(653) Erfaringer fra den 23.december,1867 til 1.februar 1868
Jeg vil nu gengive nogle episoder og måske kan jeg ikke, på nogen anden bedre måde, give en bedre tanke om vort arbejde op til Vermont-mødet end ved at gengive et brev som jeg skrev til vor søn i Battle Creek, den 27.december 1867:
"Min kære søn, Edson: Jeg sidder nu ved bror D.T.Bourdeau, i Vest Enosburgh, Vermont. Efter at vort møde sluttede i Topsham, Maine, var jeg overordentlig træt. Medens jeg pakkede min kuffert, var jeg ved at falde om af træthed. Det sidste arbejde jeg gjorde der, var at kalde bror A's familie sammen og have en særlig samtale med dem. Jeg talte til denne kære familie og gav dem formanende og trøstende ord og gav også rettende og vejledende ord til én, der er knyttet til dem. Alt hvad jeg sagde, blev modtaget fuldt ud og en bekendelse, gråd og stor lindring til bror og søster A fulgte efter. Dette er et strengt arbejde for mig og trætter mig meget. ret
(653) "Efter at vi havde sat os i vognene, lagde jeg mig ned og hvilede mig i omkring en time. Vi havde en aftale den aften i Westbrook, Maine, med brødrene fra Portland og omegn. (654) Vi slog os ned hos bror Martins venlige familie. Jeg var ikke i stand til at sidde op om aftnen; men blev opfordret til at deltage i mødet om aftnen. Jeg gik til skolebygningen og følte at jeg ingen styrke havde til at stå op og tale til folk. Huset var fyldt med dybt interesserede tilhørere. Bror Andrews åbnede mødet og talte en kort tid; din fader fulgte efter med bemærkninger. Så rejste jeg mig og havde kun talt nogle få ord, da jeg følte at min styrke var blevet fornyet; al min svaghed synes af forlade mig og jeg talte helt frit ud i omkring en time. Jeg nærede en uudsigelig taknemmelighed for denne hjælp fra Gud, på netop det tidspunkt jeg behøvede det mest. Onsdag aften talte jeg i henved to timer frit ud om sundheds- og klædereformerne. At få min styrke så uventet fornyet, skønt jeg følte mig fuldstændig udmattet før disse to møder, har været en kilde af stor opmuntring for mig. ret
(654) "Vi var glade for vort besøg hos bror Martins familie og håber at se deres kære børn giver deres hjerter til Kristus og sammen med deres forældre føre den kristnes krig og bære udødelighedens krone, når sejren skal vindes. ret
(654) "Om torsdagen tog vi igen til Portland og spiste middag sammen med bror Gowells familie. Vi havde en speciel samtale med dem, som vi håber fører til deres bedste. Vi nærer en dyb interesse for bror Gowells hustru. Denne moders hjerte har været sønderrevet, ved at se sine børn forpinte og døde og lagt i den tavse grav. Det er godt hos den sovende. Måtte moderen dog søge hele sandheden og samle sig skatte i himlen, så når Livgiveren kommer for at tage fangerne ud af dødens fangehus, kan fader, moder og børn mødes og de brude familiebånd blive genforenet, for ikke mere at blive adskilt. ret
(654) "Bror Gowell tog os til toget i sin vogn. Vi havde lige tid til at stige på inden det startede. Vi rejste i fire timer og bror A.W.Smith var ved Manchester jernbanestation og ventede på at tage os til sit hjem i den by. Her regnede (655) vi med at finde hvile for en nat; men se! ganske mange ventede på at tage imod os. De havde rejst femten kilometer fra Amherst for at tilbringe en aften med os. Vi havde en meget behagelig samtale og vi håber den var udbytterig for alle. Vi trak os tilbage omkring ti. Tidlig næste morgen forlod vi bror Smiths hyggelige og gæstfrie hjem, for at fortsætte vor rejse til Washington. Det var en langsom og trættende vej. Vi forlod toget i Hillsborough og fandt et hold der ventede på at tage os tyve kilometer til Washington. Bror Colby havde en slæde og nogle tæpper og vi red ganske godt indtil vi var nogle få kilometer fra vort mål. Der var ikke sne nok til at gøre god slædekørsel; det blæste op og under de sidste tre kilometer blæste tøsne ind i vore ansigter og øjne og skabte smerter og nedkølede os så vi næsten frøs. Til sidst fandt vi ly i bror C.K.Farnsworth hjem. De gjorde alt hvad de kunne for vort velvære og alt blev ordnet så at vi kunne hvile så meget så muligt. Dette var kun lidt af det jeg kan forvisse dig om. ret
(655) "Om sabbaten talte din fader om formiddagen og efter en pause på omkring tyve minutter talte jeg og frembar et irettesættende vidnesbyrd for adskillige, som brugte tobak også for bror Ball, som har styrket vore fjenders hænder ved at latterliggøre synerne og udgive bitre ting imod os i Vendepunkt - Crisis, fra Boston og i Israels håb - Hope of Israel, et blad udgivet i Iowa. Mødet om aftnen blev tilrettelagt af bror Farnsworth's. Menigheden var til stede og din fader bad her bror Ball om at fortælle om sine indvendinger mod synerne og give en lejlighed til at besvare dem. Således blev den aften brugt. Bror Ball viste en vis hårdnakkethed og modstand, på nogle punkter tillod han sig at være tilfreds, men holdt sig fuldstændig fast på sit standpunkt. Bror Andrews og din fader talte tydeligt og forklarede de ting han havde misforstået og fordømte hans urigtige kurs overfor sabbatsholdende adventister. Vi følte alle at vi, på den dag, havde gjort det bedste vi kunne for at (656) svække fjendens kræfter. Vort møde gik til over ti. ret
(656) "Den næste morgen deltog vi igen i møderne i mødehuset. Din fader talte om morgnen. Men lige før han talte, fik fjenden en stakkels, svag bror til at føle, at han havde en meget overraskende byrde for menigheden. Han fortalte sig, talte og sukkede og skreg og havde noget frygteligt noget over sig, som ingen syntes at forstå. Vi prøvede at få dem som bekendte sig til sandheden til at se deres tilstand i dødeligt mørke frafald fra Gud og gøre ydmyge bekendelser til dette og således vende sig tilbage til Herren med oprigtig anger. Om han kunne vende tilbage til dem og gøre helt igen på det sted hvor de har svigtet. Satan forsøgte at stanse værket ved at støde til denne stakkels, forvirrede sjæl og give ham afsky mod, dem som ønskede at handle med forstand. Jeg rejste mig og frembar et tydeligt vidnesbyrd til denne mand. Han havde ikke spist mad i to dage og Satan havde bedraget ham og skubbede ham over stregen. ret
(656) "Så talte din fader. Vi havde nogle få øjeblikkes pause og så prøvede jeg at tale om sundheds- og klædereformerne og frembar et klart vidnesbyrd til dem, som havde stået på de unges og ikke-troendes vej. Gud hjalp mig til at sige tydelige ting til bror Ball og til at fortælle ham i Herrens navn, hvad vi har gjort. Han blev tydeligt påvirket. ret
(656) "Vi havde igen aftensmødet hos bror Farnsworth's. Under møderne var vejret stormene, alligevel blev bror Ball ikke væk fra nogen af dem. Det samme emne blev taget op igen: ransagelsen af den kurs han gennemførte. Hvis Herren nogensinde har hjulpet et menneske med at tale, så har han hjulpet bror Andrews den aften, da han dvælede ved emnet om lidelse for Kristi skyld. Moses' tilfælde blev nævnt, som afviste at blive kaldt for søn af Faraos datter og valgte hellere at lide smerte sammen med Guds folk end at nyde syndens behageligheder for en stund og vurdere Kristi (657) skam for at være større rigdomme end Ægyptens skatkamre. Han viste at dette er en af mange eksempler hvor Kristi skam værdsættes over verdslig rigdom og ære og højtlydende titler, en krone i udsigt og et riges herlighed. Troens øje er fæstnet på den herlige fremtid og gengældens belønning anses at have en sådan værdi, at de rigeste ting, som jorden kan give, vil vise sig som værdiløse. Guds børn må udholde hån, pisk, lænker og fængsling; de bliver stenet, savet fra hinanden, fristet, går rundt i fåreskind og gedeskind, lider nød, plaget, pint og, understøttet af håb og tro, kan de kalde alt dette for lette plager; det evige liv viser sig at have så stor værdi at de regner deres lidelser for at være små i sammenligning med gengældens løn. ret
(657) "Bror Andrews fortalte et eksempel på en trofast kristen, der led en martyrdom for sin tro. En medkristen havde talt med ham om den kristnes håbs kraft - om han ville være stærk nok til at støtte ham selv, om hans krop kunne blive fortæret af ild. Med hensyn til at lide spurgte han denne kristne om han ville give ham et tegn på om den kristnes tro og håb var stærkere end den rasende og fortærende ild. Han forventede at han skulle komme næste gang og dette ville styrke ham for ilden. Skaberen lovede at der ville blive givet et tegn. Han blev bragt til pælen iblandt de grundløses nysgerriges hån og spot, som var forsamlet for at bevidne brændingen af denne kristne. Brændet blev bragt frem og ilden tændt og den medkristne holdt sine øjne på den lidende og døende martyr og følte at meget måtte være afhængig af tegnet. Ilden brændte og brændte. Kødet blev mørkt, men tegnet kom ikke. Hans blik var ikke et øjeblik fra det pinefulde syn. Armene var allerede krøllede sammen. Der var ingen tegn på liv. Alle troede at ilden havde gjort sit arbejde og at der ikke var noget liv tilbage; men se! imellem flammerne, drog begge arme op imod himlen. Den (658) medkristne, hvis hjerte var blevet svagt, opfangede synet af det glædelige tegn; det sendte et gys igennem hele hans væsen og fornyede hans tro, hans håb og opmuntring. Han græd glædestårer. ret
(658) "Da bror Andrews talte om disse sorte, forbrændte arme der hævede sig op imellem alle flammerne, græd han også, ligesom et barn. Næsten hele forsamlingen var rørt til tårer. Dette møde sluttede omkring ti. Der var et helt brud med mørkets skyer. Bror Hemingway rejste sig og sagde at han var faldet fuldstændig ud af menigheden, brugt tobak, modsat sig synerne og forfulgt sin kone for at tro dem, men han sagde at han ikke ville gøre sådan mere. Han bad hende om tilgivelse og vor allesammens tilgivelse. Hans kone talte med bevægelse. Hans datter og adskillige andre rejste sig i bøn. Han gjorde opmærksom på at det vidnesbyrd, som søster White gav må komme direkte fra tronen, han ville aldrig tude modsætte sig dem igen. ret
(658) "Bror Ball sagde at hvis sagerne var som vi så dem, ville hans sag være meget ringe stillet. Han sagde at han i nogle år var faldet fra og stået i vejen for unge. Vi takkede Gud for denne indrømmelse. Vi planlagde at forlade stedet tidlig mandag morgen og havde en aftale i Braintree, Vermont, med at møde omkring tredive sabbatsholdere. Men det var et meget koldt, råt og blæsevejr at rejse fyrre kilometer i, af et så uafbrudt arbejde og vi besluttede endelig at blive og fortsætte arbejdet i Washington, indtil broder Ball besluttede sig for enten at være for eller imod sandheden, så menigheden kan aflastes for hans problemer. ret
(658) Møderne begyndte mandag ved ti-tiden om formiddagen. Brødrene Rodman og Howard var til stede. Bror Newell Mead, som var meget ynkelig og nervøs, næsten ligesom din fader i hans sidste sygdom, blev sendt ud for at deltage i mødet. Der blev atter talt om menighedens tilstand og den strengeste kritik blev rettet mod dem, som stod i vejen for (659) dets fremgang. Med den alvorligste bøn bad vi dem, om at blive omvendt til Gud og se ham lige i øjnende. Herren hjalp os i arbejdet; bror Ball mærkede det, men flyttede sig kun langsomt. Hans hustru følte dybt for ham. Vort formiddagsmøde sluttede klokken tre eller fire om eftermiddagen. I alle disse timer havde vi været i gang, først den ene af os, så en anden og arbejdede alvorligt for de uomvendte unge. Vi planlagde et aftensmøde, der skulle begynde ved sekstiden. ret
(659) Lige før jeg tog til mødet, fik jeg genopfrisket nogle interessante scener, som jeg havde fået i syner og jeg talte til brødrene Andrews, Rodman, Howard, Mead og adskillige andre som var til stede. For mig var det som om at englene lavede en rift i skyerne og lukkede lysets stråler ind fra himlen. Emnet, der blev fremstillet så præcist, var beretningen om Moses. Jeg udbrød: "Oh, havde jeg en kunstners færdighed, så jeg kunne male billedet med Moses på bjerget!" Hans styrke var fast. "Uformindsket styrke", er skriftens sprog. Hans øjne var ikke svækket på grund af alder, alligevel var han på bjerget for at dø. Englene begravede ham, men Guds Søn kom snart ned og oprejste ham fra de døde og tog ham til himlen. Men Gud lod ham først se det forjættede land, med hans velsignelser over det. Det var som et andet eden. Som et panorama gik dette forbi ham i et syn. Han fik vist Kristi tilsynekomst ved hans første komme, da han blev forkastet af den jødiske nation og hans død på korset. Moses så da Kristi andet komme og opstandelsen af de retfærdige. Jeg talte også til mødet om de to Adam'er - den første Adam og Kristus den anden Adam - når eden skal blomstre op på jorden igen. Enkelthederne for disse interessante punkter havde jeg tænkt mig at skrive ned i Vidnesbyrd nr 14. Brødrene bad mig om at gengive det samme til aftensmødet. ret
(659) Mødet igennem dagen var meget højtideligt og alvorligt. Jeg havde en så stor byrde på mig søndag aften, at jeg græd højt (660) i henved en halv time. Om mandagen blev der givet alvorlige appeller og Herren sendte dem hjem. Jeg kom til mødet tirsdag aften, en smugle lettere. Jeg talte en time om de ting jeg havde set i synet, som jeg har henvist til. Bror Howard græd som et barn, ligesom bror Rodman. Bror Andrews talte på en alvorlig og rørende måde og med gråd. Bror Ball rejste sig og sagde, at det var som om der var to ånder omkring ham den aften, én der sagde til ham: Betvivler du at dette vidnesbyrd fra søster White er fra himlen? En anden ånd ville give hans sind de indvendinger som han havde åbnet for vore tros fjender. 'Oh, 'sagde han,' om jeg kunne være overbevist om den modstand han havde og om den blev fjernet, så ville jeg føle at jeg havde gjort søster White stor skade. Jeg har for nylig sendt en tekst til Israels håb. Om jeg havde denne tekst, hvad ville jeg ikke give!" Han angrede dybt og græd meget. Herrens Ånd var til mødet. Guds engle synes at være draget meget nær og drev de onde engle tilbage. Prædikanter og folk græd som børn. Vi følte at vi havde vundet fodfæste og at mørkets kræfter havde givet op. Vort møde sluttede godt. ret
(660) Vi lavede endnu et møde for den næste dag, som begyndte klokken 10 om formiddagen. Jeg talte om Kristi ydmygelse og forherligelse. Bror Ball sad nær ved mig og græd hele den tid jeg talte. Jeg talte i omkring en time, så begyndte vi vort arbejde for de unge. Forældre havde taget deres børn med til mødet for at få velsignelsen. Bror Ball rejste sig og gjorde den underdanige bekendelse, at han ikke havde levet, som han burde, for sin familie. Han bekendte over for sine børn og sin kone at han har været i en frafalden tilstand og ikke havde været nogen hjælp for dem, men snarere en hindring. Tårerne flød frit; hans store og stærke legeme rystede og en hulken kvalte hans ord. ret
(660) "Bror James Farnsworth var blevet påvirket af bror Ball og havde ikke været helt enig med de sabbatsholdende (661) adventister. Han angrede med tårer. Så bad vi alvorligt med børnene, indtil tretten rejste sig og udtrykte et ønske om at blive kristne. Bror Balls børn var blandt de tretten. En eller to havde forladt mødet og var nød til at tage hjem igen. En ung mand, omkring tyve år gammel, gik femogtres kilometer for at se os og høre sandheden. Han havde aldrig bekendt sig til en religion, men tog sit ståsted på Herrens side, før han gik igen. Dette var en af de allerbedste møder. Ved dets slutning kom bror Ball hen til din fader og bekendte tårefyldt at han havde gjort ham uret og bad om hans tilgivelse. Derefter kom han til mig og bekendte at han havde gjort mig stor skade. 'Kan du tilgive mig og bede Gud tilgive mig?' Vi forsikrede ham, om at vi ville tilgive ham så meget som vi håbede at blive tilgivet. Vi skilte os af med alt, med mange tårer og mærkede at himlens velsignelse hvilede over os. Vi havde ikke noget møde om aftnen. ret
(661) Om torsdagen stod vi op, klokken 4 om morgnen. Det havde regnet om natten og regnede stadig, alligevel vovede vi at starte rejsen til Bellows Falls, en rejse på fyrre kilometer. De første seks kilometer var usædvanlig svære, da vi tog et privat kørespor, gennem markerne for at undgå bakkerne. Vi red over stene og pløjet jord og blev næsten kastet ud af kanen. Ved solopgang løjede stormen af og vi havde en god slædefart da vi nåede den offentlige vej. Vejret var meget mildt; vi har aldrig før haft en så skøn dag at rejse i. Da vi nåede Bellow Falls, fandt vi ud af, at vi var en time for sent til eksprestoget og en time for tidlig til lokaltoget. Vi kunne ikke komme til St.Albans før klokken ni om aftnen. Vi tog plads i en pæn vogn, så spiste vi vores mad, nød vores enkle rejse. Vi lagde os så til sove hvis vi kunne. ret
(661) "Medens jeg sov rykkede nogle mig ganske kraftigt på min skulder. Jeg så op og så en velplejet dame bøjede sig over mig. Hun sagde: 'Kender du ikke mig? Jeg er søster Chase. Toget er i White River. Det holder her et lille (662) øjeblik. Jeg bor lige ved siden af og har hver dag i denne uge taget her ned og har gået gennem toget for at møde dig.' Jeg huskede da at jeg spiste til middag i hendes hus i Newport. Hun var så glad for at se os. Hun og hendes moder holdt sabbaten alene. Hendes mand er konduktør i togene. Hun talte hurtigt. Sagde at hun værdsatte Review højt, da hun ikke havde nogen møder at komme til. Hun ønskede nogle bøger, som hun kunne dele ud til hendes naboer, men måtte selv tjene alle de penge hun skulle bruge til bøger eller til blade. Vi havde en udbytterig samtale, selvom den var kort, for toget skulle starte igen og vi måtte skilles. ret
(662) "I St.Albans fandt vi brødrene Gould og A.C.Borudeau. Bror B havde en god og praktisk vogn og to heste, men han kørte meget langsomt og vi nåede ikke Enosburgh før et om morgnen. Vi var trætte og afkølede. Vi lagde os ned for at hvile, lidt over to og sov indtil efter syv. ret
(662) "Sabbats morgen. Der er lige så stor en forsamling her selv om vejene er dårlige, hverken for slædefart eller for vognfart. Jeg har lige været til møde og har brugt lidt tid til konferense. Din fader talte denne morgen, jeg om aftnen. Vor bøn er om Herren må hjælpe os. Du ser hvor langt et brev jeg har skrevet til dig. Læs det til dem, som er interesserede, især til fader og moder White. Du ser, Edson, at vi har rigeligt arbejde at udrette. Jeg håber at du ikke undlader at bede for os. Din fader arbejder hårdt, meget hårdt for sit bedste. Ind imellem ser han Guds særlige velsignelser og dette fornyer ham og gør ham glad i arbejdet. Vi har ikke tilladt os nogen hvile siden vi kom til øststaterne; vi har arbejdet med al vor styrke. Måtte vore svage anstrengelser være til velsignelse for Guds dyrebare folk. ret
(662) "Edson, jeg håber at du vil pryde din bekendelse ved et ordentligt liv og gudfrygtig tale. Oh, vær alvorlig! vær nidkær og udholdende i arbejdet. Våg i bøn. Opelsk sagtmodighed og ydmyghed. Dette vil besvare Guds (663) bifald. Skjul dig selv i Jesus, lad egenkærlighed og hovmod være ofret og du, min søn, vær udrustet med en rig kristenerfaring som kan bruges i den stilling Gud måtte kræve dig til at tage. Søg efter en gennemgribende hjerteransagelse. Et overfladisk arbejde kan ikke bestå domsprøven. Søg efter en gennemgribende forvandling væk fra verden. Lad ikke dine hænder blive beskidte, dit hjerte plettet, eller din karakter tilsølet ved dets fordærv. Hold afstand. Gud kalder: »Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.« »Da vi nu har disse forjættelser, mine elskede! så lad os rense os fra alt, som besmitter legeme og ånd og gennemføre hellighed i gudsfrygt." ret
(663) "Arbejdet påhviler os til fuldkommen hellighed. Når Gud ser at vi gør alt hvad vi kan for vor del, så vil han hjælpe os. Engle vil hjælpe os og vil være stærke fordi Kristus styrker os. Forsøm ikke bøn i lønkammeret. Bed for dig selv. Voks i nåden. Gå frem. Stå ikke stille, gå ikke tilbage. Gå frem til sejr. Fat mod i Herren min kære dreng. Strid mod vor store fjende endnu en lille tid og så vil der komme hjælp og rustningen vil blive lagt for fødderne af vor kære Forløser. Gå igennem enhver hindring. Hvis fremtiden ser lidt tåget ud, så fat håb og tro. Skyerne vil forsvinde og lys vil igen skinne. Pris Gud, siger mit hjerte, pris Gud for hvad han har gjort for dig, for din fader og jeg selv. Kom godt ind i det nye år. Din moder,
E.G.W." ret
(663) Mødet i Vest Enosburgh, Vermont var meget interessant. Det var godt igen at mødes med og tale til vore gamle og prøvede venner i den stat. På kort tid blev der gjort et godt og stort arbejde. Disse venner var normalt fattige og sled for livets nødvendigheder, hvor en dollar tjenes for mere arbejde, end to tjenes i veststaterne, alligevel var de gavmilde (664) mod os. Mange enkeltheder fra dette møde blev gengivet i Review og mangel på plads på bare disse sider synets at forbyde deres gentagelse. I ingen andre stater var brødrene mere oprigtige for sagen end i gamle Vermont. ret
(664) På vores vej fra Enosburgh, stoppede vi op for natten hos bror William Whites familie. Bror C.A.White, hans søn, satte os ind i sin Patentforening Washer og Wringer og ønskede råd. Da jeg havde skrevet imod, at vort folk skal engagere sig i patentrettigheder, ønskede han at vide hvordan jeg så på hans patent. Jeg fortalte ham frit ud hvad jeg ikke mente med hvad jeg havde skrevet. Jeg mente ikke at det var forkert at have med nogen som helst med patentrettigheder at gøre, for det er næsten umulig. Da rigtig mange ting, som vi har med at gøre til daglig er patenteret. Jeg ønskede heller ikke at sige, at det var forkert at patentere, fremstille og sælge nogen ting der var værdig til at blive patenteret. Jeg mente ikke at vort folk skulle lade sig narre sådan, bedrage og snyde af mennesker som går rundt i landet og sælger rettigheden til den og den maskine eller artikel. Mange af disse er uden værdi, da de ikke er nogen egentlig forbedring. Og dem, som skal sælge dem er, med enkelte undtagelser, bedragere. ret
(664) Og desuden har nogle af vore egne folk engageret sig i salget af nogle patenterede varer, som de havde god grund til at tro ikke var det, som de gav dem ud for at være. At så mange af vore folk og mange af dem, var blevet fuldt advaret, stadig vil lade sig selv bedrage af falske oplysninger fra disse patent rettigheders sælgere, synes overraskende. Nogle patenter er virkelig værdifulde og få har fået gavn af dem. Men det er min holdning at, er der vundet en dollar, er der mistet et hundrede dollars. Uanset hvad, kan der ikke sættes lid til disse patent licenser. Og dem, som er involveret i dem er, med få undtagelser, direkte bedragere og (665) løgnere. Den kendsgerning gør det svært for en ærlig mand, som har en god vare, at få den anerkendelse og beskyttelse som tilfalder ham. ret
(665) Bror White brugte sin Patentforening, Washer og Wringer i det selskab, der bestod af brødrene Bourdeau, bror Andrews, min mand og jeg selv og vi kunne ikke se på det med velvilje. Han har siden foræret os en, som bror Coliss fra Maine, en af vore ansatte, på få øjeblikke fik til at virke. Søster Burgess, fra Gratiot Country, vor ansatte pige, var ganske tilfreds med dette. Dette lettede arbejdet og gjorde det hurtigere. En svag kvinde, som har en søn eller mand til at drive denne maskine, kan gøre en stor vask på kun få timer og hun gør kun lidt mere end at overvære arbejdet. Bror White sendte rundskrivelser ud, som alle kan få, ved at henvende sig til os, vedlagt porto. ret
(665) Vort næste møde var i Adams-centeret i New York. Det var en stor samling. Der var adskillige personer i og rundt omkring dette sted, hvis sager var blevet vist mig og hvem jeg nærede en dyb interesse for. De var mennesker af moralsk værdi. Nogle var i livs-positioner, som gjorde den nærværende sandheds kors tungt at bære, eller i det mindste tænkte de sådan. Andre, som havde nået livets midterste alderstrin og har været opdraget fra barndommen af, til at holde sabbat, havde dog ikke båret Kristi kors. Disse var i en tilstand, hvor det var svært at bevæge sig. Disse behøvede at blive rystet så de ikke skulle stole på deres gode gerninger og behøvede at mærke deres fortabte tilstand uden Kristus. Vi kunne ikke opgive disse sjæle og arbejdede med vores magt for at hjælpe dem. Til sidst lod de sig flytte og siden har jeg været glad for at høre fra nogle af dem og gode nyheder var der om dem alle. Vi håber at denne verdens kærlighed ikke vil lukke Guds kærlighed ud fra deres hjerter. Gud forvandler mægtige velhavende mennesker og bringer dem ind i rækkerne. Hvis de havde fremgang i det kristne liv, vokse i nåden og til sidst høste en stor løn, vil de bruge af deres overflod til fordel for sandhedens sag. ret
(666) Efter at have forladt Adams centeret, blev vi nogle få dage i Rochester og fra det sted kom vi til Battle Creek, hvor vi blev sabbaten og den første dag over. Derfra tog vi tilbage til vort hjem, hvor vi tilbragte sabbaten og den første dag med brødrene, samlet fra forskellige steder. ret
(666) Min mand tog fat i bogvirksomheden i Battle Creek og den menighed fik sat et ædelt eksempel. Under mødet i Fairplains fremlagde han en plan for at gratis give værker til alle dem, som ikke var i stand til at købe dem. Det drejede sig om værker som Åndelige Gaver, Appel til Mødre, Hvordan man lever, Appel til de Unge, Sabbats læsninger og kortene, med Forklaringsnøgle. Planen blev godt modtaget. Men dette betydningsfulde emne vil jeg tale om, et andet sted.