Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 108fra side621

ren side - tilbage

Fare for selvsikkerhed

(621)  Bror F: Jeg fik den 25.december 1865 vist at en god virksomhed var begyndt i Maine. På en særlig måde blev den arbejdsmark vist mig, hvor en gruppe blev oplært som frugter af bror Andrews og dit eget arbejde, hvor de havde tilkendegivet deres interesse og kærlighed for sandheden, ved at rejse et tilbedelseshus. Der er stadig et stort arbejde, der skal gøres for denne gruppe. Temmelig mange var omvendt til sandhedens teori; nogle havde besluttet sig ud fra bevisbyrden; de ser en skønhed i den sammenknyttede sandhedskæde, der i sit hele forener en harmonisk og perfekt helhed; de elsker sandhedens principper, alligevel har de ikke erkendt dets helliggørende indflydelse. Disse sjæle er udsat for de sidste dages farer. Satan har forberedt sine bedrag og snarer for de uerfarne. Han arbejder gennem sine agenter, endda gennem prædikanter, som foragter sandheden og selv træder på Guds lov og lærer alle, der lytter til dem, til at gøre det samme. ret

(621)  Denne gruppe, som har modtaget en upopulær sandhed kan kun være sikker idet de gør Gud til deres tillid og er helliggjort ved den sandhed, som de bekender sig til. De har noget forfærdeligt skidt og nu behøver en religiøs erfaring, som vil gøre (622) dem til den allerhøjestes Guds sønner og døtre og arvinger til den udødelige arv, der er købt til dem af hans kære Søn. Dem, som har medvirket til at overbringe sandheden til dem, bør ikke trække deres arbejde tilbage i den betydningsfulde periode, men bør stadig holde ud i deres anstrengelser, indtil disse sjæle er samlet i Kristi fold. Der bør gives tilstrækkelig undervisning til dem, så de forståelsesmæssigt opnår den klarhed at sandheden, for dem, er frelse. ret

(622)  Jeg så at Gud ville udføre et endnu større arbejde i Maine, hvis alle, som arbejder for sagen på det sted er helliget til ham og ikke stoler på deres egen styrke, men på Israels styrke. Jeg fik vist at bror Andrews og du selv havde arbejdet hårdt og har ikke fået den hvile, som du skulle have givet dig selv, for at bevare sundheden. Du burde have arbejdet med forsigtighed og overholde hvileperioderne. Ved at arbejde sådan, vil du bevare din fysiske og mentale sundhed og gøre dit arbejde meget mere effektivt. Bror F, du er en nervøs mand og handler meget ud fra impulser. Nedtrykthed påvirker dit arbejde ret meget. Til tider mærker du en mangel på frihed og tror at det er fordi andre er i mørke, eller at noget er i vejen og du kan ikke sige hvad det er og du giver et eller andet eller nogen skylden, som er tilbøjelig til at forvolde skade. Hvis du ville dæmpe sig selv når du er i denne rastløse og nervøse tilstand og hvile og rolig vente på Gud og forhøre dig om at problemerne ikke er i dig selv, ville du spare dig for at såre din egen sjæl og såre Guds dyrebare sag. ret

(622)  Jeg så at bror F var i fare for at blive opløftet hvis han var i stand til at bevæge forsamlingens følelser særligt stærkt, i sine prædikener. Han ville ofte anse sig selv for at være den bedste prædikant på dette punkt. Her bedragede han nogle gange sig selv. Selvom han i en tid måske var den mest kærkomne prædikant, udrettede han dog ikke det bedste. Den prædikant, som kan påvirke følelserne i den største (623) grad beviser ikke derved at han er den mest brugbare. ret

(623)  Når bror F er underdanig og han stoler på Gud, kan han gøre meget godt. Engle kommer ham til hjælp og han velsignes med klarhed og frihed. Men en tid efter at han har vundet særlige sejre har han ofte været opløftet og troet at han kunne hvadsomhelst og troet at han var noget, skønt han kun var et redskab i Guds hænder. Efter sådanne stunder har Guds engle bragt ham til hans egen svage styrke og der ville han, skønt han selv var en der fejlede, ofte bebyrde sine brødre og folket med det mørke og den svaghed han mærkede. Selvom han var i denne ulykkelige sindstilstand betvinger han ofte den ene eller den anden, han føler, endda når hans arbejde ikke er halvt færdigt, at han må flytte og begynde et andet sted. ret

(623)  Jeg så at bror F var i fare for at gå i krig i hans egen styrke, men han vil finde ud af, at den styrke kun er svaghed i den kamp. Selv om han har Gud, som sin tillid, har han ofte haft heldet med sig i kampen mod vor tros modstandere. Men han har nogle gange følt sig opstemt over den sejr Gud har givet sandheden, over vildfarelse og han har taget æren, i disse konflikter, til sig selv. Selvet er, er i hans øjne, blevet for stor. ret

(623)  Jeg var blevet vist at han i de sidste to diskussioner, ikke havde den rette ånd. Før den første blev han ophøjet af menneskers smiger, mennesker, som ikke elsker sandheden. Idet han lyttede og tog del i en diskussion mellem to som ikke var i troen, blev han opstemt og han regnede sig selv for at han kunne gå i kamp med hvemsomhelst. Og selvom han var så selvsikker, var han dog i dette afskåret fra sin styrke. Gud var utilfreds med ligegyldigheden mod bror Andrews råd. Hans selvtilstrækkelige ånd var nær ved at gøre den diskussion til en fuldstændig fejltagelse. Medmindre der er en bestemt vinding ved disse kampe, vil der altid være et tab. Der bør aldrig (624) fares upåagtet frem, men ethvert skridt bør gøres forsigtigt, med den største visdom, for langt mere er uafgjort end ét slag mellem nationerne. Satan og hans hær er i bevægelse ved disse konflikter mellem sandhed og vildfarelse og hvis sandhedens forsvarer ikke går i krig i Guds styrke, vil Satan lede sin hær til at overliste dem, på ethvert tidspunkt. ret

(624)  I den anden kamp stod meget, rigtig meget, på spil. Her begik bror F igen fejl. Han gik ikke ind i konflikten, ved at mærke sin svaghed og i ydmyghed og simpelhed stole på Guds styrke. Hans tidligere succes havde opstemt ham. Han troede at de sejre han havde opnået passede rigtig godt til hans måde at bruge kraftfulde argumenter på, som er givet i Guds ord. ret

(624)  Jeg fik vist at sandhedens forsvarer ikke skulle forsøge at komme i diskussion. Og [når det er nødvendigt til fremme for sandhedens sag og til Guds ære at nogen må møde en modstander for at forsvare vort standpunkt, er det vigtigt at sandhedens talsmand går til kampen med et ydmygt sind og at de viser den største forsigtighed. Under hjerteransagelse, alvorlig bøn og faste bør de trygle Gud om at han må hjælpe dem på en særlig måde. De må bede om at Guds frelsende sandhed må vinde en strålende sejr, ligesom menneskene må se vildfarelsens herlighed. Da vil de, som forsvarer vildfarelsen, komme i den største forlegenhed.] Dem, som er for sandheden, mod dens modstandere, bør indse at de ikke bare møder mennesker, men at de kæmper mod Satan og hans engle, som er fast besluttet på at vildfarelse og mørke skal være på marken og at sandheden skal omgærdes med vildfarelse. Ligesom vildfarelse er i bedst overensstemmelse med det naturlige hjerte, tages den for givet til at være synlig. Mennesker, som holder sig i ro og mag elsker vildfarelse og mørke og er ikke villig til at blive fornyet af sandheden. De holder ikke af, at komme til lyset, med mindre deres gerninger bliver irettesat. [Råd og vink side 152] ret

(624)  Hvis de, som står i sandhedens forsvar, stoler på argumenternes vægt, med en kun svag tillid til Gud og på denne måde møder sine modstandere, vil intet opnås på sandhedens (625) side, men der vil blive et mærkbart tab. Medmindre der er en mærkbar sejr til fordel for sandheden, forlades sagen i en dårligere tilstand end før kampen. Dem, som tidligere har været overbevist om sandheden, lægger deres tanker til hvile og gør beslutninger til fordel for vildfarelsen, fordi de i deres formørkede tilstand ikke kan erkende at sandheden har fordelene. De sidste to diskussioner har kun fremmet Guds sag en smugle og det ville have været bedre, om de ikke havde indtruffet. Bror F gik ikke ind i dem med en selvfornedrende ånd og en fast tillid til Gud. Han blev blæst op af fjenden og havde en selvtilstrækkelighed og stolede ikke på at være en Kristi ydmyg tjener. Han havde sin egen rustning på, ikke Guds rustning. ret

(625)  Bror F, Gud har givet dig arbejdsfolk af dyb erfaring, de bedste i marken. Han var én af dem som i sin egen erfaring var kendt med Satans list og som har gennemgået den voldsomste åndelige kval. Han har fået lov til, i Guds al-vise forsyn, at mærke varmen fra det lutrende ildsted og har lært her at enhver flugt fra Gud vil slå fejl og enhver afstivning, som han kunne få støtte af, vil kun vise sig at være et brudt rør. Du burde have indset at bror Andrews havde en dyb interesse for diskussionen, som du selv og du burde have lyttet i en ydmyg ånd til hans råd og draget nytte af hans belæring. Men Satan havde noget han kunne vinde her: at overvinde Guds mål og han gik ind for at tage sæde i dit sind og derved forpurre Guds arbejde. Du styrtede i kamp i din egen styrke og englene overlod til dig at føre den. Men Gud ville, i barmhjertighed for sin sag, ikke tillade at hans sandheds fjende opnåede en afgjort sejr og, som svar på hans tjeners kvalfulde bønner, kom der engle til undsætning. I stedet for fuldstændig fiasko, blev der en delvis sejr, så sandhedens fjender ikke kunne triumfere over de troende. Men intet blev opnået ved denne bestræbelse, skønt der burde have været en strålende (626) sandheds-sejr over vildfarelsen. Der var to af de bedste forsvarer for sandheden på din side; tre mennesker, med sandhedens styrke, til at stå imod en mand, som forsøger at dække sandheden med vildfarelse. I Gud kunne du have været en hær, hvis du havde gået rigtigt ind i kampen. Din selvtilstrækkelighed fik det næsten til at blive en total fiasko. ret

(626)  Du skal aldrig gå ind i en diskussion hvor så meget står på spil og stole på din evne til at behandle så stærke argumenter. Hvis dette ikke kan undgås, så gå ind i striden, men gå ind den med fast tillid til Gud og i en ydmyghedens ånd, i Jesu ånd, som har påbudt dig at lære af ham, som er sagtmodig og ydmyg i hjertet. Og så bør du, for at forherlige Gud og give eksempel på Kristi karakter, aldrig tage ulovlig fordel af din modstander. Læg sarkasme og ordleg til side. Husk at du er i kamp med Satan og hans engle, såvel som med mennesket. Han, som overvandt Satan i himlen og besejrede den faldne fjende og udstødte ham fra himlen og som døde for at forløse faldne mennesker fra hans magt og stred ved Mose grav om hans legeme, vovede ikke at bringe en udskældende anklage mod Satan, men sagde: »Herren true dig." ret

(626)  I de sidste to diskussioner foragtede du rådene og ville ikke lytte til Guds tjener, hvis hele sjæl var helliget arbejdet. Gud har i sit forsyn givet dig en vejleder hvis talenter og påvirkning berettiger ham til dig og den tillid du har og det ville på ingen måde have skadet din værdighed og blive vejledt af hans erfarne dømmekraft. Guds engle lagde mærke til din selvtilstrækkelighed og med sorg vendte de sig bort fra dig. Han kunne visselig ikke udfolde sin din magt til dit bedste, for du ville selv tage æren og dit arbejde derefter ville kun have været af lille værdi. Jeg så, bror F, at du i dit arbejde ikke bør støtte dig til din egen dømmekraft, som ofte har ledt dig på afveje. Du bør overgive dig til dem med erfaring. Hold ikke (627) på din egen værdighed så du føler dig så selvtilstrækkelig, at du ikke kan tage imod råd og vejledning fra erfarne medarbejdere. ret

(627)  Din hustru har ikke været nogen særlig hjælp for dig, men snarere en hindring. Havde hun, for mere en to år siden, taget imod og givet agt på de vidnesbyrd han havde fået, ville hun nu have været en stærk hjælper for dig i evangeliseringen. Men hun har ikke taget imod det og virkelig handlet efter det vidnesbyrd. Havde hun gjort det, ville hendes handlinger have været helt anderledes. Hun har ikke været overgivet til Gud. Hun elsker sin bekvemmelighed, undgår byrder og fornægter ikke sig selv. Hun giver efter for ladhed og hendes eksempel er ikke værdig til efterligning, men er til skade for Guds sag. Til tider udøver hun en stærk indflydelse på dig, især når hun nærer hjemve eller er misfornøjet. I menighedens anliggender har hun også en påvirkning over dig. Hun danner en modstand mod den bror eller den søster og giver udtryk for antipati eller stærk sympati, skønt det ofte har været tilfældet at dem hun tager i sit hjerte, har været årsag til store prøvelser for menigheden. Hendes uhellige tilstand leder hende til at nære meget stærk sympati for dem, som viser stærk tillid og kærlighed for hende, selvom dyrebare sjæle, som Gud elsker, kan gå forbi i kulde, fordi de ikke hører nogen gode ting fra dem om hende selv og bror F. Og alligevel er netop disse sjæles kærlighed oprigtig. Den skal værdsættes højere end deres, som efter deres øjne gør sådanne forsikringer. Den holdning, din hustru danner, har en stærk indflydelse på dit sind. Du tager det ofte for givet at hun har ret og du tænker som hun tænker og handler derefter i menighedens anliggender. ret

(627)  Du må belyse Kristi liv med eksempler, for et alvorligt ansvar hviler på dig. Din hustru står til ansvar over for Gud, for hendes handlemåde. Hvis hun er en hindring for dig må hun aflægge et regnskab overfor Gud. En gang imellem vågner hun op og ydmyger sig selv for Gud og er en virkelig hjælp; men hun falder hurtig tilbage i den samme passive tilstand, undgår ansvar og fritager sig selv (628) fra åndeligt og fysisk arbejde. Hendes helbred ville være langt bedre hvis hun var mere aktiv, hvis hun hjertelige og med større glæde, ville engagere sig i fysisk og åndeligt arbejde. Hun mangler ikke evnen, men tilbøjeligheden til at handle; hun vedbliver ikke at opelske en kærlighed for virksomhed. Gud kan intet gøre for hende i hendes nuværende tilstand. Hun har noget hun må gøre, med at vække sig selv op og hellige Gud hendes fysiske og åndelige kræfter. Gud kræver dette af hende og på Guds dag vil hun blive fundet som en nytteløs tjener, medmindre der sker en gennemgribende fornyelse fra hendes side og hun lever op til det lys hun har fået. Indtil den fornyelse finder sted, bør hun ikke gå ind i alt, hvad hendes mand har med at gøre.
Gud vil velsigne og støtte bror F hvis han går fremad i ydmyghed og støtter sig til de erfarne medarbejderes dømmekraft.

------------
ret

næste kapitel