Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 119. Fra side 694ren side   tilbage

Forståelse i hjemmet

(694)  Kære bror og søster C: Jeres sager er kommet til mig i syner. Idet jeg ser jeres levemåde, viser de sig at være en forfærdelig fejltagelse. Bror C, du har ikke en glad natur. Og når du ikke selv er glad, vil du ikke kunne (695) gøre andre glade. Du har ikke opelsket hengivenhed, ømhed og kærlighed. Din kone har længes efter forståelse i hele sit ægteskab. Dit ægteskab har været ligesom en ørken - med ganske få grønne pletter at se tilbage på med glade minder. Det behøvede ikke at være sådan. ret

(695)  [Kærligheden vil dø dersom den ikke får lov til at udfolde sig i ord og handlinger, på samme måde som ilden ikke kan holdes ved lige uden brænde. Du, bror C, har altid følt at det var under din værdighed at vise ømhed ved venlige handlinger og ved at benytte alle anledninger til at give udtryk for hengivne følelser i ord og kærlig omtanke. Dine følelser er ustabile, du er alt for meget afhængig af ydre forhold.] Du har ikke følt, at det er forkert og til Guds mishag, at lade dine tanker blive helt optaget af verden og således bringe din verdslige forvirring ind i din familie og således lade fjenden være i jeres hjem. Det er meget let for dig at åbne døren sådan, men du vil finde ud af at det ikke er så let at lukke den igen; det vil være meget svært at vende sig væk fra fjenden, når du engang har bragt ham ind. [Når du er færdig med dagens arbejde, skal du glemme alle problemer og ærgrelser. I familiekredsen bør hele dit væsen være præget af tillid, ømhed og kærlighed. Det er lange bedre end at bruge penge til lægebehandling eller medicin til din kone. Det er helse for kroppen og styrke for sindet. I har levet et ynkeligt liv. Og I er begge skyld i at det er blevet sådan. Gud bliver ikke æret ved sådanne ulykkelige tilstande, som skyldes mangel på selvkontrol. ret

(695)  Du lader urigtige følelser herske over dig. Du tror det er under din værdighed, bror C, at vise kærlighed, at bruge venlige og hengivne ord. Du tror det er unødvendigt og tegn på svaghed. I stedet er dine ord præget af gnavenhed, misfornøjelse, strid og dømmesyge.] Regner du disse ting for at være mandige og ædle? som en fremstilling af den stærkere side af dit køn? Hvordan du end (696) ser på det, ser Gud på det med mishag og skriver den i sin bog. Engle flygter væk, hvor disharmoniske ord udveksles, hvor taknemmelighed er næsten som fremmed i hjertet og kritiserende læber ligesom sorte kugler fra læberne, sætter pletter på klæderne og smudser den kristne karakter. [Det kristne hjem side 83] ret

(696)  Da du giftede dig med din kone, elskede hun dig. Hun var meget sensibel og alligevel samvittighedsfuld over for dig og havde selv modet. Hendes helbred behøvede ikke at blive til det, det er. Men din strenge barskhed gjorde dig til et isbjerg, der fryser kærlighedens og hengivenhedens strømme til. Din uvenlige kritik har været som en trøstesløs regn på en følsom plante. Den har gjort den kold og har næsten udslettet plantens liv. Din kærlighed til denne verden slider din karakters gode træk, væk. Din kone har andre anlæg og er mere ædelmodig. Men når hun, endda i det små, har udvist sine ædelmodige instinkter, har du følt et tilbageslag og har kritiseret hende. Du føjer dig med en smålighed og vrede. Du får din kone til at føle at hun er en belastning, en byrde og at hun ingen ret har, til at udvise sin ædelmodighed på din bekostning. Alle disse ting er af en sådan nedslående art at hun føler håbløshed og hjælpeløshed og har ingen modstandskraft mod det, men bøjer sig efter vindens kræfter. Hendes sygdomme er nervernes smerte. Var hendes ægteskab behageligt, ville hun besidde en god portion godt helbred. Men på trods af dit ægteskabsliv har dæmonen været gæst i jeres familie og triumferet over jeres ulykke. ret

(696)  Brudte håb har gjort jer begge fuldstændig ynkelige. I vil ikke få nogen løn for jeres lidelse, for I har selv været årsag til den. Jeres egne ord har været ligesom dødelig gift på nerver og hjerne, på ben og muskler. I høster hvad I sår. I påskønner ikke hinandens følelser og lidelser. Gud er ikke tilfreds med den hårde, ufølsomme ånd som I har. Bror C, kærlighed til penge er roden til alt ondt. Du har elsket penge, elsket verden; du har set på (697) din kones dårligheder, som en hård og forfærdelig belastning og har ikke erkendt at det i høj grad er din fejl, at hun er syg. [Du ejer ikke de egenskaber, som kendetegner en tilfreds og stille ånd. Du lader dit eget sidde og dvæle ved indbildte vanskeligheder og behov, som ligger langt ind i fremtiden. Som følge deraf føler du dig tynget, forpint og forvirret. Det er som det brænder i dit sind og du bliver nedtrykt. Du nærer ikke kærlighed og taknemmelighed til Gud for alle de velsignelser, som din himmelske Fader har givet dig. Du lægger bare mærke til livets skyggesider. Verdens afsindighed omgiver dig, som tunge skyer af uigennemtrængelig mørke. Satan triumferer fordi du vælger det som bringer ulykke, når fred og lykke er inden for rækkevidde. Det kristne hjem side 83-84] ret

(697)  Du lytter til en prædiken; sandheden rører ved dig og de ædlere kræfter i dit sind vækkes til at kunne styre dine handlinger. Du ser hvor lidt du har ofret for Gud, hvor meget selvet er blevet bevaret og du vakler til det rigtige, når du bliver påvirket af sandheden; men når du går væk fra det dårlige under denne hellige, helliggørende og beroligende påvirkning, så har du den ikke i dit eget hjerte og falder snart i denne samme ufrugtbare og ikke-milde følelsestilstand. Arbejd, arbejd, du må arbejde; hjerne, ben og muskler er belastet til det yderste for at få vinding, som din indbildning fortæller at du må få, ellers vil trange kår og sult være din lod. Dette er et af Satans bedrag, en af hans listige snarer, der leder dig til evig fortabelse. »Hver dag har nok i sin plage.« Men du laver for dig selv en trængselstid, forud. ret

(697)  Du har ikke tro og kærlighed og tillid til Gud. Hvis du havde dette, ville du stole på ham. Du bekymrer dig om dig selv, ud af Kristi arme, frygter at han ikke vil bekymre sig for dig. Sundheden er ofret. Gud er ikke herliggjort i dit legeme og i din ånd, som er hans. Der er ikke en liflig, glad påvirkning i hjemmet der formildner og modvirker det onde, som behersker din natur. Dit sinds høje og ædle kræfter er overvældet af lavere organer; din karakters onde træk udvikles. ret

(698)  (698) Du er selvisk, fordringsfuld og hoven. Sådan burde det ikke være. Din frelse er afhængig af, om du handler af princip - tjener Gud ud af princip, ikke af følelser, ikke af impulser. Gud vil hjælpe dig når du mærker dit behov for hjælp og går til arbejdet med fasthed og stoler på ham af hele dit hjerte. Du er ofte modløs uden grund. Du lader følelser komme der er nær på had. Dine sympatier og antipatier er stærke. Disse må du beherske. Hav styr på tungen. »Hvis en ikke fejler med sine ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at holde hele sit legeme i tømme.« Hjælpen er blevet lagt på Ham der er mægtig. Han vil være din styrke og støtte, din fortrop og bagtrop. ret

(698)  Hvilke forberedelser gør du for det bedre liv? Det er Satan, som får dig til at tro at alle dine kræfter må bruges på at klare sig i denne verden. Du frygter og bæver for fremtiden i dette liv, skønt du glemmer fremtiden, det evige liv. Hvor er iveren, alvoren, nidkærheden, hvis du ikke gør et nederlag og udholder et stort tab dér? At miste en smugle af denne verden er en frygtelig katastrofe for dig, som vil koste dit liv. Men tanken med at miste himlen fremkalder ikke den halve frygt. Til trods dine omhyggelige anstrengelser for at redde dette liv, er du dog i fare for at miste evigt liv. Du kan ikke tillade dig at miste himlen, miste evigt liv og miste den evige herlighedsvægt. Du kan ikke tillade dig at miste alle disse rigdomme og denne overordentlig dyrebare og umådelige lykke. Hvorfor handler du ikke, som en forstandig mand og er ligeså alvorlig, ligeså nidkær og ligeså udholdende i dine bestræbelser for det bedre liv, den udødelige krone, de evige uforgængelige rigdomme, som du er for dette fattige, elendige liv og disse ringe forgængelige, jordiske rigdomme? ret

(698)  Dit hjerte er ved dine jordiske rigdomme, derfor har du intet hjerte for det himmelske. Disse fattige ting som kan ses - de jordiske - fordunkler herligheden af det himmelske. Hvor dine rigdomme er, der vil dit hjerte også være. Dine ord (699) vil angive, dine handlinger vil vise, hvor dine rigdomme er. Hvis de er i denne verden, den lille jordiske vinding, vil din iver kunne vises i den retning. Hvis du stræber efter udødelig arv med en alvor, energi og iver der står i rimeligt forhold til dets værdi, så vil du blive en reel kandidat til evigt liv og herlighedens arving. Du behøver en ny omvendelse hver dag. Dø dagligt i selvet, hold din tunge i tømmerne, hav styr på dine ord, hold op med at knurre og klage, lad ikke et kritisk ord komme ud af dine læber. Hvis dette kræver store anstrengelser, så gør det; ved at gøre sådan vil du få det tilbage. ret

(699)  Dit liv er nu i ulykke og fuld af bange anelser. Mørke billeder dukker op for dig; mørk vantro har omgivet dig. Ved at tage side for den vantro er du blevet mørkere og mørkere; du er tilfreds med at dvæle ved de ubehagelige ting. Hvis andre prøver at tale med håb, presser du enhver følelse af håb ud, ved at tale hårdere og strengere. Ved dine prøvelser og lidelser får altid din hustru til den sjæls-oprivende tanke, at du betragter hende som en byrde på grund af hendes sygdom. Hvis du elsker mørket og fortvivles, taler om det, dvæler ved det og opriver din sjæl ved at fremmane alt i din indbildning, kan du få dig selv til at knurre imod din familie og mod Gud og gøre dit eget hjerte som en mark, som ilden løber hen over og ødelægger al vegetation og efterlader det tørt, sort og kruset. ret

(699)  Du har en sygelig indbildning og fortjener medlidenhed. Alligevel kan ingen hjælpe dig så godt som du selv kan. Hvis du ønsker tro, så tal om tro; tal forhåbningsfuldt og muntert. Måtte Gud hjælpe dig til at se din syndige fremgangsmåde. Du behøver hjælp i denne sag, hjælpen fra din datter og din kone. Hvis du lader Satan at styre de tanker du har gjort dig, vil du være et særligt mål han benytter sig af og han vil ødelægge din egen sjæl og din families lykke. Hvilken frygtelig påvirkning har din datter ikke fået! Moderen, som ikke har fået kærlighed og (700) forståelse fra dig, har samlet sin hengivenhed om datteren og har forgudet hende. Hun er blevet et forkælet og næsten ødelagt barn på grund af uforstandig hengivenhed. Hendes opdragelse er sørgelig forsømt. Var hun blevet belært i de huslige pligter, lært at bære sin del af familiens byrder, ville hun nu være mere sund og lykkelig. Det er enhver moders pligt at lære sine børn, at gøre deres del i livet, at dele hendes byrder og ikke være ubrugelige maskiner. ret

(700)  Din datters helbred ville være bedre hvis hun var opdraget til fysisk arbejde. Hendes muskler og nerver er svage, slappe og matte. Hvordan kan de være anderledes, når de ikke har været brugt? Dette barn har kun lidt udholdenhedsstyrke. En lille smugle fysisk arbejde gør hende træt og bringer helbredet i fare. Der er ingen elasticitet i muskler og nerver. Hendes fysiske kræfter har ligget så længe ubrugte hen at hun er næsten unyttig. Forfejlede moder! ved du ikke at når du giver din datter så mange anledninger til at lære videnskab og ikke uddanner hende til nyttigt husarbejde, gør du hende stor skade? Dette arbejde kunne have hærdnet hendes legemsbeskaffenhed og forbedret hendes helbred. I stedet for at denne ømhed kunne være en velsignelse, så er det en forfærdelig forbandelse. Var familiens byrder fordelt med datteren, ville moderen ikke have overanstrengt sig og kunne have sparet sig selv for megen lidelse og have gavnet datteren hele tiden. Nu kan hun ikke begynde at arbejde med det hele og bære de byrder som én af hendes alder skulle bære, men hun kan optræne sig selv til at udføre fysisk arbejde i en meget større udstrækning end hun før har gjort i sit liv. ret

(700)  Søster C har en sygelig indbildning. Hun har udelukket sig selv fra luften, indtil hun ikke længere kan holde det ud uden at få besvær. Rummets temperatur er meget skadelig for sundheden. Hendes kredsløb er hæmmet. Hun har været så meget i den varme luft (701) at hun ikke kan tåle at blive udsat for ridetur udendørs, uden der skal gøres en forandring. Hendes ringe helbred skyldes i nogen grad at luften er holdt ude og hun er blevet så ømfindig at hun ikke kan få frisk luft uden hun bliver syg. Hvis hun fortsætter med at give frit løb for denne sygelig indbildning, vil hun næsten ikke kunne indånde luften. Hun burde have vinduerne trukket ned i hendes rom hele dagen og så vil der blive en god ventilation. Gud er ikke behaget ved at hun sådan sætter sit liv i fare. Det er unødvendigt. Hun er blevet sart, ved at give efter for sygelige tanker. Luft behøver hun, luft må hun have. Hun ødelægger ikke bare sin egen sundhed, men hendes mands og hende datters og alles som besøger hende. Luften i hendes værelse er absolut uren og dødelig; ingen kan vænne sig til en sådan atmosfære og samtidig være sund. Hun har forkælet sig selv i dette, indtil hun ikke kan besøge sine brødres hjem uden at få det koldt. For hendes egen skyld og for deres skyld, som er omkring hende, må hun ændre på dette; hun burde vænne sig til den friske luft, få lidt mere hver dag, indtil hun kan indånde den rene livgivende luft, uden at tage skade. Hudens overflade er næsten død, fordi den ikke har nogen luft at indånde. De millionvis små munde er lukket, fordi de er tilstoppet af organismens urenheder og af mangel på luft. Det må være en forudsætning at være udendørs, lade rigelig frisk luft komme ind, hele dagen. Lad den komme gradvis ind, skift lidt efter lidt. I en uge kan hun have vinduet syv til ti centimeter nede dag og nat. ret

(701)  Lunger og lever er syge fordi hun frarøver sig selv sund luft. Luft er en gratis velsignelse fra himlen, beregnet til at sætte organismen gang. Uden denne, vil organismen fyldes med sygdomme og blive passiv, træt og mat. Alligevel har du i nogle år levet med en meget begrænset mængde frisk luft. Ved at leve sådan, trækker din kone andre ind i den samme forgiftede atmosfære som hun selv er i. Ingen af jer kan have (702) klare, uomtågede hjerner, når I indånder en forgiftet atmosfære. Søster C er bange for at bevæge sig ud, fordi hun mærker en ændring i luften og bliver forkølet. Hun kan komme i meget bedre sund tilstand, hvis hun behandler sig selv rigtigt. To gange om ugen burde hun tage et almindeligt bad, så koldt som muligt, lidt koldere hver gang, indtil huden er forstærket. ret

(702)  Hun behøver ikke at blive ved som gør, nemlig altid syg, hvis I alle, som familie, vil give agt på den undervisning der er givet af Herren. »Den, som vil elske livet og se lykkelige dage, skal holde sin tunge fra ondt og sine læber fra at tale svig; skal vende sig fra ondt og gøre godt; skal søge fred og jage efter den! Thi Herrens øjne hviler på retfærdige og hans øren hører deres bøn; men Herrens åsyn er mod dem, der gør ondt.« Et tilfreds sindelag, en glad ånd, er sundhed for legemet og styrke for sjælen. Intet andet er større årsag til sygdom end depression, tungsind og sørgmodighed. Mental depression er forfærdeligt. I lider alle sammen af det. Datteren har faderens irritabelhed; og påvirker så den ophedede luft, frarøvet al livskraft, den følsomme hjerne. Lungerne trækker sig sammen og leveren bliver passiv. ret

(702)  Luft, luft, himlens gode velsignelse, som alle skal have, vil velsigne dig med dets styrkende indflydelse, hvis du ikke vil nægte dets adgang. Byd den ind, opelsk en kærlighed for den og den vil vise sig at være en dyrebar formildning for nerverne. Luft må hele tiden var i bevægelse for at holdes ren. [Ren, frisk luft får blodet til at cirkulere normalt i hele kroppen. Den friske luft opliver kroppen og gør den stærkere og sundere og på samtidig øver den en afgjort god indflydelse på sindets ligevægt og renhed. Den friske luft skærper appetitten, påskynder fordøjelsen og gør søvnen sund og sød. Råd og vink side 83] ret

(702)  Følgevirkningerne af at være i et tæt og dårligt ventileret lokale er disse: Organismen bliver svag og usund, (703) kredsløbet hæmmes, blodet bevæger sig trægt gennem organismen, fordi den ikke er renset og oplivet af himlens rene og styrkende luft. Tankerne bliver nedtrykt og formørkede, når hele organismen er afkræftet; og feber og andre akutte sygdomme, kan lettere udvikles. Jeres omhyggelige udelukkelse af udendørs luft og frygt for fri udluftning, lader jer indånde fordærvet og usund luft, som er udåndet af deres lunger som er i værelset og som er giftig og uegnet for livets opretholdelse. Kroppen bliver mat, huden bliver gustengul, fordøjelsen er hæmmet og organismen er særlig følsom over for kuldepåvirkning. En ganske lille udsættelse fremkalder alvorlige sygdomme. Stor forsigtighed bør udvises for ikke at sidde i træk eller i et koldt værelse når man er svag, eller når man sveder. I bør vænne jer til luften sådan at det ikke er nødvendigt at have en temperatur højere end atten grader (Celsius). ret

(703)  I kan være en lykkelig familie hvis I vil gøre det som Gud har sat jer til at gøre og har påbudt jer som en pligt. Men Herren vil ikke gøre det for jer, som han har pålagt jer at gøre. Bror C fortjener medlidenhed. Han har i lang tid følt sig ulykkelig over at livet har været ham en byrde. Sådan behøver det ikke at være. Hans indbildning er sygelig og han har så længe holdt sine øjne på det mørke billede, at hvis han møder modgang eller skuffelse, forestiller han sig at alt bliver ødelagt, at han vil komme i nød, at alt er imod ham, at han har det sværest af alle; og således vil hans liv blive ulykkeligt. Jo mere han tænker sådan, jo mere forfærdeligt gør han det for sig selv og for dem omkring ham. Han har ingen grund til at føle som han gør; det hele er Satans værk. Han må ikke lade fjenden styre sit sind. Han bør vende sig bort fra det mørke og dystre billede af den elskede Frelser, himlens herlighed og den rige arv som er beredt alle, som ydmyger sig og er lydige og som har taknemmelig hjerter og bindende tro på Guds løfter. Dette vil koste ham anstrengelser, en kamp, men den må udkæmpes. (704) Din nuværende lykke og din fremtidige, evige lykke er afhængig af dig, om du bereder dit sind på glædelige ting, ser væk fra det mørke billede, som er indbildt og hen til de fordele som Gud har strøet på din stivej og ud over disse: de usynlige og evige. ret

(704)  Du tilhører en familie, som har et dårligt afbalanceret, formørket og nedtrykt sindelag, og er påvirket af omgivelserne og let modtagelige over for påvirkninger. Medmindre du opelsker en glad, lykkelig og taknemmelig sindsstemning, vil Satan til sidst lede dig som fange efter hans vilje. Du kan være en hjælp for menigheden hvor du bor, hvis du vil adlyde Herrens undervisning og ikke handle efter følelser, men blive styret af principper. Lad aldrig kritik komme ud af dine læber, for det er som trøstesløs regn for dem omkring dig. Lad glade, lykkelige, elskende ord falde fra dine læber. ret

(704)  Bror C, din organisme er ikke den bedste for dine åndelige fremskridt, alligevel kan Guds nåde gøre meget for at rette manglerne i din karakter og styrke og mere fuldt ud udvikle de åndelige kræfter som nu er svage og behøver styrke. Ved dette vil du få disse lavere egenskaber, som har overmandet de højere, under kontrol. Du er ligesom en mand hvis følelser er stivnet. Du behøver at have sandheden til at tage vare på dig og gøre en gennemgribende fornyelse i dit liv. »Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.« Dette er hvad du behøver og hvad du må erfare - forvandlingen i hvilken en helligelse ved sandheden vil påvirke dig. ret

(704)  [Tror du, at alle tings ende er nær og at begivenhederne i denne jords historie hurtigt er ved at afsluttes? Vis så din tro i dine gerninger! En mand vil vise al den tro, han har. Nogle mener, at de har en god portion tro, men hvis de har nogen tro, så er den død, for den bliver ikke bevist i gerninger. (705) »Troen, hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død.« Kun få er i besiddelse af den sande tro, som er virksom i kærlighed og renser sjælen. Men alle, som agtes værdig til det evige liv, må være moralsk skikkede til det. »I elskede, nu er vi Guds børn og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Men vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ham lige, thi vi skal se ham, som han er. Og enhver, der har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.« Dette er, hvad du har at gøre,] og du har ikke så meget tid, hvis du skal involvere dig med hele din sjæl. ret

(705)  [Du må havde den erfaring, hvor selvet dør og du lever for Gud. »Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd.« Selvet skal ikke føjes. Stolthed, egenkærlighed, havesyge, begærlighed, kærlighed til verden, had, mistænksomhed, skinsyge, ond mistanke - alt skal undertrykkes og ofres for bestandig. Når Kristus kommer, bliver det ikke for at rette på disse synder og gøre dig moralsk skikket for himmelen. Denne beredelse må være gjort, før han kommer. Vi bør tænke på, grunde over og alvorligt spørge: Hvad skal vi gøre for at blive frelst? Hvordan skal vort liv være for at kunne stå prøve for Gud? ret

(705)  Når du bliver fristet til at knurre, kritisere eller blive irriteret og du sårer dine omgivelser og dermed dig selv, oh, lad så dette dybtfølte, alvorlige, bekymrede spørgsmål opstige fra hjertedybet: Skal jeg stå dadelfri for Guds trone? Kun de dadelfri vil stå der. Ingen bliver forvandlet til himmelen, når deres hjerter er fyldt med verdens skarn. Enhver fejl i ved den moralske karakter, må først rettes, enhver plet fjernet med Kristi rensende blod og alle de stygge, uelskværdige karaktertræk besejret. Herren Kommer 19. feb] ret

(705)  Hvor lang tid har du tænkt det skal tage for dig, at blive beredt til (706) indførelse i de himmelske engles fællesskab i herlighed? I den tilstand som du og din familie er i nu, ville hele himlen blive spoleret hvis I blev ført ind i den. Jeres arbejde må gøres her. Denne jord er beredelsessted. I har ikke et øjeblik at miste. I himlen er alt harmoni, fred og kærlighed. Ingen disharmoni, ingen strid, ingen kritik, ingen uvenlige ord, ingen rynkede pander, ingen skænderi vil der være der; og ingen som har nogen af disse, så destruktiv for fred og lykke, ting, kan blive indført der. Tænk på at være rig på gode gerninger, gerne give og dele med andre og således samle sig skatte, der kan blive en god grundvold for Den-kommende-tid, så du kan gribe det virkelige liv. ret

(706)  Læg din knurren over dette usle liv til side, men lad din sjæls byrde være, hvordan man sikrer sig et bedre end dette, en ret til de boliger, der er beredt for dem, som er sande og trofaste til enden. Hvis du gør en fejltagelse i dette er alt tabt. Hvis du helliger din livstid til at sikre dig jordiske rigdomme og mister de himmelske, vil du finde at du har gjort et frygteligt fejlgreb. Du kan ikke have begge verdener. »Hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl. Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?« Den inspirerede Paulus siger: »Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlig for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige var kun til en tid, de usynlige var evigt. ret

(706)  I disse trængsler skal Guds arbejdere fjerne urenhederne, sygdomme og ujævnhederne fra vor karakter og gøre os egnede til at være sammen med rene, himmelske engle i herlighed. Men når vi gennemgår disse trængsler, når lidelsens ild tænder op om os, må vi ikke holde øje med den ild der ses, men lade troens øje være fæstnet på de usynlige ting, den evige arv, det udødelige liv, den evige herligheds vægt; (707) og medens vi gør dette vil ilden ikke fortære os, men kun fjerne slaggerne og vil skal komme frem syv gange renere, bærende på det guddommelige aftryk.
Greenville, Michigan, 7. marts, 1868.

------------
ret

næste kapitel