(116) Jeg fik vist historien om Stephenson og Hall fra Wisconsin. Jeg så medens vi var i Wisconsin, i juni 1854, at de var overbevist om at synerne var fra Gud; men de undersøgte dem og målte sig med deres synspunkter om Den-kommende-tid og fordi de ikke var enige med synerne ofrede de synerne til fordel for Den-kommende-tid. Og under deres østlige rejse, sidste forår, var de begge forkerte og lumske. De havde snublet over Den-kommende-tid og de (117) er villig til at gøre hvad som helst for at skade the Review; dets venner måtte være vågne og gøre hvad de kan for at redde Guds børn fra bedrag. Disse mænd er forenet med et lyvende og fordærvet folk. De har haft vidnesbyrd af dette. Og da de bekendte sympati og enhed med min mand, bed de (særlig Stephenson) som en hugorm bag hans ryg. Selv om deres ord var pæne om ham, ophidsede de hele Wisconsin-området mod the Review og dets ledere. Stephenson var særlig arkiv i den sag. Deres mål havde været at få the Review til at udgive Den-kommende-tid teologien, eller at ødelægge dets indflydelse. Om medens min mand åbenhjertet og troskyldig, søgte måder at fjerne deres skinsyge på og rent ud sagt åbnede op for deres forehavende og prøvede at hjælpe dem, var de ude på ondt og så alt med et skinsygt øje. Engelen sagde, da jeg beskuede dem: "Tror I, svage mennesker, at I kan blive i Guds arbejde? Svage mennesker: En berøring med hans finger kan slå jer til jorden. Han vil tillade jer det en lille stund endnu." ret
(117) Jeg blev vist tilbage til adventlærens begyndelse og endda før den tid og jeg så at der ikke havde været en parallel til det bedrag, fejlfremstilling og falskhed som havde været udøvet af the Messenger gruppen, eller sådan en forening af fordærvede hjerter under et religionens påskud. Nogle oprigtige hjerter har været påvirket af dem og konkluderet at de i det mindste må have nogle grunde for deres påstande og anset dem for at være ude af stand til at udtale så grelle falskheder. Jeg så at noget sådant ville have vidnesbyrd af sandhed til disse sager. Guds menighed burde bevæge sig ligefrem, som om der ikke var sådanne mennesker i verden. ret
(117) Jeg så at afgjorte bestræbelser skulle gøres for at vise dem, som er ukristne i deres liv, deres fejl og hvis de ikke fornyer sig, burde de blive adskilt fra det dyrebare og hellige, så Gud kan have et pænt og rent folk, som han kan glæde sig ved. (118) Vanær ham ikke, ved at forbinde de rene med de urene. ret
(118) Jeg fik vist nogle der kom fra øststaterne til veststaterne. Jeg så at det ikke skulle være deres mål, som forlader øststaterne til fordel for veststaterne at blive rige, men at vinde sjæle for sandheden. Englen sagde: "Lad dine gerninger vise at det ikke er for ære, eller for at vinde rigdomme på jorden, at I er flyttet til veststaterne, men for at fremholde og ophøje sandheds standard." Jeg så at dem, som flytter til veststaterne skulle være som mennesker der venter på deres Herre. Englen sagde: "Vær et levede eksempel for dem i veststaterne. Lad dine gerninger vise at I er Guds særlige folk og at I har et særligt arbejde, ved at give det sidste nådebudskab til verden. Lad jeres gerninger vise for dem omkring jer at denne verden ikke er jeres hjem" Jeg så at dem som har indviklet sig selv var ved at bryde fjendens snare og gå frit. Sammel ikke rigdomme på jorden, men vis ved jeres liv at I samler rigdomme i himlen. Hvis Gud har kaldt på jer i veststaterne, har han et arbejde, et ophøjet arbejde, for jer at gøre. Lad jeres tro og erfaring hjælpe dem, som ikke har en levende erfaring. Lad ikke tillokkelsen være rettet mod denne ringe og mørke plet af en verden, men lad den være vendt opad mod Gud, ære og himlen. Lad ikke ejendommenes bekymringer og forvirringer optage jeres sind, men I kan med sikkerhed tænke på Abrahams gård. Vi er arvinger til denne udødelige arv. Vend jeres hengivenhed fra jorden og dvæl ved himmelske ting.