(116) (116) Jeg så at det var således: "Fra aften til aften, skal I helligholde jeres sabbat." Englen sagde: Tag Guds ord, læs det, forstå det og I kan ikke fare vild. Læs omhyggeligt og I skal finde hvad aften er og hvornår den er." Jeg spurgte englen om Guds misbilligelse havde været over hans folk for den måde de begyndte sabbaten på. Jeg blev vist tilbage til sabbatens opkomst og fulgte Guds folk op til denne tid, men kunne ikke se at Herren var mishaget, eller misbilliget over den. Jeg forhørte mig hvorfor det kunne være således, at vi på den sidste dag måtte ændre tidspunktet for sabbatens begyndelse. Englen sagde: "I vil forstå, men ikke endnu, ikke endnu." Englen sagde: "Hvis lys kommer og det lys tilsidesættes eller forkastes, da kommer Guds domfældelse og misbilligelse; men før lyset kommer, er der ingen synd, der er intet lys for dem at forkaste." Jeg så at det var i nogles tanker, at Herren havde vist at sabbaten begyndte klokken seks, medens jeg kun havde set at den begyndte om "aftnen" og det var ud fra det at aften var ved sekstiden. Jeg så at Guds tjenere måtte drage nærmere og stå sammen.