Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 28. Fra side 164ren side   tilbage

Prøvelser i menigheden

(164)  Det efterfølgende syn blev givet i Ulysses, Pennsylvania, den 6.juli 1857. Det er i forbindelse med ting, som har fundet sted i ____ og andre steder i New York. ret

(164)  Der har været så mange prøvelser blandt brødre i New York-staten, at Gud ikke har kunne gøre det mindste, så menigheden har mistet sin styrke og de ved ikke hvordan den skal genvindes. Kærlighed til hverandre er forsvundet og en kværulantisk og beskyldende ånd har været fremherskende. Man har set efter gode kræfter til at opsnuse alt omkring hinanden, som er gal på den og gøre det klart hvor slemt der i virkeligheden er. Medfølelsens ånd der så inderligt længtes efter kærlighed og medynk over for brødre, har ikke eksisteret. Nogles religion har bestået af kværuleren og pilleri i alt hvad der har udseende af at være forkert, indtil sjælens ophøjede følelser er visnet. Sindet burde ophøjes til at dvæle ved evige steder, himlen, dets rigdomme, dets herlighed og burde tage en liflig og hellig tilfredshed i bibelens sandheder. Tankerne burde holde af at fødes fra de dyrebare løfter, som Guds ord giver, få trøst fra dem og blive løftet over bagateller til betydningsfulde evige sager. ret

(164)  Men, oh, hvor sindet blev brugt på anden måde! Pillet i småstykker! Menighedsmøder, som er blevet holdt, har været en sand forbandelse for mange i New York. Disse opdigtede prøvelser har givet frit løb for onde tanker. Jalousi har været næret. Had har eksisteret, men de vidste det ikke. Nogle har haft en forkert forestilling, om at irettesætte uden kærlighed, fremholde for andre hvad de mener er rigtigt og ikke skåne, men betvinge med knusende vægt. ret

(165)  (165) Jeg så at mange i New York har bekymret sig så meget for deres brødre, for at holde dem retlinede, at de har forsømt deres egne hjerter. De er så ængstelige at deres brødre ikke vil være nidkære og omvende sig, at de glemmer at de har fejl der må rettes. Med deres eget uhelliggjorte hjerte, prøver de at rette deres brødre. Den metode som brødrene og søstrene i New York kan vise, kan den enkelte kun følge på hans egen personlige måde og bringe sit eget hjerte i harmoni. Hvis synden er tydelig i en bror, så sig det ikke til andre, men fortæl ham, med kærlighed for broderens sjæl, med et hjerte fuld af medynk, med barmhjertighedens indre, det forkerte og overlad da sagen til ham og Herren. Du har frastødt dig din pligt. Du skal ikke afsige dom. ret

(165)  Det har været en meget let sag at få en bror i tøjlerne, fordømme ham og holde ham under hans fordømmelse. Der har været en nidkærhed for Gud, men ikke efter lærdom. Hvis enhver ville bringe sit eget hjerte i orden, ville brødrenes vidnesbyrd være villigt og komme fra en helhjertet sjæl og ikke-troende folk omkring dem vil blive rørt. Guds Ånds tilkendegivelse vil sige til deres hjerter at I er Guds børn. Vor kærlighed til hverandre burde være synlig for alle. Så vil den tale. Den vil have en påvirkning. ret

(165)  Jeg så at menigheden i New York måtte rejse sig op. Tag vare om arbejdet allesammen, vær nidkær og omvend jer; og efter at alle fejl er rettet, så tro at Gud accepter jer. Gå ikke sørgende, men tag Gud på hans ord. Søg ham ihærdigt og tro at han tager imod jer. En del af arbejdet er at tro. Ham som gav løfte er trofast. Klatre op ved tro. ret

(165)  Brødrene i New York kan rejse sig op, så vel som på andre steder; og de kan drikke af Guds frelse. De kan bevæge sig med forstand og enhver har en erfaring for sig selv, fra det Sande Vidnes budskab til laodikæanerne. Menigheden føler, at den er nede, men ved ikke hvordan den skal rejse sig. (166) Nogles intentioner kan være ret gode; de kan komme til bekendelse; alligevel så jeg, at de vogtes med mistanke og er gjort til lovovertrædere, indtil de ingen frihed har og ingen frelse. De turde ikke vise hjertets simpleste følelser, fordi de var overvåget. Det er efter Guds behag, at hans folk skal frygte ham og have tillid til hverandre. ret

(166)  Jeg så at mange havde benyttet af hvad Gud havde vist om andres synder og fejl. De fået den værste mening ud af, hvad der var vist i syner og havde da tvunget det, indtil det havde tilbøjelighed til at svække manges tro til det, som Gud havde vist og også for at modvirke og gøre menigheden modløs. Bror burde behandle bror med øm medynk. Han burde behandle følelser med finhed. Det er det pæneste og mest betydningsfulde arbejde der nogensinde er gjort er at røre ved andres fejl. Med den dybeste ydmyghed bør en bror gøre dette og tage hensyn til sin egen svaghed, så han ikke bliver fristet. ret

(166)  Jeg har set det store offer, som Jesus gav for at forløse mennesker. Han anså ikke sit eget liv for kært, til at ofre sig. Jesus sagde: »I skal elske hverandre, ligesom jeg har elsket jer.« Føler du, når en bror fejler, at du kan give dit liv for at vinde ham? Hvis du har det sådan, kan du komme ham nærmere og påvirke hans hjerte; du er netop den, der kan hjemsøge denne bror. Men det er et beklageligt faktum at mange, som bekender sig til at være brødre, ikke er villig til at ofre nogen af deres meninger eller deres bedømmelse, for at vinde en bror. Der er kun lidt kærlighed for hverandre. En selviskhed viser sig. ret

(166)  Modløshed er kommet over menigheden. De har elsket verden, elsket deres gårde, deres kvæg, osv. Nu kalder Jesus dem til at skære over, samle skatte i himlen, købe guld, hvide klæder og øjensalve. Disse er dyrebare rigdomme. De vil få, for indehaveren, en adgang til Guds rige. ret

(167)  (167) Guds folk må handle forstandigt. De burde ikke være tilfredse før hver erkendt synd, er bekendt; derefter er det deres privilegium og pligt at tro at Jesus accepter dem. De må ikke presse andre igennem mørket og opnå en sejr for dem, som de nyder. Sådanne nydelser vil kun vare til mødet slutter. Men Gud må tjenes af princip, i stedet for af følelser. Opnå sejer, morgen og aftnen, for dig selv og din egen familie. Lad ikke det daglige arbejde holde dig fra dette. Tag tid til at bede og tro at Gud hører jer. Hav tro blandet med jeres bønner. I kan ikke hver gang mærke det umiddelbare svar; men da er det at tro prøves. I prøves for at se hvorvidt I stoler på Gud og hvorvidt I har en levende og varig tro. »Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.« Gå på den smalle troens planke. Læg alt på Herrens løfter. Stol på Herren i mørke. Det er tid til at have tro. Men I lader ofte følelser herske jer. I ser efter værdier i jer selv, når I ikke føler jer trøstet af Guds Ånd. I fortvivler fordi I ikke kan finde dem. I stoler ikke nok på Jesus, dyrebare Jesus. I gør ikke hans værdier til alt, overhovedet. Det allerbedste I kan gøre vil ikke fortjene Guds gunst. Det er Jesu værdi der vil frelse jer, det er hans blod der vil rense jer. Men I har nogle anstrengelser at gøre. I må gøre hvad I kan for jeres del. Vær nidkær og omvend jer og tro så. ret

(167)  Bland ikke tro og følelser sammen. De er helt forskellige. Det er op til os at udøve tro. Denne tro må vi vedholde at udøve. Tro, tro. Lad din tro få fat i velsignelsen og den vil være din. Dine følelser har intet at gøre med denne tro. Når tro bringer velsignelsen til dit hjerte og du fryder dig ved velsignelsen, er det ikke længere tro men følelser. ret

(167)  Guds folk i New York må rette ryggen og komme ud af mørket og lade deres lys skinne. De står (168) rigtigt på Guds værks vej. De må lade den tredje engles budskab gøre sit arbejde på deres hjerter. Brødre, Gud er vanæret ved jeres lange og troløse bønner. Se væk fra selvets værdiløshed og ophøj Jesus. Tal af tro, af lys og af himlen og I vil have tro, lys og kærlighed og fred og glæde i Helligånden.

------------
ret

næste kapitel