokse op og blive interesseret i denne reform. Herren vil ikke være tilfreds med deres holdning hvis de viser ligegyldighed i denne sag.] ret

(618)  [At misbruge maven ved at tilfredsstille appetitten er en af de vigtigste og rigeste kilder til de fleste vanskeligheder, som melder sig i menighederne. De, som spiser og arbejder ufornuftig og uden sundt mådehold, snakker og handler ufornuftig. En person, som ikke praktiserer mådehold, kan ikke være et tålmodigt menneske. Mådehold betyder ikke bare at afstå fra alkoholiske drikke. Umådelighedens synd i mad og drikke, i at spise for ofte og for meget og i at nyde fedtrige, usunde retter, forstyrrer fordøjelsesorganernes normale funktioner, påvirker hjernen, fordærver dømmekraften og hindrer en fornuftig, rolig og sund tankegang (619) og rigtig handling. Og dette er en væsentlig kilde til vanskeligheder i menigheden. Hvis Guds folk vil stå i det rette forhold til ham, ligesom at de kan ære ham med legeme og ånd, som hører ham til, må de, med interesse og iver, fornægte appetitten og øve mådehold i alle ting. Da vil de fatte sandhedens skønhed og klarhed og indrette sit liv efter den. Og ved en fornuftig, klog og ligefrem færd vil de aldrig give sandhedens fjender nogen anledning til at spotte sandheden.] Gud kræver at alle, som tror sandheden skal gøre særlige, udholdende anstrengelser for at sætte sig selv i den bedst mulige tilstand af legemlig sundhed, for et alvorligt og betydningsfuldt arbejde ligger foran os. Legemets og sindets sundhed er påkrævet for dette arbejde; det er så betydningsfuldt for sund religiøs erfaring, for at fremgangen af den kristnes liv og udviklingen af hellighed, som hånden og foden er for den menneskelige krop. [Gud kræver at hans folk skal rense sig fra al urenhed på kød og ånd og fuldende sin helliggørelse i gudsfrygt. Alle, som er ligegyldige og unddrager sig dette arbejde, idet de håber at Herren skal gøre for dem, det han venter at de skal gøre selv, vil blive fundet som mangelfuld når de sagtmodige, som har udført Guds befalinger, bliver skjult på Herrens vredes dag. ret

(619)  Det blev vist mig at hvis Guds folk ikke selv gør nogen anstrengelser, men bare sidder og venter på at Åndens udgydelse skal komme over dem og fjerne deres mangler og rette på deres fejl, vil de blive skuffet. Hvis de stoler på at de skal blive renset på denne måde fra sin urenhed på kød og ånd for at blive skikket til at tage del i den tredje engels høje råb, vil de sikkert blive fundet til at være uskikket til det. Åndens vederkvægelse eller Guds kraft kommer bare over dem som har forberedt sig til det, ved at gøre det arbejde som Gud har befalet dem at gøre - nemlig at rense sig selv fra al urenhed på kød og ånd og fuldende sin helliggørelse i gudsfrygt.] [Råd og Vink side 33, 41, 28] ret

(619)  Jeg fik vist at min mands tilfælde i visse henseender er ligesom dem, der venter på fornyelse. Hvis han skulle (620) vente på at Guds kraft kom over hans legeme, så han kunne mærke at han var hel før han gjorde anstrengelser i overensstemmelse med sin tro og sige: Når Herren helbreder mig vil jeg tro og gøre det og det og han må således fortsætte med at vente og vil ikke få nogen chance, for fuldbyrdelsen af Guds løfter nås kun af dem som tror og da arbejder i overensstemmelse med deres tro. Jeg så at han måtte tro på Guds ord, at hans løfter er krav for ham og de vil aldrig, nej, aldrig svigte. Han bør drage ud i tro og stole på de beviser, som Gud har fundet behag i at give og arbejde, så meget så muligt, mod at blive et rask menneske. Englen sagde: "Gud vil støtte ham. Hans tro må gøres fuldkommen ved gerninger, for troen alene er død. Den må understøttes af gerninger. En levende tro manifesteres altid ved gerninger." ret

(620)  Jeg så at min mand kunne være tilbøjelig til at falde fra de bestræbelser han gør i overensstemmelse med hans tro. Frygt og uro over hans egen situation har gjort ham bange. Han ser på det ydre, på kroppens ubehagelige følelser. Englen sagde: "Følelser er ikke tro. Tro er ganske enkelt at tage Gud på hans ord." Jeg så i Guds navn og styrke, at min mand måtte modstå sygdomme og, ved sin egne vilje, hæve sig over sine fattige følelser. Han måtte forsvare sin frihed, i Israels Guds styrke og navn. Han måtte, mest muligt, holde op med at tænke på og talte om sig selv. Han burde være glad og lykkelig. ret

(620)  Jeg så den 25.december, 1865, som jeg, så mange andre gange før, havde set, at ældre F ofte havde fejlet og havde gjort megen skade ved en ubesindig og følelsesløs handlemåde mod dem, som han havde ment fejlede. Jeg har ofte set hans arbejde var på nye marker, Han måtte overlade oplæringsarbejdet til andre, når han skulle bringe den nærværende sandhed ud, da hans måde at behandle andre på, udsprang af hans ubesindighed, hans manglende tålmodighed og dømmekraft. Dette diskvalificerede ham for dette (621) arbejde. Jeg vil give det vidnesbyrd her, som jeg har for bror F, skrevet den 26.december 1865, for at vise hvad jeg så i hans tilfælde og på grund af vidnesbyrdets generelle interesse, også fordi han ikke har givet noget som helst svar og kun fortalt andre at Herren irettesatte min mand i dette syn, for at hukke og skære. Det andet formål med at give det efterfølgende vidnesbyrd, er at vore brødre mere fuldt ud må forstå, at bror F's arbejde er på nye marker og at de ikke må sætte fristelser på hans vej, så han forlader arbejdet, ved at tilskynde ham til at arbejde her og der blandt menighederne, eller at slå sig ned her eller der.

------------
ret

næste kapitel