Vidnesbyrd for menigheden bind 1 kapitel 29. Fra side 168ren side   tilbage

»Vogt jer«

(168)  Det efterfølgende er rettet til brødrene i ___ ; men kan anvendes på mange, det gives her for menighedens skyld:
Kære brødre: I et syn givet på jeres sted, fik jeg vist noget om jer begge. Englen pegede på jer og gentog disse ord: »Vogt jer, at jeres hjerter ikke nogensinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer." ret

(168)  Jeg så at I begge havde en stor kamp for jer; I vil have en stadig krig for at holde denne verden ude af jeres hjerter, for I elsker den. Det store studium hos jer, må være hvordan man elsker Jesus og hans tjeneste bedre end verden. Hvis I elsker verden mest, vil jeres gerninger også vidne om dette. Jeg så at manges blikke fra denne verden hvilede på jer. Mange ville juble over jeres fald, andre fryde sig over jeres fremgang. Satan og onde engle vil give jer denne verdens rigers herlighed. Hvis I vil dyrke ham, eller dyrke verdslig rigdom, vil han holde det frem i ethvert lys for at tiltrække og lede jer til kærlighed og tilbedelse. ret

(168)  Jesus og jeres skytsengle retter jer over jeres gårde, kvæg og jordiske rigdomme, til (169) himlens rige, til en udødelig arv, et evigt livsindhold i herlighedens rige. Englen sagde: "I må dø fra denne verden." »Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham." ret

(169)  Jeg så, ved Guds forsyn, hvis der blev opnået rigdom; er der ingen synd i at have rigdom; og hvis ikke nogen anledninger giver sig selv til at bruge midlerne i Guds sag, er der ingen synd stadig at have den. Men hvis brødre får anledning til at bruge deres ejendom til Guds herlighed og hans sags fremme og de tilbage holder den, vil de have grund til at snuble. På trængselsdagen vil deres opsamlede skatte være en forbandelse for dem. Da vil alle muligheder for at bruge deres rigdom til Guds ære være forbi, og i åndelige kvaler vil de kaste fra sig til muldvarpene og flaggermusene. Deres guld og sølv kan ikke frelse dem på den dag. Det falder på dem med knusende vægt, så et regnskab må aflægges for deres forvaltning, hvilken brug de har gjort for deres Herres penge. Egenkærlighed får dem til at tro, at det hele er deres eget og at de har brug for det hele; men de må da mærke, bitterlig mærke og forstå, at deres midler kun var lånt dem af Gud, for at give dem frit tilbage for at fremme hans sag. Deres rigdomme bedrager dem. Deres rigdomme bedrager dem. De følte sig ringe og levede for dem selv og til sidst vil de finde at den andel de skulle have brugt for Guds sag er en frygtelig byrde. ret

(169)  Guds engel sagde: "Læg alt på alteret, et levende og fortærende offer. Bind det med snore, hvis du ikke kan tage det derhen. Giv dig selv til bøn. Bo ved alteret. Styrk dine hensigter ved Guds løfter." »Sælg, hvad du har og giv almisse! Skaf jer punge, som ikke ældes, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer nær og intet møl ødelægger.« »Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust (170) fortærer og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen." ret

(170)  Jeg så at hvis Gud havde givet jer rigdomme over de simple og fattige, ville det ydmyge jer, for det giver større forpligtelser. Hvor meget gives, selv af verdslig art, vil meget kræves. I denne henseende er du begrænset i at have en fornem og rundhåndet evne til at give. Søg efter anledninger til at gøre godt med det du har. »Saml jer skatte i Himmelen." ret

(170)  Jeg så at det mindste der kræves af kristne i de sidste dage, er at have gavmildhedens ånd og at hellige Herren en del af alle deres tiltag. Enhver sand kristen har anset dette for at være et privilegium, men nogle som kun har båret navnet, har betragtet det kun som et arbejde; Guds nåde og kærlighed har aldrig udrettet det gode arbejde i dem, ellers ville de med glæde have fremmet deres Forløsers sag. Men kristne som lever i de sidste dage og som venter på deres Herre, er endda påbudt til at gøre mere end dette. Gud kræver at de skal opofre sig. ret

(170)  Englen sagde: "Jesus efterlod dig et klart spor til at følge. Træd nøje i hans fodspor. Del hans selvfornægtende liv, hans selvopofrende liv og arv herlighedens krone sammen med ham."

------------
ret

næste kapitel