(633) (633) I tidligere numre af Vidnesbyrd for menigheden har jeg talt om vigtigheden i at syvende-dags Adventisterne etablerer en sundhedsinstitution til gavn for syge, især for de lidende og syge blandt os. Jeg har talt om, at vort folk har midler til at kunne gøre det; og har fremholdt, med henblik på vigtigheden af denne del af det store beredelsesarbejde ved at tage imod Herren med hjertets glæde, at vort folk bør føle sig kaldede, efter deres evne, til at lægge en del af deres midler i en sådan institution. Jeg har også påpeget nogle af de farer, idet de er blevet vist mig, som læger, ledere og andre bliver udsat for, ved udøvelsen af en sådan virksomhed; og jeg håber at de farer, der blev vist mig måtte undgås. Ved dette fik jeg en tid håb, kun for senere at lide skuffelse og sorg. ret
(633) Jeg har fattet stor interesse for sundhedsreformen og har et stort håb for sundhedsinstitutionens fremgang. Jeg mærker, som ingen andre har kunnet mærke, en ansvar for at tale til mine brødre og søstre i Herrens navn, om denne institution og om deres pligt til at skaffe de nødvendige midler og jeg holder øje med arbejdets forløb med interesse og bekymring. Da jeg så dem, som styrede og ledte, løbe ind i de farer, som var blevet vist mig, hvilke jeg havde advaret om i offentlig og lukket samtale og breve, kom en frygtelig byrde på mig. Det som er blevet vist mig som et sted, hvor de syge lidende blandt os kan blive hjulpet, er et sted hvor opofrelse, gæstfrihed, tro og sønlig kærlighed vil være de fremherskende principper. Men selv om der blev givet ukvalificerede tilbud med store pengesummer, med den melding at udregningen over materialerne vil betale meget for hver cent; skønt brødrene som ejer (634) dele af institutionen syntes at være mere end villig til at tage større lønninger end hvad de andre er tilfredse med som udfylder andre og lignende betydningsfulde stillinger i sandhedens og fornyelsens store sag. Skønt jeg med smerte har erfaret, at for at gøre institutionen populær for dem, som ikke er af vor tro og for at sikre deres medbestemmelsesret, fik en kompromisets ånd hurtig fodfæste på institutionen, tilkendegivet ved brugen af Hr., Fru og Frk. i stedet for broder og søster og tilkendegivet i populære fornøjelser, i hvilken alle kunne deltage i en slags forholdsvis uskyldig spøg - da jeg så alle disse ting, sagde jeg: Dette er ikke hvad jeg har fået vist til belæring for den syge, som vil have del i Guds gode velsignelse. Det er noget andet. ret
(634) Alligevel blev der gjort beregninger for mere omfattende bygninger og der blev opfordret til at give store summer. Idet det blev ledet på denne måde, kunne jeg kun betragte institutionen, i det hele taget, som en forbandelse. Selv om nogle fik gavn på det helbredsmæssige, var indflydelsen i Battle Creek-menigheden og på brødrene og søstrene, som besøgte institutionen, så dårlig at det gode, som var gjort, ikke kunne vejes op; og denne indflydelse nåede til menigheder i denne og andre stater og var forfærdelig ødelæggende for troen på Gud og den nærværende sandhed. Adskillige, som kom til Battle Creek som ydmyge, oprigtige og tillidsfulde kristne, gik bort, næsten som hedninger. Den almindelige påvirkning fra disse ting skabte fordomme mod sundhedsreformen i rigtig mange af de mest ydmyge, de mest oprigtige og de bedste af vore brødre og nedbrød troen på mine Vidnesbyrd og på den nærværende sandhed. ret
(634) Det var i den situation, som sundhedsreformen og sundhedsinstitutionen var i, som andre ting blev brugt på, at jeg gjorde det til min pligt at tale som jeg gjorde i vidnesbyrd nr 13. Jeg vidste godt at det ville fremkalde en reaktion og prøvelser hos mange. Jeg vidste også at en reaktion måtte komme før eller siden og, til fordel for institutionen og (635) sagen i almindelighed, jo før jo bedre. Var tingene gået i en forkert retning, til skade for de dyrebare sjæle og sagen i almindelighed, des hurtigere kunne dette bremses og de bliver rettet ordentligt til det bedre. Jo længere det skrider frem, des større er ødelæggelsen, jo større reaktion, des større er den generelle afskrækkelse. Det vildledte arbejde må standses sådan; der må være tid til at rette fejl og igen starte i den rigtige retning. ret
(635) Det gode arbejde som blev gjort for Battle Creek menigheden sidste efterår, den gennemgribende fornyelse og omvendelse til Herren på grund af lægerne, hjælperne og lederne på sundhedsinstitutionen og den almindelige enighed fra vore brødre og søstre i alle dele af marken, som står i forbindelse med sundhedsintuitionens store mål og den måde den bør ledes på, hvortil der kommer en bred erfaring fra mere end et år, ikke kun i den forkerte retning, men også i den rigtige, giver mig mere tiltro til at sundhedsreformen og sundhedsintuitionen vil vise sig mere at være en succes end før. Jeg håber stadig inderlig at se sundhedsintuitionen i Battle Creek vokse og i enhver henseende være den institution der er vist mig. Men det vil tage tid at rette og vokse sig fra de tidligere fejl. Med Guds velsignelse kan dette og vil dette blive gjort. ret
(635) De brødre, som har stået ved arbejdets hoved, har appelleret til vort folk efter midler, med den begrundelse at sundhedsreformen er en del af det store arbejde, sammenholdt med den tredje engels budskab. Heri har de haft ret. Det er en gren af Guds store, næstekærlige, gavmilde, helligende og godgørende arbejde. Hvordan kan disse brødre da sige: "Aktier i sundhedsinstitutionen vil give meget af sig, for hver cent," "det er en god investering," "noget der betaler sig"? Hvorfor kan man ikke ligeså godt tale om at aktier i Udgivelses Selskabet giver meget af sig, per cent? Hvis disse to grene er fra det samme store, afsluttende beredelsesarbejde for Menneskesønnens komme, hvorfor så ikke? Eller hvorfor (636) ikke gøre dem begge til gavmilde anliggender? Den pen og den stemme, der appeller til sagens venner til fordel for udgivelsesfonden, har ikke fremholdt sådanne bevæggrunde. Hvorfor, så fremholde for velhavende og begærlige sabbatsholdere at de kan gøre meget godt ved at investere deres midler i sundhedsinstitutionen og samtidig bibeholde dette princip og også få meget for den enkelte cent, ved at bruge den så enkelt? Brødrene blev tilkaldt for at støtte Udgivelses Selskabet og de ofrede ædelt og med glæde til Herren og fulgte hans eksempel, som gav kaldet og Guds velsignelse har været over den gren af det store værk. Men det må frygtes at hans mishag er over den måde hvorpå fontene er blevet stiftet for sundhedsinstitutionen og at hans velsignelse ikke fuldtud vil være over denne institution, indtil denne fejl bliver rettet. I min appel til brødrene, til fordel for en sådan belæring, sagde jeg i Vidnesbyrd nr 11, side 492: ret
(636) "Jeg fik vist at der ikke var mangel på midler blandt sabbatsholdende Adventister. For øjeblikket er deres største fare, at de har opsamlet gods. Nogle får stadig større bekymringer og mere arbejde; de er overbelæsset. Følgen bliver at Gud og det hans sag mangler, næsten glemmes; de er åndeligt døde. De er pålagt at gøre et offer til Gud, en gave. Et offer bliver ikke større, men bliver mindre og fortæres." ret
(636) Mit syn på denne sag om midler var, at der bør være "et offer til Gud, en gave;" og jeg har aldrig fået nogen anden tanke. Men hvis princippet bliver opretholdt til aktiehavere fordel og de skal trække en vis procent, hvor er så det nedadgående eller det fortærende offer? Og hvordan er farerne for de sabbatsholdere, som ophober ejendomme, der er taget ind af den nuværende plan, med at have aktier i institutionen? Deres risiko er kun forøget. Og her er en yderligere undskyldning for deres begærlighed. Ved at investere i aktier i institutionen, fremsat (637) som en handelsvare og købes ligesom anden ejendom, bliver disse aktier ikke givet til sagen. En stor procent holdes ude, som et lokkemiddel i en ånd for at vinde - ikke for at ofre, bliver de ledt til at investere stort i institutionernes aktier, at de snarere har kun en smugle til at støtte andre og endnu mere betydningsfulde dele af værket. Gud kræver et offer af disse nøjeregnende, begærlige verdslige personer; et offer for lidende mennesker. Han kræver at de skal lade deres verdslige besiddelser blive mindre, for de hjemsøgtes skyld, som tror på Jesus og den nærværende sandhed. De bør have en chance til at handle for øjnene af den endelige doms afgørelse, som beskrevet i de disse brændende ord fra kongernes Konge: ret
(637) Matt 25, 34-46: »Da skal Kongen sige til dem ved sin højre side: 'Kom hid, min faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt fra verdens grundvold blev lagt. Thi jeg var sulten og I gav mig at spise; jeg var tørstig og I gav mig at drikke; jeg var fremmed og I tog jer af mig; jeg var nøgen og I gav mig klæder; jeg var syg og I så til mig; jeg var i fængsel og I besøgte mig.' Da skal de retfærdige svare ham og sige: 'Herre! når så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig at drikke? Når så vi dig fremmed og tog os af dig, eller nøgen og gav dig klæder? Når så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?' Og Kongen skal svare og sige til dem: 'Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.' ret
(637) »Da skal han sige til dem ved den venstre side: 'Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle. Thi jeg var sulten og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig og I gav mig ikke at drikke; jeg var fremmed og I tog jer ikke af mig; jeg var nøgen og I gav mig ingen klæder; jeg var syg og i fængsel og I så ikke til mig.' Da skal også de svare og sige: 'Herre! når så vi dig sulten (638) eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at tjene dig?' Da skal han svare dem og sige: 'Sandelig siger jeg eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste dér, har I heller ikke gjort imod mig.' Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv." ret
(638) Igen på side 494 af Vidnesbyrd nr 11, sagde jeg: "Vort folk giver deres midler rundhåndet og hvis alle følte betydningen af dette arbejde, kunne denne store virksomhed føres frem uden vanskeligheder. Alle bør nære en særlig interesse for at støtte den. Især dem, som har midler bør investere i denne virksomhed. Et passende hjem bør indrettes til at tage imod syge patienter, så de, ved hjælp af de rette midler og Guds velsignelse, kan få lindret deres sygdomme og lære hvordan de skal passe på sig selv og således forebygge sygdomme. ret
(638) "Mange, som vedkender sig sandheden, bliver nøjeregnende og egenkærlige. De behøver at blive ængstelige for sagen. De har så mange rigdomme på jorden at deres hjerter ligger ved deres rigdomme. En stor del af deres rigdomme er i denne verden og kun en lille del i himlen; derfor er deres hengivenhed til jordiske ejendomme i stedet for til den himmelske arv. Nu har de en god anledning til at bruge deres midler til gavn for den lidende menneskehed og også til sandhedens fremskyndelse. Denne virksomhed bør aldrig komme til at kæmpe med fattigdom. Disse tjenere, som Gud har betroet midler til, bør nu komme frem til værket og bruge deres midler til hans ære. Dem, som i deres begærlighed tilbageholder deres midler, vil snare opleve en forbandelse end en velsignelse." ret
(638) I det som jeg er blevet vist og hvad jeg har sagt, har jeg ikke fået andre tanker og jeg har ikke tænkt mig at give nogen anden, end den at stiftelsen af fonde for denne gren af værket blev en gavmild ting, det samme som får støtte til andre grene i det store værk. Og selv om forandringen, fra den nuværende (639) plan til én der fuldt ud, kan bifaldes af Herren, kan være forbundet med vanskeligheder og kræver tid og arbejde, tror jeg dog at den gennemføres med det lille tab af aktier, der allerede er sket og at det vil føre til en sikker forøgelse af kapital, givet for at blive brugt på en rigtig måde, for at hjælpe lidende mennesker. ret
(639) Mange, som har overtaget aktier, er ikke i stand til at give til det. Nogle af disse personer mangler netop de penge, som de har brugt på aktier. Idet jeg rejser fra stat til stat, finder jeg dem, som er plaget og står på gravens rand, som burde komme til institutionen for en tid, men kan ikke, for mangel på midler, som de har sat i institutionens aktier. Disse burde ikke have investeret en dollar i dette. Et tilfælde i Vermont vil jeg huske. Så tidlig som i 1850 blev denne bror sabbatsholder og fra den dag bidrog han gavmildt til de forskellige virksomheder, som har påtaget sig at fremme sagen, indtil hans ejendomme blev mindre. Da det indtrængende og upassende kald kom, for institutionen, tog han alligevel og købte en aktiemængde for et hundrede dollars. Ved et møde i ___ fortalte han om sin hustrus situation, som var svag og som skulle hjælpes, men måtte hjælpes snart og hurtigt. Han fortalte også om sine omstændigheder og sagde at hvis han kunne skaffe et hundrede dollars til institutionerne, kunne han sende sin kone der til for at blive behandlet, men han kunne ikke. Vi svarede at han skulle aldrig have investeret en dollar den institution, da der var en fejl i den sag som vi ikke kunne hjælpe med og der faldt sagen. Jeg tøvede ikke med at sige, at denne søster skulle behandles på institutionen, i det mindste nogle få uger, uden bekostning. Hendes mand er kun i stand til at gøre en smugle mere end at betale mere end hendes rejse til og fra Battle Creek. ret
(639) Dem, som er venner af mennesker, af sandhed og hellighed bør handle under hensyn til institutionen, i form af offerer og gavmildhed. Jeg har femhundrede dollars i aktier i institutionen, hvilket jeg ønsker at give og hvis min mand har held med sine forudgående beregninger, vil han give femhundrede dollars mere. Vil dem, som bifalder denne plan venligst henvende sig os i Greenville, (640) Montcalm land, Michigan og angive de summer de ønsker at give, eller at investere i aktier, der skal ejes som aktierne i Udgivelses Selskabet ejes. Når dette er gjort, lad da ikke giverne ikke komme i trang; lad beløbene, store som små, komme ind. Lad midlerne vokse med forstand. Lad udgifterne for patienterne være så rimelige som mulige. Lad brødrene betale en del af institutionens lidendes udgifter, dem som er værdigt trængende. Lad disse svage blive ledt frem, eftersom de kan bære det, til at opdyrke de skønt beliggende områder, som institutionen ejer. Det forhold som jeg har til dette arbejde, kræver at jeg udtykker mine synspunkter uhindret. Lad deres arbejde blive en del af deres recept, så meget som deres bade koster. Lad godgørenhed, næstekærlighed, opofrelse for andres gode, være en fremherskende tanke hos læger, ledere, hjælpere, patienter og hos alle Jesu venner, nær og fjern, i stedet for løn, gode investeringer og aktier, som vil lønne sig. Lad Kristi kærlighed, kærlighed for sjæle og forståelse for lidende mennesker, beherske alt hvad vi siger og gøre med hensyn til sundhedsinstitutionen. ret
(640) Hvorfor skal den kristne læge som tror, forventer, ser efter og længes efter Kristi komme og rige, hvor sygdom og død ikke længere vil have magt over de hellige, have mere løn for sin tjeneste, end den kristne redaktør eller den kristne prædikant får? Han kan sige at hans arbejde er tungere. Lad ham arbejde så meget han kan holde ud og overtræde de livslove, som han belærer sine patienter om. Der er ingen gode grunde til hvorfor han skal overanstrenge sig og få større løn for det, end prædikanten og redaktøren. Lad alle, som gør en del for institutionen og får løn for deres tjeneste, handle på samme gavmilde principper. Ingen bør indfinde sig på institutionen, som kun hjælper for pengenes skyld. Der er dem, som har det sådan at de for Kristi kærlighed, hans sag og (641) for deres Mesters lidende efterfølgeres skyld, vil udfylde pladser på den institution med trofasthed, glæde og en opofrende ånd. Dem, som ikke har den ånd burde rejse og give plads til dem, som har den. ret
(641) Så vidt jeg kan dømme, er det halve af de lidende iblandt vore folk, som burde bruge uger eller måneder på institutionen, men ikke er i stand til at betale alle udgifterne til rejsen og til et ophold der. Skal fattigdom holde disse vor Herres venner fra de velsignelser, som han så rigeligt har givet af? Skal de blive overladt til at kæmpe med den dobbelte byrde, både fysisk svaghed og fattigdom. De rige, som er fysisk svage, som har alle livets goder og bekvemmeligheder og kan betale fra at få deres arbejde gjort, kan med omsorg og hvile nyde en meget behagelig sundhedstilstand uden at gå til sundhedsinstitutionen, ved at selv få nogle oplysninger om det og få hjemmebehandling. Men hvad kan vore fattige, svage brødre eller søstre gøre for at genvinde sundheden? De må gøre noget, men armod driver dem til arbejde, udover hvad de er i stand til. De har ikke engang alle livets bekvemmeligheder; og på samme måde har de ikke bekvemmeligheder for godt husly, gode møbler, midler til at tage bad, indretning til god ventilering. Måske står der en ovn til madlavning i deres eneste rom både sommer og vinter; og det kan være at alle bøgerne de har i huset, undtagen bibelen, kan holdes mellem en tommelfinger og finger. De har ingen penge til at købe bøger for, så de kan lære hvordan de skal leve. Disse kære brødre er netop dem, som behøver hjælp. Mange af dem er ydmyge kristne. De kan have fejl og nogle af dem kan gå langt tilbage og være årsag til deres nuværende fattigdom og elendighed. Og alligevel må de bedre leve op til deres pligter end os, som har midlerne til at forbedre vor tilstand end de andre har. Disse må oplæres med tålmodighed og hjælpes med glæde. ret
(641) Men de må være ivrige efter at blive oplært. De må have en taknemmelighed mod Gud og deres brødre (642) for den hjælp de får. Disse personer har ingen reelle tanker om omkostningerne for behandling, kost, lokaler, brændsel, osv., på en sundhedsinstitution. De erkender ikke den nærværende sandheds og reformens store arbejdes betydning og erkender ikke de mange kald for på folks gavmildhed. De er ikke klar over, at antallet af vore fattige er mange gange større, end vore rige. Og de må ikke også mærke styrken i den skrækkelige kendsgerning, at en majoritet af disse velhavende holder på deres rigdomme og er på sikker vej mod undergang. ret
(642) Disse fattige og plagede personer burde blive belært om, at når de knurrer over deres lod og mod de velhavende på grund af deres begærlighed, begår de en stor synd i himlens øjne. De bør først forstå at deres sygdom og fattigdom er ulykker der for det meste er forårsaget af deres egen synder, tåbeligheder og fejl; og hvis Herren lægger det i sit folks sind og hjerter at hjælpe dem, burde det indgyde ydmyg taknemmelighed til Gud og hans folk. De bør gøre alt i deres magt for at hjælpe sig selv. Hvis de har slægtninge, som kan og vil afholde deres udgifter på institutionen, burde disse have privilegiet. ret
(642) Og i betragtning af de mange fattige og plagede som, for en større eller mindre del, være genstand for institutionens omsorg og på grund af mangel på midler og, lige i øjeblikket har mangel på plads, må opholdet på en sådan institution være kort. De bør komme der med en tanke for at få, så hurtig så mulig, en praktisk kundskab for hvad de må gøre og hvad de ikke må gøre, for at genvinde sundheden og leve sundt. De forelæsninger, som de hører medens de er på institutionen og de gode bøger hvor de lærer hvordan de skal leve derhjemme, må være den største hjælp for disse. De må finde nogen lindring i løbet af de få uger de har på institutionen, men vil erfare mere derhjemme ved at videreføre de samme principper. De må ikke stole på at lægerne vil kurere dem på nogle få uger, men må lære at leve så at naturen får en chance til selv at (643) kurere. Dette må begynde i løbet af få ugers ophold på institutionen og alligevel vil det kræve år, for at fuldende arbejdet med at rette vanerne derhjemme. ret
(643) En mand kan bekoste alt det han har i denne verden på en sundhedsinstitution og få stor hjælp og kan derefter vende tilbage til sin familie og til sine gamle livsvaner og om nogle få uger eller måneder komme i en dårligere sundhedstilstand end nogensinde før. Han har intet vundet; han har brugt sin begrænsede midler for ingenting. Formålet med sundhedsreformen og sundhedsinstitutionen er ikke, ligesom dosis "smertestillende" eller "umiddelbar lindring", at stilne smerte for en dag. Nej, slet ikke! Dets virkelige formål er at lære folk hvordan de skal leve, så at naturen for en chance til at fjerne og forebygge sygdomme. ret
(643) Til de plagede, blandt vort folk, ønsker jeg at sige: Bliv ikke modløse. Gud har ikke svigtet sit folk og sin sag. Fortæl, om din sundhedstilstand og din muligheder for at imødekomme udgifterne for et ophold på institutionen, til lægerne i Battle Creek sundhedsinstitution, Battle Creek. Er du syg, på nedtur og svag så vent ikke til dit tilfælde er håbløst. Skriv straks. Men jeg må igen sige til de fattige: For øjeblikket kan der kun gøres lidt for at hjælpe jer, fordi en nylig rejst kapital er sat i materialer og bygninger. Gør så vidt muligt alt hvad I kan selv og andre vil hjælpe jer lidt.